Det, der besinnt :
Lso mNudHL w butaar cunwelnx,
((-s zu« s
De falste Profetkk.
AfL Damm-onst Jul Bondck
I
Tot cr Tun Isi-: k-.11«D:Ex1.)ks. Der
form-IRS mrsi De: U- Icr «.!.-.·is.«,
dct beruht Im at ges-c c·:-:.«: Die »:«
ng sum Tmnmnteh Bsrjcr «,
Wut-, man nor kxz ."1s.’1««,11;c Mu:
jn1k-1.«).11 ci: :11-.«:·c »Un- xmmg cllixc
indchä IT Inn-re LTM ur crrd Ic:
Und-J Lr:-, Der san kurka Zum
Vitt:gäwdcn, ji«-c itL xirxsxuszs sog
gtxw »F Haut Im c: eung Itzt Ter
7-::« zzar man xsg7au azics Tag- sog:
a1 Zwaka det. Auen-de Vrofetcn
Jurmijais sigcr her-am «;, ils-»Hu
»Hm Den Injndstu af Dcxg jndtjj den
Nur-hin tragtcr min cftcr Wind-inz
og im Profct og indth Præst arg
ger de alle L’md ma Long Lq de
Zwede mit Folkski Dotter-I LDrøsL
Tom Um det Var en je: Zag, met de
finde-: zrch Frisdk Log der var tkkc
erd.«
Zaa er det da naturiigt not, at
Jesus i Evangeliet Matth. 7, 15———
21I advarende siger tit os: ..Vog:er
edcr for de falske Profeter.«
En falsk Profet er paa en vjs
Maade enhvcr, der forkynder unget
det strider imod Evangeliet. J note
Tage er der mange, der hojlndt i
Skrjst og i Tale forkyndcr, hvad de
kaider Moder-:- Evangeliun1· Man
vil ikke arm-tende, hvad der neddek
Rand, Ejch Nud euer et Lin ef
te!· Bette. Tonne Werden og dct for
diske Liv fkal væte der enesm vj
har«at holde os til, og derfor bør
alt non nd san at tilfredeftille
Sansernes Krav og faa den meft
mnjige Lykfe der paa Jorden Log
er det ikke Eaadanne Herren adva
rkr imod, naak han taier om de
falske Profetet De, ban taler om.»
vil bevare Efinnet af at være Qrin ;
ne ag forkynde fand Krisxendon1, det
komer so i Innres-Erden Te be-,
ftrider ikke Herren-S Forjxrtteken ci
Iet det, han hat givet as at haabe
paa es glæde os over. Men de vix
forandke de Betingelfer, Herren har
stille-t, og omlægge den Vej, Herren
bar ttaadt Sporene til, Taa den
insevre Vej bliver forvandlet til den
brede Ves: de vil omsorklare alt,
hvad der scetter et Kot-Z for den,
menneskelige Taufe on krcever For
nnften taget fangen under Troens
Lediahed Saa meget kan der figes
om de falfke Profeter til alle Ti
ber-. men bvis man ret vil aate
paa Herrens Ord, maa man ika
blos have Øjet opladt for disfe al.
mindelige Kendetegm men ganske
IT
Jubilæums skrikt
. . O O O
Tumtattg klimmnaruun
1886—I911.
AF PASTUR P s VIC
lltsturi k Ux ysj ! « r si wiss »Ah-Es — X xrks »Um-C
sinnkt u· TM t, s(.g(—t11l««srss!-IO--r dkmäs n l'r:.— ."s«(.
Sosnsl He«—tslljn«.zssr til
((. X. ll.8 Ist-END
Ell( Horn lligh school
.-XJ«I) ( ’( )l «l«l(J(il«J
Skalen bcgyndcr sit Zstk Ekoleaqk den 3. Okt. 1911.
Grundig llndewiöning tilbydes i følgende Afdelinger:
Not-mal Cum-se for llddannklse af ,,tc-acl)ers« i »Damit Echools«.
Patoclsinl Conrfe for llddannelse til Lærergerning i hauste Re
ligionsslolek.
Academie Coutfe forderedcr til Universitetcsr.
Prepatntory Cum-se for-beredet til de andre Afdelinger.
Commetcial Dem. giver praktisl Voaforing.
Afdeliuqet for Bcgyndcre i Engelfke giver lærlig Undervisning til
«indvandrede unge Mænd og Clvinder
Stolen hat nye Bygninger opførte l!«.0, modekne indkettht
med Los, Verme, Badeværelser etc.
