Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 20, 1911)
W Tau en Maonedstid fti om Aarehi og denne Fritid, vil han laa anvende" i Kredsens «Tjencste. M vll gerne bede Mcniqheder og Præstek om at modtage hom« Tom Krebsens Udlending, hvot han« kommcr og holder Mode. Om nogenY sniker Bei-g af Post. Haufen, be drss man lkrivc til ham desangaaens de- i god Tib· ’ Pan Kredsstyrelfens Beque, Lors Jenseit, Kredsf. Nuikim Nebr. lö. Juni 1911. W De fandt hinandeu. lzortaslling af —5. ———n.) Ogsaa for Karl kom der svære Tage Jimcn Eindr- iik han erd. Jnaets Villede ftod stadig for hans Taufe Han fan« sig felv i Afskes den-:- Stund læggc fin Arm om hende os. drogcs l)en«de variomt ind til fig. Hast jaa sucht-J liebt-mode Øjne teucde bebkejdcndc imod fig. Al driq havdo lmn mødt et Vlit fom derive-T fao aabcnt, san wrligt. Der var intet ikjult, intct tildækket i hens des Versen: gennem Øjet sac1’ man lige ind i hendes Wertes Dyb. Jlltid lige from var cht reitet: bendes Blik kendtc ikle til at uige til Eiden for unget. Zaa kund-Hund han« nun Honor sia imin baut oq hande budt tmm a! den rigc na oarme siærlighcsd, sont btm haft-de i sit many danke-irde- Hirt tc-. kidksn at anmt der var nagen, der fxmde aller vildc bedraqe lusnde Og Faa bleo dcst netrm imm, der kam tät at note der, dank der ja dog i sskrunden var kommen til at holde TM mmct af Insndch . . Dolde af «bp:1dc! . . . Opidt han of tmde - Ja, ban ajordek . « . Mm kmokior saa handle, 7om Imn handc North Hoorfor tog han Tna iske inmd nen des Kretlighed og aav jqen af sin essen? —- Nej -· - nrj « han kunde jo ikke — Mc give belt og suldt. Der var noqet. som ajorde ondt derinde i hand Brust. Et Saat-, der blsdte og som aldrig, aldkig nogen Sinde vilde kunne læges. —- Hvad kunde det fske til, at beqynde et Samliv med sagen bvis ban ille kunde qlemme 5in Ungdomö fskstr Wlighedf —- Nef, han havde sit keri handlkt tiattgt, da han fortalte hende det, fom det var. Sande han Andladt at tale og taget imod heu des Kæklighed, vilde det jo have va ket det samme, fom at mndlægge Samlivet med hende paa en Livss han« Det kunde han ikke —- vilde han ikke for alt i Vetdenk Men han fis ikke Fred for de na gende Junker-, de ftadiae Bebrefdels set-. Og faa prsvede han vaa noget, som Mennefkek somme Tiber findet paa at give. De vtsver paa at rei fe bort fta Taufe-me bort fra alt det, der san minde dem am dot, de vil Mem-me Dei-for stod Karl en Dag paa Tækket as en as de ftore Amerikadampeke oa faa Hjemlans deis Laster svinde i det fierne . Da snakt laa Vetdenshavet, morg tiat oa stillende mellem bam oq Damm-L Men mellem Fortid og Frem tid forwarde Hat-et ikke at stille. Fortidenk Minder havde han taget med fis til det fremmede Land. Han tastede fis ind i Arbejdet, ins-are at san helt up i sin daglii ge Gerning, men glemme —- nei, det formats-de han ikke: den Kunst sit han not aldtig let-ri· Naar han tænktc pas sit Fædrei land, pao Sinderjyllankz da lod hqns Samvittighed ham ingen No. Der tæmpedes jo en Kamp detovke, hvot der var Brug for hoek enests Mond og Kvinde, og han fslte det, sont om han var rcndt fm fin Del of Akbefdet — det Arbejde. som