Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 11, 1911)
IF— ..9anskeren«. I Wie Mhedss vg Oplyd singst-lud for det hauste Falk i s m e t it s Isiivet as onst-In LerL Frist-. nowL Dich-, Leb-. »Ist-Ismen« udgaar hoc: Tit-wag og Ftedag Brtit m. Katz-Jug. De Formen Himm- iLJsk Wand-: ITIH VII-set wrong : For-Reh sestilling, Betaling, lesegsesotanmmg og anbot eng-wende Bladet Ihn-Gereizt DAleH t.l’T" PUCK-L HOUSEL -"ia1r, Nebr. Bewwa A. M. Andersem cAlle Bidrag s-! »Da-»Ter» «-·- Judbokd. Mhaudlinger, ....mesprudancer op, Ihnkle If enhvcr Axt· Zusde not-SICH PL M. ZEIT-even, Hat-, Rest. EIN-THE at j«--«1rl«!--—"-)f:fcs- as seen-d clllss krakttsx Ach-ertij Nin-S mitne- kuuwn upon »Als-mon J Tit-wide as !1rege1::«asngheder oed Rodtqqetsen bsveg man Plage m der Hedqu Goftvwief.. ekutdk der ikke met-Loh beves maa henvende Om nl ,. T an skeren "S komm-. Naak dsæiekne Seins-endet Rg til Fett, der qvetterertBLavet,s-tnen so- at kpbe hos dem tllet vor at faa Ovlysning om der even-rede, pedes De aler om1a1e, a: Te saa Annwe mentet : dem BUN. Les oxl vckke nl gen sidxg Thom. T g———.—--A» En mdrsl Professor-, en fernem Braman, udtalte ifølge »m. ngl.« fornnug vcd et Etudentermøde der næsten udelufkendc vesmd af Hin duek, Mutmmedanere og PerTere dl. a. folgende: ..Jeg dar onktjyggcslxg lass: Bibe lcn, ikke sen Gang. men flete Gan-» ge. Jeg unser Bjergprædikenen for et af de beweligjte Ztykket af den moralske og roligjøse Littetatur i Verden sog vover at paastaa, at Indiens Etudenter kender Bibelen bedre end nagen af Hinduismens hellige Bsger.« Formand Zahl for Ten forenede norske Kirke andefalede ftærkt i sin Judbetetnjng til sit Samfunds Aar-zaude, at et Profeminat op tettec, hvot Mænd med mindre Fotdannelse kan faa praktisst Ud dannelse tilPtæfteqekninqem W vet paa Mænd til at betjene Me niqheder et saa stott, at Samfuns des teologiste Seminar itte Lan tilfkedsstille det. Efter at Henftjls linken var bchandlet i en Konnte, og denne rapporterede, befluttede Msdet, at jagen flete Scoler ital W, med mindre Skoledikektios neu hat fundet, at en scadan An statt tun bæte fig. J sinkean af, at Præsident Inst ved 50 Stark Jubilmet for Slaqet ved Ball Nun talte om Jted og erdstraktatetne mellem United States og England ogFranks rig, oq det famtidig meldes, at Ja pan Wager ,,Dteadnaughts«, Situ ationen i Marokko bliver mere og mete spendi, og Englands og Tylki W Flaadet gst Krigsfokberei del-seh bemerker »The Luth« »Ta «-.« om Fred og Rygte om Krig er lige meget Tidens Tegn og vayls delse as Skriften. Vi venter ikke at se Ende paa Ktig eller fulds kommen Jud, fsrend »Jenseits Konseriger bliver vor Guds Kon gerige.« Overlkrge Tedichen Tagdc Ing. »Ist-eng T-«;n« ved et Msde i Fol kessjskns Lærers og Lærerindefoks ening forleden bl. a.: »Nogle Men nssker et faadan ikabt, at de itte tun tro paa Kristendommem oq der vil visfelig ogsaa en Gang i Frem tiden komme en Slægt, fom vil leve eftek andre og h-jere. Erken delfesformet, end dem, Kristuö fkabte.