Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 14, 1911)
morgengrxzsz IN IOZTILLMC M dot dmk—amerilcsusko Kirlcsliv — II — .1. ·J. KILDSIG. (Po right-) ..llm« l)(-. danle Kirke i den BL limi- l)e hum- disk own- i Amorikii?’« Spurgto l«iIi(ll«-1-g, sum nn var lcmmn(«n til Stecle. »Ja, vi hur Muan klimle Kirlcp ug ilanslc l’m«st.. —- — i san Ilmsssomlcs escs vi vol stillest,« Inn-ech Fruun og tilføjede ektms en lille Faun-: »Der vilde da »Es-m vix-ke- nltloles nndholcleligt at bo i Arm-ri kti. del-Sold man slmldcs umlvuwe Kirken og Reli· giouslmlen. —- Men, som (lc-t nu er, manng vj ins-m Tink. Vj hat- det net godt i alle Munde-n« »Br- Danslcemo i Alt-si«sileliglm(l vol stillt-f disk ovr(-·’? spurgte bars »Uennemgaapncle bar de det rot Sollt Paris-or ve omlusing sommerdal gør svikkt godek I(’k(kmsk1sjslt. De lixm næsten ikke Imdgmi at blive vplstillcsdu tlii den-s Bjendomme gaar stadig op i erdi", Svakecle hun. »Mit-» Bjcindommene mogest i Pris?« spurgte Lars videke .,-Ja, de gam- stedse op. —- Pms attHs Aar sj(l(su. da jesg lmm til Byen, kundi- mau lqsibe csn Pay-m sm 15 a 20 Dollaks pr. Acke. Nu kostet- det stimme Land M 40 til 50 Douai-s pr. Acke." »Er Dittislæmes i lcoglesn Ejtske af den Jord des drin-H« spurgtes der videre. »Ja, umkkinkz sommiknlal et- (l(k klingt-» ais Dan sktsnns selvejore; meu oppe ved Blmlnnsst, hvms vj hat- eti AnnekS-Menighed, est- (let· on Oel Porpagtxsre Og dcst » jo kedeligt nol(; thi ilokdens stigning i Pris lmmmer iklce dem til GmltL l)(-I· ist- Pay-more som lusgymlte at for1)agte, tla Lande-It kostmle knn 15 Dullmss pr. Acri-; nu koster det stimme Land wed 50 Donat-« s-,- - ,,I -»——- -- n,I IX»«,I., ! TI-,,— »l,k«l kl Icl USDCC all Ucl 1,ClthI-’llk l Its kli vasdan er de stillt-ts« spurgte but-S. ..F’0kket11ingskolkene gør Som liege-l god Frem gatig. Og ak Arbejdsklassen er der ligcslexdes esn Dol, der stam- sig rot godt, men disk m- ogsaa ming som sldrijk blivek til noget —- nf den simplsk Grund. at de lpver over den-s Iszn(-. Do vil ikko span til at bezw-des med, mpn indrrsttpr sig sum Arbszjdsgiwre og ilcke com Arbejäow." »Hm-d er Nin-not pag Dort-S 1’t·it«st?" spmsgte LjudbOII »Hu-tot- Faunkov.« »Er Inn ev tkoevde Mandi« spukgte Lindhekg videke. »Jo. det antuger jeg«, wars-de Prussu Hmcl mon det- csllers kunde have beweget ham til at blin Pkæsti" »Der kuvde jo tænkes, at han Runde have taget kejl nk sit Kaid. Her hjemme hat- vi dog adskilligts Priester-, som ilcke er pas Livets sid9", stark-de Limber .,l)et et- ea hol anders sug; thi her i Lande-r hat 1 j» Rtatskirlce; medens vi i Amerika bar Prikikke", oplyste Mog. »Det Lande vol ogsaa heade, ut der-i Prikikkcn Isadtes Frist-Steh vom ikke selv hat- Livet". mente Lindboksn .,0m san var, vilde de stinkt kaa lcejsepasz thi hos o- nkgør Menighedev selv sine sagst-, og den Lan opsige kriegte-h like sah vel som Præsten kau opsige Meuighodstx" »He-n stunk-le der Ikke ogsaa nmnoe«, spurgus Lindlmkg videre, »Ur Meniglieden ilcke just ønslcede en ndpntsget Livets Mandi« ..