Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 20, 1911)
..s;1ansl-Ieren«. s Mk Medss og Oplysi sing-Und for des danske Zoll i U m e r i k a, almost s· DANHH Ll"1’ll. PFBL ZOFSIL Mast, Nein-. «Daasketen« ubgaat hvet Titzdaq og Jkedag Brig pr. Ausgang Otthenede States 01.50. Ublandet 0200 Bladct vJales I Fokskud heimlian Beta!cng, Adressesorandkjng og endet angaamde Bladet abtesiekest DANISH1«l·Tll.l’L’l31-. HOUSEL Blatt, Nebr Induka A. M. Und-Nen Alle Bidkag «l »Danstetm«s Jndholdc sfhandliugen ...mespvndancet og Anim If enhvek Akt, bedes adressereh LI. M. Anderiem Blau, Neh. Einen-d at lxluir Postetnccs as second olsss Datum Advenising Rates made known upon valicsttom J Tilfclde as Utegelmæssighedet ved vatsgelsen heb-s man kluge m bet stevtige Bosheit-. Shtlde der ikke hie-tre, bede maa heuoende sjg nl ,,Tanckeken«s svncor. Naat Lamm Verwendet sig til Fett, der sperrtteriBlabet,enten Io: m tsbe hos dem illa for at faa Oplygning om du avenetede, bedes De altib atmet-, at Te iaa Komme msntet i dem Blav. Tet vtl væte til gen Dis Nym. Mærk. Past. N. P· Sorenfem p· t. Royal, Ja., er ttdnasvnt til Aasferer for Pension-J- og Enketass sen under Past. Scholms Reise til og Bei-g i Fædrelandet. Alt ped rtrende nævnte Kasse bedes derfor adtesferet Rev. N. P. Sirensem Royal, Ja» de fsrfte tre Magnet-et J. J. Kildsig, Find. for P. og E. Knsfew Blandt Bidragene til anilæumsi sendet er der ved Mr. P. Nimmt-d Bazil Wills, Nebr» modtaget 810 fra Weim. Bro’s, Lkve Stock Tom wissioners, i Omaha. De havde tids ligere qivet et Bidtag til den dansks luthekske Kitke ved Bazil Wills. J »Lutheraneten« oplyseö, at Den fotenede nor-sie Kittes Professor fond iiden 1892 hat vokset fra M7,374.05 til 8124220625 J de spkste 10 Aar hetalte Fondet Bös 86011 (til Professorlsm og i de sidste 10 Aar s76,675.33. J Gaar (19. Juni) fejrede »Oma hu Bee« 40 start-Dosen for sin segyndelse, og Præsident og Mts.; Saft fejrede deres Sslvhryllup. J den Anledning lyktnster »The Bee« Ists. taft med, at hun hat valgt Bee’enstdselsdag for sin Brylluvsi dag. De store hat jo altid noget til W. Den 4. Mai endte det 7. Aar, si den Arbede paa Panamaskanalen Myndth oq tun en Fjerdedel as scheidet staat tilhagr. Der er flyts ist 138,000,000 Kuhiksyath af Ford, og 44,000 met-e ital flyttes. Der bliver 92 Slufet. Skodderne for iSluserne laves af Stank-laden 7 Fol tykle og 65 Fod lange. Gif dsn sc fka 47,2 til 82 Fod. J det spener Kitfeblad »Augu flam« klages over de Ydmygelser. som spenfbmnerikanfke Pkæster maa dsfz nam- de refser tilbage til Svets rig, og sac- nævnes om Etsempeh at en Præst fik Ansættelse derhjemme med det Forbehold, at hcm ikke tun de bleve anfat som Sognepræst uden fertig konselig Resolution. Dertil bemerker»Luth.