jo bog altid havde ejet hole hans Sjæl . . . Ja, book haode bang Hjcrte ikke fvulmet af Fryd over at faa Lov til at vwre med i Kampen for bei fast-effe, han ejcde her paa Jok den . . . Og singst Ja, hendes Bil ledcs steg ogsaa ftadig from for hans indre Syn. san san den Alle, fine Piqeskikkclsc staa oa sc- efter siq ver ovre paa den fvnfke Landevei. Sau uendelig bedrøvof san hun udc Og hcm falte stadin bendes Give rettede insbrcsfdende imod fia . . · Havde Pan nu ogfaa haft Net til at vife al den Kærllqhed fra iig, som den sang blev ham buth . . . Og havde ihcm Rand til det? . . Kun de han vente, at en faa ten ogs fand Kcerlighed vilde blive budt ham en Gang til i hans Liv? Disse Tonlek lod hakn aldrig have Fred Og naar han faa tæntte paa igen at reife tilbaae til SInderjyllanty for der at tage Del i et Arbejde, som ejede bans Werte-ou Tanke, da var det ham nceften ilke muligt at tasnke paa at taqe fat uden at cje det Hieni, iom skulde være det bærende og ftyrkende i den daglige Kamp, og hvor alt godt fkulde aro og trives til Folkegavn og Gnade Og et faadant Hiem sit han aldrig Lov til at ejel — Jn, ihavde han ilke førft mødt Elifabeth paa jin Vef, saa lunde Jnget være bleven Duns, felte han. — Og dog vilde han for alt i Verden ilke vrere de Minder foruden, som ban bavde tilfeelless med Elifabetbl . . · . Og Aakene git . . . Sang-bar det en Dag, at et dankt Vlad tilfceldigt faldt i hans Hat-nd Hans Blik gled hen over Vladets Zider og standfede ved et lille Dist Han lasste det atter og atter, oq Ordene trwngte fia dybt ind i bang Sjckl Og hau fik ikle Fred for de Ord, fin- ban isten en Dem sind paa Dækket af en af de ftore Qeeandams vere . . Da nu var det Amerilas imstlinie, som fvandt i det fferne — og nu gil det hjemad mod Dan mark. ( Og san find hnn en Don iqen vaa Veien nden for den fnnfle Pras stegaard, fom hon lmnde staaet der ltin Emnnierdag ved sit forste Ve ing for lidt over fire Aar Siden. On denne litnng alt lmn nttek gennecn Hmselmmen ind i den ganile, erwa tikie Halte - chi, lnmr illiinderne meldede irenk nu, do lmn find der ikieitI — Eliien han qii ika ind i Hitiet nn, men ned ad den lange, ittmnetnlde Nnddegnng, fom den da lende Sols Ztrcsaler nn og da kn itede inma Vlinl hen over, alt eiteri sont den irinte Vind liefede det til-t te Løn til Side on lod Solstknaleri ne smutte igennetn —- Nu ftod han ved sthytten,Jnge1-B Yndlingss opholdsited, naar hun var i daven snundc kam km date treffe hende ene herl Det vilde linerte -ham, om han traf hende samtnen med andre oq inaledes tkke straks kunde sige bende lwotfor lmn kom. — « — Jnd mellem Levet stim tede bnn en lys Kjole Hans sjerte bantede voldfomt, da han med rn mitende Hat-nd bsjede Grenenelidt til Side —- Jo, det var hende — det var Jngee . . Han ftod oed Llabningen ind til sthytten nu, lmen Jnger saa ham itke Oun sad Imed Nonnen halot imod hom, bsjet lover en Bog. Et Øjeblit stod han .og beundtede hendes Stitlelie, den llwlde Nalke on det merke, blsdt ;bslqende Saat-, iaa tkaadte han frem i Aabningen og iaa blidt og stille lom muligt, men med beweget Skcelven i Stemmen sagde han bate det ene Ord: ,,Jngek«. ! Hun flap Bogen ved Lyden ai hans Stein-ne —- hun vilde have ;tendt den hlandt Tuiindek —- laa op, reiste its og fik oglqa tun tagt ,et eneste Ord: ».qul« l De ftod lige over for hing-idem lBegge lavnede de Ord, tht ingen tat dem talte Saa steckte han sine lhændet fee-n itnod heade, og hun lgav ham begge sine. F »;8nger«, lagde han med blsd og kceelig Sternum ,,jeg er kommen for tat sperge dis, mn du endnu fsler »det samtne for nilg iom den Gang for fire Aar liden. Nu tender leg Imig lelv bedre end den Gang, Jn qer — det get du vel oglaa. Trot »du, at du er stært not til at tage med del-over, hvor Staunen roter og shiælpe mig at bygge et Hiem midt i den stummende Flodbslge, sont vtrlder ind over Landet tyds fra?« En Stand stod hun tavs oq ef tettæntfow for hun svaredr. Hen des Øjne hvilcsde roliqt i haus, og han havde Tid til at betragte heu des Ansigt Det var det sammt An stgt fom den Gang; det komme oq bog forandret Der havde dannet sig noglc fmaa bitte Rynker ved Zins-« nes Rand oq et Dtag af Bemod hav de leitet sig omkring hendess Mund. —- --- — Nu sparede hun langfomt, oefende hvert Ord: »Ja, im trot endnu, at jeg er stærk nok til det — men du felv, Karl —-« hat du glemt Fortiden, bar du qlemt hende, hvis f W Navn jeg ikke tender, men som stod flillende mellem dig og mig den Gang du for fire Aar fiden reiste over til det fjerne Land2« . . Glemt«, fvarede han sagte, »nej, Jnger, jeg hat ikle lært at glemme derovre, men jeg har leert og forslaaet, at dn lan blive saa uendelig meget for mig, Jnger — sbois du vil, og hvis dn trot, at dn har Kraft til det . . . Naar jeg igen fer de lendte Steder deroore i Jnndisrjnlland, da vil Minderne vcelde frem, og da kan det not hcens de, at det vil grcede berinde i mit Bryft. Men naar jeg saa føler dit Haandtryk, Jnger, følcr,« at du for ftaar mig, da vil det hjaslpe med til at stille Graaden — Aa, Inner, tror du, at dn tan?« »Ja, Karl, det tror jen. Men det; er san vemodigt, at oi to jknlde ov-. leoe distte serst Dog, Linet er jo fnld nf Vemod — det er jo i Grnndon en uendelig lang Kædei nf Vismodsminder.« ,.Ja,« fniede han til og drng heu de varfomt ind til fig: »der er Ve tnod over alle vore Minder -- ikke mindsl over de lyseste og gladefto l ( l »Men at vi fkulde faa lang en vaej for at finde hinnnden«, lag de bun, da de haode stnaet tavse en Stund. «ngaa det kan vel have haft sin Betydning,« mente han: »det er ikke not med at synes godt ocn hin-z andens Ydre — Sjcol maa niedesi med Sjæl i inderlig Forftaaelshl hois det skal holde for Livet.«. ( ) »Men vi, fom slet ikle mødtesl i den lange Tid, hvordan kan vls Were komne hinanden nasrmere —H »du flrev fo tun til Fa’r en Gang imellem?« »J! Nle Mache lnn OWOUML bar du aldrig bedt for mig i den Tid, jeg hat owket dorte?« »Jo, je1 hat« loarede bun sagte on ømt »bvcr rneste Dag. « » »Tai Jngcrl Lgsoa du var sta dig i min Von . . . Vel er det lern qcs fiden, vi sidst iaa hinanden, og vol vor der lonat tm dig og til »mtg —- og dog, Jngey to Mennei Isker tun mode-s i Bon, felv om der linqer et stillende Verdenshav lmels ,lem«. I . . . Der-s Brit syst-ten og det ;var, som saa de hinanden lige ind lSjeelens inderfte Dyb . ..