Betaling et 81800 per 4 Uger.
Jndmeldellu modtages, og nærmeke Oplysning give-Z af
Forstandeken
L. A. Lastsc
lesq sendet Ell Horn, Ja.
l
særlig hcnvende Opmcrrkjomhcdeu
paa vor egen Tids Profeter og der
vrøoe at skeer mellem de sande og
de fafske
«Vi prædiker siristus Tom for-»J
skrswL for Jøder en FomrgelTe og
Tor Oedninger en Taarskab,« —
Taalcdes skriver Ilisostelcn Paulus
i Tit førftc Kormtcrdrcv il, M) —
m et ander Zted siger lmn s— Rom
1. Its -- : »Im Thurmer mjg ikkch
ved Evangelist« san bar set Ortl
Enådt nd Juchhe den Nam, at M
Vurikab om Frkslsu Emn hovde at«
forkynde, i Ver-den vilde blive be-!
traam Tom Taarsfab og Uforstandj
ou dcrfor mode en voldsom Mod
stand. Tonne Modfmnd hat altid
vcrsret at finde, men dog bar der
værct lange Tiber i Kirkcns Histo
rie-. kwor den sinke Masngde indon
for Kirkens Nummer tog alt det
givne Tom noget, der stod fast, og
hvorom der ikke kunde tvivleH.
Men i vor Tib, hvor Kundfkabcr
-og Oplysning har bredt fig ud ti:
«hver Mand, er Kritikken vaagth i
sen and-ede Ost-ad end nagen Sin
de tilfom. Dersok hat Nutidcnk
falTke Profeter tkavit med at tagc
.s.:t dest dort, Tom ftødor an imod
den mennefkolige Fomust Krisis
Guddommelighed, hans Underger
.:xi::,1cr og hatt-J Ort-Jauche maa
list-Ist og vige Pladscn for en more
nogtern Opfattelse as ham Tom Ort
frore TUkcsnncEfe mcsd den fmsrke Tro
jonn Gud og den ovleede erklias
,hed til Metmeskec Nach de førü
That afklwdt hmn for hele den mid
dommelige Herlighed, ved de ika.
hvokledes de fkal udsmykke Mennci
7ket Jesus, og book bøft de Tkal 7crt—
te hans Betydninq for Menneskei
Ema-m tbi De vi! ogfna vaer Pro
sctet For Inadnnnc skal vi vogtc
os, vg, idet vi med svændt Ov
mærkfomhed folget akt, hvad der er
opp- i Siden, og ssger at fma ima
Hause mod den : muidkkab oa Ton
nelür fwlde Just vrd dpt gamle Bu«
Tab om Guds og Marias Zon. am
den korsfasftede oq oxsitandms chs
Ter. kmjszi Um Var Midt of Ruder-,
gemian Tbi Tankcsn om et Tinkt
Vienxchkcs knn vol dcaejste og be
lærcs os. men frisch os 7ra vore
Stmder, give osz nne Hiervon nasska
Trer paa og sauber om et cvim
Liv, formaar den ifko gribe os Tau
let-es, at vi føres fremad til et Lin
i Hellsgbed ou Nenbed og Wer An:
Tvaret over for Gub, dertil er den«
ika i Stand. Men der Dr nctov dor
tiL Jesus vil søre os. Gan siger
so ogfaa tiI os i Tag: »Ist-se m
hvet, som siger til mig: Herre, Sor
m Tkal indgaa i Himmerigcs Mai-.
men den, Tom gør min Ruder-L- Vil-l
1ie, Tom er i Himlcsne.«
Apostlcsnc satte Live: ind paa, ja!
satte det til for at gsre det, fom de
havdc hart - og det nehm fordj
de trode zum den guddommclige,
den opfmndnc Izu-Nest Lg om den-—
nc dort-is Tro kan ingen crrlig Bist
bcllæscr Unsre i Tvivl. Tot var de-,
rei« Tro. der muswandt Vordert. Og
umsmlt Imm vj findt-r den Jammer
Wana i zwfnndelsuh der vil vi ogss
Tau sinds De san-de Pwsetcr.
Fotmanina vcd Guds
Barmhiektiahed
Rom. 12, 1. 2.
.
l
s
Tet er gudt fwcmndre at formanesz
Naar Der Excr i Dmsriigbedcns Aand.
