morgengrxzsz
IN IOZTILLMC
M dot dmk—amerilcsusko Kirlcsliv
— II —
.1. ·J. KILDSIG.
(Po right-)
..llm« l)(-. danle Kirke i den BL limi- l)e hum- disk
own- i Amorikii?’« Spurgto l«iIi(ll«-1-g, sum nn var
lcmmn(«n til Stecle.
»Ja, vi hur Muan klimle Kirlcp ug ilanslc l’m«st..
—- — i san Ilmsssomlcs escs vi vol stillest,« Inn-ech
Fruun og tilføjede ektms en lille Faun-: »Der vilde
da »Es-m vix-ke- nltloles nndholcleligt at bo i Arm-ri
kti. del-Sold man slmldcs umlvuwe Kirken og Reli·
giouslmlen. —- Men, som (lc-t nu er, manng vj ins-m
Tink. Vj hat- det net godt i alle Munde-n«
»Br- Danslcemo i Alt-si«sileliglm(l vol stillt-f disk
ovr(-·’? spurgte bars
»Uennemgaapncle bar de det rot Sollt Paris-or
ve omlusing sommerdal gør svikkt godek I(’k(kmsk1sjslt.
De lixm næsten ikke Imdgmi at blive vplstillcsdu tlii
den-s Bjendomme gaar stadig op i erdi", Svakecle
hun.
»Mit-» Bjcindommene mogest i Pris?« spurgte
Lars videke
.,-Ja, de gam- stedse op. —- Pms attHs Aar sj(l(su.
da jesg lmm til Byen, kundi- mau lqsibe csn Pay-m sm
15 a 20 Dollaks pr. Acke. Nu kostet- det stimme
Land M 40 til 50 Douai-s pr. Acke."
»Er Dittislæmes i lcoglesn Ejtske af den Jord des
drin-H« spurgtes der videre.
»Ja, umkkinkz sommiknlal et- (l(k klingt-» ais Dan
sktsnns selvejore; meu oppe ved Blmlnnsst, hvms vj
hat- eti AnnekS-Menighed, est- (let· on Oel Porpagtxsre
Og dcst » jo kedeligt nol(; thi ilokdens stigning i
Pris lmmmer iklce dem til GmltL l)(-I· ist- Pay-more
som lusgymlte at for1)agte, tla Lande-It kostmle knn
15 Dullmss pr. Acri-; nu koster det stimme Land wed
50 Donat-«
s-,- - ,,I -»——- -- n,I IX»«,I., ! TI-,,—
»l,k«l kl Icl USDCC all Ucl 1,ClthI-’llk l Its kli
vasdan er de stillt-ts« spurgte but-S.
..F’0kket11ingskolkene gør Som liege-l god Frem
gatig. Og ak Arbejdsklassen er der ligcslexdes esn Dol,
der stam- sig rot godt, men disk m- ogsaa ming som
sldrijk blivek til noget —- nf den simplsk Grund. at
de lpver over den-s Iszn(-. Do vil ikko span til at
bezw-des med, mpn indrrsttpr sig sum Arbszjdsgiwre
og ilcke com Arbejäow."
»Hm-d er Nin-not pag Dort-S 1’t·it«st?" spmsgte
LjudbOII
»Hu-tot- Faunkov.«
»Er Inn ev tkoevde Mandi« spukgte Lindhekg
videke.
»Jo. det antuger jeg«, wars-de Prussu Hmcl
mon det- csllers kunde have beweget ham til at blin
Pkæsti"
»Der kuvde jo tænkes, at han Runde have taget
kejl nk sit Kaid. Her hjemme hat- vi dog adskilligts
Priester-, som ilcke er pas Livets sid9", stark-de
Limber
.,l)et et- ea hol anders sug; thi her i Lande-r hat
1 j» Rtatskirlce; medens vi i Amerika bar Prikikke",
oplyste Mog.
