sca, thi hanc Kraft fucdkommeg i’
min Scrjbelighed.«
At dette maa ske — give Herren
i Rand-!
Pan Trin. Seni. Hedningemiss
sionsforenings chne.
Theo. P. Beck.
Im Los Augeles, Calif., til Enge-te
og Wortlaut-, Ore»
er 1252 Mil. Det er disfe vældige
Affmndc, der gør det saa jvært for
Præstekne i Pacific-Kredsen at kom
me samtnen for i fælles Samvær at
oplives, opbygges og bestyrkes as
hinandm At dct er et start Savn
for os, sont er vant til at Ins-des
med Brødre mange Gange om Aa
rcst i Licen, Tiger sig 5cslv, og det
er vol en Grund til, at Prcrfter fta
qusn sna nødig toger Kald herude.
Eom ,,Djk.«s Lcrfcrc maaskc erin
drck, var jcg idctmt denne 2500 Mil
Inn-ge Pilgrintsrejfc, fordi jeg as
Helbredszhrnsyn udcblev fm vort
sidste Firedsinødc. Nu bar jcg gjort
Vod og fundet Rande og er Alcid.
Mcn nu maa J ikke tasnke, at
vi jener i Ilfkiddelaldcsrcnks Markt
ria Lovtvang, fordi Taadanne Rejscr
blimsr en vanlcmt ch, dest hele var
i ennngclisk Friknsd Drrsor vor det
helle-r ikkr en Fodtuk med Kot-s paa
Rog, mcn cfter Inske af min Von
og Probe-r Past. Thoreby cn interes
sant Reife mrd »Ehe Shaska·LinIi
ted«. hvorvcd kmn fricde mig fm
at Jnlde i Togrøvrrncs Haand, der
ovekfaldt det Zog. jeg agtedc at ta
gc mep.
lfngcnc
Ist fersns Jndtrnf er behagcligt
—- med det dejlige Anlceg omfrinq
Stationen og Vannerct tvmrt over
Gaden med: »Velkonnnen til En
gene«.
Men der var ingen Prasst til at
Enge imod mig. Tet hurtige Tog
havde bkagt mig- til E. en Tag
fsr jeg hat-de bekennen og det er
næsten lige san uheldigt sont at kom
me en Dag for sent.
Dog, de hat Telefonfokbindclse
fm By til Land og fra Form til
Form, og det var snart ordnet, at
jeq skulde afhentes fra Hotellet Men
hver Gang Post. Thoreby Iom der,
vor jeg der Me. saa der gik vi, og
kunde ier finde hinanden ,,God
Tag, Pastor Johanson", lsd det
fra en Mand, der standiede jin
Vogn ved Fortovet, hvor jeg ftod.
»Der-sum Te vil stige ind, skal vi
snatt finde Pastok Thoreby.« Hvetn
er Te? »Ja, jeg et Jenfem vi rei
ste samtnen ior ca. 16 Aar fiden
fra Minneapolis til Superior.« Og
getinem den mindekiqe Aarrække duks
kede ftem fra anommelsen en ung
Mand, der alvorligt sagte Frelserem
oq den nntlange Samtale paa To
get.
Et Øjeblik, og de to Prwster fandt
hin-Indem og estek en lille Times
Kørsel var vi hie-inne i den stille,
ihyggeliqe Præftegaard ved Siden
af Kikken midt i den danske Koloni
—- saa »hjemme«, at jeg efter en
Uges Ophold der fette, fom jeg
lkulde reife bott, da vi bsd For
vel.
Det var dejligc Dage! Falkec
famledes godt ved Mitwan Nye og
gambe Venskabev stiftedes og op
frifiesdeä Bei-g i Ojemmene hos
do gckstfrie Vcnner blev gjokte mel
lem Moderne, Og Kirfebaserne —
de mange store Kikssbær. de avler
ved Eugenel Sau manch hat jeg
ikle spist, fide-n jeg og min Vrodcr
plyndkede de 16 Trwer i mine For
ældreö Haue paa Sjaslland, og Mo
der kom oftcr Drengene web-Stoffen
Fjerde Juli hovde vi Msde i en
desjlig Land, tilhørcnde A. C. Willen
Her var mange Falk Tamleh ikte
om Vekdslighed, Sladdkk og GIgL
men som dct fammet sig Mennefker.
der vil bære og ærc Kristennavnet,
out Frihedsfyrften Kriftus i sit Ord.