« Hettil knytter »Kr. Ugeblad« folgende Bemærkning: M Ktiftne ttot ogfaa, at »den kristelige Livsanskuelse« et »Ude 1ingens Lov underlagt«. Wen vi trat ikke, at det er noget Menneste qivet at Jede estet —- hsiete Er sendelseöformer. end dem Kriftus WORK thi»ihambor al Gubdoms meus Fylde legunlig«. Stiere vll meppe Overlcese Dede drive det used siu »WMe«. It ikke sonmftise Mem-sitt W. at se sit sig Wiss nagt be pp Isisc fis over W, dtt Mat si w » ...«... » Den gudfrygtige Sjæl fsler sig oste besværet over, at Bibelenö He roer til Tidek kommer lige saa daarligt af Sted og handler lige .5aa uretfærdigt, som ow. de tjjhørs te vor syndefulde Tib. « Min Vrodcm Bibclcn er givet as som en Beretning om, hvorledrs Gud handler misd Inenneskelige Vec «5encr og ikke mrd Engch Dersom dette jkke var sandt, saa vile det vix-re of liden Bemdning for os at lasse den. Guns- LTrd vjser os kun cet fnldkommcnt MenneTked og den ne enc var ikke enganq et frrafifk Wiesen« bvis zødider næpve berørte Jordem men »Menne7kens Zøn", der diev friftet i alle Maader liaes 7om Vi. Ex. — Kitfen og Kikkeindvielse c Kumme, Japan. Om vi har en KirkeZ Ja, mer end det, baade Kirke og Prwstebolig. Zra Begyndelscn var Tanken blot at reparerc det gamle Hus og gørc det brugbart, fotelsbig tisl Kirke og siden, name vi kunde bog ge Kitte, at lade det gøre Tjeneste Tom Prasftebolig. Men Hufeh der Tiges at vckre ca. 200 Aar gam melt, viste sig at væte umulig for Monat-etwa Immer-et var onncvdt og til Dels randdent, og da Tem rerne havde revet det neb, der ikte kunde bruges, ftod kun tilbage et eneste Væro15e, der var vygget til for ca. 20 Aar siden. Taa i Birke lighedcn hat vi et nyt Has. Jeg vil prsve at befkrive det. . set Zigger hojt, godt to Fod over Gaben Tet er omgivet af store, fmukke Ttæer. der i hoj Grad for bojer Ztedets Skonbedt det got Trcrer jo altidt men vi bar de oms talte to store Ttæer, hvis Mach feg i alt Fald ikke bar set noget S edsk J Stedet for den gamle, gran forfaldne Lermur, der navnlig gav en Jndtrvkket af Ruin og Wide, et der til Gaben bog-met et Gast-de as buaqede Kamveftem ovenvaa dem er jagt Græstorv og ovenvaaGræss wwen er plantet en Tot-winkt Da Hufet ikke hat nagen fast Mut, er det nsdvendigt at have høje )Hegn til Gaden for at kunno ocrre ugenerte, da man so i den varme Tid tager Torene helf bon, og Hu Sene et aabne fta den ene Ende til sden anden. . J Fra Gaben er der ca. ZU FIodl til Hovedindgangen. En Cis-neul gang et jagt, og paa begge Eidec et der plantet »alt"kd grsnne« Tut-en Pf hat rigelig med theerz dag »ved Bygningen er der en del Plan »tage af Cedke og sorskellige andre ISlagT l Vi Lager vorc Eko as og kom Fmet first ind i en Zlags Zorstmn det er et rmnmeligt Vætelse 14X in; der sidder Tom Regel de, der HTaadan dratter ind, Kvinder med ;Smaabtfrn og Mænd, der itke i wen Guid vit i Hirt-, m de vi1 hen og sidde paa Damian-, der er de inkt Toren, og kan desuden fidde wa japanfk, hvad Tætlig Kvinders ne forettætker. J denne Forsal et der et Stab til Sko og Turka og Kruge til Hatte og Frakketx det traf undertiden, at saadanne Ting blev stjaalne i det forrige Has: her er dette mnuligt. Kirkerummet, ligger til htjre foks dette Ver-ne Vi hak soc-et detl Endrettet til at ligne en virkelig Kirke Ten er 12 