« »nur vi lceste det ie, kunde vi ikke andet end gratu-. let-e vote norikiamerikanske Sam fund med, at de ingen faadcm Ban stelighed hat at kcempe med. De mstqmerikanite Ptæster, der et Obdannet ved Volugiste Skolet k Osti- Land, sont ret og flet tagen Its-Wie i Reige, nagst vi in smfom holst W bar til at be .sott sank-implie oksssty M har- og sm- flm M XII LEndim lidt fra Ante-nich Tet, vi hidtil hat meddelt fra Aar-swamp har væfentlig vætet Re ferat as Fortetningsforhandlingetne. Men vore Aarsmøder er jo ikke b ! o t Fotretningsmøder.GutssOrds Prædikem Sang og Bøn udgsr en vwsentlig Del as Antäus-der Om vi dersor gennem et Referat skal give et Helhedsbiuede af Moden saa maa det ovbnggelige tages med. Tet var imidlcttid over Evne at referere vcd alle Msderne og saa tillige faa det refererede renfkrevet og gjort fcerdigt for Bladet. Vi bad Iderfot red Begyndelsen af Modet om at faa, fra Talernes egen Haar-id, Tekft og et lille Uddrag of dekes Ta le. Men da kun faa csterkom vor Anmodning, skal Vi nøjes mcd at give m Ooersigt over de forfkellige Mach der boldtes, og maaske lidt af Hofmesseprædikenen om Sonde gen. Ler Midas-:- wqucnoo Futen-muss tisnesten Lnsdag A Eten baade i Kir ken m i Teltet. J Circen talte Prassrcme A. P. OanTcn og »Z. P. Jensen, —- i Teitet P. M Peter sen oq N· C. Car17m Torsdaq Asten par der kun Mode i Teirfm Vmssnsrne Il. Th. Echultz, Fr. Ruder-sen og N. P. J. Nielsen talte Fredag Akten miku Bruspr ne AZ Li. Bondo og str. Anker i Tel tet og L. N. LlTCn og V. L: Bon do i Kisten. L ø r d a g A fte n vrwdkkede Post. P. H. Miller og Pein Th. N. Jers ild i Teltet og Post M L Block oq Past. A. Hofgaard i wirken. Sondag Aften talte Brei-ster ne J. K. Jensen og J. J. Kjldsig i Teltet, Harald Jenseit og J. A. Lotsen i KikketL As de mange Aarsmsdegæftet var en hel Tel unge Menneffer. As Hensnn til disse holdtes der flere Ungdomsmsdct. Saaledes Toksdag Eftekmiddag i Kisten, hvor Vtæsterne N. Damit-w og J. Kund sen taste. og komme Sted Frequ Efteriniddag. Papst-tue L. Bedec ien og A. E. Weismann talte — Ltrdag Estetmiddag var der Ung domsmsde i Stolens Kapel. der tqlte Præfterne J. Gertsen og E. Prsvensm Miss Levin og Mr. Bess fta Ghicago glædede For-sam Iingen med Solosange. Smdag Ef termiddag holdtes der llngdomsmsde i deck storeForsamlingstelt. Her tals te Præstetne O. N. Olfen, L. Jen sen og L. H. Meer Miss Leij glædede her attet de unge med sin Sang. Der blev optaget et Mis sivnsoffek, Tom del-b til 272.64. Sondaa Formjddaa hold te der Højmexssesfsudemnestcs i dct store Zelt Post P LL C. Hans-en prædilede over Tagene Tckst, an den Tesstraskle, Matth. LA, 18 til Enden: »Mig or given ol Mngt i Himmels-n oq Paa Jorden« o. 5. v. Tkr blev Ists-: Icm Vom paa, at ForbindelTen med Jesus- Ktiftus er det ofgsrende for at kunne vjnde Mennesker Tor bom oq hanc- Mai-. Her benviftes baade til Forbindelfe gennem en elektrifk Traub, tlerceets Nod i Jorden og til Vintræet og Numme- til Belnsning af den paa pegede Nødvendighed Dei næste, Taler-en fremhawede vor, at Kristus vil virke genem os. Det kam-net derfot an paa, bvor me get der er af Kristus i os. De Krissne er Verdens Bibel Det gekl det da om, at der ikke et for mange Trykfejl i denne Bibel Paulus strivert »Ist-Ums lever i mig.