for mig, fst de hat hart mig, og
allemeft glade for mig, naar de
hat hsrt mig.« Og jeg trot, at det
passen thi set var de gamle alvors
lige Toner om Synd og am Naade,
der lsd fra hans Fatkyndelse. Det
var itke iom i de nyevangelifle Ret
ninger bate Evangelium, men dct
var Lov og Evangelium i uopløselig
Fotbindelse Og hvad der fastligt
glasdede mig, var Fotmaningen til
Glide Born um at tive sig løs fta
Vetden og leve et helligt Liv. Han
btugte vel Benævnelsen ,,de Krist
ne« am Guds Bin-m men ved Siden
detaf skammede han sig ikke ved
til Vetdens Foratgelse at tale oni
,,de Helliae«. Og faa ftøttede han
liq helt igennem uden Kritik og
uden Tvivl til det gamle paalidelige
Vibtlord Hvis ban havde kunnet
blisdc her nagle Daqe og lade Ma
derne blive affluttede ved nogle
Eftetmøder. trat jeg iiklert, atFrugs
ten og Velsignelsen var bleven stot.
Thi hanö Tale gjotde et stastkt Jnds
ttnk vaa mange.
In nu siget feg til Gile Born:
Laf os viie ham Tillid og væte
qladc for de Gavet, iom Gud hat
betwet -l)ani. Han staat jo sanfte
vift naa et underligt taaqet og ullatt
Standpunkt med Hensyn til Tan
ben Gan hat ladet sig dsbe paa ny,
ikønt han er batneddbt men han
vil itke vcrre Baptift og opfordret
ikke as andre til at lade os omdøbe
Jea fotftaar en Baptist, men Lunde
fakitaar jeg ikke: thi cnten maa
hans Daab iom voksen vasre den
riati«1e, og da maa han opfotdte
os andre til at lade as omdøbe,
ellet oglaa maa Barnedaaben vcrke
galt-ja og da maa han ligesom
Etnsistnd forttyde, at han hat la
det Tig omdøbe Men han ask
fixierten det ene ellet det andet.
Mksn det notter nn ikke at dispus
tot-.- mcd ham om denne Sag, idet
han » overbeuift om, at det er.
Nnds Rand, der hat« drevct both
tis at lade Tig otndøbkx Tcsn cnostes
Mast-c paa hvilkcn vi san haa-(
be at bibkinge hom- en bcsj
dre Osmrbevisning, er, rsm vi»
rot tnnde lade batn man-tin hvilkrn
Vcslnanolje ot felo hat af vor Bor-l
ncsdcmh Paulus skriver, at ban lasniT
ges tsftor at gwite Menighcden i
Notnt »so-: at opmuntres ved hin-s
andens Tro, baade edcrs og minH
Mont. l, 22). Han vile altfaa
bringe dem en Vclsignelfe, opmunss
trc den-s Tro, men han hoc-bede»
ogfaa at modtage cn Vclfignelse
bois istenighedem at blisve opcnun-«(
tret i ftn eaen Tro. Nu hat Lun
dc btagt Velsignelfe til DanmarL
idet tsan bar virket med fine Munde-4
gaucsr. Nu var det qodt, otn hrtnl
til Rtengæld funde tagc en Velfikpi
nelse med fra os. Der er maafkej
intct andet Land, i cwilkist der er’
kostet faa klart Los over Sakra-»
menternc ou nannlin over Tauben
som i Vorwort Oq det tjenvr tilf
band llndftnldning, at des nwppe
i Not-ge er peget saa klart pcm Vat
nedaabcns Velfinncisr sont tnsr i
Lande-L Otn de Helliqr her i Tan
mart ret tnnde lade tnnn masrkcn
hnilken aundelin Rigdom, Glasde
oq Kraft End-Z Aand netop grnncm
Varnksdaabon stænker os, iaa var
det doq nmliat --- og betont beder
fest Nnd -, at Lundc dortaenncsm
Hirn-weis Biblioth.
Nogle as De uyere Bsger.J
Hittebarnet — zortælling ai»
Suianne Gaguebin. Oversættelfe
af Bektha Heibem 292 Sider.j
Jndb. sl.25. »
Ha n c o —— Zigsjnerfortælling af?
Elifabeth Franke. Pan Dunst vedx
John Miscom 90 S. Jndb. 60es
Ester — Forttkllinq fra Kristenil
fskfslgelfetne i Akmenien af »Par- »
tenie«. Oversat as Past. N. P.
Madfm 183 Sitten Jndb. soc
llnge Vierter — En Fort-ec
ling qf Lauritz Petersen. 111 S.
Jndh 70c.
Han vilde noget — For-tel
. ling fta den nyere Tid i Danmsr!·
af Bilhelm Danke-u. 138 Sider.
Jndb. 80 cis.
Hierterne drives —- Nutidk
satte-Mag as Müh Wederer 295
Silber Indis. Juw
Mara —- Baldenferfortælling as
B. Ulmen. Pac- Danss ved Post
It. P. Mai-seit 121 Stdn-. Jndlt
70 Tis.
Din, Luth. subt· poufr.
kunde faa Øjet op og se, at det
var ikke Gudg Rand, der drev ham
til at kasfere sin Vornedaab og la
de fig omdøbr.
