.sianskeren0
· Wig Pol-edi- vs Opxyts
Wblqd for bei danske Falk
i A m e k ita.
»sng as
Dust-II 1.1"1’H. PUZL 901.’sk«—.
III-Jok. c-.’J’
«Vanstmn« udgsmt Leon- Tiredag m Indem
Zug ot. Aa!q:::i»
De Fokenede Ernte-.- stJ ildtanket ME
Blatet :-.t«1Ieg: Ists-VII
seßillinsh Petruan kstdxkswomndkmn k
anbot anqaamde Vluves adv«szsk:sg
DAXlSH 1J·1’ki. ETHL HIILNE
Ital-» WILL
Redaftpu Il. «II!, Indessen
Alle Bist-m ssl »Musik«-texts Jndhokd
Isbandiingec ...Jrres:-:s::D-:mkkog Music
If enhvet An. des-es Ida-Eurer
FI. M. .·l!1de!«en, Hatt, Kde
- « !
E »An-U i-: xtrsssrt rsp :F"«’ss-s- »F Newsan
cis-s matten
Advertjsckksx tun-s rk :·.««!s- known upon i
sp)ljxsat.mn. !
(
J Tilfcelde as Use:ennck»fstgheder oed
Nodtaqecsen bedez man kluge tu vet stedljge
vasfvwich Stunde tret Ikke dickle bei-es
maa Tuns-end- ssx ist« » .s- s- k: ske re u "!
kontor. l
—
c
Jcaat Fuss-sung tun-»aber sfkg ui Fou. des
avertereki Binde-Denken so et ksbe bog den«-,
tller m su faa Ovlognmq on-. oet wert-rede,
bebt-s Te ans-;- .):ntale, ac »s-: »Ja A sur-SICH
mente1:oetce Max-. set k- kaxse ::·- qui-«
sidiq fix-m
Vor Kitkes Fotmand et iyg.
Post. J. P. Ehriftiansen, Audus
bon, Ja» striver under Is. ds.:
-Past. G. B. Christi-Insekt ljggek
for Tiden meget sog. Hans Stig
drm dar oarct i over en Use Der
er stærke Eynkptomer til Tyfus.
Don hat for nærværende overdraget
Frrmandsembedet med alt, hvad
dekind under kommer. til Past. A.
S Niclsew J Dag til Middag var
der ingen Forandring til det be
drc. Han er iaa overmaade trost.
Selv synes han ikke at nære ret
fix-U Haab om at komme igennem
Sygdommen. Dog —- vok Gud er
jrs en Gud til Frelie ogsaa i dette
Tilfælde, om han vil det saa.« Det
te er skrevet efter Formandens egen
Anmodning, og vi findet det rig
tigt at lade Meddelelsen gaa videte.
Give Sud, hviö han findet det tieri
liqt, at Past. Christianfen inatt
man blive rast og fremdeles vckre
til Gavn og Velfignelie for Fami
lie, Meniqhed og Kirkeiamfundeti
En tysk Yngling Ickfte en dank
lig Novelle-. Ta ban var hold færs
dkx med den, fagde han til fig se1v:
»Se her, dette gaar ikke an. Jeg
bliver altfor indtaget af den« Jeg
kan ikke ftudete faa godt, efter at
fea hat læft den. Her gaar den!«
Mcd disfe Okd kastede han Bo
sen i Flodm Ynglingen var Fich
te, den senetcs iaa berømte tyske
Fikofof.
Ved et krifteligt Studentermsde,
fom for en Tid siden afholdtes i
eErklinge oprullede Pair. Norden
toft ftv Heller-up ifslge »V. L. i
Udl.« et mørkt Villede af det dan
sk;1 Folks aandelige Tilstand for
Siden. Det havde mistct Trer paa
den lebende Guds og Jntelligens og
choital var blevet dets Afguder.«
Skulde det kkiftnes, maatte det fis
ver- en Forkyndelse, der kaldte paa
Viflien og Offervilligheden. Ung
donmen wette Und-, og de Krist
ncs maatte i deres forskellige Stil
linqet arbefde mod det store, men
sterne, Maul, at Danmark atter"
kunde dlive kristnet.
Ei Btev fro den afsatte tyske
Past. Jatho i Ksln til Prof Sar
nack er iflg. »Kr. ngl.« Fornys
lig gaaet igennem den tyske Presse.
Den betendte liberale Neligionslæs
ter ved Berlins Universjtet hat nd-!
talt fig om Dommen mod Past.?