« Naat Kristus leoer i os, faa tun hcm bruge os som five Redstober. Kristus vil vinde Mennesker, itke alene gennem Preditanters Predi den, men gennem alle Kristneö i Ktssti Sied, da gælder det ikke alene Prwsterne, men alle troende Meinte sker. Den, der ikke offentlig kau forkynde Gub- Qrd, kan allhwel vidne om fin Frelier. Paulus var ikke ulydig imod Kal det. Om der er nagen i denne For samlth der filer Kald fra Herren til at gaa Print-e for dam, da selberme ferenlaodanom at M M impd M soll-. —’ Der W m to Astr Z ? L Z E ZZZIF i— — Kan du ikke selv gaa ad. saa kan du ststte en enden der guckt Sau et direkte Systgsmaal til Tilhtrekne, om Jesus fik Lov at bruge dem, dercs Evnek og Midler. stes du med at lade det vækePrass stenEagatoindeMennesker2 Du Lan dragc dine Zlcrgtninge og jævnlige med, dtagc dem ind under Gudd ers Jndflode15e. l Eiter at Pmdikenen var iluttet med Von, blev Salmem ,.Op J Kristne, ruster eder« (Nr. 773) sun gen, mens der optoges est Offer til Vor Jndkemisiion. Salmen maats te ivnges tre Gange, før Ofringen blev endt. Der indkom 8574.08. Summen med ovennævnte Offet ved Ungdomsmsdet om Eftermiddagen del-b Sondcigsoffcret fig tilsss4 72 Fsr Ungdomsmødet om Eiter smiddagcn var der Vornegudstjenefte. Pair. Schultz talte til Damme Endnu ital Vi nævne et Ttæk fka Afifedsmødet Mandag Listen. Der »nur onlyit for Medic at Past. Ha irald Jeniesn var bleven stuffet med lHenTyn til Kirkebcrnlc. Formanden fod da, oq tom pna den Tonle, at ban iammen med fin Menighed not tunde give ern Lüan Tet vikkede Tet tog tun faa Minutter, fsr alle chrnic til Kisten var ladet, idet en Eefter en anden stod ov og fulgtc szormandens Elsempel Aakgmsdet Var i det yele taget1 ovcrordentlig godt besøgt Efter hvad der er os meddelt as dem, derl fioreitod Vespisningm bespiites der! m. »W- i Esndags. Forretningssl fesfionerne fulgtes med Interessel .Mudstjcsnciter ogllngdomsmøder var «taltig bei-At. Alt i alt maa det siges, at der giHlandsmagt igenncm Msdet. For bandlinaerne satte-s i broderlig Aanky isa vi iaar hande, at dette Modes Fragt blev en rig Jndfats iior Guds Rige. I --—-d·.·. Sttefflysglimt. E (Af X .) J 1822 druknede en nng engelfk Tigter i Spezia, Italien: Beten B Theilen J sit kotte Lin havde ban naaet at gsre fig bekendt og— bersmt paa meee end een Wande. Don blev vift bokt fra Oxfordfkolen sont Yngling, fordi han havde uds givet et fritcknterifk Zlyveskrist Sin fsriceKone forlod hqn og levede sam men med en anden Kvinde, hpem ban cegtede, da den sprer havde drntnet Tig of Sorg og Græmknelfe. Ton unge Mond var en fjcelden Begavelfa en Meftek i sit Spros, Frjtænter og Ftilever, samt en vorm on sorstaaende Beundrer af den gam zc bedenstc Kultur og de gtwske Stthedsidealer J en mestetlig Eindng of Pompeji, den Woo oarine Stad ncer ved Vesuvbjekget, sotn er udgravet of den Lava og Aste, der sdelagde og dækkede den hedder det i Stutningen sanledes: .