IF—
..9anskeren«.
I Wie Mhedss vg Oplyd
singst-lud for det hauste Falk
i s m e t it s
Isiivet as
onst-In LerL Frist-. nowL
Dich-, Leb-.
»Ist-Ismen« udgaar hoc: Tit-wag og Ftedag
Brtit m. Katz-Jug.
De Formen Himm- iLJsk Wand-: ITIH
VII-set wrong : For-Reh
sestilling, Betaling, lesegsesotanmmg og
anbot eng-wende Bladet Ihn-Gereizt
DAleH t.l’T" PUCK-L HOUSEL
-"ia1r, Nebr.
Bewwa A. M. Andersem
cAlle Bidrag s-! »Da-»Ter» «-·- Judbokd.
Mhaudlinger, ....mesprudancer op, Ihnkle
If enhvcr Axt· Zusde not-SICH
PL M. ZEIT-even, Hat-, Rest.
EIN-THE at j«--«1rl«!--—"-)f:fcs- as seen-d
clllss krakttsx
Ach-ertij Nin-S mitne- kuuwn upon
»Als-mon
J Tit-wide as !1rege1::«asngheder oed
Rodtqqetsen bsveg man Plage m der Hedqu
Goftvwief.. ekutdk der ikke met-Loh beves
maa henvende Om nl ,. T an skeren "S
komm-.
Naak dsæiekne Seins-endet Rg til Fett, der
qvetterertBLavet,s-tnen so- at kpbe hos dem
tllet vor at faa Ovlysning om der even-rede,
pedes De aler om1a1e, a: Te saa Annwe
mentet : dem BUN. Les oxl vckke nl gen
sidxg Thom. T
g———.—--A»
En mdrsl Professor-, en fernem
Braman, udtalte ifølge »m. ngl.«
fornnug vcd et Etudentermøde der
næsten udelufkendc vesmd af Hin
duek, Mutmmedanere og PerTere dl.
a. folgende:
..Jeg dar onktjyggcslxg lass: Bibe
lcn, ikke sen Gang. men flete Gan-»
ge. Jeg unser Bjergprædikenen for
et af de beweligjte Ztykket af den
moralske og roligjøse Littetatur i
Verden sog vover at paastaa, at
Indiens Etudenter kender Bibelen
bedre end nagen af Hinduismens
hellige Bsger.«
Formand Zahl for Ten forenede
norske Kirke andefalede ftærkt i sin
Judbetetnjng til sit Samfunds
Aar-zaude, at et Profeminat op
tettec, hvot Mænd med mindre
Fotdannelse kan faa praktisst Ud
dannelse tilPtæfteqekninqem W
vet paa Mænd til at betjene Me
niqheder et saa stott, at Samfuns
des teologiste Seminar itte Lan
tilfkedsstille det. Efter at Henftjls
linken var bchandlet i en Konnte,
og denne rapporterede, befluttede
Msdet, at jagen flete Scoler ital
W, med mindre Skoledikektios
neu hat fundet, at en scadan An
statt tun bæte fig.
J sinkean af, at Præsident
Inst ved 50 Stark Jubilmet for
Slaqet ved Ball Nun talte om
Jted og erdstraktatetne mellem
United States og England ogFranks
rig, oq det famtidig meldes, at Ja
pan Wager ,,Dteadnaughts«, Situ
ationen i Marokko bliver mere og
mete spendi, og Englands og Tylki
W Flaadet gst Krigsfokberei
del-seh bemerker »The Luth« »Ta
«-.« om Fred og Rygte om Krig er
lige meget Tidens Tegn og vayls
delse as Skriften. Vi venter ikke
at se Ende paa Ktig eller fulds
kommen Jud, fsrend »Jenseits
Konseriger bliver vor Guds Kon
gerige.«
Overlkrge Tedichen Tagdc Ing.