Mo og halvvejs givet Tommerne;
Nedhold Jathos Leere san ikke«
tutan inden for Landskirkm z·
Jatho hævder i sit aabne Brev,k
at han aldrig hat pensioqu at
Jesus ikfe hat levet, men i tvrigt
fremd-ever han, og næppe tnedl
Unite, at naat Frelserskikkelfen hat
soc-W fig i W oq mange an
dre W Opfer, saa er bei
uetop Brei-for Hernach der ved
III- W bst W Sti
det M »De sum ice erstere en
QUWM ka MUMIC M
den MsteM N De ise
alkncs Telv deler i Hovedsagem men
som De ogsaa hævder i Egenfkab af
akademisk Lærer og tcologisk Gran
sker.«
Hvad Past. Jatho her vaaftaar,
kan næppe nægtes.
Miesiouen pau
New Zeuland og
i Australicsr.
Pair. J. M. Hausen unser over,
at dcnne Sag bleo affærdiget alt
for tpligt af Llarsmøden — maaske
med Rette.
Jeg lcegger dog Mærle til, at
der i den satte-de Beilutning staat-,
at ..:-lak5niødet itle jer fig i Stand
til at gere mere for nækværende.«
Mere end hvadY Mere end at
henlægge dennc Sag eller Opraas
bei eisroore im til siirkeraadet
Eaadan forstod jeg Beslutningen:
alriaa ikke, at Sagen eller Opraas
der blev ..5t·udt nd i Forglemmels
sens Flod«, men at Fiirkeraadet
fremdeles ikulde tage sig af den.
Men naar jeg Lager Pennen for
at give et lille Beij med i den
Jag, soa er det ikke for at imsdes
gaa eller ivake Past. Hausen, men
for at sige, hvordan jeg lom til at
Te paa den«
Jeg mindes ikke, hvem det var,
der gav Oplysningerne, heller ikke
egcntlig, hvad der dlev sagt.
Men af Oplysningek, der frem
lagdes paa Aarsmødet, sit jeg den
Fokftaaelse af Forholdene baade i
Australien og paa New Zealand, at
vore Landsmcend der er saa faa og
bot iaa jpredte, at der ikke med
Riniclighed lnn tcknkes paa at grun
de en dan7kslutherfk Kirke eller
kirkelig Vitksomhed der.
Og hviss vi iom ziikleiamfund
skulde optage en Virkiomhed de
mrvnte Sieben iaa Milde vi jo
gerne gere, fom Jesus iiger an
gaaende Taarnbygningen og Ktigss
sen-elfen (Luk. U) — beregne, faa
vidt det ladet sig gste.
Vi bar ingen Eirwfter eller Mid
ler at iuilde, faa de, oi har, Tkulde
gerne anvendes, lwor der er Nimr
lighed for, at de itte wildes-.
Men videre: Jeg sit den For
staaelie, at eet ai to lmrde geres
— enten butde vi give vore Lands
mænd og Venner i Australien og
paa New Zealand det Rand, at dis
flutter fig til den lutherfke Viel
somhed der findes i der-es Rinde-d
eller vgiaa bsr vi tænke von at
grundlægge en engelikslutberik Miss
sion der, iom ikke alene tager Sig
te paa Landsmeend, men vaa alli«,
der itammer im den lniberile Kir
ke, eller alle, der ifke iilhører no
gen anden Kirkeafdeling
Om denne Zustand-e of Zagcxx
er tätig Hist ex: kae mass-am incs
cr er ri,:ti,1t, n: Ec; Fi: den Acr
staaelse of Oplysninqcr, der pgksx
givet under Aarsmød(:.
Og dermed tmadtk1 Zonen : cxsän
Betmamkcsp Hit) .-.1.«. s: :s«:!: Zm
diam.
LICVZJ Cis-. st« C:«7 mis) Pist» Nu
sen i, at Lormbcst Da END-Insel
sen Irr-nan 7m jkkcs bør Indes nd i
Fi«rs,1.«.sm:11cl««m;·i Jlox
Dertil er den irr bellig og als
voklig. s
T! Im nxtxt tä. umstcr sog Mid
ler kan itke begrunde et absolu:
Ne; -.sller ;’1751c1g, De: Lan kun be
grunds, at vi mkpxudn bis-Tis, hvok
der er ftøkft Kimciigbed for, at de
ikke 7Vildcs cller ødilcss bott.