Dei er godt at løfte Korsets Zank-,
Saa at Kødet ej faar «Ooert)aand.
Gud barmhjcrtig er og fuld af
schade
Jmod hver, Tom staat med dam i
Pagt
Signor cis txj Einst-J Og Legemcs
Baade,
Efasrnusr Dis mod Morfcststs Vold osg
Magi.
Vor-c Zimmer vi maa frcmstille,
Som et helligt Offer for vor Gud
Vå osJ man Im Werden-:- Verer
stille,
Ovis ui km- vil Ver cjrifti Brud.
Pan Rtmii godks Villie maa vi agtc
Uden ijcn gaa Vaa standen-Z Kalb.
Heim at Ugne man vi eftertragte,
Som os frelste fta vort dybe Feld.
Den, svm ej paa Guds Ord Sprin
ger vovek
lld im Werden-J ind i sein Faun,
Ham wsluger Werden-J ojlde Vorder
Han naar aidrjg hie-m til Hvilcnsz
mon.
Tot er ej fornustigt tssud at dyrte,
Nam- man vi: raadspørge Fiød og
Wod.
Kun de cerlige faa Kraft og Stykkc
Ttl at trasde Fanden under Fod.
Heuigncd sig Tømmer i Guds Rige
Te urcne Gud fokkafte vil.
Andre lud os efter Manier LägeL
Vogte os for Satans NænkefpiL
F. C. stller.
W-——
Svak til B Rotdentoft.«·)
Min Artikel om »Nicht-Ameri
kainismcn" i ,,llg1en« hat fremlaldi
adikillige Llrtiller fra højst for
ikcstlige Manier og :lietninger, og
naar jcg beider om Plads for et
Enar til Professor Nord-Inton et«
der nasrmeit for at faa Leilighed til
at begrundc nøjere nogle af mine
LTJJTIMDE
Im Mantiss-leises Artikel i »New-«
lyiet« hat jeg svaret paa i Hain-;
me Platz og andre Binde-:- Juki-T
Daa at argumentcre ved at vcelte
Un Ekmidcsbouc ai kaldsord og
Dunuiu Bemcrrlnmchr over mit
Horn-d ist det vol næwe nodvendigt·
at erinsdrc: Vedkommcsndcsis ;I.Is’aade«
It arqumcmcrc von or jo i sig
ielv det fortrcrfseligste Bedi-: onus
«Ii-,1tk,1hcdmi as rnkelte Paaimnde i
min Kritik af nævnte Blut-in
Nordmtoits Artikel or ligeiomZ
min isugget pas oersonliq Grüning
og naat han paaitaar, at hanc- Erss
intinqcr indm for den lille siredsi
hau tjlhskok er starre og mete pag-,
iidcligc end mitte, da hat Jan kunk
ciliyneladende Ret
En Mand, der kommst-merkst en;
beste-tut thning og hellizusr Alm- of
sit Liv til dennes Fremx1mm, ec;
file en apartisl Mütter Vi hat ins
alle en Tilbøfeliqhed til at dismmei
mildt oq «·e med baabesulde Øjne
M del eller den, vi elsker.
Naar Heu-. Nordentoft pciastaat,
at fordi jeg ikle er Grsundtvimnen
ist jeg udrs af Stand til at Ewmnme
den grundtvigfke Kirkes Vetydninq
for det DanfkiIlmerikanlkp FOU, da
braut-r han logisk set den samme.
Fejl, fom de Foreningsmedlemmer
hemmte- der free-Den at Prasfterne
flal førft blich Mkdlemmer as For
vninqerne, før de hat Ret til at
kriti7ere disses Virlfomhed.
Professor Nordentoft lnlder mine
’) Vi qiver denne Artikel Plads,
ikke alene for-di vi optog Past.
B. Nordentafts Art. imod Dr.
Kfærby, men ogsaa fokdi den dris
ter et Emne af almlndelig Jn
tetesfe. Red.