»Ist-eng T-«;n« ved et Msde i Fol
kessjskns Lærers og Lærerindefoks
ening forleden bl. a.: »Nogle Men
nssker et faadan ikabt, at de itte
tun tro paa Kristendommem oq der
vil visfelig ogsaa en Gang i Frem
tiden komme en Slægt, fom vil
leve eftek andre og h-jere. Erken
delfesformet, end dem, Kristuö
fkabte.«
Hettil knytter »Kr. Ugeblad«
folgende Bemærkning:
M Ktiftne ttot ogfaa, at »den
kristelige Livsanskuelse« et »Ude
1ingens Lov underlagt«. Wen vi
trat ikke, at det er noget Menneste
qivet at Jede estet —- hsiete Er
sendelseöformer. end dem Kriftus
WORK thi»ihambor al Gubdoms
meus Fylde legunlig«. Stiere vll
meppe Overlcese Dede drive det
used siu »WMe«. It ikke
sonmftise Mem-sitt W. at
se sit sig Wiss nagt be pp
Isisc fis over W, dtt Mat
si w » ...«...
» Den gudfrygtige Sjæl fsler sig
oste besværet over, at Bibelenö He
roer til Tidek kommer lige saa
daarligt af Sted og handler lige
.5aa uretfærdigt, som ow. de tjjhørs
te vor syndefulde Tib.
« Min Vrodcm Bibclcn er givet
as som en Beretning om, hvorledrs
Gud handler misd Inenneskelige Vec
«5encr og ikke mrd Engch Dersom
dette jkke var sandt, saa vile det
vix-re of liden Bemdning for os at
lasse den. Guns- LTrd vjser os kun
cet fnldkommcnt MenneTked og den
ne enc var ikke enganq et frrafifk
Wiesen« bvis zødider næpve berørte
Jordem men »Menne7kens Zøn",
der diev friftet i alle Maader liaes
7om Vi. Ex.
—
Kitfen og Kikkeindvielse
c Kumme, Japan.
Om vi har en KirkeZ Ja, mer end
det, baade Kirke og Prwstebolig.
Zra Begyndelscn var Tanken blot
at reparerc det gamle Hus og
gørc det brugbart, fotelsbig tisl
Kirke og siden, name vi kunde bog
ge Kitte, at lade det gøre Tjeneste
Tom Prasftebolig. Men Hufeh der
Tiges at vckre ca. 200 Aar gam
melt, viste sig at væte umulig for
Monat-etwa Immer-et var onncvdt
og til Dels randdent, og da Tem
rerne havde revet det neb, der ikte
kunde bruges, ftod kun tilbage et
eneste Væro15e, der var vygget til
for ca. 20 Aar siden. Taa i Birke
lighedcn hat vi et nyt Has. Jeg
vil prsve at befkrive det.
.
set Zigger hojt, godt to Fod over
Gaben Tet er omgivet af store,
fmukke Ttæer. der i hoj Grad for
bojer Ztedets Skonbedt det got
Trcrer jo altidt men vi bar de oms
talte to store Ttæer, hvis Mach feg
i alt Fald ikke bar set noget S edsk
J Stedet for den gamle, gran
forfaldne Lermur, der navnlig gav
en Jndtrvkket af Ruin og Wide, et
der til Gaben bog-met et Gast-de as
buaqede Kamveftem ovenvaa dem
er jagt Græstorv og ovenvaaGræss
wwen er plantet en Tot-winkt Da
Hufet ikke hat nagen fast Mut,
er det nsdvendigt at have høje
)Hegn til Gaden for at kunno ocrre
ugenerte, da man so i den varme
Tid tager Torene helf bon, og Hu
Sene et aabne fta den ene Ende til
sden anden. .
J Fra Gaben er der ca. ZU FIodl
til Hovedindgangen. En Cis-neul
gang et jagt, og paa begge Eidec
et der plantet »alt"kd grsnne« Tut-en
Pf hat rigelig med theerz dag
»ved Bygningen er der en del Plan
»tage af Cedke og sorskellige andre
ISlagT
l Vi Lager vorc Eko as og kom
Fmet first ind i en Zlags Zorstmn
det er et rmnmeligt Vætelse 14X
in; der sidder Tom Regel de, der
HTaadan dratter ind, Kvinder med
;Smaabtfrn og Mænd, der itke i
wen Guid vit i Hirt-, m de vi1 hen
og sidde paa Damian-, der er de
inkt Toren, og kan desuden fidde
wa japanfk, hvad Tætlig Kvinders
ne forettætker. J denne Forsal et
der et Stab til Sko og Turka og
Kruge til Hatte og Frakketx det traf
undertiden, at saadanne Ting blev
stjaalne i det forrige Has: her er
dette mnuligt.