Men skal det lykkes us« at bi
bringe ham et bedu- Eyn paa Bar
nedaabem faa skcsr dist ifka iiideaat
og ikke ved Stnrkc og ikke vcd
Disputerelyst Tot ffer ved Guds
Aand og ved, at vi ladcsr ham mærkc
vor Kærlighed, og ved Guds Ord,
der lyder sankedes: ,,Een Herre
een Tro, gen Taub.«
Jeg figer dekfor: vcer ikce bange
for hami Han vil ikke tage Velsigs
nelsen af vor Barnedaab fka os og
ikke lave nogen Seki eller Parti
Men ban byggcr paa Guds Ords
fasie Klippegrund og vaskkcr Sim
dere til Onwendelse og Tro ogGuds
Vørn til at tage Kokset op on fol
Ige Jesus eitel-.
I Og hvis saa dette, at han er
lNokdmand trækker fleke Tilhørcre
Heu til hans Mødein end om han
var en dansk Jndre-Missiona-r, ja
isaa er dei fo godt, at flere faar
JOrdet at horc, oq det er fo ligegyl
ldiqi. om det lyder paa Danfk eller
paa Norfk, naar blot det forenor
;fig mod Trer i der-es Hiertety som
hører det. Apollo-Z kendte alene
IJobannekR Daub. Men Akvilas oq
Priskilla tog bam til sig og uds
laqde ham Guds Vej steifem Lad
os gøre ligedan med Lande-, der
viimok onicm knn sonder Johannes'
Dach fAu G. is, 25—26).
Frederik Zenthen«
—
Stolypins Fald.
—
J den nyerc Tid skriver »schl
landssPosten of M. Marts, bar vol
innen Etatcsmand Værct belroet tsn
iaa nløselig Opgave sont den der
blvv ftillct Stolypim da ban ftraks
eile-r den førfte rnssifkc Rigsdnnmss
Opløsning blev kaldet til Magtcn
lldadtil var dot bidtil nooervindes
lich Nitsicrrige ydniygct og i det
Jndre nltnede cndnu Nevolntioncn
samtidig med, at dei afiløredcss en
nidtiomronct Korrnption ou Tenw
mliiation indcsn for Adminiftratio
nen, og del-til havde Russland nylkg
nnmttet nndcsrikrive den anrtufindi
gamle Sandhed at ingen innd Ub
vikling forcqaar i Spring: det ab
solute Selvherslerdømme var onl
byttet med en moderne Forfatniis.g,
men de nye Klæder passede ingen
Liede-n allerede den fsrfte Rigsdus
rna havde qodtgjort, at Folkct ikke
var modent til Selvstyred og det
blev nn ovekdraqet Stolnpin at fo
rotaqe den NegnlerinHL den tilbaqes
gaacsndcs Vom-gelie, der var nødvcsn
dig for at iaa Faden von foftere
Grund - m under dcttc Ilrbeidc
nmattis han mini- mcsd·l)idiig Mod
stand im Yderfløjcniy fra det reak
tionære Saite der forlangtis Til
bagevenden til Seloherikerreaimetp
tei, on im yderfic venftre Risi
hvis Maal var Anarki oq Text-writ
me. Disfe Opgcnnsr krcwede hoc-r for
iiq et Herkulesarbeide, on man lan
kun benndkc Stolypim fordi han hat«
boldt det ud i 5 Aar.
Peter kllrlodjewitsch Jtolypin blen
Philister fnrste Gang i IMM, da
lmn overtoq Jndenriqsminifleriet i
Wlnnettet Norenmtim og ester In
ns.nsn—3 Lplxsninq i Juli summi
Illnr lslen lntm kaldet til Minister
Vmsfident Faa llaer senere var lnst
Gensmnd for et Vombestttentat
tmorved hans Søn ou Dotter blen
haardt fanredch men heller itke den
ne llaerninq formnaede at tvinae
lmm bort fra Pliatens Ves. Stolns
uin lnwde Tillid til, at det sknlde
lnkkes bam at føre den rusfifke For-;
fatninqsftat frelft over alle StcerU
on lmn state ftraks at mcvgle mel-·
slem Ydekflsjene i Dumaen, idet hast
støttede siq til Centrumspartiernel
Hoa navnlig Oktoberpartiet Han kom
doq fnart til Erkendelfe af, at Op
qaven vor ovekordentlia vanskelig,»
Neaktionen benyttede ethvert Mid-!