Hvad burde der altfaa paa Za
gens nærværende Stabe goress
Deksom Aarsmsdets Beflutning
for-staat iaaledes, at Sagen frem
deles er henlagt til Kirkeraadet for
at dette grundigt ital anders-ge
eller søge nærmere Oplyöning om
Forholdene paa Missionsmarken og
ligeledes fokhørek sig inden for vort
Samfund angaaende difponible
Kræfter til denne Mission, faa kan
der estet win Mening næppe gnes
mere forelsbig
Og das — selv om Kitkeraadet
forftaar Beslutiringen faaW, og
den handlet dereftety faa er bös-ten
vor Kirke aller de, der er sket Op
taab fra, Heut med, at Sagen be
kor den-ed til Mte Aar-milde
DU er fees-at at im Oplysnini
gerne, lige mm man staat oq skal
fette Bellt-Lukas til Busens Mal
selfe
M hat so da W vpte Plabe
for sammt dem u kam-e sb- Op
qusninger i og drtfte enhver vigtig
Sag.
Zkai et Jlarsniøde kunne afgsre
en saadan Sag forfvarlig, saa maa
Modetssi forhandlende og stemmebei
rettigcde Medlecnmer have de nnd
vendige Forudsætninger for at kun
ne handle.
Men i det Tilfælde, at Aatömss
biet-Es Beslutning almindclig for
7mas5, Tom Past. Hausen hak- opfats
te: den, o·a Uirketaadet altfaa for
holder fig passin Taa er der gjort
for Lidt.
Men kunde saa ikke Mænd, der
interesse-ver sig lebende for Sagen,
poatage siq at skoffe Ovlysninger og
meddele Offentlighcden dem.
Tette følte jeg Trang til at sige,
efter at Past. Hanfen havde sagt.
hvad der ftod at læse i sidfte Nr. af
TIT. sSidcs Y.
Im Tor nemlig, at jeg for min
Toi ikke bar tiistrækkeliqe Fund
Eastningcr For at kunne afgive en
.endelig Stemme i denne Sag.
Oq dct stulde alchles ikke foruns
drc mig, om de allerfleste inden for
vor Kirke er ftillet omtrent som jeg
Der A.M. Anderer
! » » --
ifAugustini over chudommcn
og Huikt 1 Numme.
. Haar Qet af efterfmgende Regu
Iskao on freut-goa, a: der hele hat
kostet more end de tre Tusinde Dol
fTat-J og mete, end der blev vvgivet
i Alarsdetetnjngem Da ital jeg for
jøge at iorkjare dene. For det spr
Iste kostet det jn ncejten al
"t:«) meke at ht)gge, end der fra
Joch beregttes. Saadan er det vift
Fgaaet de steile Ether i Amerika,
jlwot man har bog-get Kiste ellet
ijssIebolig Teöuden gjorde vi den
IOpoage15e, da det gamle Hns var
Irevn neo, at der ikte var saa meget
ges-: Temmet i Det, Tom vi havde
.troet. Men naak det gik over det
—"o;n staat i :’l.1r—;«sberetningen, da
san jeg tun fige derti1, at vor Jud
bisretnjttq paa Nrund of den ftore
:«l,fs·tand var streoet den fsrfce April
og da var der endnu to og en halv
:I.I.’.:.1ned:- Arbejde tilbage paa Hu
fei, —- saa vi ikke kunde oide noget
endelint otn det den Gang. Mem
Fotn det nu staat, er ogfaa alt reg
net med on alt gjort godt i Stand,
Ton den Jan hemted et til Ende.
Vj bar allerede meet-ket, at det
hat sin stote FordeL at oi er paa
Bette nne Sied. Der hat lige fiden
JndvåelTen været flere til von-Gabs
timethts on Tiere Vorn i Esndagss
Ert indsødt Vtcrft af et an
der Kirschmfund fagde forleden,
et der ists findes et andet Sted
Oaa bele Len. 1·otn i alle Mandel
vor Taa qodt l"om vort Sted i Ku
mme. Jeq Jentager. hvad allerede
bar vætet ffrevet, at del er lige
i Byens Centrum, og Grunde-I er
baade hsf og stor. Entwer, sont hat
set Ekel-sen bar Erwies-. det er nd
masrtct — Jan denne temmelig
hsfe Sum, det bar kostet, — ja,
use-n itke Gier-ferne er faa var-me
for Muds Niqe her, at de Penae
nok lkal komme. Vi hat jo laant
1500 Dollats deutlich sont gerne
ste betales tilbage i December
Man vj ikke kunde gore et Hort
Spring og faa Summen ov til de
lMssM hurtigt
T Hvis der san naas til l.
