Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 21, 1911)
npanfthenus I Wie Medk og Oplyss singst-lud for det hauste Falk i A m e t ik a, Idsivet as DANBH l«l"1’l:l. PVBL UOFSIQ slsK, Nebr ! Wesen« udgacn hvek Tude og Fuchs Brig pr. Ausgang. Viiwunede States 01.50. leanvet stock Bladot makes i Fokskntx Destilling, Buntan Adressesismnbtinq pg endet angaaenbe Blut-et adreginesr DAMin I.1·Tii.p1,:m..n()1!ss. Bauc. Nebr. ; Redakmu Jl. M. Andexmk Alle Bidtaq Ost . meskemsps ;’mdb--id. Ifhaudlingen ....)kke5vonvaucek oq Amm If enbver An, bedeg adxezseretk N M. Ilnbersem Man, Nebr Emssrw skis ;."- sit ! »Hm-. H- as kam-sind clsss matten Advertissssiz Ratt-g made known upon valj- asmu J Tilswide m Ungetmægsigbedek ved Nodtoqelsen bedes man kluge til der siedlige Voftvttfek VII-ne Ese- xske bkæwe, bedes maa senken-se -«q rn ,,Tansferets. 'S kenn-r Jkaar tsæieme ymvmdei ng til solt. ver spertereriManet,mk-n so at tpbe bos dem sllet soc at faa cplytzniup um des Cornet-by pedes De altid dumm« m Te scm Ist-erwie mtntet - dotte Rmck Jst-g J-! være nl gen ödtg stunk Den alntindetige evangcjjzi Uner fte diunscrence un yoide Im U. Konvention 1 UPCOC Soccrig ve gyndende den id. Ung. Prograxmncx for Moder uncfauer mange as Eu ropas mejt freznragende og Leben de Lntyekanere Proteslannjtsbexgtjt Misjmn i Kongostaten. Den velgjjte Forening for Mission i stina hat jendt Pa swr Amt paa en Undecssgexjeskejje til Konsonaer i Afrita med der Maal for Øje ved Siden af de ame rikanfte og mqelste Missionet der ogjaa at Stunde en Wisc. —- Den belgiste Konge hat til et Medlem as det evanqetijte Konsistorium i Bkysiel udtalt sin Gliede over, m ogjaa Prouimntetne hat spuqu e: Müjonsarbejde i Konso. Det hat jtr været omtau, at der Amtes pag at opftre en umdunke danst Maske i London Nu er Tan ken modnex til Beimtnmg. Qms’ wimmqetne ved Opfsreticn ital me-1 jeutlig udredas af indijke Madame-« danere, men for svrigt ssqet manl Bjdrag t hel- den muhamedanits Ver-dem og den Komike, der er den-J net i London under Amiz Altk- Le-» helfe modtaget dqgliq nye Me ve. Selve den wtkiste Sultan hat« ftæncet Formgendet jin Anerken delie ved at sende en Gave paa Zö ! 000 Frei til Wesendet ( J Tillæg til, hvad vi iidst med- ! delte fra Mist-sinnen i Rina, ital vi her hidsætte fslgende eiter Paft Dois nqld MoGillivrays Statistik l · 91 Missionsfelfkaber, 4299 frem-( mede Missionætey hvoraf Lægemiiiss1 stonæret 217 Meend og 66 Kviusz der, 11,661 kinefjske Medhjælpeke» 8485 Stationer, 2029 Skaler, Lä 780 Eleveh 1116 Hsjjtoleh 34, 064 Such-weg 195905 dsbte Kristne,! der hat Adgang til Teltagelse ji Nadveten, 49,177 Daubshandlinger. 278, 628 bekender sig til Kriftendoms l men, og Udgiften beltber sig til ca. ! 8135,.000 I Shime Frugter, men smaa Tal imod eina- Miuionek. I »Du kan itte reif-, Kan er itke mänet«. Disse nedflaaende Otd ltd. til Missionckr William Vorm fra« bang kækeste Venner i 18535. Haus« Svar var: »Im-sont jeg ved at kejfe til Kan og tilbringe mit Liv dek blot san smøre Hasngslerne paa den luklede Dar, faa den næste Mund lettere san komme ind, saa vil ieg med Glæde kejfe detud.