-.,O var det ille for den Række elendige Krise, Tom afrundedes med Roms Verdenshetredsmme: var det ikke for den kristelige Religion, sotn gjokde Ende paa det ældgamle Sy stem: var det ikfe for de Fotandrins ger, sum ledte Athen i Undequmg — til hvillen Otjhed kunde Mennei fkeheden da icke have nat-eu« Gelley bar i den fidste Nenne fkoalder vundet mange Beundreees blandt den fritænketiste Bevasgelsess Tilhckngeke i de gamle Lande« Fort den Kristne sales det saa heilt-m-i mende, faa fstgeligt, at nagen san-l jedes kan fornægte sin udsdeligq Sjæl og mite, Aabenbarelsen af Guds evige Kretlighed —- thi det er jo vor Kristus —- aldtig stet. At, hquyhe Vetdeugsmem das forkastek iin eneste, eneste Tristess grund! Pælget Taagen for Lyfet,! Dsden for Lkvett i i i i i Sejlende Samlingl Ovad er Li-i vet anbet. J vor Læsebog i Skolens stod der et Dist, der besondre « I . »Bi commer, vi msder. vi hilser vor; Ben —- Z Sau vinser vi Afsteb og fkilles igmt Streits fsrer as Stummen og Bin-F dene bott, , sk, feile-we Samtinq, hvor flme fort-« Dei er Camilla first under Epiqu »bedeu- Imleftmh at deu- Judo lkv W M M WM· Ist « os, der nu leder, kan eet Aar, ti Aar, synes en lang Tib. De, der imod, Tom levede for 1000 Aar fide-n: om deres Liv var 50 ellet 100 Aar langt, er, fammenlignet :med Tidem af ringe Betydning, med IEtsighedem aldeles ingen —- hvad «selve Timespannet angetan Thi et ltaugt Jordeliv er jo kun Tom Øjets leinf mod Evighcden. Vi kommer ved Moder samtnen med gamlc, kasre anner. Vi gen nrmgaor de gamle Dage i fortkolig Eamtale Vi fortæller om Guds Førplse med os hidtil. Og naar vi Tiger Form-L syncs de tre, fire Da ge Tom bortflnjne Paa Vindens Vin gcr. on vi ausser at kunne leoe drin om igen. Ak, Livets, Tidens Qortheds Vlot en seitende Zwilling blot Tom et Mode Pan Even! . . I ) f Trcs Tiug, fogdc Mozart en Gang, er nodvcndige for at tunne ver-te en god Musiker « og bekundet pegede hon paa sit Brust, sin Pande og Tin H a a n d. Mcn de tke Bestehen han dermed vildc antyde, fpiller tilvisse en end nu betydcligere Rolle for at kunne Dasre og blioe en god Kristen. I . . Ter siges, at naar et Meuneffe usentet og uforbekedt kommst i Liosfarcy skrider dets hole Liv, nann 1ig alle de ondc Gerninger, det hat bedrevet, Tom et lynfnart Panorama jrem for det indke Blit — lynsnsrt: og dog kan füge enkelte MinutteH forekomme det som Eimer-, Tiber« Tau troff-enden knugende lange. I Hvad er dct nu andet end et umidsl delbart Bevis for Menneitets An fvar og for en Tilvætelie i detl Musik-es s Men hvis du hat faaet din Reg ning mcd Gud i Orden, Læser, kan hockten en hastig ellet en langsoml Tsd forityrre dit Sind For da ers der navnlig ret, du daglig sver dig paa: du tænkek paa det evige Lit-i med biendc, bedende LængseL Tot sterste Lkd i Menneskets Eprog, fagde Filifofen Kant, er Okdet P 1 i g t. —- Saa langt (d. v. s. fort) naaede han altsqa med al sia Bist-pay alle sine klare, skarpe Tanker. Dei et Resultcset for den der for idel Biödom ikte vil eller Lan etkende Guds Visdom —- den Bist-m som det enfoldigste Guds Born leeres-, og iftlge willen den Kristne ved, at der gives intet stotte fkønnere, kigete Ord i menneikeligt Sprog end Orden Rude. Boot