Kirkerummet, ligger til htjre foks
dette Ver-ne Vi hak soc-et detl
Endrettet til at ligne en virkelig
Kirke Ten er 12 X 33, begge En
devægge er Glidedsre, som vi tager
bott, naar det et varmt, og Binden,
om der er nagen, san have fri«
Gennemgang. l
Asterjorhsfninaen er G X 12
naar altsaa over bete Brei-dem der
er kun Gelændet foran og intet
Knæfald. Altetbilledet. der banget
over Glidedørene, er Jesus i Geths
femane Habe: det tilhster egentlig
Præsten, men han valgte at have
det i Kirken Der er et lille Alter
"og en Prædikestol og en Wem-It
Læsepulten er nt). Pan Gulvet hat
Yvi Tceppe
E Oprindelig beftod den Dei of
IVUgUkngen of tte Bærelfer i Inmi
smed Glidedtre imellem Disse Di
re er som Regel lave, Japaneferne
et ja imm, og Stillevceggene fra
Lostet Moor som Regel i pænere
We as Waaret Træ eller, Tran
meværk. Suedkereu, der km M
delsfen hat gjott fis al mulig Uma
ge for at gsre Athejdet M gebt
og W spat malng ic- for M
lekuen net-mit Alter-i W
ret et Styx-te der for-stiller en S
web Bierge i Baggrunden og Fi
«5kegarn til Tørre pas Strand
brcdden. Jonemura koldet det Ge
nesatet So. Der kostet os jun Trek
«ct, Arbede samt et udskaaret Kors
paa Forsiden af Hase-t, gjokde Send
LFOren Erit. Don bar nemlig vor
"mulige Kirke i Tankerne.
I Nutvet bestaar Tom i alle japan
ch Hase of Maattcm cllcsr hvad man
helft skal kaldc dem poa Dunst Te
er altid samme Swrkelse l by 2
yd-5, en Tomme tykke og kantede
med Tojx man angivek et Hufeö
Stett-Mc vcd Maotternes Anteil
Kirken bar 22, og i hele HuTet er
Wer ca. to. foruden Vckrelserne ovens
»ma. Selvc Kirken kan rumme ca.
»T-? Bedenkt ma Bænke, men ta
gek vi Stillst-tragend dort, kan vi
Miso 4—50» :v«’enncsker, at fige,
nam« de siddcr pcm Rulvct
Til Præstensd Lejåigbed hører 4
kasrelsek under og to ovenpaa. De
tagcs Telvfølgelig alle i Brug til
Eøndagsskole, men de bot anderles
des bnggeliqt og bewemt end fir,
book den-si- Tagäigsnm Spisestue
ostr —- det Værelke der gjorde
ijefns for alt muligt — fik Los
genug-m et Hul i Taget
Bchgcsarbrjdcx tog cui-get længes
re Tid end sra forst If beregnet.
Jndväeiscn var serst bestem tilPaas
ske, Taa t11 Vinset Ort blm den II.
Juni, Im Las-» :’lar-:s;nodet sluts
tin-. V:,Zmr ligc san travlt her,
Tom J biemmen Haar en Kirfe ssol
tudvisst de mue Ukasnd hjalp tro
1ig til, undertiden til langt ud paa
Ratte-m rncd at faa Papst paa To
rene, Tæppct inet og legt paa Al
terforhøjningcsxn der blev ferniferet
og pudsct og before-ret. Ter skulde
innern-FeeA Wunden omkring, der
end-m Lan i Euldstwndig Virwn
Mulde- rnddes, oTv. Præften var Tau
tmm Faa bon lovedis sixx Ter at so
nc Tag ud og Tag ind, nagt Jud
viclsen var forbi.
Lordag Aftcn kom Post. Win
thvr fra smmamoto, og Program
met blcv ordnet, og endelig oprandt
den stote Dag·
Gudsdtjeneften begyndte FU. 10.
- andre Præster var der om Mor
genen kutk Past. Miller fra Fucms
ka. Han, Post. Jonsmuta as Post.·
zxkkjelicsn lasste Afsnit of Bibelen,"
Past. Winther foretog Jndvielsens
der var en Ovetsættelse of det wan-·
geliske RituaL Tereftek holdt han
Jndvielsestalen over Testem »Og
Hex-eng Herrscher- fyrdte Hafer-I
san viske f-rst. hvokledes Okdets
Folde fkke betegner en fowit·«
tot Blanding af dem og hint; i!
hsjeste Grad gælder dette om ben»
Milde-, der kommst frtz Gub, ffll
vj kcm modtage den« man alt det
blandede, det fremmede Hernte
Saal-edel- ogiaa mcd dette Hu5,l
iom vi mener skal væte et Gudssj
Hut-: det «blivet det strit, naar detj
er sqaledes tenset at det tun mod
tage Heu-eng Oerlighed.