« Og han reiste. Nu er alle Dtke mäne, oq over 4,000 Mission-tret et Caoel igensnem dem. —- Der brændte est Jld i denne Mand, en Jld, der var M af Gub. Det er en fanden Illi dek Mit-Enge- i W Vidnek i Dag H es R Skmvimem i«Ns’kdpest-u, fixi vet »Th- LIQ-«, bot ist-et sst fest W for, ones-s Wu Ring og gaar frcmad i enhver Hen seendc. Tor er not af dem, san naar de Leier-, er Nordveften wun gen til at lytte. Er det ikke Tid for vor: lutherfke Folk alle Vegne til at bævde deress historisksc og « be stemte Princip, Tom ek. fa: al Unber visning fkal gemmgiywsaf dct kri ,s1(slinc Princip. Meunefket — en Person. Menncjket —- du set et Menncs ske: bar du nogen Binde tænkt over. hvao det betyderZ Vi ootages Faa meget af Oder dagssemncrz mcn over for alle mu ligks sjige Emner hat det dew al lcrfmrfte Betydning, at du og jeg er Mennefker. Bad osz derfor for en Gangs Skyld je dort fka Forvirrjngen oms skrjng os og xænke over og se!.). ’ Menneske — hvilket undetjsgh Lherligt Vcrsen er det dog Me! s Blandt det Mylder af Ziatmins sger. iom fyldcr Indem er Men nejket absolut eneftaaende. Tot er den vorige Ekabnkxijs Wurme og Hersker. Hvilten anden Stabning, dka vældig den end var, et ikke mu smet of Mennefketi . Tenne Menneskets Stiliing Stab ningen Lan ikke for-klares uden ud Ifra Skabsekens Ord: ,,Ladct os go sre et Mennefke i vort Billedc.« ; Og lud os med det samme be mærke i For-hold til moderne VI ;dens·kab, at hvis det ikke var en zVirkelighed, at Mennejket var fkakt i Guds Billede, faa vilde aldrig no «get Menneske fundet paa at »Tai-e Gud i Menneskets Billet-U Hvor kan Menneskeaanden dog hige ud over nærvætende! I Dei kan s fig et Ideal faa Jsvimlendse hpjt, hige Tau underlig Widt og længes ud over Tiden ind i Evighedm «Evig Salighed« er et kommende Udtryk for det Maal as nophsrlig og fuldkommen Lykke, som Mennes skeaanden fttækker sig ud eftet. Men modfat —- hvot kan et Men neske tumles af det nærvcerende. Hvor kan det dog dragcss nedad «og hige efter forfængelig Afte, Bel slyst Nydelfe af, hvad Ver-den byder,» og stet attraar. Der er saa uendelig meget baade i os og omkring os, der dkager nedi ad og bort fra Gud, enten ned i Lasten ellet bort i Forfcrngelighed og Hovmod Ter et not ti1 at fsre et Mermi ske paa Afveje i wordekwelie vg evig Fortabelfe Men nu er vi lige ved Punkten ved det, vi Inskede at faa iagt, Saa det maa blive forstaaet. Mennesket er en Person, et valgs fth Versen, og ikke skabt til at være en Kastebold for Zrifxeliens Binde-. Enten du er gammel eller ung, faa fig blot iste, at du er altfvr svag til at holde Stand imod Om givelsetnes Jndflydelsr. Bette vilde veete sandt, hvis ille Gud med sin Hjælp stillede fig ved din Side. Men med den Dis-la Gud tilbys der gennem Raadeus Midter. er ethvert Menneske i Stand til at ap tage Lampen imod de onde Magteri i Berdm « . Tot er mmttigt at spekulete over om mange eller faa bliver frelft eller for-tobt For dig er det absolut det viqu tigfte, om du bliver frelst eller for-1 taht. 1 Sen for een maa vi uddannes og udruftes til Livets Opng og Li vets Komm-. og lige faa med Heu-» spn til evig Frexie — een for een.