X 33, begge En devægge er Glidedsre, som vi tager bott, naar det et varmt, og Binden, om der er nagen, san have fri« Gennemgang. l Asterjorhsfninaen er G X 12 naar altsaa over bete Brei-dem der er kun Gelændet foran og intet Knæfald. Altetbilledet. der banget over Glidedørene, er Jesus i Geths femane Habe: det tilhster egentlig Præsten, men han valgte at have det i Kirken Der er et lille Alter "og en Prædikestol og en Wem-It Læsepulten er nt). Pan Gulvet hat Yvi Tceppe E Oprindelig beftod den Dei of IVUgUkngen of tte Bærelfer i Inmi smed Glidedtre imellem Disse Di re er som Regel lave, Japaneferne et ja imm, og Stillevceggene fra Lostet Moor som Regel i pænere We as Waaret Træ eller, Tran meværk. Suedkereu, der km M delsfen hat gjott fis al mulig Uma ge for at gsre Athejdet M gebt og W spat malng ic- for M lekuen net-mit Alter-i W ret et Styx-te der for-stiller en S web Bierge i Baggrunden og Fi «5kegarn til Tørre pas Strand brcdden. Jonemura koldet det Ge nesatet So. Der kostet os jun Trek «ct, Arbede samt et udskaaret Kors paa Forsiden af Hase-t, gjokde Send LFOren Erit. Don bar nemlig vor "mulige Kirke i Tankerne. I Nutvet bestaar Tom i alle japan ch Hase of Maattcm cllcsr hvad man helft skal kaldc dem poa Dunst Te er altid samme Swrkelse l by 2 yd-5, en Tomme tykke og kantede med Tojx man angivek et Hufeö Stett-Mc vcd Maotternes Anteil Kirken bar 22, og i hele HuTet er Wer ca. to. foruden Vckrelserne ovens »ma. Selvc Kirken kan rumme ca. »T-? Bedenkt ma Bænke, men ta gek vi Stillst-tragend dort, kan vi Miso 4—50» :v«’enncsker, at fige, nam« de siddcr pcm Rulvct Til Præstensd Lejåigbed hører 4 kasrelsek under og to ovenpaa. De tagcs Telvfølgelig alle i Brug til Eøndagsskole, men de bot anderles des bnggeliqt og bewemt end fir, book den-si- Tagäigsnm Spisestue ostr —- det Værelke der gjorde ijefns for alt muligt — fik Los genug-m et Hul i Taget Bchgcsarbrjdcx tog cui-get længes re Tid end sra forst If beregnet. Jndväeiscn var serst bestem tilPaas ske, Taa t11 Vinset Ort blm den II. Juni, Im Las-» :’lar-:s;nodet sluts tin-. V:,Zmr ligc san travlt her, Tom J biemmen Haar en Kirfe ssol tudvisst de mue Ukasnd hjalp tro 1ig til, undertiden til langt ud paa Ratte-m rncd at faa Papst paa To rene, Tæppct inet og legt paa Al terforhøjningcsxn der blev ferniferet og pudsct og before-ret. Ter skulde innern-FeeA Wunden omkring, der end-m Lan i Euldstwndig Virwn Mulde- rnddes, oTv. Præften var Tau tmm Faa bon lovedis sixx Ter at so nc Tag ud og Tag ind, nagt Jud viclsen var forbi. Lordag Aftcn kom Post. Win thvr fra smmamoto, og Program met blcv ordnet, og endelig oprandt den stote Dag· Gudsdtjeneften begyndte FU. 10. - andre Præster var der om Mor genen kutk Past. Miller fra Fucms ka. Han, Post. Jonsmuta as Post.