Hvad er da Herren-; Heriighedf
Te: ek first haus uendeuge Op-!
højethed over for hvilken vi Men
nesfmn om vi ital modtage hans
Fylde, man bsje os med den Mis»
myghed, Herren kaldek et knust
Diene: deknckft er det bang Helligs"
heb og Netfækdighed, over for holl
ke vi som erkendende Sondeke man
nogenlunde satte Tybden af dank
Naade: men for os Mennesker be
staar Herr-Ins Hetlighed foxst og
sidst i den Kerlighed, der Tom den
mbte Sang Feder gaar os i Mode,
mens vi eudnu er langt bot-ten sys
Ter o5 og kalder os sine Vorn;
over for denne Kæklighed smak det
til os at modtage i tto og Tillid,
at drikke dybt as dette Kmlighedens
wiqe Væld, der igennem at vokie
sum Bstn af den altvergrng hel
lige, alkæklige Gad, ttl hans Navns
Ære.
Von sluttede med Ønstet, at Hier
tetne maatte fauledes betet-ei at de
Bunde modtage Herrens Herlighedz
.thi fyldes Kirkegcengernes Sind as
»den« eget, af Ver-den, as Dsjævelem
Jda viger Herrens Hetiighed, og
Ist-set er ikke cængete»Mr-e.
, Estrt Jndviellen praditede Past.
)Jonetnura:· hans Tekst var: »O
Riqu Dylh bqade paa Gad-I
thom og Amt-stahl Chor umn
fageliqe m htms M- da bunt
Oele Wule
M W un den itka Muse
W for 10 Ist fideik. W Leu
m den sank- Ibt W i Kura
—
me. Dei var vanfkelkgt at leje Bud:
det, de endelig fik, var daarligt.
og i en lille ubefærdet Gabe. Der
var tun to Kriftne. Tct gif, men
ikke Tom de syntes, det skulde.
Winther og han holdt Rand-flag
ning, de besluttede at føge eftek et
ander Eth, fandt det, Missionen
nu bar haft Tom Hjem sich. Tet
Hornes den Gang baadc for stott
Im for dort: Beliggcsnhedcn derimod
ivar Hod. De vovcde dct, og Tnort
vol-Tode Tilbørerskorem Zondags
Ekoien fif Liv, jaa de oplevede to
tssscmac at se det ved Brgyndelsen
unødoendig ftore Jus altfor lille.
Ton fsrftc Gang, byggede de et
lille Hus bagvedz hvor Priesters fik
sit Studerevætclsu men Guds Vol
Zåxmeifc fulgte, og Hafer blcv for
lillc igem og nu havdc han, fka
hvem al god og fuldkommen Gavi
kommer, givet vore Vennek der
bicmmr i Linde at Ernte-W den
nic ftot-e heilige Plads »Jkke Hu
set alcms«, faade ban, »Im-n Haut-m
kmprt Irre-, bvert Mad, hver Sten
hvckt Sandskorn er løsksbt med
vore danske Vrsdres Vønner og
Navor og der-es Var-me Kærlixfhed
for Herren, for os ou for de af
Ins-ke- Landsmasnd. der gennem os
nun Vindcs for Izu-ME- Ni,1(s.« «
Sm- 7nqdkk der var to Ihm der
Txrsrjix udmwrfcsde den nvc Grundan
Ton kiqgcsr besit. Plndscsn er Did, N
et as fes fuer Trwer er est mmcst
Taste-m Tmt Nt qiver Imlmindcs
Iig haordt, stærkt Tømnnm Erli
Madktxc er Ton surrte ot de mu
·«f-:iia Lan rings-I km. kmorfor de fal
deis Ztnrkcslnv LIMITer alt er unt
m 5mukt, limssom Kirken Hauer
kusst m rummdigt sanft-des Tknldp
d) cirifmvs Ojcsrtcr i Jst-THE wisnst
mrc mus, nnsfalster Ivfr og vidc for
Inn-k- Jcm on i kmm smer 7om
Lcsvpt wo dest from stwrke Irrt-.