· Og det et dis, der maa gtre Ud-( flaget; hver for fig maa gsre Ud-» flaget. j Gud tilbyder dig Frelfem han vi1, at alle fkal frelfes, og han gsr alt for, at det tun ske, men hatt winget ingen. De disk-m fom vil det, de bli ver stellt, de naar det htje Maul som Namean er steht for og higer ester. Det er det hetlige, at tm ten fige ja til End, men det er det frygtelige, at du ogsaa tun sige nei. Du kluger maafte vier For-tadel sent III-listed . Im via-e du da beim-TI Perionliqhed, Un Im til It vol-« ge, dit Adelfkttlsk SW M. s Spekulet itke paa sligt; det er kun Udflugtek, Bedrag. · Men glæd dig og tak Gud for Frelsens Mulighed, saa den bliver til Virkelighed. Og kom fcku og vcer med til at vækkc den personlige Ansvatsfslelse hos dem, der forfores. at de maa se Frolsenss Mulighed og fcm den gjort tii Virfisliqbed Hub vii der for alles Vedkoms Wende Balgehlint ILH X-) Er encsmaende Tilfældc fokefaldi noijg i Vor VerdenpdeL En Kvinde var dømt til Todesn. Men paaGrund of den ZtiUing, hun befandt sig i, udskrev Tommeren en Hensmndsov dre, at Dsdsdommen ikke skulde »fuldb1)rdes, for bun havde fsdt sit Born. ; Qg nu stetc azter noget aldeles enefmaende. En Eugfører tilbsd at »Wie zidc hin Fwindes Straf, gaa i Døden i andes Etcd, idet han var Ziffer paa, at hans gamle Mo ider vilde vasre stolt og glad over en San, der holdt Kvindelighed og »:!730der5mnd Taaledes i Aste-. E Naturligvis var han jkke uvidens de om de: umulige i Antagelfen saf et Tiwud af den Karakter. for Ci je- vcre Lovbsger intet nævner «om »for- Emed m rette Bager«. Men hvad han hat villct, var vel at winge Faktors Opmætksoms heb pack den ftakkels Zonderindes bedrøvelige Zkæbmk drttc uhsrte sorgelige at hun skulde dræbes ef-v ter iin Mitwme og at den gibt-« dige lille skulde frarancs det varmel Moderbmst med Livskildm For haabentlig vil det lykkes at faa Kvins den betinget benaadet, saa hun alt faa kan siges at blive paa en Munde »Mit ved queffdsett ; For tvtigt et der noget at tænle ma med Hensyn til mangen en Mot ders Inhalt-. : Han shar maaske fpatet Revolvo kons Eidfte Kugle til sig felv —- iaqet Fig den i Hovedet, men ikke helt M« kme Sied, hkm dsde iet- siqus, pg »derfor ksrte man ham fporenftregsi til Hofpitalet, hvor han nsd den omsf hyggeligfte Lægehjcelp oq Plefe, at bans Liv kunde reddes og han da siden Jst-es i Reiten for der for mclt at dsmmes til Col-: a e n. I Er dest egentlig ilke for meget; as det gode7 Dovedvægten legt-es nltsaa ikke paa, at han komme-.- as mcd «ioe1,men paa hv o r dan vg« ved hvem Var han ovetladt til; sjq selv efter at have skudt sig Kug len i Hovedet, var han fikkett dsd. Men det havde da nun-et den nems mefte Munde at ekspedkte hanc paa.