«.la, det kommer an paa, lnsad l")e mener m(«(l csn udpnssgist Livets Mund. Thi deksom De mer«-r m IndnsmjssiunsmamL lmn De kot- en Del have liest i, st- Mcsuiglieden ikke just isnskek en senden — —- — vok Menigliesl i al Feld ilklce —- ——- Vor Pmkst »- ssn Livets Mand, men lmn er ilckc ringen In(lr(-missi»ns wand« .,«leg lim- (log Mist-, sit der i Amerika slml(l( findet-s en Dei ltuli-(--nissi»nsl·0llc, ug at dei- tillige er enkeltcs Pisa-stets il)landt dem ek den indianis sions litstningz men til disge link De alt-an ikkcs no get Kendsksb, kan jeg korstsa·" »Jo, — —- pu en via Munde hei- jeg endde no set Kendsltsb til dem, skønt vi ikke lim- nogen of dem i vor Meniglied; men i Ärmel-set oppe i Flim hukst liq- de,klere Medlemmer ak den Retningz — der-Lot- et stillingen, som den ei »Vi! det ilklke gan- godt det- owns-W »Da sur jo can-ice vist —- — og somme Tider lidt kot- kuslkt; -- - thi det sur med Krig".— — Pater Paar-lan- lisr ogsu mange Gange været Indeklis bedrøvet over Stillingen i Menigheden i sit-sinnst —’—- ——— Det er i sendhed ogsae en san-Ilse lkd Uenighed at betjenez tlii den er samtnen-at et« to konkellike Retningek. — —- Og givek hsn ekier tot Uissionskollcenes Pol-dringet en Gang-, see er lien nie-ten tvnngen til et give dem Ret til Stedighech og Mtek licn sig belt imod deren Indkcld, se- lebet de over i den Inden dsnske Meniglied lige ved Si den ak, hvor Der-one sltid stun- aalme kok den siege Wende-kein — — Js, ser de vier-te Urostifteke vil sltid viere vellcomne det- — i Sterdeleshed de, nein de kommer in vor Meuighed 08 Fritz-ten ved den Kirke er en udprazget Indkemissionstnsnd". »Bi- dek mange et diese Mission-stellt i Pestor Psarskovs Menighed i Blmhnrst,« spakkte Livdbetg. »Der var i sin Tid ev Del,« svekede Pru Hals vor-on, »weil nu er der kun et Pius stylcker tilbsge, ok ved Uenighedens sidste Asnmøde bei-te jeg Te le ow, It disse vilde tot-lade Menscheden esse-N ..Hde er Nin-net paa Prassten ved den enden Kirlce, den i Blmhurstl" »He-ne Nevn er Brun« Ilvordan kommen det Sig, at deri samtne By er to danske lutllerske Menighedek? Er Byen da san Stets i Udstk:nlcning, at det er nødvendigt at have to Menjgbedek af samme Nation og samme BekendelseW spurgte Lindberg· »Nej, qk den Grund er det unødvendlgt," sva rede Ernen; »men disse Folk, sum stiftede den Me niglled var oprindeligt Metllemmer ak en del-Unken de norsk Kirke, og da vor Menighed i Blknlmkst blev stifttst elf Post-m- l«’mn-sk0v, vilde de ikke fokes ne sig In(«(l vor-e l(’ollc.side11,efter nogle Aal-s l«’(n løl). gilc ds- iilligevel ud, men Atiltssde en ny Minle evangeljsk—lntl1ersk Menighed, Smn de knldte den, skønt der csr mange, Som menety de helder ljdt til M etodismen « »Um- l)(- nogen Binde- ltørte Pestok lzrun Ins-u (lik(«?" spurgte Lindberg vldre. ,,k’e·j," svarede Pru Ilalvorson, »j,eg hats est-ot llg aldrig selv liørt liamz men jeg hat- tilstmslcke ligt Kendskub til bam pna enden Hund« »Det et- ilcke nlti(l, at den endenhaands Kond Slmb til en Praest er pealidelig. De bar-de absolut here kot- Dem selv for at vix-re i stand til at kunne danne Dem en Mening om liam,« mente l«indbe1·g. »Det kan nolk være," svarede Pruen, »wir i Pjor havde jeg ogsaa en Gang be-Sluttet mig til at gxia lien at liest-e bamz men san jndtrak der noget, Som gjorde mig betænkeljg. ———————— Js-« Inian nunlixx