Esm Prmäikemsn var der After
»1.1:m. der vor ikke san fromme-de
most most Kriftns «
Om Aste-Um vor der kam Mode,
m mache Herk- Fols end om For
middaaen kom, mest nassen-iqu
Telvfslquisp men des him- dog Ok
det. To indfodte lutherfke Priester
raste-. Munde-g Affen bavde vi igen
rn stor Most Dr. Livvokd fra Sage
og bang indfsdte Evangelist taltr.s
Men vi bar haft Mc faa frem
mede bot-r Ssndag fide-m —- dette
er ffteven en Maoned senkte —
oa nogle as dem begyndet vi at
sende, be kommst ofte. ngaa Sta
dqgsstolen et vokfet godt, Vi bar
haft fta 135 op til 153: det er ca.
50 ssete end i det gamle Has, fan«
vi et qlsde og fukde qf Gaul-. !
Dei siqer sig fett-, ei M blev
bin-km end ftu first betet-net du«
vi endnu dkmte am ei »tepatete«.
D- ek io et nyt Hut, og med
mindre Missionen fkulde begynde
at tage ualmindelig lange Skridt,
vix da um inne-sengt i tangi
W. san J mqa ikke blive kede af·
det derhfemme og tænkr. vi kutter«
M Frage-m J vilde vist Mier
Wet var bklligt om J faa det
til de 81000, det antageligt vili
koste. (
Vor unge Krislen Jnatoni. erl
net-w i disse Dage reift fka Kum
me og forladek Lande-: omlring denl
16. August Han er en god Treng
—- ja, han er bare 17 Aar —- varm
i Troen og ivrig i Denkens Tjencs
ste; Hatt var Livet i Ynglingeforess
ningen, og Sandagsikolen Lande«
daarligt undvækk ham: ja, mkntlig
talt iavner vi alle bang livlisgep
freidige Person. Han kommer jo
laa i en nær Zremtid til Plain til
Stolen. Gan or af god Familie,
oqsom faadan er han vant til at
Te ned paa legemligt Arbede nie-.
da ban lelv klal bane lig Bei "
Amerika, ved han not han blim
nødt til at Lage lat paa lwad smn
helft·
Vi er overbevilt ow, at de,
»den kommek i Bett-MS med, vil
visle ham al willig Interesse os
«Kærlighed, lærlig i Bemdellem
»da han staat laa fremmelh san tun
me du«-list engem pg Jesus-me
lig vil faa llemme susald af Hiern
-ve, hvad han don. lom Este Japa
ner, aldrig vil lade nagen mærkr.
i Den Dag, han smilende og lyks
selig stod paa Stationen for at
reife hart fta link Foreldre og
Jszkende for ti sen-, lagde hckn til
os: »Von are the only ones that
Inawwhatitinmvbeart.«san
matt-, di fvtstod, hvad del vll list
F
at reife san lanqt dort til et sau!
fremmed Land. (
Past. Winthcr med Familie stand-’
Jede her paa GennemrejTe til Kar
uizawa. Vi staat oqsaa i Fækd mcd
at bryde op. Vi rrjker i Aar til
Unzen, der er noqet nasrmereRegns
tiden er farbi, og Varmen er kom
men; Folk ganpomtkcnt nøgne:
man kan i en Taadon Vormi- godt
frisces til at beklaqc den Velans
stasndighed, der tvinger cn i Strom
ver og sSko etc» mnr sclv den
mindste Trcrvl Tom-is for meget
Ja, nu bar im siddct og rodet
om i min Gerne for at finde en
ordentliq Slutnina, mcn udenseld
jeg er faa ngdt til at »Hm-, Tom
bedft jeg kan.
Mrd HiITM
Anna Akjelsekk
- W —-—
Svak
til ,,Nogct, jeg ikke forscqak.«
Vcd at lasse »Zmiskereii« for 2d·.
Juli ·c1« W, at Der er en lldtalels
sis as Paswk Cletiiincnicn vcd Ung
Oismsnwdct i Luci, Wic» fra 2.——
l. Juli, der er faldct Student Chr.
Eørcnicn for Brnsnw
ch kan jo not ie, o: man med
lidt gud ««il lie lau misforftaa Past.