« Nam- en Morder fkivilligt har; qjort Tit til, at Retfætdigheden sceti Fyldesp hvortil Tau alle disfe Om standighederl Ton Præft, der udlover en evig" Zalighed til sine Zoll, medens han« Tamtidig fottier og fortonet Betinss « gelferne der i den hellige Strift ftilles som uafvifelige, han — — — ja, det san siges oaa mange Man-: det, hvad hon gsrs jeg Vfl fige hAU prostitueret det Dellige, Neligionen · Men set i det Log man Sagen vistnok figes at vinde i Mvor. Evigs hebens tange, frygtelige Alvor. Vansfeliqt kan man fokestille fig» noget, der kristeligt er mere fokags teligt, end naoe en fanden fandhedsi prostituerende Peceft holder Lis og Mle over sen, otn hvem alle« tilstedevcerende ded, at han var en ugudeliq Krop til det fidfte, og som felv anbenlyst foknæqtede Trer paa —- ikke blot Gut-, men en Gub, men som nu omftændeligt Drier selig for sin fktnnr. Iristne LivsvandeL Og vanskeligx kon man tænke sig no get, der krijfeligt et mere lumpent og dyredocsk, end naar en faadans Mer ladte roligt og med en Islelfe of Voll-MS siddee og lyttet til flig Bastalelsr. lwor doq en energist Protest butde komme til Orde fra deees Side. Mindens Legemsvkofttmtion er til viife ·—fsegelig. Ren ttfold str qeflqm et M Monden- sondsi NMI Kvlonialguverntu Oglethorpe af Georgiä var paa Bei-g i Ox ford, ved hvis Universitet han felv var uddannet. Der hatte han om Btødkene John og Charles Wesley og om deres nye Opfatielie af, hvok der udgør fand Ktiitendom Paa hans Foranledning var det, at Me todismcsns Stifter lom til Amerika en Tid. Jokm Wcsley blev i Ecwannah kendt med ,,tl)c Moravians", eller Vrødremeniquedm Te ovede en me gist sior Jndflydclie paa hom, og has aniaa dem for at væns de eneste iatide sirismc i Vordert. Oos dem lækte han TM — og af del-es Zkrifter lasrtc han, at hon var reift til fjerne Moorqu for at omlicsnde Full udisn ich at verre omvendt. Fm Zions Opbold»i Invanimh fortaktccs det faraktcristisle Tut-L at Weg-Im da lmn blcv var, lworledes der iinercs Zelikab giorde sig lyitigt oer de mange, der ilke bavde Naad til at anstain iig Sko og derfor mid tc i Wirken bariodet, ielv, for at vise de isveriic til Rette, Under Reiten of Tit Lvlwld i Georgia msdte med bare ster i vHirten, noget, der i bei Grad vrinicdc qlriftohrcitisrmk i Rassen Weg-käm prwdilcde ogim J r es l s« e for Zlaverne. Fette blev dog Ruderner for meget. Tet var »in tcricrcnce with property right-I« Hunde-. Seite-, list Zvin oq Zimwrt lwor vedkom vol en evig Exilighed dem? Eaa drog Wesley tilbage til gamlr England oq begnndte den mangeaarige vrliigneliesrige Virt iomlied. der blev Vesmndelken til en im flirkisaidelinsp J.: arbejder mehrennt Tagde Fredxrif den Zwre emanq. »for- at leve. tin der er inter, der liqner TI den mexe end Tovenskab.