· zxkkjelicsn lasste Afsnit of Bibelen," Past. Winther foretog Jndvielsens der var en Ovetsættelse of det wan-· geliske RituaL Tereftek holdt han Jndvielsestalen over Testem »Og Hex-eng Herrscher- fyrdte Hafer-I san viske f-rst. hvokledes Okdets Folde fkke betegner en fowit·« tot Blanding af dem og hint; i! hsjeste Grad gælder dette om ben» Milde-, der kommst frtz Gub, ffll vj kcm modtage den« man alt det blandede, det fremmede Hernte Saal-edel- ogiaa mcd dette Hu5,l iom vi mener skal væte et Gudssj Hut-: det «blivet det strit, naar detj er sqaledes tenset at det tun mod tage Heu-eng Oerlighed. Hvad er da Herren-; Heriighedf Te: ek first haus uendeuge Op-! højethed over for hvilken vi Men nesfmn om vi ital modtage hans Fylde, man bsje os med den Mis» myghed, Herren kaldek et knust Diene: deknckft er det bang Helligs" heb og Netfækdighed, over for holl ke vi som erkendende Sondeke man nogenlunde satte Tybden af dank Naade: men for os Mennesker be staar Herr-Ins Hetlighed foxst og sidst i den Kerlighed, der Tom den mbte Sang Feder gaar os i Mode, mens vi eudnu er langt bot-ten sys Ter o5 og kalder os sine Vorn; over for denne Kæklighed smak det til os at modtage i tto og Tillid, at drikke dybt as dette Kmlighedens wiqe Væld, der igennem at vokie sum Bstn af den altvergrng hel lige, alkæklige Gad, ttl hans Navns Ære. Von sluttede med Ønstet, at Hier tetne maatte fauledes betet-ei at de Bunde modtage Herrens Herlighedz .thi fyldes Kirkegcengernes Sind as »den« eget, af Ver-den, as Dsjævelem Jda viger Herrens Hetiighed, og Ist-set er ikke cængete»Mr-e. , Estrt Jndviellen praditede Past. )Jonetnura:· hans Tekst var: »O Riqu Dylh bqade paa Gad-I thom og Amt-stahl Chor umn fageliqe m htms M- da bunt Oele Wule M W un den itka Muse W for 10 Ist fideik. W Leu m den sank- Ibt W i Kura — me. Dei var vanfkelkgt at leje Bud: det, de endelig fik, var daarligt. og i en lille ubefærdet Gabe. Der var tun to Kriftne. Tct gif, men ikke Tom de syntes, det skulde. Winther og han holdt Rand-flag ning, de besluttede at føge eftek et ander Eth, fandt det, Missionen nu bar haft Tom Hjem sich. Tet Hornes den Gang baadc for stott Im for dort: Beliggcsnhedcn derimod ivar Hod. De vovcde dct, og Tnort vol-Tode Tilbørerskorem Zondags Ekoien fif Liv, jaa de oplevede to tssscmac at se det ved Brgyndelsen unødoendig ftore Jus altfor lille. Ton fsrftc Gang, byggede de et lille Hus bagvedz hvor Priesters fik sit Studerevætclsu men Guds Vol Zåxmeifc fulgte, og Hafer blcv for lillc igem og nu havdc han, fka hvem al god og fuldkommen Gavi kommer, givet vore Vennek der bicmmr i Linde at Ernte-W den nic ftot-e heilige Plads »Jkke Hu set alcms«, faade ban, »Im-n Haut-m kmprt Irre-, bvert Mad, hver Sten hvckt Sandskorn er løsksbt med vore danske Vrsdres Vønner og Navor og der-es Var-me Kærlixfhed for Herren, for os ou for de af Ins-ke- Landsmasnd. der gennem os nun Vindcs for Izu-ME- Ni,1(s.« « Sm- 7nqdkk der var to Ihm der Txrsrjix udmwrfcsde den nvc Grundan Ton kiqgcsr besit. Plndscsn er Did, N et as fes fuer Trwer er est mmcst Taste-m Tmt Nt qiver Imlmindcs Iig haordt, stærkt Tømnnm Erli Madktxc er Ton surrte ot de mu ·«f-:iia Lan rings-I km. kmorfor de fal deis Ztnrkcslnv LIMITer alt er unt m 5mukt, limssom Kirken Hauer kusst m rummdigt sanft-des Tknldp d) cirifmvs Ojcsrtcr i Jst-THE wisnst mrc mus, nnsfalster Ivfr og vidc for Inn-k- Jcm on i kmm smer 7om Lcsvpt wo dest from stwrke Irrt-. Esm Prmäikemsn var der After »1.1:m. der vor ikke san fromme-de most