Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 7, 1911)
for mig, fst de hat hart mig, og allemeft glade for mig, naar de hat hsrt mig.« Og jeg trot, at det passen thi set var de gamle alvors lige Toner om Synd og am Naade, der lsd fra hans Fatkyndelse. Det var itke iom i de nyevangelifle Ret ninger bate Evangelium, men dct var Lov og Evangelium i uopløselig Fotbindelse Og hvad der fastligt glasdede mig, var Fotmaningen til Glide Born um at tive sig løs fta Vetden og leve et helligt Liv. Han btugte vel Benævnelsen ,,de Krist ne« am Guds Bin-m men ved Siden detaf skammede han sig ikke ved til Vetdens Foratgelse at tale oni ,,de Helliae«. Og faa ftøttede han liq helt igennem uden Kritik og uden Tvivl til det gamle paalidelige Vibtlord Hvis ban havde kunnet blisdc her nagle Daqe og lade Ma derne blive affluttede ved nogle Eftetmøder. trat jeg iiklert, atFrugs ten og Velsignelsen var bleven stot. Thi hanö Tale gjotde et stastkt Jnds ttnk vaa mange. In nu siget feg til Gile Born: Laf os viie ham Tillid og væte qladc for de Gavet, iom Gud hat betwet -l)ani. Han staat jo sanfte vift naa et underligt taaqet og ullatt Standpunkt med Hensyn til Tan ben Gan hat ladet sig dsbe paa ny, ikønt han er batneddbt men han vil itke vcrre Baptift og opfordret ikke as andre til at lade os omdøbe Jea fotftaar en Baptist, men Lunde fakitaar jeg ikke: thi cnten maa hans Daab iom voksen vasre den riati«1e, og da maa han opfotdte os andre til at lade as omdøbe, ellet oglaa maa Barnedaaben vcrke galt-ja og da maa han ligesom Etnsistnd forttyde, at han hat la det Tig omdøbe Men han ask fixierten det ene ellet det andet. Mksn det notter nn ikke at dispus tot-.- mcd ham om denne Sag, idet han » overbeuift om, at det er. Nnds Rand, der hat« drevct both tis at lade Tig otndøbkx Tcsn cnostes Mast-c paa hvilkcn vi san haa-( be at bibkinge hom- en bcsj dre Osmrbevisning, er, rsm vi» rot tnnde lade batn man-tin hvilkrn Vcslnanolje ot felo hat af vor Bor-l ncsdcmh Paulus skriver, at ban lasniT ges tsftor at gwite Menighcden i Notnt »so-: at opmuntres ved hin-s andens Tro, baade edcrs og minH Mont. l, 22). Han vile altfaa bringe dem en Vclsignelfe, opmunss trc den-s Tro, men han hoc-bede» ogfaa at modtage cn Vclfignelse bois istenighedem at blisve opcnun-«( tret i ftn eaen Tro. Nu hat Lun dc btagt Velsignelfe til DanmarL idet tsan bar virket med fine Munde-4 gaucsr. Nu var det qodt, otn hrtnl til Rtengæld funde tagc en Velfikpi nelse med fra os. Der er maafkej intct andet Land, i cwilkist der er’ kostet faa klart Los over Sakra-» menternc ou nannlin over Tauben som i Vorwort Oq det tjenvr tilf band llndftnldning, at des nwppe i Not-ge er peget saa klart pcm Vat nedaabcns Velfinncisr sont tnsr i Lande-L Otn de Helliqr her i Tan mart ret tnnde lade tnnn masrkcn hnilken aundelin Rigdom, Glasde oq Kraft End-Z Aand netop grnncm Varnksdaabon stænker os, iaa var det doq nmliat --- og betont beder fest Nnd -, at Lundc dortaenncsm Hirn-weis Biblioth. Nogle as De uyere Bsger.J Hittebarnet — zortælling ai» Suianne Gaguebin. Oversættelfe af Bektha Heibem 292 Sider.j Jndb. sl.25. » Ha n c o —— Zigsjnerfortælling af? Elifabeth Franke. Pan Dunst vedx John Miscom 90 S. Jndb. 60es Ester — Forttkllinq fra Kristenil fskfslgelfetne i Akmenien af »Par- » tenie«. Oversat as Past. N. P. Madfm 183 Sitten Jndb. soc llnge Vierter — En Fort-ec ling qf Lauritz Petersen. 