en Veninde i Annelicse-t, sont hav (l» fuks Hkik sit gua over at here Pastor Brun, nein der lkl((- var Gudstjeneste i der-es egen l(irke. Hnn blev san aldeles forkvnklet den-ed, at lmn jkke er til at genlcende. —- — - ———————— -— — vornen —- 1 Hinsucsscksnen Iøk nun mev gut — vnts nun on rigtig spndscnager, fuld ak Liv og Kom Insstss. Man Runde altid sit-re vis pin at fna hunger ne ordnung rystet der-, livor nun var til BUT-du — JCIZZ mivarwle hksnde klare-, Gange-. jmod Pastor Brun; men hnn wu- saa siklmr paa, sit nun sknlcin nok statt kast. — — — Men nn løber nun rundt og prakdikek for andre ved enhver lmjligheck s-— — selvfølgtslig gik nun og Manden ud af vor Menigned og ind i Pastok Bruns.« »saa vidt jesg wrstod Dem, sagde Do kok en Tid Sidisn, at Pastor Paurskov er en I«jvets Mand. I san Tilfuslde Synes jeg, at nun og Missionskolkone mnatte kunne »dede Sammen,« sagde I-indberg. ,,-la.« smredp Ernen, »Ist-n er en Livets Mand, det akal jngen kralctsnde han«-; tni pnhver vod, at dest, Liv. sum finde-J i summerdsl iblaudt Dsnskclv n9, skyldes —— ins-sc Gud —- huns Vikksomhed. Og han nor en forunderlig Gase til at fast Livet frem ihlandt Ungdommen.« »Kommet- de aldrig samtnen med del-es Venins d« der nppis i Bimbo-Ah Siden nun blev omvcndtk" spnrgtp Lindberg »Ur-g lmr Hist-et Hammers med hende et Par Gan gis —- ganskks tilfasl(1ig; — man jeg søger ikke Omgang mcsd heade. — -— De Miste vildc vist vg saa kgldis det Taktløshed km min sichs-, om jpjx syigto ssslskab med hende nu, eftersotn lmn og Pu milien moldte sig ad as vor Menighnd og gjk ind i den andenz tle hendes Handling i san Henaeende est- i Sig ssslv en Dom over os ng vor Menighed," »von-de- Pku Halvorson og tilføjede ekter en link Pavmsz .,b’»1- Restes-n syncs ji«-g ikke otn, at man saadan uden videre enges-, at Kot-en blev omvendt; — — —- —4— tin det var i Virkeligheden kun en Sy gelig anvirkning ak nendes nok san krankenka de Piilelsssljt « »Det er jo sjælden, der kokegaar en vix-konk Otnvendelee ined et Menneske, uden at Felleisen-es lcommer mere ellek mindre i Bevakgelse," svnreilo l-in(ll)(erg. »Ok; jeg Synes tillige at forstan ei Den-u ssgne Ord, et Deren-Venin(le virkelig gennemgik en leviscnlss Omvendelse og blev glad i Tiser pag sit l·’I-·-l.s«si·. beenden iomtuar jeg, at donno ’l’ro er l)l· ist-n virksom i Kasrlighed til andre sjitkles PkelS(-." »Ne·j, llern Lindliekgl Ilnn kom tilde-les jkl(·s til Troen ved dette Omslng i liendes Liv. —- —— --—— Trer linvde linn i Porvejen —- -—— — Hnn link sil— tid vier-et et tkoende Meneske, det- lim- holdt sitz til Kirken, san længe jeg link kendt bende. —- ——— Og livnd Virlceomlieden nngnniy -- —- — ja, dn var liun ligesnn virksom Mr sotn nu --— knn pna en enden Monde. Den Tid liendes Mond og hun var Medletnm(sr nk vor Meniglied i Blinliukst, etod der-es Hus altid neben for Menigliedens Medletnmet og andre beim ssnde Vennen I des-es lljetn plejede Pater Pauk skov forlien nt holde Ungdotnsinøde Sendng Akten to Gange otn Muneden 08 det ver siet ingen lillci Opotrelee It diese Volk et sehne der-es klu- til eno dnnne Medetq thi sen godt sotn hele den dsnslce Ungdocn koin i Kegelen til diese Mildek —- mssd