»Det Lande vol ogsaa heade, ut der-i Prikikkcn
Isadtes Frist-Steh vom ikke selv hat- Livet". mente
Lindboksn
.,0m san var, vilde de stinkt kaa lcejsepasz thi
hos o- nkgør Menighedev selv sine sagst-, og den
Lan opsige kriegte-h like sah vel som Præsten kau
opsige Meuighodstx"
»He-n stunk-le der Ikke ogsaa nmnoe«, spurgus
Lindlmkg videre, »Ur Meniglieden ilcke just ønslcede
en ndpntsget Livets Mandi«
..«.la, det kommer an paa, lnsad l")e mener m(«(l csn
udpnssgist Livets Mund. Thi deksom De mer«-r m
IndnsmjssiunsmamL lmn De kot- en Del have liest i,
st- Mcsuiglieden ikke just isnskek en senden — —- —
vok Menigliesl i al Feld ilklce —- ——- Vor Pmkst »- ssn
Livets Mand, men lmn er ilckc ringen In(lr(-missi»ns
wand«
.,«leg lim- (log Mist-, sit der i Amerika slml(l(
findet-s en Dei ltuli-(--nissi»nsl·0llc, ug at dei- tillige
er enkeltcs Pisa-stets il)landt dem ek den indianis
sions litstningz men til disge link De alt-an ikkcs no
get Kendsksb, kan jeg korstsa·"
»Jo, — —- pu en via Munde hei- jeg endde no
set Kendsltsb til dem, skønt vi ikke lim- nogen of
dem i vor Meniglied; men i Ärmel-set oppe i Flim
hukst liq- de,klere Medlemmer ak den Retningz —
der-Lot- et stillingen, som den ei
»Vi! det ilklke gan- godt det- owns-W
»Da sur jo can-ice vist —- — og somme Tider
lidt kot- kuslkt; -- - thi det sur med Krig".— —
Pater Paar-lan- lisr ogsu mange Gange været
Indeklis bedrøvet over Stillingen i Menigheden i
sit-sinnst —’—- ——— Det er i sendhed ogsae en san-Ilse
lkd Uenighed at betjenez tlii den er samtnen-at et«
to konkellike Retningek. — —- Og givek hsn ekier
tot Uissionskollcenes Pol-dringet en Gang-, see er lien
nie-ten tvnngen til et give dem Ret til Stedighech og
Mtek licn sig belt imod deren Indkcld, se- lebet
de over i den Inden dsnske Meniglied lige ved Si
den ak, hvor Der-one sltid stun- aalme kok den siege
Wende-kein — — Js, ser de vier-te Urostifteke vil
sltid viere vellcomne det- — i Sterdeleshed de, nein
de kommer in vor Meuighed 08 Fritz-ten ved den
Kirke er en udprazget Indkemissionstnsnd".
»Bi- dek mange et diese Mission-stellt i Pestor
Psarskovs Menighed i Blmhnrst,« spakkte Livdbetg.
»Der var i sin Tid ev Del,« svekede Pru Hals
vor-on, »weil nu er der kun et Pius stylcker tilbsge,
ok ved Uenighedens sidste Asnmøde bei-te jeg Te
le ow, It disse vilde tot-lade Menscheden esse-N
..Hde er Nin-net paa Prassten ved den enden
Kirlce, den i Blmhurstl"
»He-ne Nevn er Brun«
Ilvordan kommen det Sig, at deri samtne By
er to danske lutllerske Menighedek? Er Byen da
san Stets i Udstk:nlcning, at det er nødvendigt at
have to Menjgbedek af samme Nation og samme
BekendelseW spurgte Lindberg·
»Nej, qk den Grund er det unødvendlgt," sva
rede Ernen; »men disse Folk, sum stiftede den Me
niglled var oprindeligt Metllemmer ak en del-Unken
de norsk Kirke, og da vor Menighed i Blknlmkst
blev stifttst elf Post-m- l«’mn-sk0v, vilde de ikke fokes
ne sig In(«(l vor-e l(’ollc.side11,efter nogle Aal-s l«’(n
løl). gilc ds- iilligevel ud, men Atiltssde en ny Minle
evangeljsk—lntl1ersk Menighed, Smn de knldte den,
skønt der csr mange, Som menety de helder ljdt til
M etodismen «
»Um- l)(- nogen Binde- ltørte Pestok lzrun Ins-u
(lik(«?" spurgte Lindberg vldre.
,,k’e·j," svarede Pru Ilalvorson, »j,eg hats est-ot
llg aldrig selv liørt liamz men jeg hat- tilstmslcke
ligt Kendskub til bam pna enden Hund«
»Det et- ilcke nlti(l, at den endenhaands Kond
Slmb til en Praest er pealidelig. De bar-de absolut
here kot- Dem selv for at vix-re i stand til at kunne
danne Dem en Mening om liam,« mente l«indbe1·g.