Usmlelier for ,,oversladiske« og
tvinger mig dervel til at give kon
trcte Efssemplen kicm feiger geunem
eii Strom af begeisttede Okd at
dcrkke over de Ekuifelier, som bau
de nun og and-re diigtige Masiid ai
zum-:- Netniim bar lidt betonte
Lde Siziiker im, tivorledes Pa
iior Dorf eftet flere Aars fortrcefs
feligt Arbejde i Kirkens og Hajikos
zeiics Tieiieite gif tijem iin en dybt
ikuffet Mund og gemicm Artikler
: dkiiiike Blade gav Vevis efter Be
:si-:- Tor Rigtighedeii as mine ienere
udmjte Iliiifneliet Dorf og Huitru
kiortc til Rutdentorfts Retiiing og
Zierde disk-ins det bedste dg mest
inmirende Ilrliejde for Sagen: men
izlasjden dar ieg medt en Mand, der
Tom Dorf havde tobt Oele Troen
san den Sag. han havde fæmpet
for, og hvis Birkeliggøkelie you
mesde diret nogle as sine bedste Aar.
Lg Linn et ikke den eneste: uden at
gnde ind i Vrivotlivet Lan man vel
nur« pension, at imud Gørup et
kssnmiet til der stimme sie-alter Vi,
der dar iiilqt band Virfsomhed fra
hans begejstrede Chicagodage til
hans sidste Farvel til Amerika, kon
ikke iindgaa at feile at Giørup er en
Taffet Mand. Lg Te, Herr. Pro
ie-:—s«or. er iitfert ikke en llndtagels
Te: sein om Te bat i Zinde at ita
be en Konkurrent herude i Besten til
Dereö fokkige Stole i Des Moineis
og aitiaa tiliyneladende ikfe bar gi
net op end1m, bar Te dog været
iikidiaget til at fnytte Deres im Sko
1e til en swlnniiationsplam om hvis
Vasrdi der er forifellige Meninger
intellem de Zagt"1nidix1e, og iom i
sit beie Aniasg imcmer af den Jiolas
tionens Politik, iom jeg omtalte i
min Artikel.
Je scsknider nng for llvidenbed
:-«-. wuchs mig Derser til at brnge
Ekscsmisåen Tom seist ifke Efnlde
ncrvnes.«
For Aar tilbage niedre Te per
7ksnliqt fiernde i Besten en Efare af
de flinkefte og meft folkeligt inter
essekede danske Grnndwägianere,
fom man findet noget Eteds her
anre: denne Efare as Mamd oq
Kvinder øn7kede en Prceft og Laster,
on Te sendte Tom Vioneer on Mis
sionasr en nng Mund sra Den-s egete
Zkoxe j Tes Maine-s. Te maa ha
ve vide at denne Mond til Trods
for asriiq Villie og Hasderljghed var
um«-usi- uskiktct til dette Arbeit-ed
hans Viden baade paa Dankt oa
Enge-Ist var ««aa primitiv, at det var;
alle, Tom niødte hom, ufatteligt, atl
han noan Binde knnde have be
staaet Efsamen fra en almindcliaI
Dunst Woge-Stole ellek amerikanfk;
«Grammak-Grade«. De ved, at han«
gjorde ftor Stabe og at dct togi
bang dygtige Efterfslger Aar vg
Jlrlsisjde at bngae ov igen. Denk
nye Mond var ogfaa en as Den-s
Flehen men han ejede den Person
liqlnsd, sum im omtalte i min Ar
tikel. uden hvilken intct Arbest
her-obre vil lykkes. i
Mith- umnms tidliacre Aussicer
under Man-fest »Wer Lrn« vjüsr m
deligt, at jeg giv» den grunde
anske Kirkeö Arbejde Ære es Tat
im fwad Im nur q. nrt hcsrovr men
mit Standpunkt on« min Witik k den
Tide- Artifel pr from-tm Iskuwt ros
?-): VII-Or 1110fl«."!«7·! 117 Tom Wo et
enefte Punkt. Te nmmisk i Tores-·
ArtikcL at sw- nndvn rVencsrmion
Enden for Tpnsls Heini-m »nvi!-t
kcmrliqt bandcs Vik fwre km Lolc
T.1:s’k. ncmr Tnlms bsikscr nm des
dnbisffks nandelincs ZwmsksmcmPZ
Lan Te ikke fe Grunde-I dktfoc kl
1er vil De ikke se den?