111 S. Jndh 70c. Han vilde noget — For-tel . ling fta den nyere Tid i Danmsr!· af Bilhelm Danke-u. 138 Sider. Jndb. 80 cis. Hierterne drives —- Nutidk satte-Mag as Müh Wederer 295 Silber Indis. Juw Mara —- Baldenferfortælling as B. Ulmen. Pac- Danss ved Post It. P. Mai-seit 121 Stdn-. Jndlt 70 Tis. Din, Luth. subt· poufr. kunde faa Øjet op og se, at det var ikke Gudg Rand, der drev ham til at kasfere sin Vornedaab og la de fig omdøbr. Men skal det lykkes us« at bi bringe ham et bedu- Eyn paa Bar nedaabem faa skcsr dist ifka iiideaat og ikke ved Stnrkc og ikke vcd Disputerelyst Tot ffer ved Guds Aand og ved, at vi ladcsr ham mærkc vor Kærlighed, og ved Guds Ord, der lyder sankedes: ,,Een Herre een Tro, gen Taub.« Jeg figer dekfor: vcer ikce bange for hami Han vil ikke tage Velsigs nelsen af vor Barnedaab fka os og ikke lave nogen Seki eller Parti Men ban byggcr paa Guds Ords fasie Klippegrund og vaskkcr Sim dere til Onwendelse og Tro ogGuds Vørn til at tage Kokset op on fol Ige Jesus eitel-. I Og hvis saa dette, at han er lNokdmand trækker fleke Tilhørcre Heu til hans Mødein end om han var en dansk Jndre-Missiona-r, ja isaa er dei fo godt, at flere faar JOrdet at horc, oq det er fo ligegyl ldiqi. om det lyder paa Danfk eller paa Norfk, naar blot det forenor ;fig mod Trer i der-es Hiertety som hører det. Apollo-Z kendte alene IJobannekR Daub. Men Akvilas oq Priskilla tog bam til sig og uds laqde ham Guds Vej steifem Lad os gøre ligedan med Lande-, der viimok onicm knn sonder Johannes' Dach fAu G. is, 25—26). Frederik Zenthen« — Stolypins Fald. — J den nyerc Tid skriver »schl landssPosten of M. Marts, bar vol innen Etatcsmand Værct belroet tsn iaa nløselig Opgave sont den der blvv ftillct Stolypim da ban ftraks eile-r den førfte rnssifkc Rigsdnnmss Opløsning blev kaldet til Magtcn lldadtil var dot bidtil nooervindes lich Nitsicrrige ydniygct og i det Jndre nltnede cndnu Nevolntioncn samtidig med, at dei afiløredcss en nidtiomronct Korrnption ou Tenw mliiation indcsn for Adminiftratio nen, og del-til havde Russland nylkg nnmttet nndcsrikrive den anrtufindi gamle Sandhed at ingen innd Ub vikling forcqaar i Spring: det ab solute Selvherslerdømme var onl byttet med en moderne Forfatniis.g, men de nye Klæder passede ingen Liede-n allerede den fsrfte Rigsdus rna havde qodtgjort, at Folkct ikke var modent til Selvstyred og det blev nn ovekdraqet Stolnpin at fo rotaqe den NegnlerinHL den tilbaqes gaacsndcs Vom-gelie, der var nødvcsn dig for at iaa Faden von foftere Grund - m under dcttc Ilrbeidc nmattis han mini- mcsd·l)idiig