er det dog san Ernste-ist atl kunne sige: Gut-s Rande et mig not! Ja, og det er ikke Barneleg at naa dektil, nieset langt fra! Menneskeligt opnaaeligt er deri-, mod med Kant at sige: Min Pligt! er mig not — tun at man da liber den Resiko at komme paa Kam med Guts-heben I . I »Den, der gioer Verden en Glces de, staat hsjeke blandt Mennefkene, end den, der erobrer Werden-« Dei er vis! kigtigt not· Men Ulys ten et, at Falk hat san nemt ved at foweksle og fammenblande Begre berne —- faa man fissigt menet, at det: i ægte Bewdning at væte vel anstreven blandt Menneftenr. ogfaa maa indeholde, at eens For-hold til Gud t-! antages at være i nagen 1unde tanlelig Forli-Mag- Saale des hedder det i et Dist: »S( noble deed is a step toward heuven«, en Linie, der stattes overordentlig htjt If vetdslige, jokdbundne Sjcele, som hat forskasset sig en Antydning as »Gudfrygtig«heds«-Politut· Ak, dicfe Skarer og Skarek ais selvbedragne Ziele, der ingen dyberez Trsst og Trostegnmd sendet end denne: Dei sank nokl . Aa, ja, det gaar not! MenSpsrgk maulet blivet: hv o r d a n? « Gensidigheds-Ttaktaten. ; To Sind-taten ! i Dei blev ingen let Sag at faa Widighedssdvekengkomsten med Canada vedtaget i Kongkesfm Det et jo et statt Sporasmaab fætlig« fordi vort Land er saa udstrakt, soml det er, og kummer faa mange ulige Interessen —- Præsident Last hat hele Tiden været inde for Bedin qelfen as en iaadan Overenskomst Det er jo hom, der bar fttt Sagen stem. Wen Genstdiqheden med H IEmmdq hqk km mich Sidk modt Isicekk Mai-stand E Senator Knute Nelfon fra Min nesota holdt den 16 ds. sin lænqe sforud Mudede Stortale imod Gen "sidigheden. Ftrst paapeger han den urcgelmæssige Munde, hvorpaa Sa gen er ført frem. Siden drsfter yan Reciprocitet i sin Almindelighed og derundtsr at vise, at den Handels« overcnskomst med Canada, somPtæs Hsident Taft hat fremlagt og anste, at Kongrcssen ital give Lovkrasp gar Vrud paa de Gensidighedspkins chopcn som baade Ptæsident Nonse «1-cslt oq Prwsident MeKinley hat tnrvdct. Vj skal sna auf-re fslgende ai Tnicm I l Eidins Ums producekede Canada pxntring lspu MillionerBushels Hves ke. Horai lilev 60 Millionet uds fert. ou nirw end Zfz as denne nhyre lelinxi kdni im do tre nordrsciilizus Broisikiiisn TlllmiitOLUL Ziiistntdieiimn oq illiderta llndcr mwasnsndc For hold imidt dcnnks Odisdcs Beim til di enropasiile Markt-der over tin-is Mil botto. Lidess Lin-one lma seid Vasg for Jiidfksriel til dort Land, iaa tsil itlc alrne dritte nlinre Lverilnd men e: iiikicnde Liieriknd drei-finde Mor fcsdct m nundqiiaelin brinqc las-etc Priirit Felde Frnkimi sei-, cit den nxs Lmndrlthrnltnt isildo lilissie »so-eth ziii Imsda lmit en nedtisnllendis Ind i:rs,fi-li«, imi at Wissen iciidt i Min nenliolik l« Ecnth lir Vnilicl inden to llger eitel-, at Prassidenten lmvde Tondt sit Viidilnli til Wie-ir(«?ien Port met Land-, menic Zeimtor Elle-limi. lchde endnn m Dil nie-d Vislcseldnrkninq oki Tliisklanmtion i lang Tid icm est betndeligt Liter ikud for lldiøriel og der var inqen Rate