Man sagda der var ca. 60 Fa
milier i den danske Koloni 5 Mit
fra Cum-ne og 15 i scer Vom
Hvad det yderc kirkeliae Arbejde
angaak er der faa Its-der, hvor der
er bedrc Vetinqcslscr for et velsias
nelsestiqt Arbejde end i Kolonien
ved Sagt-ne Vg, Vennek derowe,
staat Herren nu Søndag efter Ssni
bog aabner Himmelens Stufer faul
bar J vel noget at tage if
Tat for Samværet og Tak forl
det »Nein igen,« der lud ved AfskeJ
den· Vil Gud, sker det. Min
Tekst bliver da Fil. 2, 5. Jndtil
da — gsr dette Guds Ord til Gen
ftand for stille dyb Betragtnina, al
vorlig Bøn»og Anvendelse i et hel-i
ligt Liv. Tettc Ord klarer i Grun
den alt. s
Tak, min kære Præstedroder, for
denne Dom for min Forsømmelse.«
Jeg vildc san gerne give dig en ligs
!nende. Vi faar se. Taf for de hygs
lgelige Timer i broderligt Sammet
Getreu ftyrke dit Lege-ne og din
:Aand. »Vasr frichdig og stwrk.« :
Portions-. :
Mr. Oagmscm i hvis venligcs
Adij im vorbes, og hvor fra jeg
givde Strcjftog ud i Born og Ve
søg til Demuer Hieni, modtog mig
»von Stationen s
; LIEOItiglchrns Præst Pajlor Scottj
Jer i Liten paa Fericrejjc, saa dct
var lidt lærkommet for kllkenigheden
at faa Bring of en Præsk og nogle
Tage-I Mode Tot var ogsaa kast
fonmtot at Umsdife for Menncsch
Der lnmgrck — ikke efter Nyt —
tue-n ritt-r Und-J lrvende Ord, dct
gamle Budskab· ’
Det var min Bestemmclsä at rcjse
Zøndng Nat cfter isudötjenrsny og
Zwng M fog for at føbe Billet,
men sum tji Kontorist, nctop Cum
dcr luktcsdiciz for Zalg aj Boot-vog
nscsbillctcix To jeg fortaltc dottc til
en Mond, Tagde hon: »ng bad Ork
rcn uni, at Te maatteblive,« og jan
løb Thau-tue ned ad hatt-Z Feinde-L
Te spjrcsde over mig. Im forstod,
Imorfur Eporvogncn gik 5oa lang
sumt Horn-Von mon de Folk i
Nnmdon im Det, sum falder sig
Kristne, men er saa kede af »dem
ringe Manna« --— af Guds Ord, og
sont san lot kan finde Undstyldning
»fo: at blive borte fka Nudstjencsus
Fug Moder? Er dette nu Juristen
dom? Er det underligt, at det er
ihm waer at faa Vclsignelfe at
Lhkntp i mrfcrne med vImdcmt oids
negbyrd for Ofe? Horn-n har Bel
signet Portland Menighed med en
dejlig uikteejendom, ncesten melder
»og tkods der ogsaa her er enStorbys
wa Vanfkeligheder at betæmpe, saa
Inæd et Atbejdc gjort helt paa Guds
Ode Grundvold saa der væte en
iFtemtid for Guds Rige her. Jeg
ykunde ikkc lade vasre at tasan paa
jdctte Herren-s Ord, som feg vil jende
Vrnnckne i Portland med min Hil
»sen og Tat for det hjertelige Sam
vær. »Jeg ved de Tanker, jeg hat
tænkt om eben ikke til Ulykke mrn
til Fkod for at give eder en Frem
tid oq et Hund«
Sau Zweit-ca
setedsfornmnT Paswr :’1. H. Jenfcm
ivm nolig hat overtaget chningen i
S. F» glasdcdc mig og ikkc mindst
det, at trods de uhyteVanjkeligheder
synes det bog at —-— lysne, Venner
rundt om i Samsundct, hvokfor
beder J ikkc for os herncde og fast
1ig for Mit-sinnen i Storbydri Bad
J merk-, gik det hehre.