»Det kan nolk være," svarede Pruen, »wir i
Pjor havde jeg ogsaa en Gang be-Sluttet mig til at
gxia lien at liest-e bamz men san jndtrak der noget,
Som gjorde mig betænkeljg. ————————
Js-« Inian nunlixx en Veninde i Annelicse-t, sont hav
(l» fuks Hkik sit gua over at here Pastor Brun, nein
der lkl((- var Gudstjeneste i der-es egen l(irke. Hnn
blev san aldeles forkvnklet den-ed, at lmn jkke
er til at genlcende. —- — - ———————— -— —
vornen —- 1 Hinsucsscksnen Iøk nun mev gut —
vnts nun on rigtig spndscnager, fuld ak Liv og Kom
Insstss. Man Runde altid sit-re vis pin at fna hunger
ne ordnung rystet der-, livor nun var til BUT-du —
JCIZZ mivarwle hksnde klare-, Gange-. jmod Pastor Brun;
men hnn wu- saa siklmr paa, sit nun sknlcin nok
statt kast. — — —
Men nn løber nun rundt og prakdikek for andre
ved enhver lmjligheck s-— — selvfølgtslig gik nun
og Manden ud af vor Menigned og ind i Pastok
Bruns.«
»saa vidt jesg wrstod Dem, sagde Do kok en
Tid Sidisn, at Pastor Paurskov er en I«jvets Mand.
I san Tilfuslde Synes jeg, at nun og Missionskolkone
mnatte kunne »dede Sammen,« sagde I-indberg.
,,-la.« smredp Ernen, »Ist-n er en Livets Mand,
det akal jngen kralctsnde han«-; tni pnhver vod, at
dest, Liv. sum finde-J i summerdsl iblaudt Dsnskclv
n9, skyldes —— ins-sc Gud —- huns Vikksomhed. Og
han nor en forunderlig Gase til at fast Livet frem
ihlandt Ungdommen.«
»Kommet- de aldrig samtnen med del-es Venins
d« der nppis i Bimbo-Ah Siden nun blev omvcndtk"
spnrgtp Lindberg
»Ur-g lmr Hist-et Hammers med hende et Par Gan
gis —- ganskks tilfasl(1ig; — man jeg søger ikke
Omgang mcsd heade. — -— De Miste vildc vist vg
saa kgldis det Taktløshed km min sichs-, om jpjx
syigto ssslskab med hende nu, eftersotn lmn og Pu
milien moldte sig ad as vor Menighnd og gjk ind
i den andenz tle hendes Handling i san Henaeende
est- i Sig ssslv en Dom over os ng vor Menighed,"
»von-de- Pku Halvorson og tilføjede ekter en link
Pavmsz .,b’»1- Restes-n syncs ji«-g ikke otn, at man
saadan uden videre enges-, at Kot-en blev omvendt;
— — —- —4— tin det var i Virkeligheden kun en Sy
gelig anvirkning ak nendes nok san krankenka
de Piilelsssljt «
»Det er jo sjælden, der kokegaar en vix-konk
Otnvendelee ined et Menneske, uden at Felleisen-es
lcommer mere ellek mindre i Bevakgelse," svnreilo
l-in(ll)(erg. »Ok; jeg Synes tillige at forstan ei Den-u
ssgne Ord, et Deren-Venin(le virkelig gennemgik en
leviscnlss Omvendelse og blev glad i Tiser pag sit
l·’I-·-l.s«si·. beenden iomtuar jeg, at donno ’l’ro er l)l·
ist-n virksom i Kasrlighed til andre sjitkles PkelS(-."
»Ne·j, llern Lindliekgl Ilnn kom tilde-les jkl(·s
til Troen ved dette Omslng i liendes Liv. —- —— --——
Trer linvde linn i Porvejen —- -—— — Hnn link sil—
tid vier-et et tkoende Meneske, det- lim- holdt sitz
til Kirken, san længe jeg link kendt bende. —- ———
Og livnd Virlceomlieden nngnniy -- —- — ja, dn var
liun ligesnn virksom Mr sotn nu --— knn pna en
enden Monde.