Undtngelse nk dem km Pastok Brnns Virksomlied, —- og nndertiden —- ved eærlig keetelige l.ejliglie det- —— montte de —- ekter Mødets opbyggelige Del — gis-re Plnds og give de unge liesliglied til nt leg en lille svingotn Pan den Munde link de nltid været rede til nt.bringe livilket soni helst Otkek kor at holde samtnen pas sage-me og kremme Livet i Me niglieden Men den Virlisoinlied de nu ever -—— ieær siden Manden er kommen med pnn iconens Ideer —- er et en sygelig og sekterisk Art. « ,,Det er nok pas Tiden, nt jeg man gen lijem It se til mine Pollt," sesde Lindberg, idet hen kei ste sis op. »Na site-l De have Talr, Prn llnlvoksoii, kot- dekes Beretninger otn Amerika-. Jeg linki Dng ice-et en Del Oplysning, soni jeg ikke sknl glemme like stolz-· — —- — — Pnrvel Pisa Helvoksonl Vi knnr vel nok bej Ilighed til at samtale endnu en Gang, inden De res serx men hvis ikke, saa vil jeg ønslce Dem en god Rejse og bede, at Herren vil lede Dom ind pas sitt Vo»j, at vi til sidst kan mødes hjemmo hos liam." .,-Iti, hjetnme i Himnnslcsn slml vj unl( mmlusz det er der aldeles ingen ’l’vivl »m: —- — — thi Hist-ten er en nasdig Gml ug vjl ingou s)«u(lers Død. Det wrl vi (lu.«’ smresde ann ugz tsakwllann den til Pan-ol. lljndberg tog den Inlmkte Himml, l1()l(lt tlHI i sin, saa Fru Halvorson ind i Øjnene og sag-do: ,,Vj ved tilliges at· Herrons eget Ord, at der pr- man ge, som sandte pas Portabelseas brodes Vej —— ug clorihlmult on Masngde blinde-, kikkeslige For-hasser (l(-1- iklcck hat« k(s11(it deres Besøgelses «l’jd." hinüber-. Lin-s, Dssgnssn og mange- anclro lnsød al« ug gil( hie-m i Aftpnskumrjngen, mpdens Ilnsets Belaer 02 den-es nitsi-n1e.szt(e slitsgtnjuge satte sjg til Bmsds km- At indtage Aktensmaaltidet. l Ill REISEN. »Ja. istsjs da i Gncls Navn,« sagde sofie en was-m Sulskinsclakx i Maj Manne-d, tln lnm og Blna gil( limmd Vejen langs tnml Beiskken Syd for Krat humt lsllmi linnlo liele ’l’i(len siden l(0nfirmati(ms klagt-n Use-let sin Moder om Tilladelse til at rejse med sin Tante til Amerika; men Sofic havde l1i(l in(ltil ilclcss villkst give sit blinde der-til. linncl lnnsclss derimocl sur lustige Siden inclvilliget i Hatten-nis- P()1-langentl(s; thi lmn tsenkte, at de kir lcsslige For-hold i sommerdal —- i Henhclcl til syste nsns l(’I-(.smstilling dergl — vilde have en gavnlig lnslflwlelse pas Blna, og at lnm i Amerika vilde han- Hi heclke Fremtid lot- sig end hjemme i Pie (lrel-md(st. Knud tænkte ogsaa voget paa at sælge ud og selv rejse over Ilavet; men det tav lmn med kot sin Hut-tru. Men Kund var nu ogsaa saadan stillet, at han ikke godt kunde nægte Flan veget, Som lnw bad liam om. Hnn hinde, efteksom lum voksede op mndet en stor Plads l lums Hjerte, og det dem-t tede bun Sig ak ved særlige Lejligbedek til at faa sin Sag sat igennoux Ilnn kunde, som Naboeme ming svølie Kund om sin lille Fingern Og tiet vidste Blnn g()dt. l)et bpgyndte ogsaa at gaa Op for Knud, ist den ljlle skiislm alt fut- godt forstod at snptte siv Villie igennem over for han« der-kot- tnsnkte han· (l(-t lanan maaslco vgl-re gndt for hencle at komme ml at »in-Mc V(-rden" — i alt Feld for en Tid. lclna hat-di- ligeledes i de Sidste Par llger be