Los Augurs.
»erer hsrer vi ikke mere fra
Missioneu i Los Angeles«? saadan
llkste jeg foknylig i »ka.« Der et
Imange Grunde, men en cr, fordi
J ikke beder mete
En anden er, at vi har vol de
femme Foreteelfer ber, fom der
meddeles fra andre Steder: Oder
rafkelfer, Picnis, Juli-tm, Bryllups
per, baode nye og 30 Aaröfefter,
Optaqelser i Menigheden, o. f. v.
Men vi csr so faa langt horte, at J
ikte sendet os, og skrive det for os
sclv at lasse i «ka.« Tom-s vi ikke um«
«ij ffrivc om Klima ftadig vix-I,
folv om dct bedste i Vordem bljver
ogfaa sammelt, hvis vi ikie vilde
fcsrandre Hulde- vg. Varmearadekne
som fka visse Sieder herude for at
gøke det not. Der er jo i det hele
taget fvært at fkkive om os selv oa
stre drt ret. »Selvkos flinker« blev
mia grundig indpræntet i min
Vorndom og det Ord vi( ffadia
lstille- sig fomn mig paa Papst-et
;naar ieg skal strich
Venlsg Hiler til Les-ferne
L. Johnfo n·
Min Add: 1628 T. 23 St» .
Los Angeleg, ,
- Tal
l
l
En Timcs Samt-Ue mcd vor tmrc
Evig Seit —- timelixft
Revenue-.
(Fortsat.)
Vor Sclvarstaaclfr.
En Mand, som er kommen paaKv
en fejl Hylde, findet fnart ud, at
det ek galt fat. Han troede, han
havde fundet fin Rede. Hullet var«
ganfke vist ogsaa rundt, men den
Piud, sum frucdc passe til det, var!
trefantet. Maasse var det ydre OmsI
stamdigbeder, som drev ham hem!
hvor kmn er. III-nasse var det banss
Far’—;·s Skyld, Tom ozsdrog ham til.
det, hans Bruder skulde have ver
ret. Hvad un end Grunden var,
Nesultatet blev det samme. a
En Enedker begynder paa et beis
stemt Stykke Arbeide oa ser, ban
har faaet et forkert Stykke Viert-,
tøi. Hvad skal han stille op? Fau·
fat i det rigtiae Stykke Vasrktøi.Z
eller hvis det er unmliqt, lav det«
bebst nmlige med det Vkvrktøf» han
bar. I
i
l
I
Maasse bar du fet, at du er kom
men Dem en sesl Golde En havde
Anlwa for Forretnin,1sli11et, men
blev saandvasrker --— eller for et
Saandvasrf im ber noaet ande«
i lmilket du ikke nor Frentgatm, for
dine Evner gam- i en anden Netning. ,
Men Valaet er qfort. Tib, Penij
og Kraft er only-am Ovad er der
da at zuste? stis Vejen fra den«
feile Golde til den riatiae er aaben,:
l·aa gar-, qaa doa for alt i VerdenL
M du saa, du var paa en fejl »Esle
de, bar leert diq noqet am dig selv.
Jndrøm blot din Rejltagelsd Det
vil blot denkst-, at du er visere i«
Tem, end du var i Gam: da Var»
det nemlig galt fat med dig, og du«
vidfte det ikke; nu ved du det, oa
bvad mere er: vrøver paa at faa
det braat i rigtiq Stand. ;
Men bvad om dct nn ikke more
kan Mrcs om! for til Trods for
ersprnqet cr cht ofte for 5ent at
angre. Saa faa bot bedste ud af
Saat-n og as dig felv! Tcrtil er det
aldrig for sent! Du mckrketx at dit
vard er brækket, og du ded, at
du ikke kan faa et ander Skulde du«
ja koste det halve vard bort?x
Nef aldria! Vis, hvad du kan med
bei balde SvcetM Du kan alligevelv
flippe qodt igennem, hviö du glhl
knmd du kan mod det brudte Sværd.’