lNovembet, saa hat vi Pengene
lbernde i Tide De unge bar virkelig
Iajort det aodt i at samle faa meget,
Horn de har. De kan gsre were
sen dnu. Men fkulde det knibr. da
Itcek dem en bit-wende Hat-nd
Z Iessstabett
Grunden 8240000
Udgifter ved Kibet 6000
sRentet paa Laan oft-. 17424
lTsmmek RUUZ
IAkbejdsum Losksgtxz
IAnnL I. Ydre Glidedøre
I og Pindus-r 57.13
Wabequ og Jtdsted usw
IBrsnd og Pumpe 1300
Ledning for Spildevand 1672
Gang og Treppe tilGaden 13.75
Maatter til Gulvene 37.43.1-2
iAnnt ll. Jernstænger
s til Vinduer 4.05
LGærdet 65.00
Jndte Glidedste 14.171,4
IGulvtcevpe til Alter« 6.90
lAnm III. te og Lager 16.28
ist-m W. Daglefm 2040
Wams 58.41
Taget 107.48
ETe hundreds Smaatiug 22.37
83649.78
Samlet herude 104.78
I
: 83545.00
s
91 inn. I. Bisse er Trædøre,
fom lukkes om Ratten og forRegn.
lTer blev sat enkelte Vinduer i ster
IiJ ma For-Siden.
Anm. H. Japaneseknc cr tut-get
change for Jndbrudstyve, saa hvor
sder rr Vindner, man de altid have
zStasnger for.
I A n m. HI. Tet er SM, at Ar
ibejdcsrncs skal have Te og lidt Japa
ineTisfe Qaqer midt paa Eftermids
Dagan
An m. lV. Vi maatte natukligs
vis— chetil at rydchladfcn og havde
Sen M Tel forfkelligt Arbejde med at
faa det hele gjott nogenlunde i
·3tand omkring Hase-t.
Tor er maafke rndnu et og on
det ved Regnskabet, fom en og ans?
zden ikke kan forsrao, men hvis detsj
to prcssier paa for haardt, saa værs
san vrnlig at soc-rat
« Kasrlia Hiler til alle!
J.V.Nie1sen.»
i
Edwatd Grieg.
Ekitfk as Tr. David Nyvall i
»Ihr Amerika-i Staudinaviau«.
J forkortet Locklættelfe for-,ka.«
ved H. E. N.
Cdnsnrd lsåricyp den frore ;1or5ke«
Komponist, blcn født i Bergen den:
1."- Juni, 1H:).. Hans Felder, Kon-«
iui Alexander Wieg, blev tidligl
opxxærkscim von Lrengenåi musiY
kaRe Talent og var heldiavis il
Stand til at give ham den bedfte
llddannelkih Hans Moder, en ualsI
mindeljg begavet Fwinde og en dyqu
tiq Piani51, meddelte ham den førlte
musikalske Undervisning. Don var
den Gang « Ile gammel J Ri
anrszaldercn gjorde han Tit føkfte
For-sog lorn Komponist og hsstede
dcrved fra jin tyske Laster en lidet
bofliq Formensan mod at spilde
Ein Tid med faadant Tøjeri i Ete
det for paa Tine fokordnede Lettier.;
. Da han 15 Aar gammel ledfas
sede fin Feder paa en Rundkejle,
i Norm-, blev han jqa dybt gkeben
as Naturens Sksnhed og Stachel-,
at han beiluttede sig til at blive,
Kunffnet Hans Fader ststtede den
nc Veslutning saa vel Tom ogsaaz
den store Violinist Ole Ball, der,
var en gammel Ven of Familienl,
Ole Bulls tidligere Interesse for
den unge Musiker vokfede sig stætsl
fere, efterhaanden som denne nd-«
viklede sig til en Komm-näh der
tnlkede netov den komme nationalcl
Fslelse, 7om han selv havde give-:
»Tonelyd· l
I Nrieq blev nu Tendt til Leipzin
mer« nmcme for en Tid spann-th.
dick n7 Scsjbredsfwfnn Ha next-.
vkmdt bat: bnrtiqt inp itertcr m!