Den Tid liendes Mond og hun var Medletnm(sr
nk vor Meniglied i Blinliukst, etod der-es Hus altid
neben for Menigliedens Medletnmet og andre beim
ssnde Vennen I des-es lljetn plejede Pater Pauk
skov forlien nt holde Ungdotnsinøde Sendng Akten
to Gange otn Muneden 08 det ver siet ingen lillci
Opotrelee It diese Volk et sehne der-es klu- til eno
dnnne Medetq thi sen godt sotn hele den dsnslce
Ungdocn koin i Kegelen til diese Mildek —- mssd
Undtngelse nk dem km Pastok Brnns Virksomlied,
—- og nndertiden —- ved eærlig keetelige l.ejliglie
det- —— montte de —- ekter Mødets opbyggelige Del
— gis-re Plnds og give de unge liesliglied til nt leg
en lille svingotn Pan den Munde link de nltid været
rede til nt.bringe livilket soni helst Otkek kor at
holde samtnen pas sage-me og kremme Livet i Me
niglieden Men den Virlisoinlied de nu ever -——
ieær siden Manden er kommen med pnn iconens
Ideer —- er et en sygelig og sekterisk Art. «
,,Det er nok pas Tiden, nt jeg man gen lijem
It se til mine Pollt," sesde Lindberg, idet hen kei
ste sis op. »Na site-l De have Talr, Prn llnlvoksoii,
kot- dekes Beretninger otn Amerika-. Jeg linki Dng
ice-et en Del Oplysning, soni jeg ikke sknl glemme
like stolz-· — —- — —
Pnrvel Pisa Helvoksonl Vi knnr vel nok bej
Ilighed til at samtale endnu en Gang, inden De res
serx men hvis ikke, saa vil jeg ønslce Dem en god
Rejse og bede, at Herren vil lede Dom ind pas sitt
Vo»j, at vi til sidst kan mødes hjemmo hos liam."
.,-Iti, hjetnme i Himnnslcsn slml vj unl( mmlusz
det er der aldeles ingen ’l’vivl »m: —- — — thi
Hist-ten er en nasdig Gml ug vjl ingou s)«u(lers
Død. Det wrl vi (lu.«’ smresde ann ugz tsakwllann
den til Pan-ol.
lljndberg tog den Inlmkte Himml, l1()l(lt tlHI
i sin, saa Fru Halvorson ind i Øjnene og sag-do:
,,Vj ved tilliges at· Herrons eget Ord, at der pr- man
ge, som sandte pas Portabelseas brodes Vej —— ug
clorihlmult on Masngde blinde-, kikkeslige For-hasser
(l(-1- iklcck hat« k(s11(it deres Besøgelses «l’jd."
hinüber-. Lin-s, Dssgnssn og mange- anclro lnsød
al« ug gil( hie-m i Aftpnskumrjngen, mpdens Ilnsets
Belaer 02 den-es nitsi-n1e.szt(e slitsgtnjuge satte sjg til
Bmsds km- At indtage Aktensmaaltidet.
l Ill
REISEN.
»Ja. istsjs da i Gncls Navn,« sagde sofie en
was-m Sulskinsclakx i Maj Manne-d, tln lnm og Blna
gil( limmd Vejen langs tnml Beiskken Syd for Krat
humt
lsllmi linnlo liele ’l’i(len siden l(0nfirmati(ms
klagt-n Use-let sin Moder om Tilladelse til at rejse
med sin Tante til Amerika; men Sofic havde l1i(l
in(ltil ilclcss villkst give sit blinde der-til.
linncl lnnsclss derimocl sur lustige Siden inclvilliget
i Hatten-nis- P()1-langentl(s; thi lmn tsenkte, at de kir
lcsslige For-hold i sommerdal —- i Henhclcl til syste
nsns l(’I-(.smstilling dergl — vilde have en gavnlig
lnslflwlelse pas Blna, og at lnm i Amerika vilde
han- Hi heclke Fremtid lot- sig end hjemme i Pie
(lrel-md(st.
Knud tænkte ogsaa voget paa at sælge ud og
selv rejse over Ilavet; men det tav lmn med kot
sin Hut-tru.
Men Kund var nu ogsaa saadan stillet, at han
ikke godt kunde nægte Flan veget, Som lnw bad
liam om. Hnn hinde, efteksom lum voksede op
mndet en stor Plads l lums Hjerte, og det dem-t
tede bun Sig ak ved særlige Lejligbedek til at faa
sin Sag sat igennoux
Ilnn kunde, som Naboeme ming svølie Kund
om sin lille Fingern
Og tiet vidste Blnn g()dt.
l)et bpgyndte ogsaa at gaa Op for Knud, ist
den ljlle skiislm alt fut- godt forstod at snptte siv
Villie igennem over for han« der-kot- tnsnkte han·
(l(-t lanan maaslco vgl-re gndt for hencle at komme
ml at »in-Mc V(-rden" — i alt Feld for en Tid.
lclna hat-di- ligeledes i de Sidste Par llger be
kymlt At las more Haals om at erbot-Je Jlmlerevs
"l’illa(lplse; thi klomm Sag-de ikke met-i- tsent ml neJ
saadan som i Pørstningeu
Hnn var lige ved It blive overvuxsdcsn af El
vas Nimmst-, Knuds Forestillinger og Tante An
nas mutig-e gocle Grund.