Gan falltt ask man, naat man ikke
er tm mod det bedfte, man ded, og
det bedste, du ded, er at blive, hvor
dn cr, oq gøre, bvad du kan og
san godt, fom du kan. Mennesket
kan nnke dia og kalde diq en Fal
lent. Lige wegen Den Erklæking
aaar vaa det ydre. Hvis du hat
lært af ydre Modaana at gøre
Fremaanq indadtil —- bar lært, at
Gud set paa, bvad en Mond er,
oq ikke blot paa, bvad han bar —
oq bar besluttet at tjene ham med
et brækket Sværd og en hel, men
brudt Rand, faa kan du lnkkeligvis
afvente bang Dom.
At leere, at det timeliqe aldria
knn fnldiøte det evige: at læke, at
Mnd isger efter Kamttetx oq at den
vokier nd nf Kamp mere end af
FadielJ at leere, at der maa fpsrges
em Troska mere end, vm man
ask Fremgang, om man er i den
tintiqe Netninq met-e end om, hvot
lanat man er kommen: at las-re,
ot alt, hvad Gnd krævek, er, at
man fm det meft muliqe ud af et
Talent, et halvt Talent og et brudt
Obrer-d — det et at leere en prie
værdiq Lektie Hvis det, at du kom
vaa den forkekte Hylde hat leert;
dist, at Gud interesieret liq« soni
ikke hvor menet Pærktsi en Mand;
bar, men hvok qodt han est-beider
med det, han hat —- lært diq, at
Manddom er mere værd en Benge
on at Penae uden Manddom føkers
til eviq on fornateliq Fallit —- leerts
din, at Livetg ndre For-hold blots
er et Stillads, uden for lwilket detj
lande. Kriftnsslianende Tempel ihn-»
de bncmes —- iaa tat Gud at et belt
Werte for din Læremestert
At vcere en ist-beiden der mir
det bedste, ban kan, hvoriomhelit lmn
knn on lkal, taalmodig on uden
at kleine —- der ikke findet noqen
Feil bog Gnd og pkøver paa ikke
at give Gab noqu Leilighed til estA
finde Fell hos ham — der voller
i vor sen-es oq erliers Jelu Kriss
lti Rande og Kundskab —- det er at»
von-e et Lnktens Bat-n og vindeSeir:
der er tngen Tvivl om det. s
Sia da Gud Tak, om udvortes
Modgang kan vtie es vor rette
QOPENHÅGSN SNUPI
GARANTI FOR KVÄLITET OG RENHBU
PENHÄGEN sNUFF er tilberedt sk den bedste, gam1e, tigq M Its
- k. Izladtolwh til lwilke kun saadanne Ingredienser er tilsat, som er naturligs
.-).. :. . sprosser til Bladtobak og absolut rene Aroma—Ekstra1-ter. snusmaljngspkos
pas-Ha bibeholcler Tobaklcens gode Egenskabet, og alle de bitte stoffer og syst-;
gom Andes i naturlig Bladtobak botttages.
coPENHAGEN sNUFP It DEN BEDSTE WDE TIL sIcRAAdc
MUSNINC
.·--Icstmjle af Garanti i hvstx
Most-uns copenhäch solls. W W
Pius-, incn most for-, at du fan
vj7. Gordien as out Personligc
ou sei-Je antme vore Tjne for en
Efneeiadkz book dct nt kmnpe er
vor Lukkcy hoorZejråsprisen erMandi
dom. xmmfter — itfe ydre Ansecse
on Zeitenro Iwiizs sit-one er
at Neu-u Jesus Krismss lia.