fulscsndns Ist Ztndium InVD stor
lldrmchschs E 1N·-- EEMI fortsats
te han i Købcnhavm book bon stif- l
ted Vekcndt fah n.t-- in 1121 mrh
Komponix vi? Jscwn .Rick»ard·’kordi«
kauf. Lotto Vrkenkitsknb blrn Tika
:i1 vorm Voksskaxx m m skok kmch
Gasret nek Vorm-ins mcd Nord-F
mak, at Gricsy Eis 7it met Links-Z
maal i Sigte Tet var ogfna Ima
dette Tidsmmrt, at Gkim writ(
modtc Fkøken Nina Hagekuu en
beaavet og musiknlfk uddaimcstsivins«
de, der Innere som Grieqs Huftku
trolia ftod ham bi i bans :«lkbej·«
de baade hiemme og i Udlandet. !
. Vinteren 18s15—--6A tikbragtc
«Greig i Rom men hvrrken dem
Ophold eller hans sent-ri- chker i
Udlnndet formaaede at pve nagen
Jntkflydelie paa ham i thning of
at drage ham bort fra det nationa
le. Gkirg var og blev Nordmand.
Han fynger ligefom Schumann oq
sSchubert om ly«·e Alfet og satte
Trolde, men selv disse fynes aldrig
at savne et notdist Prog. De taler
stedse Noksk
; Endsksnt Grieg med start Held
forfsgte fig med melodkomatifMoms
position i sin »Wer Gynt« og«Berq
Unt« faa udfolder hans Individu
alitet dog sin stirste Tiltræknlng
gennem han« Piauo Konterter og
jmindre Komposition-se CDet SM
ske, sont er bebst kendt oq mest as
holdt blaudt ot, oq fom alene er
nok til at me hanc Um km
« Tusan
( - UT
fi-- « Hsk; ZEIT 4JITOZTDM
Hei-«- L I N c o ersi Js
XVstyt Tth sTATEs BEST PRODUCTS Ast
;»:s--—-T - 9"«"..U----s
TWQ AEKOPUNES IN DAILY sum-Its
UBERATI Nu ITARY BAND AND
CRQND OPERA cOMPANY OF 61 PEOPLr
GREAT RAcEs pAT1 ERson Snows «
ftREwoRKs NIGHT RACES vAuoEvstEM
, Ists-,
« .
« q« f- . » r .
»- sskspl MAX-T k
Nyt paa Lager.
A. P. ANDBRSENr
Vejledning til samt-Eilet over Luthon Katckjumu Tit
Desln ordnet esse-r Halsle l-n«nstmg. 156 sidekt lndls A)
EBRMÄN LUNDB:
Martin Luther-klan- Utvükljng og Livsvetk bis-ei sit
Prirtmsttcsr »k- lllnstmtim1ek. Nat-niple smnkt indk- Lob
KR. PIBNZ:
anot og Tsnkek—llmmdlmg til Fonds-ag, summte-.- «,.
l-)isknssj»n0r j Furukiugksr uk Ifngdnm l. 2, Hi og 4 Sim
ling-—I’1·is p«1· Rat-Hing karinnnpret. . . .. . .. J«
P. IRAC:
Dsgljg Ävdsgt-—Jljndpr km Mut-gewinner 1 St. Jakob
ich-ke- 0rdnet («fte1· Nil-konntet lt«1b. i Vnslskhmd 2.«.’U
Dsnjsh Luther-n Publsshjng Konse,
Bluts-, Nebr
for onhver Elfter af Salmesang, er
»Den stoke hvide Flok«.—N.S.N.)
Man kan vel fige, at Griegs
Etnrfc jaa oel jom ogsaa hans
Svaghed ligger i det fmsrtt natio
nale Preisg, som bang Arbcjde sied
7e basken Tet lydet gennem Stro
fcrne of hang· Musik: »Im er en
Nordnmnd« lige fna tydeligt, iom
det gennem Wagners Musik ladet-:
»Ich bin ein Deutscher«.
Tenne- Lidenikab for det Nationa
le kan manch indjkrwnkc hans Be
undrerkreds, men dct er mutigt,
at netop og tun heriqennem hat
hans Talent kunnet finde sit ful
dcfte oq ædleftc lldtryk. Der-til bsr
det erindres, at et saadqnt Lins
vcrrks Storhed ikke nsdvendigvis er
forbundet med verdensvid Ver-m
rncslscy men helle-te bestaar i Tro
fkab imod »in eget og i at synge
sit eget Folks Sange ch.
me Bord: Oscar H, 21. Juli
1911.)