Clemmeniens lldmlelics nicn jcg
syncs ogiaa, at Chr. Eorenien but
Osc tasiilc Wa, at Vier var adsiillige
Pius-lot fra Minnlsicsm direkt-z til
Etede ved Mode-t, og dersin lldms
Hist-me hoch vcrret itridende mod
Widg er — ja, ina har im doq
icm megen Till id til Ihrs Brei-ster
at de vildc have iinødcaaact Paitor
Qicinmriiim
Im tror illa at en Neicrent ital
III-di- og nedikrive lwert Ord, iom
disk bliver udtalt vcd et iaadant
imm- Møch iaa vildc Referatet
Dkit blive for tkætlende og ledimw
meligt: men jeg trot, at en Nrfisnsnt
5lcil Time- at icm Hat i de kommende
Venmsrlniimer i Talen. Tet et det«
jeg lmr iorisgt i Ilieicratet im Ung
domsmødet
Paitot Elemmenien talte i ded
kommcnde lefælde om Svir, Kart
spil og Duns, og det fulgte fom
Fortlaring til »Fort-St for For
asldre, der levet del-es Liv i Ver
den.« Selvfølgelig mente Paftot
Clemmenien ikke, at Burnenes na
tukiige nmiighed til Famil-teue«
skulde for-andres til Fotagt, men
derimod, at Persim- og Ssndagss
jiolelærere inddirekte i deres For
kyndelie — for at viere sande —«
maatte komme til at lme Bstnene
Fokagt —- amtdelig talt og for-«
staat-i — for Famil-m der let-er
bei-es Liv i Verse-.
Chr. Strensen ved jo not,
at man paa en og samme·
Tid kan ære iin Feder os«
Moder sont Iorældre og sqa index-·
lig foragte detes Liv, nagt det et
et verdele Liv, naar der-es F
de aqudelsig talt bestaar af Spirits-,
mast.
Saqdan var det, at jeg fokftod
quwr Clemmeniem og jeg er over
bevist am at del var den almins
deliqe Forstaaelsr.
For Ivrigt er Rednktsrens Rote
til »Noget, jeg itte finstern-« til
itrwkkelig for Forstaaelfem og den
Vildfakelics, iom Judienderen menet
at have fundet i Paitor Clenimens
iens Udtalelle, vil forhaabentlig nu
viie iig at væke god Ottodokii. «
E. S. sonnt-»O s
Gar Kisten fm Plith l
Dcrom skkev Paftor Il. M. An
derscn en Artikel i »Danfkeren«;
Nr. 59. Jeg var glad ved at ie«
hatt-J Syn vaa Sagen anguaende
Syqes og cjaslpcforening, og det
fkultu- glædc mig, om dume Soll
kundi- lomme from til Tcsftelse i«
»Tan!·lcskcn«s Spalten Eiter min·
Mcning gsr vort .Qirke7an1fund iter
7in Pligt f Nsdss og Sygdomstils"
fælde, som san indtrwffc i mange
ubemidlede Familien Er en Mond
i slige Tilfælde ikte foriikret, maa
han jo i Regelen overgive fin Sag
til Menlgheden ellet andre Meinte
lkers Bakmhiektighed. Barmhjertigs
hed er en Naade og Belsignelse fra
Herren, naar den hat sin Nod i
Hierm, og den er vel værd at lige
inderlig Tat for: men de flefte ved
not, at naar det kommst til Stykket.
at der stal hielt-es lau er det,
hvad man paa Dunst kalder »Me
brtdssBarmbiertiqhed«, oq den er
der tm ikke mange, der san vers
Mode fu« Its Ost bitt kndvmde
Mod Sygei og Livsforstkring, ei
derjom man fix faadant indfsrt iom
Led i vor Kirkes og Zamfundsars
-be«ide, vilde det drcebe eller tiljides
iætte al Barmhjertighed. Dei trat
fjeg nu ikke, der er nagen Face for.
Der vil altid blive Brug og Plads
for den Vakinhjeriighed, fom Gud
hat nedlagt i de forsfellige Hierter.