« Tig teren Goethe kalder Arbejdet Ta gen-s For-dring. Ja —-- at kunne tjene sit gode lldkomme ved ærligt III-beide, gaa trwt og Tøvnin i Zeug, sove som en Graaften den udslagne Nat. vaagne med en Samvittighed saa ren og blank Tom en nyslagen Silvdollan det er noget, der er veetd at tale am! J 1892 var Meddeleren ·heraf til Stede ved en Juletræsfesi i Kolding Hsjfkolehjem Jeg sit der simpelts hen for ved Selbst-n at erfaee, otn det ogsaa virkelig var Tilfældet, hvad JndresMisfion fksd Grundid qinnerne i Skoene Tek Var et meget ftokt og pkægtigt Juli-me Til Tonerne fka to yidsige Violiner marchetede BIrnene kundt om Ttæet. Man havde passende vakat Melodien »Den Gang jeg drog af Steh« — den er jo god at war cheke til. Efter Plyndringen af Trek et var der en af Byens Papste-; der holdt en lille Tale mn »Vokl)erre« fafvigte Izu-l faa jeg i et Mad, der: nækmeft er grundtviafh en Fortælsx ling, hvoti Udtkyktct »Von-betref Ssn« forekom!). ,Hvis jeg forftod» Pastoren ret, var ban af den Mening,; at alle tilstedevcerende, baade voksnes og Bern, var »Wucher«-s 5maa«. ( Det var den alvoelige Del af Ze-! sten, sagdes der (og det set-staat fig, det er ikke helt Piank at marchere til· »Den Gang jeg, etc,«). Nu kom altsaa den ikke alvoklige Tel. Ten state Sal gjokded tyddelig, og der dansedes med Fynd oq Klem. Ei andet Sted i ,,Hjetntnet« var der Udfketnkning af fotstellige »Staat« Dritter-arm og den saaee-ve1nætede» Skankefvend maatte rubbe sig for atj stille de tsrftige Sttuber i Volkesng Jeg bitte ham fige, at »Stamgceftet-» ne« hat-de ferer Prioritet paa Be tjening. ( ( Jeg har vætet med ostis visd Juki-« Missions Juletrwzsfefter Og dei gik det faadan til, at den a1 v o k l j qe Del Ilet ikke fjf Ende. men alt var præget as, hvad Past Birkedal kaldte »den alvorliae Glædc og den glædelige Alvor. · Hvad her et fremfsrh er boastaves list sandt —- nvget, enhver for-print Lan vide, der hat brudt sit Hoved med at am- Sammenligninger mel lem de her nævnte Ansiuelker og den hellige Sie-ist Eiter d enc Be-» stemmelsfet er det itke bei samme Jndholly der fyldet de to Seite, nieset taugt stä- ; Vi Mennestek ved absolut knietz endet om frisches-. Kristendom es Sangs-d end hvad den bellsgeSkrist oplyier. Hin-, der ist ville vide andet eller mere om de Tim, end den medchlerf han gaak en farlig Gang. — Moos-— Evig Seit — timeligt Redeklag. »Mot- slagncs mcd Eoækd." Zom en mark Im Dem en solklor Himmel jtuar de kikatte er of IEfrifusn i Hebmschvktii Uns Ka pitel. Ovad hat diiJe Ord om Rede-klug at ang bot i disue Kapitel, fom ellers tun bandjer orn den sejkcndc Tro? Im kan forstua dct tigtige i, at Verimc 3:3--s:34: »Mül «ke ovcsrvandt Maria Horch Nunm "di,11usd. crholdt Forjcrttelimz Tusan kdc User Mund, Flukkcsdc stdeer Excme nndflncsdc Elsækdets LI, Tblev surrte cftrr Zimbcligbed, Heim Tvasldiae i Krig, bragtc Fjendernes Haft til at toin —-- at de hat faoet »Ist-es Plads her i dettc Kapitel; Ober har vi ncmlig den Tro, som er Jstærk oq ovekvinder Verdm Men sdet falchr Vanjkeligerr at Sc-. hvad Erde-m ,,prøvedcs Bespottelier og PineUakL Lamer og Fasngseh blev ismxcden genncmsavedn Tiagne mcsd ;Svætd« —— bar at note i dette Ka tunc-L imxijlet lwxdilisr un Tru, og del ex Nnd Tom holder Menslrikm ever Tresinslte Manne as dem Tim :v r stin. nnnr Irre-:- Ncwne rundes Tet » dem, Tom nndIlaD Einer xsscts Oh m sog chnderneii Heer vaa Flnjt Her Net, knmrdan de Sparen Zins-nimm Jus"v.1. Nideom Bomb, «?