most Kriftns « Om Aste-Um vor der kam Mode, m mache Herk- Fols end om For middaaen kom, mest nassen-iqu Telvfslquisp men des him- dog Ok det. To indfodte lutherfke Priester raste-. Munde-g Affen bavde vi igen rn stor Most Dr. Livvokd fra Sage og bang indfsdte Evangelist taltr.s Men vi bar haft Mc faa frem mede bot-r Ssndag fide-m —- dette er ffteven en Maoned senkte — oa nogle as dem begyndet vi at sende, be kommst ofte. ngaa Sta dqgsstolen et vokfet godt, Vi bar haft fta 135 op til 153: det er ca. 50 ssete end i det gamle Has, fan« vi et qlsde og fukde qf Gaul-. ! Dei siqer sig fett-, ei M blev bin-km end ftu first betet-net du« vi endnu dkmte am ei »tepatete«. D- ek io et nyt Hut, og med mindre Missionen fkulde begynde at tage ualmindelig lange Skridt, vix da um inne-sengt i tangi W. san J mqa ikke blive kede af· det derhfemme og tænkr. vi kutter« M Frage-m J vilde vist Mier Wet var bklligt om J faa det til de 81000, det antageligt vili koste. ( Vor unge Krislen Jnatoni. erl net-w i disse Dage reift fka Kum me og forladek Lande-: omlring denl 16. August Han er en god Treng —- ja, han er bare 17 Aar —- varm i Troen og ivrig i Denkens Tjencs ste; Hatt var Livet i Ynglingeforess ningen, og Sandagsikolen Lande« daarligt undvækk ham: ja, mkntlig talt iavner vi alle bang livlisgep freidige Person. Han kommer jo laa i en nær Zremtid til Plain til Stolen. Gan or af god Familie, oqsom faadan er han vant til at Te ned paa legemligt Arbede nie-. da ban lelv klal bane lig Bei " Amerika, ved han not han blim nødt til at Lage lat paa lwad smn helft· Vi er overbevilt ow, at de, »den kommek i Bett-MS med, vil visle ham al willig Interesse os «Kærlighed, lærlig i Bemdellem »da han staat laa fremmelh san tun me du«-list engem pg Jesus-me lig vil faa llemme susald af Hiern -ve, hvad han don. lom Este Japa ner, aldrig vil lade nagen mærkr. i Den Dag, han smilende og lyks selig stod paa Stationen for at reife hart fta link Foreldre og Jszkende for ti sen-, lagde hckn til os: »Von are the only ones that Inawwhatitinmvbeart.«san matt-, di fvtstod, hvad del vll list F at reife san lanqt dort til et sau! fremmed Land. ( Past. Winthcr med Familie stand-’ Jede her paa GennemrejTe til Kar uizawa. Vi staat oqsaa i Fækd mcd at bryde op. Vi rrjker i Aar til Unzen, der er noqet nasrmereRegns tiden er farbi, og Varmen er kom men; Folk ganpomtkcnt nøgne: man kan i en Taadon Vormi- godt frisces til at beklaqc den Velans stasndighed, der tvinger cn i Strom ver og sSko etc» mnr sclv den mindste Trcrvl Tom-is for meget Ja, nu bar im siddct og rodet om i min Gerne for at finde en ordentliq Slutnina, mcn udenseld jeg er faa ngdt til at »Hm-, Tom bedft jeg kan. Mrd HiITM Anna Akjelsekk - W —-— Svak til ,,Nogct, jeg ikke forscqak.« Vcd at lasse »Zmiskereii« for 2d·. Juli ·c1« W, at Der er en lldtalels sis as Paswk Cletiiincnicn vcd Ung Oismsnwdct i Luci, Wic» fra 2.