Dette Omslag i Moder-ans standpunkt lmUc
Elna opdaget, og det var en Pslktok, sum lnm reg
Uede med.
l »Ja, dersom du vil love mig to ’l’ing, Blna, san
Evil jeg give dig liov til at rejse med div Tante til
Autorian ssgde sokie hin Dag pag Vejen ved
Bwlskeu Som svar paa Blnas gentagne spøkgsmaal
»O-( det. erl« spurgte Ema.
..Vil du love mig, at du hver Dag vil hode til
Gml »F lasse ot Kapitel i Bibel-m og ellmss lok lie
lston lnsnge Kirkens Naademidlork«
»Jo, Mo’e1-l klet vil jeg basde love og liolde,"
svankdo Isllna mod straalpnde Ansigt.
»so-I lijnslpo dig Gu(l," føjede Moderen til.
»Ok- dot endet — Mo’er«l« spurgto Blum
»Du maa love mig, at du vil skrivo hie-m til
mig mindst von Gang livcsr Mauned og fortælle mig,
livortlnn iln lmr slot lwnlrs i anndolig og i timmelig
Kommende-. -— — Men (ln man skrive sandbeden
kont. nd og ikko dølge nogen Ting for mig."
»-Iok: skal nol( skisiws et kasv til digi lnscsr
Mit-mod. og jog slml ogsaa noli Sigo Sandheden."
svarede Blon.
»Ja, rejs cla i Gnds Novn," lød det kkprlikzt,
men alvorligt km Moden-US list-her
Blna gav et lillo Ilop of bat-e Glas-de og kysstp
do sin Moder pas Hunden, idet lnm Sagden ,,’l’ak,
YMo’eI-! Takt»
l »Nam- dn Saa on Gang —- om Gud vil —- kom
mer over til sammt-nich og du- faok din Taute- bo
tclt for Rilletten og livad andet mem, du nu Ins-atte
Ikommo til ct skylde hande, sag bør du strslts las-g
ge Plid pap- at Samle san mange Menge-, Som det
vjl koste dig at rojse bjemz thi dot vil vix-re godt
for djg at være stillst sanledes, at du til enlivets Tid
i psakommende Tilkældo kan rejso ligo stroks.
Skulde du t. Eli-. bljve syg og ovslke at kows
hien, vildo du jo ilcke von-o i stand til at f
Rojson, hij du stod blottet kor Pause-. "
din Hjemrejse of ev eller ondon «
pukrævet Nødvevdigliech So
kor langtsomt, om du ko
gsne til Reisen. — T
din Moder," sagt-le so«
»O, Moriol tm man «
rikal« raubte Blau om A.
ude pas Vejon, hvor hat«
Hemde i Mode, da denne sc
vendto tilbogo tro- ot Bose-g
»Ent- din Mo’or da virkol
to Maria og hevdes Moder pas
»Ja, huu list givot mig Lot-, .
ved Tanlken om at kao heiligbmi t.
at se noget of den store Vor-den, so.
08 hørt saa Ins-set 0m, men Som jet
pu Konst," Ivsmäo Ein-.
l »Au, du er iykkeiig, nim! at du Im kam
lmv at kommt-« med,« bpmækkede Marie, iklot linn
slnttmlo Isllna i Sin l·’msn. ,,l)(-t vilcle ils ogsaa vækc
trist sm- (lik.- at gaa her og gl» paa clisse l«yngbak
lies- lnslo (lit Liv. — Nu slciil clu faa nogpl at se,
kan du tm, miak vi kommer pas REISEan
l)(-1« blu- ’l’rin-llu-(l i lcratliuset. kot- ut blive
few-die til Afkesjson.F’1-n Halvorson tog ogsaa ist
for at hjnslpks sokie med Tøjet Blna og Mal-je mast
tx(- i nnglcs Diigss licssørgo llusakli(«»j(le-t. livjlket de
gjorde med liystz men i Aktenstunden løb d-: gerne
pn Tms tilsammen hen i Byen km- at sige Pan-Esel
til on elle anclon ak Elnas Veninder. Og ved dissc
smaa svipturo omkring til Naboernp mærkede El
na gudt, at lnm blev beundket ak sinc- jævnaldren
(l(-, l"(n-(lj lnm sknlsl(- san langt hart i Ver-dem ng
lnm lusgymlto at lssstragtp sig selv som et IMME
bar-ji«
Mpn wd Afskeden blev det iklip san let, smy
Elna link-di- tasnkt sig.
