Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 21, 1911, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    npanfthenus
I Wie Medk og Oplyss
singst-lud for det hauste Falk
i A m e t ik a,
Idsivet as
DANBH l«l"1’l:l. PVBL UOFSIQ
slsK, Nebr
!
Wesen« udgacn hvek Tude og Fuchs
Brig pr. Ausgang.
Viiwunede States 01.50. leanvet stock
Bladot makes i Fokskntx
Destilling, Buntan Adressesismnbtinq pg
endet angaaenbe Blut-et adreginesr
DAMin I.1·Tii.p1,:m..n()1!ss.
Bauc. Nebr. ;
Redakmu Jl. M. Andexmk
Alle Bidtaq Ost . meskemsps ;’mdb--id.
Ifhaudlingen ....)kke5vonvaucek oq Amm
If enbver An, bedeg adxezseretk
N M. Ilnbersem Man, Nebr
Emssrw skis ;."- sit ! »Hm-. H- as kam-sind
clsss matten
Advertissssiz Ratt-g made known upon
valj- asmu
J Tilswide m Ungetmægsigbedek ved
Nodtoqelsen bedes man kluge til der siedlige
Voftvttfek VII-ne Ese- xske bkæwe, bedes
maa senken-se -«q rn ,,Tansferets. 'S
kenn-r
Jkaar tsæieme ymvmdei ng til solt. ver
spertereriManet,mk-n so at tpbe bos dem
sllet soc at faa cplytzniup um des Cornet-by
pedes De altid dumm« m Te scm Ist-erwie
mtntet - dotte Rmck Jst-g J-! være nl gen
ödtg stunk
Den alntindetige evangcjjzi Uner
fte diunscrence un yoide Im U.
Konvention 1 UPCOC Soccrig ve
gyndende den id. Ung. Prograxmncx
for Moder uncfauer mange as Eu
ropas mejt freznragende og Leben
de Lntyekanere
Proteslannjtsbexgtjt Misjmn i
Kongostaten. Den velgjjte Forening
for Mission i stina hat jendt Pa
swr Amt paa en Undecssgexjeskejje
til Konsonaer i Afrita med der
Maal for Øje ved Siden af de ame
rikanfte og mqelste Missionet der
ogjaa at Stunde en Wisc. —- Den
belgiste Konge hat til et Medlem
as det evanqetijte Konsistorium i
Bkysiel udtalt sin Gliede over, m
ogjaa Prouimntetne hat spuqu e:
Müjonsarbejde i Konso.
Det hat jtr været omtau, at der
Amtes pag at opftre en umdunke
danst Maske i London Nu er Tan
ken modnex til Beimtnmg. Qms’
wimmqetne ved Opfsreticn ital me-1
jeutlig udredas af indijke Madame-«
danere, men for svrigt ssqet manl
Bjdrag t hel- den muhamedanits
Ver-dem og den Komike, der er den-J
net i London under Amiz Altk- Le-»
helfe modtaget dqgliq nye Me
ve. Selve den wtkiste Sultan hat«
ftæncet Formgendet jin Anerken
delie ved at sende en Gave paa Zö
!
000 Frei til Wesendet (
J Tillæg til, hvad vi iidst med- !
delte fra Mist-sinnen i Rina, ital vi
her hidsætte fslgende eiter Paft Dois
nqld MoGillivrays Statistik l
· 91 Missionsfelfkaber, 4299 frem-(
mede Missionætey hvoraf Lægemiiiss1
stonæret 217 Meend og 66 Kviusz
der, 11,661 kinefjske Medhjælpeke»
8485 Stationer, 2029 Skaler, Lä
780 Eleveh 1116 Hsjjtoleh 34, 064
Such-weg 195905 dsbte Kristne,!
der hat Adgang til Teltagelse ji
Nadveten, 49,177 Daubshandlinger.
278, 628 bekender sig til Kriftendoms l
men, og Udgiften beltber sig til ca. !