« I In Stand ftod de otter tavse,I Esaa sagde han: »Jnger, jeg læste etx zDigt for nogen Tid sidenk det hatl lieg tænkt saa meaet paa, og nu tyneg jeg næften, det er, socn var det streoet for os to J et of Versene staat der, ot l .,to fom elster hinanden, tan volde hinanden mer ondt, end alle de argeste Fjendet, fom bævner sig Jorden kundt. i »Men det er ikte det Vers, jeg It tænter fao meget poa nu —- der et je set andet Vers, hvoti der ftaor. at .,to fom ellter hinanden, can lcege de ondefte Saat, blot ved at se pao hinanden og glatte binondens »Hast ,,Med Guds Hirt-la Jnget, ital det Vers komme til at passe m fes Q« »Ja, med Gudg Ojtklp,« lvarede ihm state. ,,Oq sqq vil pi pksve m at leoe vort Lto til Guds Ære lau vil hon not leque Lytken og Velfignelfen til « »den stod med hegge heudeg Hcender i ltne, og han- Blik hviles de i hendes, varmt og lcenqr. Oq Solon fendte lin sidste Strau lle ind gennem Ltvet, og den gled tærtegnende hen over de to, lom her havde fundet hinanden — den Solstroole som oldrlg udebliver, hvor to Mennelter modes i KætY liahed og Tro. stimballtoth Ja. ( ,,FrugtboreMa1-ker«. Man starr, alt er faa dødt herude paa disfe Egtm og der bliver aldrig fkrcsvet noqet l)erfra. Nu, det kan der vel ogsaa være noget sandt i,l wen det er jo heller ikke faa let for dem, iom bor og bygger her Hhele Aaret rundt, baade at btuge ivarte og Pen eller retteke baade !«Plov og Pen. De bar det vel, som isom de gamle Krigetr. der alttd, gis meb Svmd i Haand og ftrte r- , W--—s«-- «--—-w--.-If—q . cOPcNkIAGEN sNUFf " CARANTx FOR IchLITET oc RENHEU « COPENHAGEN sNUFF er tilbereclt ak den bedste, gamle, Axt-, M Its mtigke Bladtobalc, til bvillce lnm saadanne Ingredienser er tilsat, som er natur-list Blzni!ix1gstosser til Bladtobak og absolut rene Aroma-Ekstral:tek. snusmalingspkos . cesscn bibeholder Tobakkcns gocle Egenskabct, og alle de bitte stokket og sykq H sum Sudes i naturlig Bladtobalt dont-ges copENHAGEN sNUFF Es DEN BEDsTs MADE TIL sxwos Musmna Vorsirnile ak caranti i bvstä Itzt-lang copcahageo saus. W W ) Sc.-«-....-.«--, » so «-«·-· - »vi saa manae Krise, at deres Fingre blev for stiue til at føre Pennen, saa de fnnde bedre reife de blodige Masrfer i Modstanderens Legeme end fradse disse smaa løjerliae Fi gurer paa Papste-L Nu, enten de nu bar dit paa den ene eller paa den anden Mande, det ved jeg ikke, tnen naar der nn bliver aiort enBei gnudelscx saa er der nok flere, der følaer efter. Gaar man nd i Gnds frie Natur, da nma man ndbryde med Digteten ,-"frnatba1·e Marker«: dog, vi kan ikke folge Tigterem naar han Tiger: «Skovamede Slettek«: thi der er ikke megen Skov og slet ingen Slets ter liermnkkingx men Vakte folget Balle aa det er jo ikke saa rart for de tykle og fede, men for as un ge, der er med til at flide Smo lesaalerne paa de nndertiden sten haarde, til andre Tider meget ov blødte Veny er det jo godt at faa noaet as den dovne Sved nd. Mcu nn trllmgc til de «ksrugtva re Marter« —. Alt herude staat i dejlint Flor, liae fra Kirsebckrtrwers ne mcsd dereiki dejlige røde Fragte-r til dct frodige llktudt