—— l. Juli, der er faldct Student Chr. Eørcnicn for Brnsnw ch kan jo not ie, o: man med lidt gud ««il lie lau misforftaa Past. Clemmeniens lldmlelics nicn jcg syncs ogiaa, at Chr. Eorenien but Osc tasiilc Wa, at Vier var adsiillige Pius-lot fra Minnlsicsm direkt-z til Etede ved Mode-t, og dersin lldms Hist-me hoch vcrret itridende mod Widg er — ja, ina har im doq icm megen Till id til Ihrs Brei-ster at de vildc have iinødcaaact Paitor Qicinmriiim Im tror illa at en Neicrent ital III-di- og nedikrive lwert Ord, iom disk bliver udtalt vcd et iaadant imm- Møch iaa vildc Referatet Dkit blive for tkætlende og ledimw meligt: men jeg trot, at en Nrfisnsnt 5lcil Time- at icm Hat i de kommende Venmsrlniimer i Talen. Tet et det« jeg lmr iorisgt i Ilieicratet im Ung domsmødet Paitot Elemmenien talte i ded kommcnde lefælde om Svir, Kart spil og Duns, og det fulgte fom Fortlaring til »Fort-St for For asldre, der levet del-es Liv i Ver den.« Selvfølgelig mente Paftot Clemmenien ikke, at Burnenes na tukiige nmiighed til Famil-teue« skulde for-andres til Fotagt, men derimod, at Persim- og Ssndagss jiolelærere inddirekte i deres For kyndelie — for at viere sande —« maatte komme til at lme Bstnene Fokagt —- amtdelig talt og for-« staat-i — for Famil-m der let-er bei-es Liv i Verse-. Chr. Strensen ved jo not, at man paa en og samme· Tid kan ære iin Feder os« Moder sont Iorældre og sqa index-· lig foragte detes Liv, nagt det et et verdele Liv, naar der-es F de aqudelsig talt bestaar af Spirits-, mast. Saqdan var det, at jeg fokftod quwr Clemmeniem og jeg er over bevist am at del var den almins deliqe Forstaaelsr. For Ivrigt er Rednktsrens Rote til »Noget, jeg itte finstern-« til itrwkkelig for Forstaaelfem og den Vildfakelics, iom Judienderen menet at have fundet i Paitor Clenimens iens Udtalelle, vil forhaabentlig nu viie iig at væke god Ottodokii. « E. S. sonnt-»O s Gar Kisten fm Plith l Dcrom skkev Paftor Il. M. An derscn en Artikel i »Danfkeren«; Nr. 59. Jeg var glad ved at ie« hatt-J Syn vaa Sagen anguaende Syqes og cjaslpcforening, og det fkultu- glædc mig, om dume Soll kundi- lomme from til Tcsftelse i« »Tan!·lcskcn«s Spalten Eiter min· Mcning gsr vort .Qirke7an1fund iter 7in Pligt f Nsdss og Sygdomstils" fælde, som san indtrwffc i mange ubemidlede Familien Er en Mond i slige Tilfælde ikte foriikret, maa han jo i Regelen overgive fin Sag til Menlgheden ellet andre Meinte lkers Bakmhiektighed. Barmhjertigs hed er en Naade og Belsignelse fra Herren, naar den hat sin Nod i Hierm, og den er vel værd at lige inderlig Tat for: men de flefte ved not, at naar det kommst til Stykket. at der stal hielt-es lau er det, hvad man paa Dunst kalder »Me brtdssBarmbiertiqhed«, oq den er der tm ikke mange, der san vers Mode fu« Its Ost bitt kndvmde Mod Sygei og Livsforstkring, ei derjom man fix faadant indfsrt iom Led i vor Kirkes og Zamfundsars -be«ide, vilde det drcebe eller tiljides iætte al Barmhjertighed. Dei trat fjeg nu ikke, der er nagen Face for. Der vil altid blive Brug og Plads for den Vakinhjeriighed, fom Gud hat nedlagt i de forsfellige Hierter. Pan den anden Side oilde al den fnæverhjertede Barmhjektighed kom me til at forsvindc, fordi der vilde ikkc blive mindste Brng for den. Vi hat jo nmnge Cksempler paa, at naar der TM nimmt-T saa giver man skn Zinsw, Eordi man Lan Ekke vasro and-et Drfendt Men saadan skuldo net