8135,.000 I
Shime Frugter, men smaa Tal
imod eina- Miuionek. I
»Du kan itte reif-, Kan er itke
mänet«. Disse nedflaaende Otd ltd.
til Missionckr William Vorm fra«
bang kækeste Venner i 18535. Haus«
Svar var: »Im-sont jeg ved at kejfe
til Kan og tilbringe mit Liv dek
blot san smøre Hasngslerne paa den
luklede Dar, faa den næste Mund
lettere san komme ind, saa vil ieg
med Glæde kejfe detud.« Og han
reiste. Nu er alle Dtke mäne, oq
over 4,000 Mission-tret et Caoel
igensnem dem. —- Der brændte est
Jld i denne Mand, en Jld, der var
M af Gub. Det er en fanden Illi
dek Mit-Enge- i W Vidnek i Dag
H es R
Skmvimem i«Ns’kdpest-u, fixi
vet »Th- LIQ-«, bot ist-et sst fest
W for, ones-s Wu
Ring og gaar frcmad i enhver Hen
seendc. Tor er not af dem, san
naar de Leier-, er Nordveften wun
gen til at lytte. Er det ikke Tid for
vor: lutherfke Folk alle Vegne til
at bævde deress historisksc og « be
stemte Princip, Tom ek. fa: al Unber
visning fkal gemmgiywsaf dct kri
,s1(slinc Princip.
Meunefket — en Person.
Menncjket —- du set et Menncs
ske: bar du nogen Binde tænkt over.
hvao det betyderZ
Vi ootages Faa meget af Oder
dagssemncrz mcn over for alle mu
ligks sjige Emner hat det dew al
lcrfmrfte Betydning, at du og jeg
er Mennefker.
Bad osz derfor for en Gangs
Skyld je dort fka Forvirrjngen oms
skrjng os og xænke over og se!.).
’ Menneske — hvilket undetjsgh
Lherligt Vcrsen er det dog Me!
s Blandt det Mylder af Ziatmins
sger. iom fyldcr Indem er Men
nejket absolut eneftaaende.
Tot er den vorige Ekabnkxijs
Wurme og Hersker.
Hvilten anden Stabning, dka
vældig den end var, et ikke mu
smet of Mennefketi
. Tenne Menneskets Stiliing Stab
ningen Lan ikke for-klares uden ud
Ifra Skabsekens Ord: ,,Ladct os go
sre et Mennefke i vort Billedc.«
; Og lud os med det samme be
mærke i For-hold til moderne VI
;dens·kab, at hvis det ikke var en
zVirkelighed, at Mennejket var fkakt
i Guds Billede, faa vilde aldrig no
«get Menneske fundet paa at »Tai-e
Gud i Menneskets Billet-U
Hvor kan Menneskeaanden dog
hige ud over nærvætende!
I Dei kan s fig et Ideal faa
Jsvimlendse hpjt, hige Tau underlig
Widt og længes ud over Tiden ind i
Evighedm
«Evig Salighed« er et kommende
Udtryk for det Maal as nophsrlig
og fuldkommen Lykke, som Mennes
skeaanden fttækker sig ud eftet.
Men modfat —- hvot kan et Men
neske tumles af det nærvcerende.
Hvor kan det dog dragcss nedad
«og hige efter forfængelig Afte, Bel
slyst Nydelfe af, hvad Ver-den byder,»
og stet attraar.
Der er saa uendelig meget baade
i os og omkring os, der dkager nedi
ad og bort fra Gud, enten ned i
Lasten ellet bort i Forfcrngelighed og
Hovmod
Ter et not ti1 at fsre et Mermi
ske paa Afveje i wordekwelie vg
evig Fortabelfe
Men nu er vi lige ved Punkten
ved det, vi Inskede at faa iagt, Saa
det maa blive forstaaet.
Mennesket er en Person, et valgs
fth Versen, og ikke skabt til at være
en Kastebold for Zrifxeliens Binde-.
Enten du er gammel eller ung,
faa fig blot iste, at du er altfvr
svag til at holde Stand imod Om
givelsetnes Jndflydelsr.
Bette vilde veete sandt, hvis ille
Gud med sin Hjælp stillede fig ved
din Side.
Men med den Dis-la Gud tilbys
der gennem Raadeus Midter. er
ethvert Menneske i Stand til at ap
tage Lampen imod de onde Magteri
i Berdm « .