langs med Vejkantm Vlomsterhaverne staat i Flor, Frugthaverne er fulde af Fruat, og Markerne fulde as Korn ·-JMajL-, Heime Hvede og Rus. — »Det er jo da ogfaa et mageløst dejliqt Foraarsvejr, nok af Negn og iBakme jeg hat aldrig set det xbedre: sigek Farmeren, og man maa give ham Ret. Det er et dejligt Forum. Overalt paa Jordens Oveti flade bryder Licht frem, og saa langt som Øjet kan naa fka Øst til Best, fra Syd til Nord, set man ej andet end »Fkugtbake Market«, faa vi maa indtømme »der er Liv, og der er Velstand«, men ogsaa: der er god Grund til at sige Gud Tak, for hans Velsignelfe — Men hvors dan staat det til med det? Ja, der lunde svares baade det enc og det ;atidet: der et jo Mennefler herudIU ihvor Livet med Ktsstus dar faaet Lov til at dkyde igenncsm men, ak desvættel ogsaa mange of von dan Iske Folh der hat not i den-s »Form« -og deres Bankbog og ej sfænker ldkkeg Sie-les evigk VeI en Tause. Dog, jeg header og tror, at den varme, dejlige, ftinnende Sol, Je sus Kristus, som er begyndt at stin an ind i Hierin-ne herude, et ej en synkende Sol, men en opgaaende lSoL der vil skinne ind i mangt et af Synden for-wettet Menmskehjeri ite. Den store By Sharum, hvor un Tdertegnede for Øjebliftet bar sin Ne sidcnce og Virksonchrd, bar en 10 a »A« Jndbyggece Der er toSmedes msrksteder i Bven en Store, ctMeje ti og en halv Snes Huse bebt-et as Formere, som hat opgjvet der-es haarde Jokdarbejbe, for at leve et stille Liv i denne lille, fkedclige By Dexforuden hat vi Stolehitsri, book der hver Dag famlcs en Flok as ovoakte, danste Ort-nah ja vgan PigeL J Stolen arbejdes der med Liv oq Lyst; Warmen er nqt lidt trntkende, men det bot-weites med noale kvikke oa livligc Sange, baade til Fasdkelandets Æns og til Guds Fnrlnsrligclse Det er da ogfaa Maa lct for Stolen, at Gud maa blive forlverliqet i Barnchierterne. — De Unac Mænd og Kvinder er talrige pnu disse Egne. Pinfedagsaften var der. som saa mangcn Gang før. for somlet en stor Flut af unge ved Be thania Kitte. Det er rart at se de unae flaa Krebs om deres Præst, oq at de hat Interesse for dereö» Møder. kan man skønne beruf, atx de- ester Msdcts Stutning, hievl taaet Bestanmelse om at holde et start Unqdomsmsdh hvottil de hatl Ekskursion til Stande-M Hlberta, Sonach Tru ftørfcr danskr Muloui i Cnnndm O: HUDI Ofvm stritt-r Tpm blmIdt Ton-Es mne Landsgturitd ,I· tratst-;- f.::- m m« muss-:- en Besinnung og m den drin-Teg- til Vor-M- Tcr Inn lnsxnmfspz udcn Midler — » kmr man Dort-. Or Jst Im Wust heb-nd Tor knn cndnn scmcs ncsglc godc Forum chr soc-d Boot-» Zwei-til For-winken m Anm« Lworfnr jffes Un are-?- mn nor nasste Eksknrfjml ou se dem um nndcrligc Land rxxps mn Lind? Im nn of blisscr der Efzfukjion tsc- 6501190 rktt Ucnmkisdprd Lak- rsI Dido, hNilfcsn Tih (-1· Tcxks nies: O Lkslcjlig Nil-sie Ekskurfion Tirsdug den 4. Juli. Zk1«j.