Vor Sjtrlcsfsyrkr.
Ton Taufe-, at Ejælsdflyrke dljvok
Iil 115 as udoortes Modgang, er
mit-use mer end antndet :’lt Ne
iujx.:tet oijver Etnrte er ikke abso
lut midomdiqt for Modgang san
qorc o; Hunge, bot-:- vi gioer den
Lov txt det: men det er oog et Ne
7111M, sum lokkeligviis kan bljve til
Virtulismed ou altid blinkt til Vikto
liqt1cso, Ewig vj vkl det. For felv
om LUULIdlnmgerens Haand i et
nduånägt insdlif san glimm, og det
snmtke Ansiqt bläve haabløst dan
jiret, faa er bang Hat-nd —- trods
alt, hvad der blev ødolagt —- vat
Tet i Turlighed At ban bar baftUheld
bet1)der, at han hak gjort et Forsøg,
og at hakt gjort et Forsog medfører,
at nun er bleven ftasrtere Ethreng,
fom blev dadlet for stadig at tage
feil. da han prøvedc paa at bespa
re et vanfkeligt Jpømsmaah spa
redc-: »Ja-g vil bellter prøoe og Taa
tage feil end gere, som J gjorde,
siddc stille og ingenting gøre.« Det
var den Drengs Maade at udtryks
kc det paa, som George Eliot men
te, da hun fagde: «At shave sholdt
længe ud og faa komme galt af
Sted er noget langt ftsrke end al
drig at have anstrengt fig saa me
get, saa man tunde komme galt as
Sted.« Hvorfor starrt-? Jo, det at
lmgge Plan for et Arbefde fom
due-r noget i denne Verdien, at være
aktiv og ikke blot passiv er en stov
Ting i sig selv; dog er det ftøkke
at føre en Tanke ud i Virkeligheden
vsd at give Rand ved Von, Arbei
de og Udholdonhed. Kommer der
Hm en heldig Asslutning paa Bier
ket, faa hat Vi io den fuldendte
?ncces. Men hvad om drt modsats
te ster, og Uheldet indtmsffer? Otn
alle Planet enchr i SkuffelseP Er
Ina alt tabt? ch paa innen Mande!
Mist-set kan Vasre qaaet til, mm
slssandon er bloven dyntigere Vet
san vætcy at Sagen viste sig ikke at
dne, men Manden blrv mere du«-lich
Da det er, bvad Gud set efter. —
Da det et lige saa meqet starre at
have fotssgt sig og faa haft Uheld
end aldrig at have nksvet paa nagen
Tom det Jem, der bar vkøvet den
hartn- Smeltesovn on bar faaet
Etaalets qunsfaben er bedu- end
den var Eris.
Men naar det ftaar soft, at en
Mond ofte komm-Or stasrkrre nd as
Modgangen —- hvok et dct saa ikke
Tegn paa cn ovewtdentlig Karat
tcsrfwrke, naar en Mund for fin
Zamvittigheds Sknld frivilligt gaar
md i Modgang og Miskendelsr.