kymlt At las more Haals om at erbot-Je Jlmlerevs "l’illa(lplse; thi klomm Sag-de ikke met-i- tsent ml neJ saadan som i Pørstningeu Hnn var lige ved It blive overvuxsdcsn af El vas Nimmst-, Knuds Forestillinger og Tante An nas mutig-e gocle Grund. Dette Omslag i Moder-ans standpunkt lmUc Elna opdaget, og det var en Pslktok, sum lnm reg Uede med. l »Ja, dersom du vil love mig to ’l’ing, Blna, san Evil jeg give dig liov til at rejse med div Tante til Autorian ssgde sokie hin Dag pag Vejen ved Bwlskeu Som svar paa Blnas gentagne spøkgsmaal »O-( det. erl« spurgte Ema. ..Vil du love mig, at du hver Dag vil hode til Gml »F lasse ot Kapitel i Bibel-m og ellmss lok lie lston lnsnge Kirkens Naademidlork« »Jo, Mo’e1-l klet vil jeg basde love og liolde," svankdo Isllna mod straalpnde Ansigt. »so-I lijnslpo dig Gu(l," føjede Moderen til. »Ok- dot endet — Mo’er«l« spurgto Blum »Du maa love mig, at du vil skrivo hie-m til mig mindst von Gang livcsr Mauned og fortælle mig, livortlnn iln lmr slot lwnlrs i anndolig og i timmelig Kommende-. -— — Men (ln man skrive sandbeden kont. nd og ikko dølge nogen Ting for mig." »-Iok: skal nol( skisiws et kasv til digi lnscsr Mit-mod. og jog slml ogsaa noli Sigo Sandheden." svarede Blon. »Ja, rejs cla i Gnds Novn," lød det kkprlikzt, men alvorligt km Moden-US list-her Blna gav et lillo Ilop of bat-e Glas-de og kysstp do sin Moder pas Hunden, idet lnm Sagden ,,’l’ak, YMo’eI-! Takt» l »Nam- dn Saa on Gang —- om Gud vil —- kom mer over til sammt-nich og du- faok din Taute- bo tclt for Rilletten og livad andet mem, du nu Ins-atte Ikommo til ct skylde hande, sag bør du strslts las-g ge Plid pap- at Samle san mange Menge-, Som det vjl koste dig at rojse bjemz thi dot vil vix-re godt for djg at være stillst sanledes, at du til enlivets Tid i psakommende Tilkældo kan rejso ligo stroks. Skulde du t. Eli-. bljve syg og ovslke at kows hien, vildo du jo ilcke von-o i stand til at f Rojson, hij du stod blottet kor Pause-. " din Hjemrejse of ev eller ondon « pukrævet Nødvevdigliech So kor langtsomt, om du ko gsne til Reisen. — T din Moder," sagt-le so« »O, Moriol tm man « rikal« raubte Blau om A. ude pas Vejon, hvor hat« Hemde i Mode, da denne sc vendto tilbogo tro- ot Bose-g »Ent- din Mo’or da virkol to Maria og hevdes Moder pas »Ja, huu list givot mig Lot-, . ved Tanlken om at kao heiligbmi t. at se noget of den store Vor-den, so. 08 hørt saa Ins-set 0m, men Som jet pu Konst," Ivsmäo Ein-. l »Au, du er iykkeiig, nim! at du Im kam lmv at kommt-« med,« bpmækkede Marie, iklot linn slnttmlo Isllna i Sin l·’msn. ,,l)(-t vilcle ils ogsaa vækc trist sm- (lik.- at gaa her og gl» paa clisse l«yngbak lies- lnslo (lit Liv. — Nu slciil clu faa nogpl at se, kan du tm, miak vi kommer pas REISEan l)(-1« blu- ’l’rin-llu-(l i lcratliuset. kot- ut blive few-die til Afkesjson.F’1-n Halvorson tog ogsaa ist for at hjnslpks sokie med Tøjet Blna og Mal-je mast tx(- i nnglcs Diigss licssørgo llusakli(«»j(le-t. livjlket de gjorde med liystz men i Aktenstunden løb d-: gerne pn Tms tilsammen hen i Byen km- at sige Pan-Esel til on elle anclon ak Elnas Veninder. Og ved dissc smaa svipturo omkring til Naboernp mærkede El na gudt, at