« Ntkr ::a1«:::-.1«c Lrlyssning og fri Cirfulasrnt J. R. H. Myrtlny Carl S. Christianfem Weichen, :’l:m» Carinda Clk Horn, Ja i Zinde at indbyde unqu Venner im Naboinrniahederne. J lasse unge, som lcricr disse Linien vckr med i Bøn til Gud, at Ilion vil aabne for ijne Rigdomme; thi vi kan vift ikke nægte, at unstet det, at Livet, »Gudslivet« er be gyndt at spire frem, iaa trænget vi endnu til meke Regn og til mere Parme, saa det, der alle-rede er facet, og det, der vil blive faaet, maa komme til at blomstre og bære Frugt, faa at vi, naar vi set ud over Mcnigbederne kan udbtyde: »Ftugt-; barcs Marker«. J.P.M.M. T Bekendtgørelfer 7 ! , Adktsiefotaudring. Iicv J Pcdcrsens Adresse iom Inn er: 211 Cedar Etr» Atlantic, vil efter 26 Juni kirrte-: Los-f Iiox 1l-,l Viborg, So Dakota. Hedsingemisfionsmsde Om Gud vil, afholder Nord Da kota Kreds’ Hedningemissionsfotes ning sit anklige Sommekmøde i Zions Menighed ved Norma i Da gene fra 14.—16Juli. Msdet begynder erdag Cfterm Kl 2. Emnet: »Den aabne Ter« (med Henion til Hedningemisfionen) vil blive behandlet Sondag Cftcrmiddag holdes Ung domsmsde Pan Krcdsforeningens Vegne, Jcns Dixen. Zadervor — komme dit Rige, sle din Villie som i Himmelen lau Iog Pan Jordcn Matth. S, 10· ’ J Henhold til Ovenstaaende ind lIydek Zions Mmighed bervcd alle Venner af Hedningemissioncn til at dele Gnds Riges Glasder nie-d os i disie Dage. Hoeni der maatte snfke at ovornattc under Model, bedes melde deres Komme til A. Rosen dalIL Norma, N. Dak. Paa Menighedens Beque, E. A. .Hjortsvang. Ungdomsmsdr. Nazareth Menigheds Ungdomss foreninn indbnder til Ungdomsmøde i Krumme-, N. T» fta den 21· til den 23. Juli. Denne Jndbydelfe aælder færlig de unge, og det skulde glæde oS at le alle Ungdomsforeninger i Kredien repræsenteret ved deckte Msdr. Vi haaber, at alle Kredsens Brec fter vil deltage, og da vi venter mange Gæster, bedes saadanne mel de dekes Komme til undertegnede inden den 15. Juli. Paa Foreningens Vegne. A. W. Land, Box 576, Demnach N. D. Ungdomsmjdr. Vil Gud, bliver der Ungdomss mødc i Fremont, Nebr» fra W. Juni til den2. Juli. Alle er velkomne til dette Msdr. Tilrejscnde bedes melde sig i qod Tid til undettegnede. E. R. Anderfem 515 E. 4 St. Ussbomsstævue. Om Herren vil og vi leve vil der blive afholdt et Ungdomsstrevne i thkossh, Wis. fra den 23——25. Ju ni 1911. Tit dette Stævne indbys der Mensgheden og Ungdomsfork ningen hjertelig Ungdommen i bei nordlige Distrikt af Wisconsin Krebs. Tilrejsende bedes melde fig indeu den 17. Juni. For saadanne der ikke melder sig i Tibe, kan vi ikke love ftit Ophold· Paa Mqus og Ungdomsforenins gens Beque, N. P. J. Nielsen. Mission-wide afholdes i Vor Frelsets Mem-Eheb Council Bluffs, Ja., fra 6.—9. Ju sli. Venner, som vil deltage i Msdets »ne i disfe Dage, bydes velkommen «og bedeö om at melde dereö Komme« i god Tib. q- . Pan Menighedens Vegnr. J. Gertscu, 25 N. 9. St. Mindefest og Missionsftst afholdes, om Gud vil. i Ebenqer Menighed, Ja., i Daqene 23.—25. Juni d. A. Folgende Emner vil bline drlfs tede: Minder cller Oplevelser, Fre dag Estermiddag —- Bækkelsenö Be tydning i Kristenlivet om Ltrdag Eftermiddag — Ovad Lan vi qtre for Hedningeknes Frelsef om Stu dag Eftermiddag. Vcnner rundt omkring fta et hjektelig vellomne til Deltaqelfe i vor Fest. Jndmeld eders Komme fenest 20.' Juni. »Glcoder edet i Herren umd. Ut ter siger jeg: Glieder ehe-I« IM. 4, 41. Pan Meniqhedens Beque Q B. chriftiqnfuu