Tot er mmttigt at spekulete over
om mange eller faa bliver frelft eller
for-tobt
For dig er det absolut det viqu
tigfte, om du bliver frelst eller for-1
taht. 1
Sen for een maa vi uddannes og
udruftes til Livets Opng og Li
vets Komm-. og lige faa med Heu-»
spn til evig Frexie — een for een.·
Og det et dis, der maa gtre Ud-(
flaget; hver for fig maa gsre Ud-»
flaget. j
Gud tilbyder dig Frelfem han
vi1, at alle fkal frelfes, og han
gsr alt for, at det tun ske, men
hatt winget ingen.
De disk-m fom vil det, de bli
ver stellt, de naar det htje Maul
som Namean er steht for
og higer ester.
Det er det hetlige, at tm ten
fige ja til End, men det er det
frygtelige, at du ogsaa tun sige
nei.
Du kluger maafte vier For-tadel
sent III-listed
. Im via-e du da beim-TI
Perionliqhed, Un Im til It vol-«
ge, dit Adelfkttlsk SW M.
s Spekulet itke paa sligt; det er
kun Udflugtek, Bedrag. ·
Men glæd dig og tak Gud for
Frelsens Mulighed, saa den
bliver til Virkelighed.
Og kom fcku og vcer med til at
vækkc den personlige Ansvatsfslelse
hos dem, der forfores. at de maa se
Frolsenss Mulighed og fcm den gjort
tii Virfisliqbed
Hub vii der for alles Vedkoms
Wende
Balgehlint
ILH X-)
Er encsmaende Tilfældc fokefaldi
noijg i Vor VerdenpdeL En Kvinde
var dømt til Todesn. Men paaGrund
of den ZtiUing, hun befandt sig i,
udskrev Tommeren en Hensmndsov
dre, at Dsdsdommen ikke skulde
»fuldb1)rdes, for bun havde fsdt sit
Born.
; Qg nu stetc azter noget aldeles
enefmaende. En Eugfører tilbsd at
»Wie zidc hin Fwindes Straf, gaa
i Døden i andes Etcd, idet han
var Ziffer paa, at hans gamle Mo
ider vilde vasre stolt og glad over
en San, der holdt Kvindelighed og
»:!730der5mnd Taaledes i Aste-.
E Naturligvis var han jkke uvidens
de om de: umulige i Antagelfen
saf et Tiwud af den Karakter. for
Ci je- vcre Lovbsger intet nævner
«om »for- Emed m rette Bager«.
Men hvad han hat villct, var vel
at winge Faktors Opmætksoms
heb pack den ftakkels Zonderindes
bedrøvelige Zkæbmk drttc uhsrte
sorgelige at hun skulde dræbes ef-v
ter iin Mitwme og at den gibt-«
dige lille skulde frarancs det varmel
Moderbmst med Livskildm For
haabentlig vil det lykkes at faa Kvins
den betinget benaadet, saa hun alt
faa kan siges at blive paa en Munde
»Mit ved queffdsett ;
For tvtigt et der noget at tænle
ma med Hensyn til mangen en Mot
ders Inhalt-. :
Han shar maaske fpatet Revolvo
kons Eidfte Kugle til sig felv —- iaqet
Fig den i Hovedet, men ikke helt M«
kme Sied, hkm dsde iet- siqus, pg
»derfor ksrte man ham fporenftregsi
til Hofpitalet, hvor han nsd den omsf
hyggeligfte Lægehjcelp oq Plefe, at
bans Liv kunde reddes og han da
siden Jst-es i Reiten for der for
mclt at dsmmes til Col-:
a e n. I
Er dest egentlig ilke for meget;
as det gode7 Dovedvægten legt-es
nltsaa ikke paa, at han komme-.- as
mcd «ioe1,men paa hv o r dan vg«
ved hvem Var han ovetladt til;
sjq selv efter at have skudt sig Kug
len i Hovedet, var han fikkett dsd.