lnm blev beundket ak sinc- jævnaldren (l(-, l"(n-(lj lnm sknlsl(- san langt hart i Ver-dem ng lnm lusgymlto at lssstragtp sig selv som et IMME bar-ji« Mpn wd Afskeden blev det iklip san let, smy Elna link-di- tasnkt sig. Als-got bevmget tog lnm Afskpd nie-d Sin Fade 09 sin« Søslcenrle; mon da lmn slmldks sige Pan-es til sin Modqu brast Taarelcilden lliclindtil havrlp lnm l)(«tragt(-t (l(-t help Som en stor Roman; men nu paa een Gang blev sagen al vmslig km- lnsndks — san knugende alvorlig, at Bar 11eslijertpt bsrsvcsde derved· Moder-en gjorde Vold paa sig selv for at be sejre sine Pølelsek og bereiigede Elna i det bewe gede Øjeslilik ..l)i«t nzsttms vist ikke noget at sendo dig til Amerika, du maa noli hellen-e kølge med os tilbage lijem til Kratlund igen,« bemærkecle hun til Plan, idet liun jorsøgte at Smile. »O, nejl jeg vil med til Amerika, wen det er san Smsrt at sige Pnkvel til dig, Mo’er," svsrede Elna og tørrede Sine Øjne. »Tag- Plarlsl" mabte Kondnktøren De rejsende steg ind. ,,l«’æ1sclig!« lød det igen. Dørcne kløj i, Toget satte-s i Gang, og det nick ste Farvel vinlcedes fra Vinduet. Unde Rejsen med alle dens Besværligheder og Glieder kappedes Pku Halvorson og Maria or at vaske noget for Einsi, ligesom ogsas hun cltiel søgte at være dem til Miene-Its Klokken to om Natten en Gang i Juni Mu ned ankom de med Taget til sommerdnlz men pss Grund ak, at et Telegram var gaaet fes-ji« var der ikke et Menneslce pas stationen for at take imotl dem; men de maatte — til stor «Brgrelse for km Halvoksen — spndsero i Regnvejt hele Vejon op til Eslvorsons Villa og welche Busen Poll- Lok si Ikomme ind . ZLNA sYNKsL - It Zog-g at Pisa-text s Ved Tilbagekomsten til Amerika fandt Pri Ellalvorson alting i god Orden baade i Hjemmet ox si Menighedcsu llun var nemlig Leder ai« Kvindekok endigt-u Heu pas Dagen, cktoksom det rygtedeh at Zei Iseu var overstaaet, kom mange ak Venindeme kot at hilsoz mer Prueu var alt for træt til at lnmue modtage Besøg, lnsorkor liouise og Tjenestepisev kappedes um at give de høkligste llndskyldniuset og indbød de besøgende til at komme igen. Um Bftexsmiddagen aflagde Pastor Paukskov med Frue en Visit og blev indbndt til at driklke Te med Familien· Sclvfølgelig blev Isan ved derive Losliglied fremstillet for sin tilkommende »sjælesørger". ,,Velkommcsn til Amerika! Jeg has-ber, De vil befinde Dem godt herovre." sting Præsten. »Tak!« svarcde Elsia en smule undselig. »Da skal vaer hjekteligst indbuden til at kom me i Guds Hus at høre 0rdet. I Morgen Akten Skal vi have Ungdomsmøde, hvor jeg hast-er at se Den-. »Tai-l« svarede him. »Ja, saalænge hun er her i vort Hus skal vom Piger nok tage hende med til Birken og til Uns domsmødeniez man naar huu komme-r ud at tjeuctz kan vj jo ikke svare for hande. —- — Dog —- vil jeg Søre min Flid for at skakke liende en Plcdx livor lum kan fas- l1’rihed til at komme med til vol-e IMødei-," svarede Pru HalvorsoIL ,,5Jnsker De at være bledlem ak Menigheden7« spurgte Præstetx »Ja-, De kcn godt tago heudes Navv indkøre det i Kirkebogen," svsredO Son. ,,Jeg bar kokklaret hende » Rot-hold, og lnm liar lovp« Modlem —- ikke sandt ’ ,,«Jo,« Marod »I(Jlna es ge,« bess ud «·