Pan den anden Side oilde al den
fnæverhjertede Barmhjektighed kom
me til at forsvindc, fordi der vilde
ikkc blive mindste Brng for den. Vi
hat jo nmnge Cksempler paa, at
naar der TM nimmt-T saa giver
man skn Zinsw, Eordi man Lan Ekke
vasro and-et Drfendt Men saadan
skuldo net jo ist-o vasre Paa den
Mond-c bildet det ifke sont Gnds
Lrn sjqcsn .,Bækcr book-andres Vor
der«. Moor nmn derinxod er for
jjknst, tagt-r Innn inmd staslpcm
fordå nmn er brrettigct til den« for
di man igennem sit indbetaite Kon
tingent bar været med til at hjæls
pe andre. ch trot« iike. act san
vasri sum iiii«:itcii,ii i in: Yaadm
gisiiikdu Hin-las immmni Meinte
ifeiri Eim imxizic der ikkg blinkt
gjort ixogvt im Inmiimdctk Eide,
er Rnlk iienviii tii Forenmgsvasies
inst, nxi Ocer san vol inte: være
m Euch Forcninmsrnp imr ajokt og
gør et stokt Arbejde i san Den-ren
ch Naur im tcrnier paa F Hikring
iniod Ztmdom oa Dødstilf.ride, Taa
tmnkcr jin-» ziksdir ma stsiip Um Lmr
den-i- Bemriitkusisp i Tini-kne. Her
er den en ask-Glut Ikødvcsiidixihcd for
en Mond, Tom vil beiknttp 7in Ra
milio mod Nod, naar Ziiqdom oq
Tod indimsiietc Folk ude vaa Lan
dm, ium bar Form og alt, bund der
til dont Imr io nogcst i Baghaand
i omtalte Tilfwlde. Men vilde det
ikke være godt Vrødre oa Søiire
i Herren, om J tog Haand i Him
ke uied for alle vore Landsmænd
nmdt i de itore oa imaa BvetP
fHirten oq Eomiundcst aisbejdck man
qis Ztcdisr under Miniirlige For
bold. Foreninqrrne san tilbyde de
tes Medlemmrr Hjælp oq Ststte
under Engdom og Dsdsfald for en
ubewdcslig Betaling: ,Menigheden
hat intrt at til-bade uden Mehle-n
mernes Barmhiektighed (om den
finsdes). Vor-i Kirkeiamsund vilde
ester min Mening Zunge udtette
et stokt og godt Arbejde i Byerne,
om der kunde fass i Stand en Sy
gei on «0jcklpeforcsnina, som havde
Mc Samfimdrt til StItLQ Fell
var dem-d speiset for at gaa i For
eningcrnr, hvor de jo alligevel ikke
fslek sig himme; Jeg vilde vckke
glad ved at htre andre udtale sig
om Sagen gennem »Dansketen«.
Cbr. Peter-seit
Los Angeles Cal.
W
Luther Hsjsiole og Gottes-.
Ist et nu Tiden for vor findet
lystae Unqdom at Denke over oq be
ste-time, hvillen Stole de til Effek
aatet vil frekventerQ
Denne Gang vil vi med et Pat
Ord heulede Opmærksonrbeden pag
dort Somfunds Rote i Rache-,
»Mit-her College«.
Denne Stoleö Forstander. Prof.
sahn A. Lariem hat sendt os Sko
lens Katalog for kommende Aar, oq
i den Anledning ffriver han:
««Zamiundet baut-er, at Skalen
ital gaa fremad, og ieg vil i al
Bestehende-d sige, at Luther Toll-se
nu san maaie iiq med andre Stola
of iamme Rang.
Esihvcr Lærer pna Luther Col
legc bar saaet fmlig Uddonnelse
for sit Akbejde og er erfaten deri.
Dei-for ist jeg stole paa Resul
taternes og motager mig at geran
teke echvert Kutsus, vi tilbndek.
Derfom nogen Eli-v itke er til
freds med, hvad vi gsr for hom,
kan han ved Enden as hvilken Tom
helft Maoned faa ttcbage, hvad han
bar udbetalt for Undervisning.
Bart Fall bit vide, at Luther
Colle-je staat for det bedste i Livet
og et en grundig Stole for den,
der vil noqet.«
Disfe de giver Jndtwk af, at
Stoleng Fokstander gar sit for. at
Stolen kan bfive dygtig og blive
en Sacke-.
Lob saa ogsaa as som Sam
fund, fertig da Menschedetne det
inde omkring, ftstte han oq baut
Medhjælperes Befttæbeller ved at
Waffe Stolen M.
Denne Stole et hqenlunde over
flsdigJ vor Ungdom seh-ver alle de
Stola-, W eier. es svm
dieser inben for Kett Mel-.