Mod stand im Yderfløjcniy fra det reak tionære Saite der forlangtis Til bagevenden til Seloherikerreaimetp tei, on im yderfic venftre Risi hvis Maal var Anarki oq Text-writ me. Disfe Opgcnnsr krcwede hoc-r for iiq et Herkulesarbeide, on man lan kun benndkc Stolypim fordi han hat« boldt det ud i 5 Aar. Peter kllrlodjewitsch Jtolypin blen Philister fnrste Gang i IMM, da lmn overtoq Jndenriqsminifleriet i Wlnnettet Norenmtim og ester In ns.nsn—3 Lplxsninq i Juli summi Illnr lslen lntm kaldet til Minister Vmsfident Faa llaer senere var lnst Gensmnd for et Vombestttentat tmorved hans Søn ou Dotter blen haardt fanredch men heller itke den ne llaerninq formnaede at tvinae lmm bort fra Pliatens Ves. Stolns uin lnwde Tillid til, at det sknlde lnkkes bam at føre den rusfifke For-; fatninqsftat frelft over alle StcerU on lmn state ftraks at mcvgle mel-· slem Ydekflsjene i Dumaen, idet hast støttede siq til Centrumspartiernel Hoa navnlig Oktoberpartiet Han kom doq fnart til Erkendelfe af, at Op qaven vor ovekordentlia vanskelig,» Neaktionen benyttede ethvert Mid-! del oq enbver Leilighed til at spren de Ven for Stolypin, og da de fo elaliftiske Dumamedlemmers Sam menfvcergelse mod Czaren blev af flsret, havde man paa den Side for sholdsvis let Spil ngaa den anden Duma maatte opljfes og Oktober manifeftet fuppleres med en Valg lov imed tndlkrænkende Bestemmeli set-, oq i den tredie Duma gled Stolyptn mer over til Nin-, nden at han dag« derfor flap den sikse Ststte, sdm Ottoberpartict bele Tti den dar været for hum ri er efterhaanden sbragt i et roliges re Leje og har aubenbart en Mu lighed for en fwvn Udvikling. Men Rigsdumaen lidek bog fremdechs under Folget-ne af det pludselige Spring nd i det Blau, og Ztolypin nmatte bestandiq kcempe lmardt med Yderfløjcne Tet, der nu bragte Mi nisterprcesidenten til Fald, svar hans Nationalitetspolitik. Max-let var at indskrænke de ikkesrussiske Nationa liteters Rettigheder, at tussificere de mange fremmede Nationaliteter, der findes inden for Rigets Grceni fer. Dei-for foreflog han at ophceve Finlands Zelvftyre og fik en Nack ke hertil sigtende Foranstaltninger fanktioneret uf Riqsdumaen Og fnu uilde han gaa videre Ved en ny Seinftvolov med en sue-disk efter erettssifk Treklassesfystem indrettet zValgretsordning føgte han at fra ;taqe Polakkerne deres Rettiaheder. jOg i Rigsdumaen fis han Forslas »get »vedtaget, men det blev forkaftet »i Rigsraadet med 92 Stemmer mod 68. Stolupin havde fat meqet ind paa at faa Losven gennemført. Han er klcerede, at Czaren personlig vilde fætte stor Pris paa, at Rigsraadet fluttede jig til de Bestemmclser, kworved man indskrcenkede de frem ntede Nationaliteters Rettigheder. Men Højre, der bestandig har lses holdt et Horn I Eiden paa Stolypin, fvarede herpaa, at det ved en Ben Oendelse paa højeste Sted havde fau et oplysn at Czaren aldrig har nd talt sig sauledes og overhooedet ikke Infker at blande sig i dette Spørgss maal. Og Partiet forfømte icke