Men det havde da nun-et den nems
mefte Munde at ekspedkte hanc paa.«
Nam- en Morder fkivilligt har;
qjort Tit til, at Retfætdigheden sceti
Fyldesp hvortil Tau alle disfe Om
standighederl
Ton Præft, der udlover en evig"
Zalighed til sine Zoll, medens han«
Tamtidig fottier og fortonet Betinss «
gelferne der i den hellige Strift
ftilles som uafvifelige, han — — —
ja, det san siges oaa mange Man-:
det, hvad hon gsrs jeg Vfl fige hAU
prostitueret det Dellige,
Neligionen ·
Men set i det Log man Sagen
vistnok figes at vinde i Mvor. Evigs
hebens tange, frygtelige Alvor.
Vansfeliqt kan man fokestille fig»
noget, der kristeligt er mere fokags
teligt, end naoe en fanden fandhedsi
prostituerende Peceft holder Lis
og Mle over sen, otn hvem alle«
tilstedevcerende ded, at han var en
ugudeliq Krop til det fidfte, og som
felv anbenlyst foknæqtede Trer paa
—- ikke blot Gut-, men en Gub, men
som nu omftændeligt Drier selig
for sin fktnnr. Iristne LivsvandeL
Og vanskeligx kon man tænke sig no
get, der krijfeligt et mere lumpent og
dyredocsk, end naar en faadans Mer
ladte roligt og med en Islelfe of
Voll-MS siddee og lyttet til flig
Bastalelsr. lwor doq en energist
Protest butde komme til Orde fra
deees Side.
Mindens Legemsvkofttmtion er
til viife ·—fsegelig. Ren ttfold str
qeflqm et M Monden- sondsi
NMI
Kvlonialguverntu Oglethorpe
af Georgiä var paa Bei-g i Ox
ford, ved hvis Universitet han felv
var uddannet. Der hatte han om
Btødkene John og Charles Wesley
og om deres nye Opfatielie af, hvok
der udgør fand Ktiitendom Paa
hans Foranledning var det, at Me
todismcsns Stifter lom til Amerika
en Tid.
Jokm Wcsley blev i Ecwannah
kendt med ,,tl)c Moravians", eller
Vrødremeniquedm Te ovede en me
gist sior Jndflydclie paa hom, og has
aniaa dem for at væns de eneste iatide
sirismc i Vordert. Oos dem lækte
han TM — og af del-es Zkrifter
lasrtc han, at hon var reift til fjerne
Moorqu for at omlicsnde Full udisn
ich at verre omvendt.
Fm Zions Opbold»i Invanimh
fortaktccs det faraktcristisle Tut-L
at Weg-Im da lmn blcv var, lworledes
der iinercs Zelikab giorde sig lyitigt
oer de mange, der ilke bavde Naad
til at anstain iig Sko og derfor mid
tc i Wirken bariodet, ielv, for at vise
de isveriic til Rette, Under Reiten of
Tit Lvlwld i Georgia msdte med
bare ster i vHirten, noget, der i
bei Grad vrinicdc qlriftohrcitisrmk i
Rassen
Weg-käm prwdilcde ogim J r es l s« e
for Zlaverne. Fette blev dog
Ruderner for meget. Tet var »in
tcricrcnce with property right-I«
Hunde-. Seite-, list Zvin oq Zimwrt
lwor vedkom vol en evig Exilighed
dem? Eaa drog Wesley tilbage til
gamlr England oq begnndte den
mangeaarige vrliigneliesrige Virt
iomlied. der blev Vesmndelken til en
im flirkisaidelinsp
J.: arbejder mehrennt Tagde
Fredxrif den Zwre emanq. »for- at
leve. tin der er inter, der liqner TI
den mexe end Tovenskab.« Tig
teren Goethe kalder Arbejdet Ta
gen-s For-dring.
Ja —-- at kunne tjene sit gode
lldkomme ved ærligt III-beide, gaa
trwt og Tøvnin i Zeug, sove som en
Graaften den udslagne Nat. vaagne
med en Samvittighed saa ren og
blank Tom en nyslagen Silvdollan
det er noget, der er veetd at tale
am!