Sptogfotviktingen
Dei kan ikke nægtes, at vi her
i Sande-: møder nonet as en babylos
nifk Sprogforvirking — ikke ntindst
: der tirkelige Arbejde blandt o-:s
Jndvandrere, og det er en Vanfkcs
luth VI nma Daer forderedt paa,
vil tiltage i Siedet for aftagc, nie-d
mindre Ui ma en ellcr anden Maa
Dc Lan forebygqe den«
Alt vi faar uddannet Pest-ster, der
Lan meftre begge Spros, Lan ikke
klare det, da vi ikfe hat Wenig
heher. der kan gøre dette.
En M Tci af vore Landsmcend
faar aldrig lwkt Engelfk faadan, at
de kon faa noget virkeligt Udbytte
af eller have nogen Interesse foki
engvlt Gudstjenefte , ’
Botiec der soa en anden Jlægt!
on iblandt os herovre, der er stil
.et paa femme Maade over for det(
anke- Sproq, faa hat vi Forvich
ringen. l
Fotældee og Bsrn kan Mc medl
falle-s Gliede og Interesse felges
ad til Kiefe. Enten mac: de gan.
til hver fin, eller den ene gaa om
Foemiddagen, og den anden omf
Aftenen, ellee ogfaa —- blive horte
hvilket de flefte fynes at foketrcecil
ke, og sah bar man den heilige Und-i
schliman Jeg san ikke foeftaa det.l
Hund san vi gsee for at fjeene
denne Sind-eins i voet kirkelige Ar
beides
Nogle skyee alt engem sum Pe
sten oq ersteren at vi udeluktende
man holde as til vott Modus-nach
og de, der ille vil leere bette, hat
Im feile sin seen s-.
; Andre Lan aldeles ikce forstaa,
hvurfor vi her i Lande-i ital prøve
at opholde et Sprog, der jo dog
for pller Tonm- vil forsoinde, og
sum Vore Born inqrn Nyttts lzar
af. Det or altfor strengt f-«r de stat
kelss smna at Ehtlle laer to Zprcq.
Bisse modsatte Aanueljer og de
rcås Wunemsørelke aer Rot-vit
ringen.
Tot er Mc Kirkens Opgave at
omplante dansk Entom Kultur-Scr
dcsr ellcr Stille i amerikanfk Jord
bund, lige san lidt fom den fkal Url
ve paa at udrydde det.
Kikken bar een —- og tun
een Spanne Sie-les Ftelfr.
Men ethvett Middel, der kan
tjene denno Ovaave, maa vi gri
be ofter med begge Hænder.
Dei MiddeL bvvrved et Mennes
sie kqn føres til Troem er Guds
Ords Forkyndelse.
Men del maa jo da fokkyndes
vaa rt Sprog, der er fokstaaeligt
for vedtommende. Dei-for bliver
Smqu unndvcrrligt for os i vort
kirkeliae Arbede
Test san fo ikke notie, vi indbys
der von- Landsmænd, disk kommet
biscnnnefm til enge-like Gudstjenes
fu«-. Heller ikke san disk notie«, at
vi forscmer at last-I dem, der er op
pe i Aarenik for de kommer betet-en
dette Zimm. Tot blika dog aldkig
dicke-J ModersmaaL Vil vi være no
get for dem, man vi bruge den
danftc Zunge
Zlal vi san nasaa fao den Zlatqt
der not-Tor ou her i Landen bevo
ret i Fasdrenes Hirten Tau set jeg
tun een lldvej, og det er at lære
dem Fædrcnes Svtog i deres Mo
dpksmaaL
Det er ikke saa vanfkeligt, naqk
blot der blivet begyndt i Tibe.
Mon de Birn, fom hat lætt Don-II
i Hiemmet, Feriefkolem Ltrdagss
og Sandagsfkolem derfot staat til
baqe for deres amerikankke jewnals
drende med Geniyn til at tate. lasse
oq strive Engelskf Jeq trat ist-,
de ask.
Mon der er noqen Feste for, at
et Taadant ekstra Spkogstudium ssal
skade Barnet Helbted i mindste
Grad?
Nasppe.
Man Bat-net nagen Sinde jene
te i Livet fkulde dadle Forældkenr.
fokdi de besværede bei med et ess
tra Spros, der nu findecm ved det
te Lands Universitctet og W of
ikke faa faa amerikanske Lorbe
bruges i Butikket ost
Nei.
ModerderfaaibejenfvtN
leere vors Bskn Baum