den ne Lejlighed til at ydmyqe Minister ehefen. Det missika Fotfatningsmaskinei Det var vel ikke givet, at Stolyi pin fkulde gaa af, fordi hans For slag blev forkastet. Men han hat nistnok selo nur-riet at Jorden bliner varm under hom, og at han bo ftandiq vii made mere eller mindre ifinlt Modftand fra Højre Det er vel heller ikke urimeliqt, om han føler iiq trin efter 5 Aar-I Ledels se af rusfisk Politik. List er den almindeliqe Illiening, at Ztolnpins Afgang betyder en fkarp Svingnina til Højre Den nne Illiinisnsrcl)ef, tidligere Fininsminis fter swkomzmu isetmqtesz iom børens de til den reaktionasre Flei. Don bar tjent iine Spuk-er i den miniftei rielle Adminiffration, book ban har; tin-rot anfat nceften uafbrudt siden! 1878,, og han er en nieget dnatig Finonsnmnd Tot meft interessan te tnrde imidlertid vwre, at ban ital unsre en Venndrer af Aktion cen med Frontrig oq øniker destte Forbund stærkore i Foquundem og som et Tegn i den Retninq peqer Meddelelien om, at den nye Udens tigsminifter. Saionotu bar foaet en laanere Pest-mission ou at Udens rigsminifteriet i Mellemtiden be ftykes af Ministerchefens Ven, den conservative Neratom Navnlig der for maa det nye Ministeriumsödandi lingek imødeies med mequ Interes se. l l Hilft-n fm Gleichen, Ali-krick Korrespondgticer i In ui soislod Ell Horn den S Wart-z nai« du« nimmt-, fom lind n-: om at iim liøre fm o . nam :-i? lom til Canada Dettls loncdts jkii at oftcrtomnie oni ikte ved at strichI til hvcsr entelt — liniltcst jo iimrHl vildis vix-re uniuligt « faa ved at lesndis Hilfe-n iqvnnem »Danflcrcsn«. iom io vil naa alle, i bviss sit-m Bladet lerer. · Vi hat-di- en meqct behagelig Nei se hele Vejen hertiL med Undta gelic- af dct forste Stylke fka Ell Hotm tom Vel ikke kan regnes till Forsicklasses Vekvemmcliahed Nu, det bliver not bedro: vi var alode ved, at vi kundcs komme til Atlan tic uden at fkulde—forlange Falk til« at befordre os med Hefte og Vogm fasrlia som Føret var i de Dage. Fra Council Bluffs og til ch lende bavde vi »Im-ist Car« ekle-r ISosvevoqm hvor vi saa at fixie, havde alt for os lelv: der fommer ilke flerc der end der er Soveplads til. Kvindfoltene var iaa godt til freds med Reisen, saa de itte liavde noaet imod, om det fkulde have va ret lige faa længe til. Vi var jo en ksn lille Flot, fin Iforlod Elk Horn den Morgen, 171 i alt, og saa var der 2 Karle fra Ebenezet ved Audubon, fom mødte as i Atlantic, saa vi blev 19 i alt, jfmn alle stilede efter at naa til den Edanske Koloni ved Gleichen Naer «v1 ma regnet de 8 med Um go«t Lllaer i mit-tiefem toq her til med al nor Fragt, saa bliner det endas bed1«e, 2 andre er nIJIig kommen fra Danmark, hvoraf den ene er en Vroder til J. Myrthu. J næfte Uge venter vi Willads Nottenborg og Søn for at faa Ar bejdei i Gang ved Kulminen, som de iillige med 3 andre fra El Horn hat købt. Her er nu for Tiden 70 Sfmle i vor Koloni. med 16 ikolepliqtige Vørn, faa Ui liaaber at faa Skole i en nær Fremtid, da alle de 