Eket han foretrwkkcsr at lich ondt
Trem for at fyndis. qt have- Uheld
cich fine Planet frcsm for at handle
nriqtigU
Er dct more asdelt at not-c Frem
qann end at aan tilbanctP Ja, i en
nnd Sag. Mvn hvig en Mond op
tsuqon at en Sau or usin, san csr det
uner cedcslt oq krwver langt more
nmmlfk Stnrke at aaa tilbach At
sHast »Hm er inde for den on den
Inn og vil føke den iaennctn trods
alle Hindrinch can fes ud som
Holtefærd mrn det sandcs Helfe
mod er der slet ikkr. Heltefwrd er
at agre, hvad der er Ret uden Hen
ftm til, hvok meaet det kostet eller
er værd —- Line meget, hvad der
bliver as Mandens Dromme, Haab,
Planet-, Foru-jelfer, Formue, Ben
ucr — xnm Mandm Eclu man ikke
Jan til, saa er alt talst
Nu er Tjdvn kommen tjl at tro
Oct, til at Disc, at vi tw, det er
Dule as have Uheld paa rigtige
Nmndsastningcr end Hele paa sor
tertin Hviszs Vi Insecten-, nt vi er ved
m lIljvc fanget i et Garn, hvis
Illustor er bundnc af egcntasrljg ollcr
111«1t«»1·ia«lis:istijt« Tæikkes og Lesomtaas
Do, ug vi Ded, at en andrømmclse
til Oel unde Horn man i Vllntindeligs
lusd sur igonncm Fingre med) hur
tig-erk- cnd noget andct vil lade os
sliwc nd of Fell-unnen, da er det
vor Sag — koste-, hvad det vil —
At fiqesz »Im vil lide ondt, men
jog vil ifka synde; man san haule
nriqtigt med nqu, nwn jrg vil ikkis
handle nrigtigt; mian zorhaabnins
qcr man aaa til Islrundky men
jcg vil ika gaa til Grunde for at
redde dem«
Quilko stcrrk Spore kommer der
ittcs ncd til os genncm Tidvrne,
naar vi Irr paa de 53 unge He
llmscre paa Sletten Tum; de var
allervdc i Kongcns Yndest, men
saa blev de anklaget for ikke at vili
le tilbedc Gudebilledet: hør hvors
dan do liqe over for den gloende
-Ovn. som blot venter paa at for
tasre dem og deres Forbaabninger
kan sigc: »Wer Gud, fom vi tjener,
Icsr i Stand til at fri os ud fta den
brændende Jldovn og ud af din
Haand, og Konse; men shvis ikke,
saa fkal det dog vcere vitterligt for
dig, at vi ikke vil tjenc dine Gu
der.« ,,Men htiis ikke« der er Tin
gen, hvotom alt dreier fig. Vi vil
Jhandlc ret, selv om vi ssal bræns
;dcs for det.
; Ilt alle de Mennejkevrag, der er
;bleven til ved at Angsten kom over
Idenu og da de sit Løfte paa endnu
en lille Tidsfrist, git de paa Akkord
med Synden for at slivpe for Li
delse. Ak alle dem, Tom lmr folgt
deres Ære, deres Grundsastninger
- at alle de hele og halve Løgne,
Isom tom til Verden, for at man
kunde bevore et Yndlingsprojett fra
at gaa i Hunderte At, at man kan
se Mænd lege med deres Samvits
tighed fom med Terninger — sælge
·deres kristne llafhcengighed for nogs
sle Hundrede Flroner -—— gao ind i
Politik med et Fond af lødig Overi
l1eoisning og sao — for at holde
Fred med Ulvene — kaste dct ene
Etykke of deres Overbevisning over
Bord efter det endet ofre deres
Knrakter for at vinde Anseelse, ofre
pcsrsonlig Hæderlighed for politifk
FordeL Ak, at man i det store Sel
fkabsliv stal hsre om Kommen
Oplassninger og Basarer satte i
chne i velgørende smnfnndsnyts
tigt Øjemed, og faa er man vestalg
of Asfistancc gaaet paa Akkord med
dcst anbenbart ondcs for at fikre Sa
gen det lykkelige Udfald, som ellets
næppe vilde komme Man gør drt
nndcs nnder det godes Anfpnricr.