-.1«:«-en. Jesta en David Men nu »dem, TOku fnldt i Stimmen, Elaqne mcd Zorn-Mc Tem Junker Nud Helv for. Don regnet dem den sam me -—— maaske større — Ærevastd for efter at de er regnet ov, fsjer han til: »Verden var dem ilke vwrd.« --s— Tet er let at se, at det at Teire ved Sonst-der er en Zeit for Trom. Tet er snærere at Te at det kan blive en Eejr for Troen, naar man bliver drcebt of Eva-t det. Og dog et baade det at sejre ved Eværdet og falde for Eva-edel en Seit for Troen, hvis den Tamme Tko fnldet Hinterne og et Nek ven i Akmens Bevægelsek. At und ilippe Svætdet kan betyde Neders lag, det kan vcete vanærende at være i Live —- at fulde for Sowedet kan betyde Seit-: det kan vcere Erefuldt at ligge sont den faldne. Nederlag heb-ver ikke at væte saa slemt, sont Ocdet set fort ud, det er ikke Tau slemtspJeg trot, at Redetlag kan blive os en ftsrte Ven end Fjende og vcete os til stir re Gavn end Gelder Held og Uheld staat ikke fom Modsætningeh der udelukfer hinanden som Dag og Nat, Kulde og Hede: ofte staat de Side om Side. J April Maoned er Jorden under Kirlebeertrceetne hvid af nedfaldne Blomfter. mon det vilde viere hel digt, om hver eneste Bloknst var bleven til Fenst? Nam- en Billed hugger er færdiq med lit»At-bej· de, er hans Stemmejern bleven llsvt, maner apslidt. Er det dekfor en spildt Kraft? Omkking hakn ligs get Sodann-ne liaatne dort fka Stummen, hvor de bitte hfemme." Vetndet det Spild, at de nu liqget der paa Jorden7 Er den dsde Soldats Ljv et Tpildt Liv? Selv om bang Arm ikke kan slaa mete, og non lckgges ned i en Grav, der glemcnes sum han selv. Set du, man san gaa til Grunde og endda seite! Var den Blomst spildt, som gik til Grund-, fordi den var lydig mod den Lob, Tom sagte eftet god Fragt mere end eftet wegen. l Var det Stemmejetn ingen Mit te til, «orn i Tkofkab mod, hvad det var bestemt til, felv blev slidt op,J mens det arbejdede kake eftet Ztnkke nd af Tut-stammen Man den Spaan var fvildt, fom faldt til Jorden, ikfe fordi den vor raadden, men for at Billedhuggecem1 Drsni kunde blive fort nd i Virtelighedem den staune Skikkelse blive sitt ud fka dens lange og msrke Fængselss tid i Træets Stamme Dengang Soldaten faldt, da brast hans Hier-te: men det var site Ne-« der-lag. At sennle de mange fjendts lige Spydfpidfer stimmen og stre dm mod sit eqet Brust var DId," wen iste Nederlag: det var storsj ice-et Seit-. Neu fett nu, at M blw Frost "i Maj, is- Kikedckbcomstekne nom ftkede sorgt-ves, og der ingen modcn Fragt blev dist Aaxl Sæt nu, at Villedhuggekarbejdet mislykkedes, og den Sag blev tobt,,fok sbvilkcn Sol daten dødel Var dcst san ifke Spilde og klkcderlag for Blomsnn som faldt, zfor Stemmrjernet. Tom ble slidt op, og Soldaten, Tom dsdeP Nej og attcr Nef. Den lille Wap. som giordc sit bedstc i at svnlmc op til Istqu dvt Eltemmejvrm Tom gjor de, hvad det hinde, og den Sirt-l som var tro indtil Doch, vandt Sein for onhvcr af dem opfuldte sin Mission Unn da der ndoendims qaa til Grunde mcns Ort iner fornyes? Ja: den Plan, nun sog lmk fattrt, km! 1ni511)klci:s, mkn jeg frlv