J 1892 var Meddeleren ·heraf til
Stede ved en Juletræsfesi i Kolding
Hsjfkolehjem Jeg sit der simpelts
hen for ved Selbst-n at erfaee, otn
det ogsaa virkelig var Tilfældet,
hvad JndresMisfion fksd Grundid
qinnerne i Skoene
Tek Var et meget ftokt og pkægtigt
Juli-me Til Tonerne fka to yidsige
Violiner marchetede BIrnene kundt
om Ttæet. Man havde passende
vakat Melodien »Den Gang jeg drog
af Steh« — den er jo god at war
cheke til. Efter Plyndringen af Trek
et var der en af Byens Papste-; der
holdt en lille Tale mn »Vokl)erre«
fafvigte Izu-l faa jeg i et Mad, der:
nækmeft er grundtviafh en Fortælsx
ling, hvoti Udtkyktct »Von-betref
Ssn« forekom!). ,Hvis jeg forftod»
Pastoren ret, var ban af den Mening,;
at alle tilstedevcerende, baade voksnes
og Bern, var »Wucher«-s 5maa«. (
Det var den alvoelige Del af Ze-!
sten, sagdes der (og det set-staat fig,
det er ikke helt Piank at marchere til·
»Den Gang jeg, etc,«). Nu kom
altsaa den ikke alvoklige Tel. Ten
state Sal gjokded tyddelig, og der
dansedes med Fynd oq Klem. Ei
andet Sted i ,,Hjetntnet« var der
Udfketnkning af fotstellige »Staat«
Dritter-arm og den saaee-ve1nætede»
Skankefvend maatte rubbe sig for atj
stille de tsrftige Sttuber i Volkesng
Jeg bitte ham fige, at »Stamgceftet-»
ne« hat-de ferer Prioritet paa Be
tjening.
(
(
Jeg har vætet med ostis visd Juki-«
Missions Juletrwzsfefter Og dei
gik det faadan til, at den a1 v o k l j
qe Del Ilet ikke fjf Ende.
men alt var præget as, hvad Past
Birkedal kaldte »den alvorliae Glædc
og den glædelige Alvor. ·
Hvad her et fremfsrh er boastaves
list sandt —- nvget, enhver for-print
Lan vide, der hat brudt sit Hoved
med at am- Sammenligninger mel
lem de her nævnte Ansiuelker og den
hellige Sie-ist Eiter d enc Be-»
stemmelsfet er det itke bei samme
Jndholly der fyldet de to Seite,
nieset taugt stä- ;
Vi Mennestek ved absolut knietz
endet om frisches-. Kristendom es
Sangs-d end hvad den bellsgeSkrist
oplyier. Hin-, der ist ville vide
andet eller mere om de Tim, end den
medchlerf han gaak en farlig Gang.
— Moos-—
Evig Seit — timeligt
Redeklag.
»Mot- slagncs mcd Eoækd."
Zom en mark Im Dem en solklor
Himmel jtuar de kikatte er of
IEfrifusn i Hebmschvktii Uns Ka
pitel. Ovad hat diiJe Ord om
Rede-klug at ang bot i disue Kapitel,
fom ellers tun bandjer orn den
sejkcndc Tro? Im kan forstua dct
tigtige i, at Verimc 3:3--s:34: »Mül
«ke ovcsrvandt Maria Horch Nunm
"di,11usd. crholdt Forjcrttelimz Tusan
kdc User Mund, Flukkcsdc stdeer
Excme nndflncsdc Elsækdets LI,
Tblev surrte cftrr Zimbcligbed, Heim
Tvasldiae i Krig, bragtc Fjendernes
Haft til at toin —-- at de hat faoet
»Ist-es Plads her i dettc Kapitel;
Ober har vi ncmlig den Tro, som er
Jstærk oq ovekvinder Verdm Men
sdet falchr Vanjkeligerr at Sc-. hvad
Erde-m ,,prøvedcs Bespottelier og
PineUakL Lamer og Fasngseh blev
ismxcden genncmsavedn Tiagne mcsd
;Svætd« —— bar at note i dette Ka
tunc-L
imxijlet lwxdilisr un Tru, og del
ex Nnd Tom holder Menslrikm ever
Tresinslte Manne as dem Tim
:v r stin. nnnr Irre-:- Ncwne rundes
Tet » dem, Tom nndIlaD Einer
xsscts Oh m sog chnderneii Heer vaa
Flnjt Her Net, knmrdan de Sparen
Zins-nimm Jus"v.1. Nideom Bomb,
«?-.1«:«-en. Jesta en David Men nu
»dem, TOku fnldt i Stimmen, Elaqne
mcd Zorn-Mc Tem Junker Nud
Helv for. Don regnet dem den sam
me -—— maaske større — Ærevastd
for efter at de er regnet ov, fsjer
han til: »Verden var dem ilke
vwrd.« --s— Tet er let at se, at det
at Teire ved Sonst-der er en Zeit
for Trom. Tet er snærere at Te
at det kan blive en Eejr for Troen,
naar man bliver drcebt of Eva-t
det. Og dog et baade det at sejre
ved Eværdet og falde for Eva-edel
en Seit for Troen, hvis den Tamme
Tko fnldet Hinterne og et Nek
ven i Akmens Bevægelsek. At und
ilippe Svætdet kan betyde Neders
lag, det kan vcete vanærende at være
i Live —- at fulde for Sowedet kan
betyde Seit-: det kan vcere Erefuldt
at ligge sont den faldne.