Als-got bevmget tog lnm Afskpd nie-d Sin Fade
09 sin« Søslcenrle; mon da lmn slmldks sige Pan-es
til sin Modqu brast Taarelcilden
lliclindtil havrlp lnm l)(«tragt(-t (l(-t help Som en
stor Roman; men nu paa een Gang blev sagen al
vmslig km- lnsndks — san knugende alvorlig, at Bar
11eslijertpt bsrsvcsde derved·
Moder-en gjorde Vold paa sig selv for at be
sejre sine Pølelsek og bereiigede Elna i det bewe
gede Øjeslilik
..l)i«t nzsttms vist ikke noget at sendo dig til
Amerika, du maa noli hellen-e kølge med os tilbage
lijem til Kratlund igen,« bemærkecle hun til Plan,
idet liun jorsøgte at Smile.
»O, nejl jeg vil med til Amerika, wen det er
san Smsrt at sige Pnkvel til dig, Mo’er," svsrede
Elna og tørrede Sine Øjne.
»Tag- Plarlsl" mabte Kondnktøren
De rejsende steg ind.
,,l«’æ1sclig!« lød det igen.
Dørcne kløj i, Toget satte-s i Gang, og det nick
ste Farvel vinlcedes fra Vinduet.
Unde Rejsen med alle dens Besværligheder
og Glieder kappedes Pku Halvorson og Maria or
at vaske noget for Einsi, ligesom ogsas hun cltiel
søgte at være dem til Miene-Its
Klokken to om Natten en Gang i Juni Mu
ned ankom de med Taget til sommerdnlz men pss
Grund ak, at et Telegram var gaaet fes-ji« var der
ikke et Menneslce pas stationen for at take imotl
dem; men de maatte — til stor «Brgrelse for km
Halvoksen — spndsero i Regnvejt hele Vejon op til
Eslvorsons Villa og welche Busen Poll- Lok si
Ikomme ind
. ZLNA sYNKsL
- It Zog-g at Pisa-text
s Ved Tilbagekomsten til Amerika fandt Pri
Ellalvorson alting i god Orden baade i Hjemmet ox
si Menighedcsu llun var nemlig Leder ai« Kvindekok
endigt-u
Heu pas Dagen, cktoksom det rygtedeh at Zei
Iseu var overstaaet, kom mange ak Venindeme kot
at hilsoz mer Prueu var alt for træt til at lnmue
modtage Besøg, lnsorkor liouise og Tjenestepisev
kappedes um at give de høkligste llndskyldniuset
og indbød de besøgende til at komme igen.
Um Bftexsmiddagen aflagde Pastor Paukskov
med Frue en Visit og blev indbndt til at driklke Te
med Familien·
Sclvfølgelig blev Isan ved derive Losliglied
fremstillet for sin tilkommende »sjælesørger".
,,Velkommcsn til Amerika! Jeg has-ber, De vil
befinde Dem godt herovre." sting Præsten.
»Tak!« svarcde Elsia en smule undselig.
»Da skal vaer hjekteligst indbuden til at kom
me i Guds Hus at høre 0rdet. I Morgen Akten Skal
vi have Ungdomsmøde, hvor jeg hast-er at se Den-.
»Tai-l« svarede him.
»Ja, saalænge hun er her i vort Hus skal vom
Piger nok tage hende med til Birken og til Uns
domsmødeniez man naar huu komme-r ud at tjeuctz
kan vj jo ikke svare for hande. —- — Dog —- vil
jeg Søre min Flid for at skakke liende en Plcdx
livor lum kan fas- l1’rihed til at komme med til vol-e
IMødei-," svarede Pru HalvorsoIL
,,5Jnsker De at være bledlem ak Menigheden7«
spurgte Præstetx
»Ja-, De kcn godt tago heudes Navv
indkøre det i Kirkebogen," svsredO
Son. ,,Jeg bar kokklaret hende »
Rot-hold, og lnm liar lovp«
Modlem —- ikke sandt ’
,,«Jo,« Marod
»I(Jlna es
ge,« bess
ud «·