16 er inden for den beginan iede Assiand for en Skole Her var en Del Suc, da vi kom: men med det gode Befr, som lvi har bait bele Tiden fiden, fik det snart Ende-, on Jorden er i Orden fort Landmanden Det er balvanden Uael iiden Falk begyndie at »dis«ke« for; at fordert-de Jorden for Sæden Der er ikke iaa iaa, sam bar beqnndi at iaa Lwede For vort Vedkommende, fom nvlig er kommen bei-, erTiden; aaaet med at faa vor-e Saaer weil nd, oq da vi bar 20 Mil at »re iaa bar det ikke vieret iaa lidt Ve ivasr da Besen tillige paa Jteder bar vceret blød oa tnna. Im for mit Vedfommende lim-v lmit meaet at llæbe med. Vi bew de over et »Er-klass« af Sage-r med fm Elk Horn: faa bar vi haft 10 Tons »Steam« Knl at kare, samt4 flere Hundrede Bu. Saalwede m» flere Læs Immer-, faa svore Treu-I ge har atmet ftadiq til Bnen, liae iiden de kom bertil —— til But-n den ene Daq oq biem den nieste. »Vi bar i den lidfte Tid lmft 8 »He lste Vaa Veien lwer Dag. De iidite l2 Nwtter er der kommen lidt Sue iom smelter omtrent lige iaa ftmrkt, iom det kommer Det gar, at FøreH bliver meaet tunqt, men det aør Mann paa Markerne Tet bedste ai det bele er, at vi er raike og befinder os alle godt i vort nve Hiem og nve ngivelier» on vi banden nt riqtig mange fra Samfundet vil acrste os i Somme rens Leb oq ina beilutte iia til at boiætte fiq iblandt os. Her er mere Land endnu, sont er til Sala, og vi trænger til en hel Del ande, danske Forretninasfolk. Im bar forftaaet, at Ole Lar ien fra Elk Horn, sont lever her nu, tænker paa at begynde med Fortset ninq her i vor vaatænkte BU. J en Artikel af mig i »Danike ren«, fidfte Sommer, ikrev ieg no aet om Navnet paa Vnen, iom vi faar lier midt i vort ,,Settlement«. i Vi merkte den Gang, at det fkulde blive Dana: men dette alipvede for os, idet der er et Polthus ber i Al berta ved famme Navn Vi indgcw iaa en hel Ncrkke nf Norme: Mo. Banekompaqniets Viceliræiident Wbyte, iom det ftod til at afqøre dette, lod ikke til at knnne brnqe nogen af dem: ban foreiloq im et Nimm iom lmn boldt vari, at det ikulde viere, on Nat-net blen iaa Ztandard Vi svar itke iaa gla de ved denne Iliqørelfm .nen der var ille nnqet at qøre Vi kommt-r iaa til at lalde det Tnna Antoni en ved Etandmsd Sau til Slntnina en icerliki Sil fen til Vennerne i Ell Horn nq Omeqn. Tals Nennen for lnmd J bar vwret for osks i alle de Aar, vi hat« boet iblandt ier og nmmligt for den Kasrliqbed, J udvifte imod os i de iidite Dime, vi var bos fer. Ja, Tal for Masstfribedem vi mod te i Siemmene oq Afikedsmødet vaa søiilolete Tal til fer, der kalte. oq for de qode Øniker for os i vort tme Hiern. sjertelig Tok for den Anstrenqelfe, J mange giorte for at fiqe os det fidfte Fawel ved « Stationen, baade J fra Bnen oa smlia alle J nde im Londet, fom s var mødt, trods det nceften ufremi « lommeliae Fsre « Ja, Gnd veliiane eder alle for lal eders Kcekliahed imod os. Det kan viere tunat for Venner vat fkilles: men for Kriftne, fom eier Haabet om Mødet bist, lwor der