Nederlag heb-ver ikke at væte
saa slemt, sont Ocdet set fort ud,
det er ikke Tau slemtspJeg trot, at
Redetlag kan blive os en ftsrte
Ven end Fjende og vcete os til stir
re Gavn end Gelder Held og Uheld
staat ikke fom Modsætningeh der
udelukfer hinanden som Dag og
Nat, Kulde og Hede: ofte staat de
Side om Side.
J April Maoned er Jorden under
Kirlebeertrceetne hvid af nedfaldne
Blomfter. mon det vilde viere hel
digt, om hver eneste Bloknst var
bleven til Fenst? Nam- en Billed
hugger er færdiq med lit»At-bej·
de, er hans Stemmejern bleven
llsvt, maner apslidt. Er det dekfor
en spildt Kraft? Omkking hakn ligs
get Sodann-ne liaatne dort fka
Stummen, hvor de bitte hfemme."
Vetndet det Spild, at de nu liqget
der paa Jorden7
Er den dsde Soldats Ljv et Tpildt
Liv? Selv om bang Arm ikke kan
slaa mete, og non lckgges ned i en
Grav, der glemcnes sum han selv.
Set du, man san gaa til Grunde
og endda seite!
Var den Blomst spildt, som gik
til Grund-, fordi den var lydig mod
den Lob, Tom sagte eftet god Fragt
mere end eftet wegen. l
Var det Stemmejetn ingen Mit
te til, «orn i Tkofkab mod, hvad det
var bestemt til, felv blev slidt op,J
mens det arbejdede kake eftet
Ztnkke nd af Tut-stammen Man
den Spaan var fvildt, fom faldt til
Jorden, ikfe fordi den vor raadden,
men for at Billedhuggecem1 Drsni
kunde blive fort nd i Virtelighedem
den staune Skikkelse blive sitt ud
fka dens lange og msrke Fængselss
tid i Træets Stamme
Dengang Soldaten faldt, da brast
hans Hier-te: men det var site Ne-«
der-lag. At sennle de mange fjendts
lige Spydfpidfer stimmen og stre
dm mod sit eqet Brust var DId,"
wen iste Nederlag: det var storsj
ice-et Seit-.
Neu fett nu, at M blw Frost
"i Maj, is- Kikedckbcomstekne nom
ftkede sorgt-ves, og der ingen modcn
Fragt blev dist Aaxl Sæt nu, at
Villedhuggekarbejdet mislykkedes, og
den Sag blev tobt,,fok sbvilkcn Sol
daten dødel Var dcst san ifke Spilde
og klkcderlag for Blomsnn som faldt,
zfor Stemmrjernet. Tom ble slidt op,
og Soldaten, Tom dsdeP Nej og
attcr Nef. Den lille Wap. som
giordc sit bedstc i at svnlmc op til
Istqu dvt Eltemmejvrm Tom gjor
de, hvad det hinde, og den Sirt-l
som var tro indtil Doch, vandt
Sein for onhvcr af dem opfuldte
sin Mission
Unn da der ndoendims qaa til
Grunde mcns Ort iner fornyes?