Nam- man lasrrr Vorn Zalmch
Vønnc og Bibel non TcmTL da or
det jo umuligt for dem at gcngims
dct poa ct endet Zprog: Telv vi, der
et temmeligt godt himmus i dest
Engelsfe, fänbor dcst nasftcn muuligt
at gengive korrekt et Stristsied cl
fer Vichcitat Wa Engelsf. Te ind
rmmch at »Den anden Genera
tion-« Hverdagsspkog er Engelsf,
nie-d andre Ord, De ved liqe faa
godt Tom jeg, at Engelst er deres
Sprog, Dankt kun et tillært
Jeg »Umsa-« Me, Tom De saa
fmaqfuldt paaftaar, as det Arbei-.
de, der et giort herunte, men jeg.
paastaar, at bei tun ikke bruqu som
Grundlag for Fremtidens Wohng
nina Jeg paastaar, at de siqu
rende DanskiAmericanste Skolet its!
se Lan give vore Bsrn en Opdra-·
gelb-, der vil gute det muligt for
dem at Lage en ligefttllet Plads mel- (
lem dem jemalde k Dammes
i
hvis de eventuelt gik hjem, og der
for fort-Flog feg Oprettelsen af Den
Dunste Stole betonte
Med Ocnfnn til Tores Hat-me
over, at feg ikke tror paa, at »der
religiøfe ikke er Hovedsagcn for dc
lto ujrkesamfnnd«, da knu jcg nwvs
·ne mange Eksempler vaa, hvor
EPrckftrr herner kun er Prcrster og
Ziff-c 7olkclige Lin-etc oq i ingen
of disc- Tilsaslde eksifwrcsr der no
acsn Ellkcniglwd of Vetndnina cllksr
dankt folkclig Interesse-, der er Vasrd
·:1c’nvnet. Tore-J Erfaringcr fra
Tuma Noli-rede danske Kolonirr i
.9.I.’isllemftntcrnc oa Jsim beviker in
«1et, tbi disse Kolnnier er
Stoffes Tanmark oq bar hm Zor
melt set noaet at gsre mcd Ameri
ka. Og at selv diske fmac- isoimss
Inn-m s
t
1
de Knkoniur er lmmtfm paa Seide-»
med Don-! Kultur og Aandslitx lu
Immer im vol ncrvvc at omtnle Tot
er so Ioaisk Tot umnliqt at vaer vaa
Hsjde med sit Folk og bot-te fml
det paa samme Tit-.
l Til Flut Tkal ieg benuvrke, at
mixics ltdtnlolspr om Tore-Z Lesen-an
lfmltcsr i Dis-Z Moinrs oa andre Ste
l
s
(
1
»der er btmqet von Udtalrlfer af«
sorbcsnvwrcndc Eli-ver on Lwrere fra«
samme og er dekfor eftcsr al Sand
Zwisqu korrekte-.
E. V. Kfærbve
Fuss-km Cal» Atmust WH.
W-—
i
l
I
!
I
s
«
!
Den forlorne Son.
Luk. 15, »-—24.
’F««I«Tt’11d1 cg sorladt du i Halte-r
F Jst-! Ter.
TM Bonn-er Tom-not mhvpr nd ham
Ich
par-« droq fm sit Sie-m, Im m Ra
det san god,
»so-Dr Rade ou Was-der ti! Nun-Ria
Ewd find!
Arvcn Jan sik,i TWt Zvlssub giL
La llmk til Lan bon of Vunncrnes
Eik.
Ved Vin og blandt Zkøgcr du« ødtci.
sin Alto, «
Tm barmng Tro blco der-ver jin
Mal-U
J wdzl Inst og Vetter-net masttes han
VII, l
Hon ancr ej Satans heb-rogaka
ZW. .
Han er et Vtag, Viljen kun I’vag. l
O, qid han maa kende Beføgelfens«
Dag.
Han: Fald var saa dybt, at han·
leved blandt Svin, !
For-di han hengav sig til vander
og Bin. — s
»O, hvad stal jeg gste i denne min;
Nod? .
J Synden forgaak jeg, den bliver,
l
min Dødi
Qp vil jcq staa, hjem vil jeq goa;
Mist Faders Tilgivxlse have jeg
maa. «
i
Med Angekens Tom-er til Hjemtiwt
hnn gam:
Tksj Tom-n han ejcd: ban after at
trank.
Mm Faden-n ikncskY lanat bot-je Ein
Zim,
ka Konnt-Ja og uns det bit-v schm
fvmftmsz Lem.
Nu bit-D der Fest for faskfonnwsiscvsu
Lx Sonnen furfmar nu, at sit-m
:»ut csr bede
Tn muc. sont Vandrcr langt horte
fra Gud,
O, lnt dog til Frelsrtens fast-link
Bud: z
wm bid du formt-te og vildfar11e«
Baru; i
Mit Blod kan renie fra Synd og
im Zorn H
Wu, sont i Dna fka Syndens Bis-F
drag;
km kon, og vil fkslse det uflksts
Prog.