Man set i det private Sclskabsliv,
«hvordnn Puritaneren kosfer navnles
ren, 63r1111d’7wtnitkgcr nfrcssz og en
nnd Samvittiqlnsd bringes til No:
I der er et Wonnefko Tom bnrde jknes;
«1ncn kmn plcjcr at faa en Jndbys
delscs der for faar han den ogscm nu’
»cn ny Undcsrholdninq bliver fotes
5lancst man tror ikkis at den er mo
ralfk borcttich man vkd endda at
den er farlia for alle, dødbringende
for noqu — « men der ffal være Suc
Us·
Mcn kan noaen Ting virkelig
lnkkcs, Tom i fig Ende-holder Gauen
naa Akkord med Overbeviönina,
Jndrømnnslsvr til det onde og Un
dertrnkkelfe af Samvittiaheden Nejl
Men hvor der dog hsrer Mod og"
Jtyrke til at turde gaa ind s Mis
kendekfe og Modganql til at være
fattig, men km i Guds ØIUC til
at lade en Formue gan, naar man
maa beholde sinSamvittighed uskadh
til at mistr Nenn-Ir: R11gte, For
lmnbniugcr, Nlæder udadtil, naar
blot Æren er uskadt, Karakteten
ubcfejret — og Sjælen ikke hat ta
qet Stadt-! Hvad Styrke liggser der
dog ikke i den moralske Ubøjelighed,
i den klipvefaste Tillid til Gud og
Sandhedcm sont vover sig ind i
Miskcndelse i Nederlag og Undets
gang, men holder fast ved sin Tro!
For masrk det vel! Om ikke i det
lot-te Lob san dog altid i det lange
or det de Mænd, der vover at være
tro, Hvad det end laster, der irr-tret
der at ftaa iia aodt med Gud Taa
lmit at de ilke ofre en Tomme af
Zandheden for at staa sig godt med
Wonne-sieh det er dem, Tom bliver
ask-et af Sind, ceret af bans egen
SaandJ dem giver ban Magt til at
fore Mennefleflægten fremad, til at
aive Stikordet i de kommende Ti
dek, til at chre Nedningsmcmd for
deres Omgivelser — Maat endelig
til at kunne taale den ilaviske Be
undring fra dem, som en Gang i de
onde Dage inærede ad dem, for
fulgte dem under hofliqe Former-,
ja ncesten jagede dem til Tode s-—
Nebukadnefar og de Mai-nd Tom
holdt Jldovnen gloende, bøjede iig
for de 3 lIsebrceers Gud Gud sorget
for de Mænd der, fom bekymker
Isig for deres Guds Ære.
Den sande Storheds deder grot
i de Menneflers Hjerte, som hat
Mod til at vove deres Stillung
Under Statskonventionen i Spring
field,Ohio,1858 læfte Lincoln sin
iTale op for 12 Medlemmer af Se
inatet Den er kommen for tidliq til
Vordem sagde de alle undtageu
Hekndon Lincoln reiste fig, gik frem
og tilbage, standsede saa og sting
»Vennek, jeg hat tænkt ikke iaa lidi
over den Sag, hat overvejet Spørgsi
maalet vel fra alle Sider og er
fuldkommen overbevist om, at Tiden
er kommen til, at den slal frem;
og hvis jeg taber min Position for
denne Tales Skyld, iaa lad mig gaa
under lcenket til Sandheden, do i
Forsvaret for, hvad der et rigtigt
og retfcerdigt.« Saadan talte den
Mand, fom til fulde følte Anivaket
over for fig selv, men ilkc veg et
Haarsbred fra, hvad han wende
der var hanö Pligt — lom regne
de med en Kot-after og ikke med,
Ihvad han kunde rifikere
( Sluttes.)
Neunten Bibliotel
Nogle af de nyere quer.
Hittebarnet —- Fortællinq as
Sufanne Gaguebin. Oberste
af Bettha Heil-erg. 292 Sidet.
Jndb. 81.25. ·
Danke —- Zigsjnerfoktælling af
Elisabeth Franke. Pan Daan ved
John Miskom 90 S. Jndb. 60c.
Eiter — Fortælling fra Kristens
forfslgekserne i Armenien af »Vat
tenie«. Oversat af Post. N. P.
Mader. 188 Sider. Jndb. 90c.
lÄlnge Hierter — En Fortæli
i linq af Lauritz Peter-sen 111 S.
» Jndb. 70c.
»Don vilde noget —- Forml
l ling fra den nyere Tid i Danmars
i af Wilhelm Dankt-tu 188 Silber-.
i Jahr-. so Eig.
Hinter-te drives —- Nutidk
fortælling af Elith Pederfeih 295
Süden Jndb. 81.30.
Daiifh Luth. Publ. cui-,
Ach-. Reh-. ,