ingen Skilsmisie er, er dette til at ovewinde En kærlig Hilien til Red oq alle Bladets Ließ-re Gleichen den Bl. Marts 1911vk Jenss Rasmussen sfnthhvE PIPEE Er den eueer Patent Pibe forfynet med automatifk Ventil sont renfct og of-. tzølcr Røgesh aabner og lulker hver Gang der such og bevirker at ingen Rts komme op l Quinte-. Denne Opstndelse hat bevist J at Nikotinen fra Tobakken og Liebsten fra Munde-n fan av stilles og opiamles i iærstilvte paten terede Behalt-ere spg ingen Nikottn Jan indaanded, og - Vcedsten fra Mun den aldrig komme s Vermag med Tot-alten, fvm der ive altid er tsr os kan rychs hclt til Bunds og meget To bakfpares. Brutt len kan med Lethcd opgages og rengjs res, iom gjsr at der tun act-d nydes en ren oq ves fmagenve Pibe Tobak. Gent-es overalt i Ame rlla og Kanada verwirrt, osbvis ikte tilfredsftilleudtz void Piben tilbae ciaa tilbage en hat ud tagt. Ier ORC Send for en wagt « Fabrikate-Z tun af: D --1 · Ins valve Druckan Pl pe Mist Cossj is 908 Stat- eimy akiue,p Wis. ist-um« z« . M DANA CLLLEGE Blaitq Nebraska Tilbyder Undckvisnbg i følgendc Kursus: PROSEMUNAR—Ht-Iatigt. fes-beredet- til Trinitatjs seminakium NORMAL—udd-noet Leteke og Lærekindek for "public scheel-« —udstedet «state eektifieates". AcADEMIC-fitaakigt. Loch-redet til de ledende skoler. CoMMERCIAL-Bogføking os stenognfi. MUSIK——Pi-nos Orgel, Violin os stag. cod Auledning for Nyltommete til at let-e Engelsli Fok Kost. Logi og Undekvisning per site Usek Impo c. X. HANSEN For-t. - - - - - - - -—---s----v-v-v----vvvvvvvvsv Nyt paa Lager. Ä. P. ÄNDBRSBN: Vojledving til samtaler over Luthers Katekismus. le Holz-; onlnpt Aste-I- lsiilslcsvs Linn-bog 156 Sidth ln(1h. .6() HERMÄN LUNDBJ Martin Luther-Hans Utvikljng og Ljvsverk. die-d 550 P()I-t,1·itstt.k-rs og Illust.c·at.i(m·sts. Sinnlssltss smnkt i11(H). 1.15 KR. PUNITI: Emuok og Tsnkek—-Uimndl)»g til l«’(«-e-(h·«,iz. sinnt-Um- »g Disknssimnsis i I«’()1s(-nin,c.k(sk ai« Ins-dont 1. L. Tk »g- 4 sam ling-—l’ris per Santlittxz, l(art(-1»1(-1s(-t. . . .......... .7U P. KRÄC: Dsgljg Ävdaghsdljndcsr km Morgtsntinie-nu- i St. Jakobs JOHN-. Ordner pftcsts Nil-kommst ln(1h. i Yuslskbind 2.2·) Danish Luther-m Publishing Hause, Blatt, Nebr kristelig Polkevibliotek. Udkommen er: l. Samling. — A u g u s tk n: Bekcndelser. V u n y a n: Pilgrimsvandring. Annie Lukas: LysiMørket. 2. Samlingt N i c. M o i cr: Paa Toroet og i Vingaarden. G o d e t: Bibcljke Studier. T h o m a s a sl e m p i s: Krifti Eftcrfølgelse. Z. Zamli11q: E g g l e s t o n: J Kampcns Bulder. Nimvertt Ansgars Levncd. M a r i e s J u l e g a v e (Vørncfortællinger) Disse Vøger er alle smult indbundne i Helshirtingsbind med Guldtryk og sælges for den ualmindelig billige Pris af 65 Cts. pr. Bind frit tilfendt eller 8150 pr. Samling plus Porto 20 Cts. Dan. Luth. Publ. Housky Blair, Nebr. - — -----444--4----4---—-«A - Dampskibsbilletter IIIII cunarki Unions storohurtiseskibe · sazlges as DAlell LUTIL PBUL ll0lisB, lil«Allc. d IJRlZ