jo ist-o vasre Paa den Mond-c bildet det ifke sont Gnds Lrn sjqcsn .,Bækcr book-andres Vor der«. Moor nmn derinxod er for jjknst, tagt-r Innn inmd staslpcm fordå nmn er brrettigct til den« for di man igennem sit indbetaite Kon tingent bar været med til at hjæls pe andre. ch trot« iike. act san vasri sum iiii«:itcii,ii i in: Yaadm gisiiikdu Hin-las immmni Meinte ifeiri Eim imxizic der ikkg blinkt gjort ixogvt im Inmiimdctk Eide, er Rnlk iienviii tii Forenmgsvasies inst, nxi Ocer san vol inte: være m Euch Forcninmsrnp imr ajokt og gør et stokt Arbejde i san Den-ren ch Naur im tcrnier paa F Hikring iniod Ztmdom oa Dødstilf.ride, Taa tmnkcr jin-» ziksdir ma stsiip Um Lmr den-i- Bemriitkusisp i Tini-kne. Her er den en ask-Glut Ikødvcsiidixihcd for en Mond, Tom vil beiknttp 7in Ra milio mod Nod, naar Ziiqdom oq Tod indimsiietc Folk ude vaa Lan dm, ium bar Form og alt, bund der til dont Imr io nogcst i Baghaand i omtalte Tilfwlde. Men vilde det ikke være godt Vrødre oa Søiire i Herren, om J tog Haand i Him ke uied for alle vore Landsmænd nmdt i de itore oa imaa BvetP fHirten oq Eomiundcst aisbejdck man qis Ztcdisr under Miniirlige For bold. Foreninqrrne san tilbyde de tes Medlemmrr Hjælp oq Ststte under Engdom og Dsdsfald for en ubewdcslig Betaling: ,Menigheden hat intrt at til-bade uden Mehle-n mernes Barmhiektighed (om den finsdes). Vor-i Kirkeiamsund vilde ester min Mening Zunge udtette et stokt og godt Arbejde i Byerne, om der kunde fass i Stand en Sy gei on «0jcklpeforcsnina, som havde Mc Samfimdrt til StItLQ Fell var dem-d speiset for at gaa i For eningcrnr, hvor de jo alligevel ikke fslek sig himme; Jeg vilde vckke glad ved at htre andre udtale sig om Sagen gennem »Dansketen«. Cbr. Peter-seit Los Angeles Cal. W Luther Hsjsiole og Gottes-. Ist et nu Tiden for vor findet lystae Unqdom at Denke over oq be ste-time, hvillen Stole de til Effek aatet vil frekventerQ Denne Gang vil vi med et Pat Ord heulede Opmærksonrbeden pag dort Somfunds Rote i Rache-, »Mit-her College«. Denne Stoleö Forstander. Prof. sahn A. Lariem hat sendt os Sko lens Katalog for kommende Aar, oq i den Anledning ffriver han: ««Zamiundet baut-er, at Skalen ital gaa fremad, og ieg vil i al Bestehende-d sige, at Luther Toll-se nu san maaie iiq med andre Stola of iamme Rang. Esihvcr Lærer pna Luther Col legc bar saaet fmlig Uddonnelse for sit Akbejde og er erfaten deri. Dei-for ist jeg stole paa Resul taternes og motager mig at geran teke echvert Kutsus, vi tilbndek. Derfom nogen Eli-v itke er til freds med, hvad vi gsr for hom, kan han ved Enden as hvilken Tom helft Maoned faa ttcbage, hvad han bar udbetalt for Undervisning. Bart Fall bit vide, at Luther Colle-je staat for det bedste i Livet og et en grundig Stole for den, der vil noqet.« Disfe de giver Jndtwk af, at Stoleng Fokstander gar sit for. at Stolen kan bfive dygtig og blive en Sacke-. Lob saa ogsaa as som Sam fund, fertig da Menschedetne det inde omkring, ftstte han oq baut Medhjælperes Befttæbeller ved at Waffe Stolen M. Denne Stole et hqenlunde over flsdigJ vor Ungdom seh-ver alle de Stola-, W eier. es svm dieser inben for Kett Mel-.