blcv be dns til at lmndlv on dorte. Ton Sag nsq clsfcn hn gna til Numde mcns im Itslv trofaft mod min Oder lwvigining og tko vaa min Post — vinder Seit-: jeg selv behpver ikke at lide Rede-klag. On vermed er vi kommen til dcsn skønne Zandbed: Jeg personlig bebt-ver ikke at gaa til Grunde. Komme lwnd der vil — Held ellvr llbeld: im hob-ver ikke at lide Ali-derma. Min Arbejdsnmrk kan vasrc fnldt as Sten, min Plov Tløv, min Styx-le tinge og Vejrct Dank ligt, hvis jeg of Hiertet sum for min Hort-es Ansigt gst dat bedfm jeg tan, ikke Her tilbage, men hdlder trofnft ded, ital icg lkke gaa til Grunde-. At have nnd Vind og solllarsjims mel on en tret Band er ilkc abfolut nodvcsndigt for at note Fremgang. At have daarlig Vind og Stummen litnod og Nenn og Kuldc ek heller ilkc absolut nødvcndigt for at gaa til Grunde, men naar jeg —- uden chfnn til, bookan Vefret er og Stummen laben om det regnet el ler er Solskim snet ellek blæser — scjler i min Dem-s Spot og holder Hus del bunte-, feg kan, skal mit Liv ikke være spildt, sclv om min Band gaak under, og jeg ikke fin des mete, spt Ssen afgiver sine døde Tor er nemlig kun sen Mal-bin lworpaa man virlcljg kan gaa til Grunde: det flet, naak man gaat til Gtuxtde i sit Jndte Sjælens llndergang er den meins virlelige Mystik Udvortes Uheld kan væke den stsrfte Velsignelse Lad mig være tro mod det bedftcc jeg ded, mod min »dem-s og Mestets Max-, Taa skal det, der Her ud Tom Mod gang og llndergang, visc sig at ver rcs est Middel til bedrc Vidm usi aatiaere Erfaring og ilkc sjælden det ftrste sSkxidt mod Lykle oq Seit-. Vi vil føfjie denne Taufe tiefer-, og ud fra den vil vi l) forstqq os selv bedte 2) bedsmme vor Sjælss ftntle rigtigere on L« fao et klaren Vlik paa vor timelige Fremgang her paa Jord. Vi vil da med Guds Hirt-U- saa nyt Los over, hvad der er markt paa vor Sti, og vi vil gaa vor Vej med met-e Mod i Hinter lFortfætiesJ ——-.-.-.——-— Allohol os de tysse Gymuqlieletetr. Bis-mark ilnl en Gang have sagt, at of de wsle Studenten- ail en Tre diedel i kakek ved Trickeki. en anden Trediedel ved Driveri. me dens den tredie Tkediedel vollede ov til at beheklke Verdm Drittel-let ved de tyske llniveksitetek et endnu nie-net stætkt, og det Akbejde, der i de iidfte 10 Aar er giort for at vekwmpe det, hqk irre hkdtit hast ftore Virkninqer. Medens Afholdsi bevægellen hat vundet ftok Tilsluts ninq blandt Folkefloleng Lasten-, hat de akademilie Læeete stillet iig ret solicit Der et i Tylkland en Fokening for Asholdsmcknd blandt Filoloqeks ne, men den er forholdsvis lille. Nylig hat Profesior Hartnsann i Leipzig tettet et Opraab til Tle lkmdg Gymnafielærere om at træde ind i Afholdsfokeningekne for lau ledes at give deres Elever et Eisens pel Særllg reitet han den-te Op fordrinq til Leere-ne i de natur-vi denfkabelige Bildt-litten som i dere Undekvisninq hat Leilighed til at belære der-es Elever om Alkoholens Skadelighed, oq lom vllde give den ne Undervisning for-get Styrkb hvis de i betet eget Liv viste, at de res Underviininq var mere end Ord.