sor, at« Forbriiget vilde naa on til Produktionen i den nnlevens de ellcr i den nasite Generation Ter ior var der ingen qod Grund, hvors for vi nn skulde for-ge dette Dvers ilud ved at online vott eget Hieni mematled for den frie Jndlsriel as canodiit Hvede. Hvedetoldem ioin var 25 Cents pr. BuiheL hque praktiik holdt den canadiike Hvede ude lta del amerikanlle Max-sed. En lignende fordelagtig Jndllys delle havde Toll-en pac- Byg haft. Dette lunde bedst les detal, at me deni Jndfstlel of Byg til De For enede Statet i 1895 havde vætet 2,116,816 Vullzels og Udftrilen 87,072,744 Bulhels, var Jndfsrs ilen qi Byg gaaet jævnt ned, ind til den i 1910 var 4,000 Buihels, lamtidig med, at Udfjtslen var gaaet op til 162,227,000 Dulden Tag Tolden of Bog, og Ontatio og Queebek vilde foriyne vore Bkygs geriet med den Bog, de behsvede og Nordvestens Farmeke vilde bare ha ve Fodekbygget tilbage til halv Pris. Og hvad der gjoldt Cvede og Pyg det gjaldt lige iaa meget Danke, Ost-, Nag, Kot-tollen Sma, Ost Kvæg og Spin. Det canadilte Oder ikud vilde ovekfylde vokt Marked og drive Pkiiekne ned. Meilem den 27. Oktober 1909 og den 25. Juli 1910 havde Genneminitsforskellen mellem Hvedepriien i Minneapolis vg Wimüpeg met 1034 Cents l Faust of Minneapolis og lamtidig 10 og en Tiendedel Cents i Faust as Dulutly Heller ikle kunde det siges, at Mollerno i Minneapolis led nogen ftlelig Mangel paa Hvede til Mal ning, fokdi Minnoapolismsllerne al dttg havde været i Stand til at druge met-e end Halvpokten af den Hvede, som avles i Minnesota,Not-d Dakota og Syd Daloto. Men at Molleejorne gerne vilde have haft et endnu stsrre Ovetskud of canadifk Rede-, var jo lelvforstaaelig i dere Jntekcsse: tbi da vilde jo Priletne qaa ned. Oele Norden of denne Reciprocis tet vilde falde poa Fakmeken. Det var hans Produkten-, som fkulde va re hele Overenslomftens Läge for Lise. Han vtlde lntet faa til Gen qceld, og heller intet Marked faa l Canada for sine Produkten Det, der var den egentllge Henligt med Gen lidighedstraktoten var at ask-ne vott Maeked for de kanadilke Landproi dukter, san Canada kunde aalme sit Marked for de amerikanlke Fabr-ils varer, og mellem dtsle to stulde laa den omerikansle Former sælget Havde vore Former-e opnaaet at foo ftt Verlust hvad de laute meaet troengte til, soso vllde der dog met lldt Wuttet l det: men de til vikle engaug saa 1negel. Formen-us We var fat paa Ftiliften, men Millerens Mel havde endnu 50 Tents pr. Taube som Bkslyttelsr. M, Haar og Svin var paa Fri listen, men saa fnart de var kommst i SIogterens eller i Pariere-is Hern der, var der 11,-4 Cents pr. Punds i Beskyttelfe paa det. Hvis Feltraas bet var »Billigere Mad for Masle ne«, lzvorfor saa Told poa Mel, Kod, Fler og Stücke Hvorfor ikke lade alle FIdevarek komme paa Fri llsten. Alle Formel-eng Prodxtkter var paa Friliffen, men alt det Vom-k tøj og Maskineri, han brugte, vor der fra 15 til 221X2 Procent Vækdis told paa. Den Hist, hcm avler ek paa Frilistem men paa Olien er der 15 Cents Told pr. Gattun. Sau var der bare Avisekne til bage. Men hvis de troede, at den foreflaaede Gensidighedstmktat vit «des WHV Tun billigere Trxsnmssscn Odems here-I Trokpapir law-d, Faa Dile Be ple sørneliq Unsinn-, for di de kanadiske Zkomh homer der Tmsmasse maattc koman sont kcr «laves Pavir as, ika var under To Fminionftnrctss Kontrol, mm undrr «VrmstkIFXTUHETI Iwntrol Piq dckfrk TM jffc kommt- inn nnd-r «TonZidiginsdizmktmrns Vcsfmnmr; -«-«(sr.