Q, du sum i Egenretfærdighed gaar.s
Oij aldrig fik lægt dine rindende
Saat
Hvo selv sig vil kreise, gaak evig
fortabt,
As Rande, til erlse dig Herren har
siebt
Vend bog nu om, uhdfly Guds
Dom,
Du bydes til Bryllup, modftaa ej,
mcn koml
Du gamle med grau Haar og Stab
i bin Damit-,
Som aldriq dig bsjed’ for Sandh
dent stund
Saa ostr du tendte Ouds Kærligi
bed- Ding,
1c1
Both
sclesltst
wil! clea«
Pots
e- Pans
Bisse-elfj
Do away wil. LI» »H
IzshlljnnnL sum-fu« i
mrkliml (-I M cin- :.«:. HH
Hutth (»I·..1Nr »in-. )»«
both Mit-r Jus-I l m«- «I I
llin WIL( Its »Es »Im-Z
aMy Inosrn ans! but-»s
fhe grmw MJ lkiss lkcst
Hi «I«Irnl-in« Hist
Mule sont-. du«-Hi just-r
ans! smnking Iirick ssnly
impchsscst wiss-r ( H »Ihr
(
lud-T lup] MHH . .
f1«unJ«« s!-sn--k L- ·-·s. kis
J III- « c« is .i--.1« ·. I
sl7.-l!ylt)x«1rl.tc.
Cacistjcs «
sit-XVI
J) »Le- , . :
szzxses äfgtvoeskm 1 04
Zug er In Fug ixfrcisL j.«., Umnu
i Tug.
Etnnd III .-,1 sont, uxkdslnd VII-ds
Dom,
Modftan ej Guds kmrlige Rast, men
vend oml
Gndåsgmntntst cr Hin-net. og aZt er
beredt
Til Frisch for hin-r, sum i Sonde
nød er fiedt.
En Jtrmn as Urlffqncslscr alædef
Gut-Z Stad.
Hvad Gud bar srrmcst kan ej Wil
losr- ad.
Kot-L fmn .«::.nscr. mcd al Zynds
Beim-n
Guds Aand »An berührten at Gud
hat- os frei-! .
F. C. stller.
En Zug til Tkøftclfe
i ,.Tansskren«.
! Mon det kundcs lade fig gars
. Tot er jo ikke msmt for as LEC
Efolk at drsfte en faadan Zag, fom
Redaktorcn a7 ..Tansktsrcsn« ogMani
lden sra Loc- Anat-lec- lasgqcr oLs pas
Linde Mcn eisn Ting lastcsr vi med
Eisen lud disk n1ract, vi lasse-r og
hster og lasaaesz zlllasrtc til ; det
Walz-te Sm, m Nt H, .:t Haar man
lade-r EU Its-N- as Wtdci Ilantn sna
fact man en Zimle Rot-staatsp« af,
lmaa im- cr til Dort Maske Naar
Vi Famil-n- elltsr de, sont lmr i de
smaa Landsbyer. scr, hour-du« det
staat til, jao est vi Magd tue-m tat
netntnc»liae for, bvad vj har; for
vi hat det virkeligt godt belade til
Lege-me og Zjasl, sont oi bar del
her i Illingstcd - - en drjlia lille nir
te og Pastor Mille-r er jaa god en
Mand, iom vi can ønjte os til at
law baadcs de gamlr m de unge.
Men vi mangler noget ligc saa vcl
fom J gode Landömasnd l de state
Byer. hvor vi jo not kan indic, det
er langt vækrc at klare fig. Vi
manglcr virkelig en Hjaslurjanning
i Sygdomss og Tødstilsaslde; sandt
noc, vi gør der bot-ste- vi san; mcn
vi hat innen Orden Nlpr Foruligs
telser i den dlckctning Og Hjaslpen
bliver den-steh san vi san ikte gm
bet saa godt, som da en Gang eu,
der harte t« Ddd-s«-kk»mw«csn,'btev
sinds-TM og lob bort fka Hjeqk
met; thi da gik hole- Logen
ud og fandt han« og bas
efter sprgedk de for, at den iyges
Form blev holdt i god Stand, men
Mandcn var himmeka- Paa inm
Ie M var Rasmus Haufen, en af
vore Menighedsfolk fyg og blev op
reret for Blindtakmsbetasndelle Ja,
vk prjvede pas at site det bebst-,