Ja: den Plan, nun sog lmk fattrt,
km! 1ni511)klci:s, mkn jeg frlv blcv be
dns til at lmndlv on dorte. Ton Sag
nsq clsfcn hn gna til Numde mcns
im Itslv trofaft mod min Oder
lwvigining og tko vaa min Post —
vinder Seit-: jeg selv behpver ikke
at lide Rede-klag.
On vermed er vi kommen til
dcsn skønne Zandbed: Jeg personlig
bebt-ver ikke at gaa til Grunde.
Komme lwnd der vil — Held ellvr
llbeld: im hob-ver ikke at lide
Ali-derma. Min Arbejdsnmrk kan
vasrc fnldt as Sten, min Plov Tløv,
min Styx-le tinge og Vejrct Dank
ligt, hvis jeg of Hiertet sum for
min Hort-es Ansigt gst dat bedfm
jeg tan, ikke Her tilbage, men hdlder
trofnft ded, ital icg lkke gaa til
Grunde-.
At have nnd Vind og solllarsjims
mel on en tret Band er ilkc abfolut
nodvcsndigt for at note Fremgang.
At have daarlig Vind og Stummen
litnod og Nenn og Kuldc ek heller
ilkc absolut nødvcndigt for at gaa
til Grunde, men naar jeg —- uden
chfnn til, bookan Vefret er og
Stummen laben om det regnet el
ler er Solskim snet ellek blæser —
scjler i min Dem-s Spot og holder
Hus del bunte-, feg kan, skal mit
Liv ikke være spildt, sclv om min
Band gaak under, og jeg ikke fin
des mete, spt Ssen afgiver sine
døde
Tor er nemlig kun sen Mal-bin
lworpaa man virlcljg kan gaa til
Grunde: det flet, naak man gaat
til Gtuxtde i sit Jndte Sjælens
llndergang er den meins virlelige
Mystik Udvortes Uheld kan væke
den stsrfte Velsignelse Lad mig
være tro mod det bedftcc jeg ded,
mod min »dem-s og Mestets Max-,
Taa skal det, der Her ud Tom Mod
gang og llndergang, visc sig at ver
rcs est Middel til bedrc Vidm usi
aatiaere Erfaring og ilkc sjælden
det ftrste sSkxidt mod Lykle oq Seit-.
Vi vil føfjie denne Taufe tiefer-,
og ud fra den vil vi l) forstqq os
selv bedte 2) bedsmme vor Sjælss
ftntle rigtigere on L« fao et klaren
Vlik paa vor timelige Fremgang
her paa Jord. Vi vil da med Guds
Hirt-U- saa nyt Los over, hvad der
er markt paa vor Sti, og vi vil gaa
vor Vej med met-e Mod i Hinter
lFortfætiesJ
——-.-.-.——-—
Allohol os de tysse Gymuqlieletetr.
Bis-mark ilnl en Gang have sagt,
at of de wsle Studenten- ail en Tre
diedel i kakek ved Trickeki. en
anden Trediedel ved Driveri. me
dens den tredie Tkediedel vollede
ov til at beheklke Verdm Drittel-let
ved de tyske llniveksitetek et endnu
nie-net stætkt, og det Akbejde, der
i de iidfte 10 Aar er giort for at
vekwmpe det, hqk irre hkdtit hast
ftore Virkninqer. Medens Afholdsi
bevægellen hat vundet ftok Tilsluts
ninq blandt Folkefloleng Lasten-,
hat de akademilie Læeete stillet iig
ret solicit
Der et i Tylkland en Fokening
for Asholdsmcknd blandt Filoloqeks
ne, men den er forholdsvis lille.
Nylig hat Profesior Hartnsann i
Leipzig tettet et Opraab til Tle
lkmdg Gymnafielærere om at træde
ind i Afholdsfokeningekne for lau
ledes at give deres Elever et Eisens
pel Særllg reitet han den-te Op
fordrinq til Leere-ne i de natur-vi
denfkabelige Bildt-litten som i dere
Undekvisninq hat Leilighed til at
belære der-es Elever om Alkoholens
Skadelighed, oq lom vllde give den
ne Undervisning for-get Styrkb
hvis de i betet eget Liv viste, at de
res Underviininq var mere end
Ord.