« 9 Eaa pi. sp ridt as, two Tost Tiger i den Tale-, han holdr i GEIS mqo i Jordan-J otte Tages. Man »mer frmkszi Mart If dist: Immu- sahns wollt-m do tiMasnds Taler, Ton-. der cr nisten-. Betst Etixsinzxcrt d«.:: Cnc er Ermtnr m Her me Ort III Etat, et Zwist lille «.·djørnp as Landen den mtden er Prwfidcnt Da Hm- 50m Taadan Okt «snr der Inn-: Tand-T- Interesse-v Prcrsidentrn Tisørger bl. a.: .,-«övvr lebe-:- vil nn denne Traktat virke man Jammeran Jan spart-U »Ca lnade ligger faa lenmt Nord. at dets Landprodster er indftrcrnket til Horde. Rus, Bog, Hat-re, Kam-flet Kvasg og Mejeriprodukter. Canada kan ikke avle over en Sjettedel of en «Ptocent af United States Majsavs ling. Dei avler ingen Bomuld og tun faa Grsnfager og Svin. For tTiden indfjrer Canaba Wasser of at Magd Frass fra vort· Land. M udfster til Canada langt fleke Besitz end vi faat bei-fra. Det sam mp selber Kaktvfley og vor Ub fttsel af Meiniprodukter til Cana da er ,femten Gange sitt-re end den kanadifke Jndftrsel til vort Land. »Den enefte Fujisan-Ue as nagen Be wdning fra anada, sotn kan ventes «at ville füge-, et Hvede og Htwre sPetdensOrisen vaa disfe Kornsorter ibeftemmes udenriqs, hvor Oper-stud det forbandleö oq indvikker ikke paa Priferne i de Lande-, sbvor Dom-sind det kommst fra. Nu er Nettoptisen paa kanadikk Hvede rigtignok omi «trent 10 Cents mindre pr Bushel for Producenten end Hveds fom et qvlet i North Dakota, South Da kota ellet Minnefota.« ersidentcsn memsr overtwvedet at Vekfelbandelm vil vaer til For del for begne Sider oq vil ikte fast te Prifcsn vna Ovedc ned of nagen Betydninn. Tkrimod vil Vekfelhans beten ved at udvide Forsyningski1 Merm- nsre Priskvinnningerno min dre of Prier von vorc Fadeonrer. ! Drt et let beqribeligt, at sec- man bnre Pan de- Statet, der grænset op imod Canada oq der iqen for Itttnsvis vaa Londbruget, san er der pikke start i Genfidiqheden — og »dog: Hvad san den vec skadeP — «men anderledes, nagt vi set paa det III-le Land, oq kaa baade vaa Aner HVrug og enden Industri, saa vil Hnan bedtmme Gensidigheden helt endet-lebet ) J Dust-ask hed det i Meddetetsek lsfth Washington at de, tom er in ide for Genfidiqhed med Ton-Ihm jventer bat-e pas en Chance til at Fftemmr. da de tslet fiq overbevtst ;om at basre i Flertal Modstandets .ne derimod er bitte· — i Nebraska Krebs. ) I E iTil Meniqheder og Præstet I Ved et Mode, sum Stykelsen iot Nebraska Krebs for nyltg usinde blev Postok J. M. Haufen, Simpl »hurtt, antaget tstl at vtrke i Kredi nnsftoneni Tteneste. Virkfomheden i hqns sinnen er nemltg bleven em ordnet anget, tm Paftot Hausen M