del oq enbver Leilighed til at spren
de Ven for Stolypin, og da de fo
elaliftiske Dumamedlemmers Sam
menfvcergelse mod Czaren blev af
flsret, havde man paa den Side for
sholdsvis let Spil ngaa den anden
Duma maatte opljfes og Oktober
manifeftet fuppleres med en Valg
lov imed tndlkrænkende Bestemmeli
set-, oq i den tredie Duma gled
Stolyptn mer over til Nin-, nden
at han dag« derfor flap den sikse
Ststte, sdm Ottoberpartict bele Tti
den dar været for hum
ri er efterhaanden sbragt i et roliges
re Leje og har aubenbart en Mu
lighed for en fwvn Udvikling. Men
Rigsdumaen lidek bog fremdechs
under Folget-ne af det pludselige
Spring nd i det Blau, og Ztolypin
nmatte bestandiq kcempe lmardt med
Yderfløjcne Tet, der nu bragte Mi
nisterprcesidenten til Fald, svar hans
Nationalitetspolitik. Max-let var at
indskrænke de ikkesrussiske Nationa
liteters Rettigheder, at tussificere
de mange fremmede Nationaliteter,
der findes inden for Rigets Grceni
fer. Dei-for foreflog han at ophceve
Finlands Zelvftyre og fik en Nack
ke hertil sigtende Foranstaltninger
fanktioneret uf Riqsdumaen Og
fnu uilde han gaa videre Ved en ny
Seinftvolov med en sue-disk efter
erettssifk Treklassesfystem indrettet
zValgretsordning føgte han at fra
;taqe Polakkerne deres Rettiaheder.
jOg i Rigsdumaen fis han Forslas
»get »vedtaget, men det blev forkaftet
»i Rigsraadet med 92 Stemmer mod
68.
Stolupin havde fat meqet ind paa
at faa Losven gennemført. Han er
klcerede, at Czaren personlig vilde
fætte stor Pris paa, at Rigsraadet
fluttede jig til de Bestemmclser,
kworved man indskrcenkede de frem
ntede Nationaliteters Rettigheder.
Men Højre, der bestandig har lses
holdt et Horn I Eiden paa Stolypin,
fvarede herpaa, at det ved en Ben
Oendelse paa højeste Sted havde fau
et oplysn at Czaren aldrig har nd
talt sig sauledes og overhooedet ikke
Infker at blande sig i dette Spørgss
maal. Og Partiet forfømte icke den
ne Lejlighed til at ydmyqe Minister
ehefen.
Det missika Fotfatningsmaskinei
Det var vel ikke givet, at Stolyi
pin fkulde gaa af, fordi hans For
slag blev forkastet. Men han hat
nistnok selo nur-riet at Jorden bliner
varm under hom, og at han bo
ftandiq vii made mere eller mindre
ifinlt Modftand fra Højre Det er
vel heller ikke urimeliqt, om han
føler iiq trin efter 5 Aar-I Ledels
se af rusfisk Politik.
List er den almindeliqe Illiening,
at Ztolnpins Afgang betyder en
fkarp Svingnina til Højre Den nne
Illiinisnsrcl)ef, tidligere Fininsminis
fter swkomzmu isetmqtesz iom børens
de til den reaktionasre Flei. Don
bar tjent iine Spuk-er i den miniftei
rielle Adminiffration, book ban har;
tin-rot anfat nceften uafbrudt siden!
1878,, og han er en nieget dnatig
Finonsnmnd Tot meft interessan
te tnrde imidlertid vwre, at ban
ital unsre en Venndrer af Aktion
cen med Frontrig oq øniker destte
Forbund stærkore i Foquundem og
som et Tegn i den Retninq peqer
Meddelelien om, at den nye Udens
tigsminifter. Saionotu bar foaet en
laanere Pest-mission ou at Udens
rigsminifteriet i Mellemtiden be
ftykes af Ministerchefens Ven, den
conservative Neratom Navnlig der
for maa det nye Ministeriumsödandi
lingek imødeies med mequ Interes
se. l
l
Hilft-n fm Gleichen, Ali-krick
Korrespondgticer
i
In ui soislod Ell Horn den S
Wart-z nai« du« nimmt-, fom lind
n-: om at iim liøre fm o . nam :-i?
lom til Canada Dettls loncdts jkii
at oftcrtomnie oni ikte ved at strichI
til hvcsr entelt — liniltcst jo iimrHl
vildis vix-re uniuligt « faa ved at
lesndis Hilfe-n iqvnnem »Danflcrcsn«.
iom io vil naa alle, i bviss sit-m
Bladet lerer. ·
Vi hat-di- en meqct behagelig Nei
se hele Vejen hertiL med Undta
gelic- af dct forste Stylke fka Ell
Hotm tom Vel ikke kan regnes till
Forsicklasses Vekvemmcliahed Nu,
det bliver not bedro: vi var alode
ved, at vi kundcs komme til Atlan
tic uden at fkulde—forlange Falk til«
at befordre os med Hefte og Vogm
fasrlia som Føret var i de Dage.
Fra Council Bluffs og til ch
lende bavde vi »Im-ist Car« ekle-r
ISosvevoqm hvor vi saa at fixie, havde
alt for os lelv: der fommer ilke
flerc der end der er Soveplads til.
Kvindfoltene var iaa godt til
freds med Reisen, saa de itte liavde
noaet imod, om det fkulde have va
ret lige faa længe til.
Vi var jo en ksn lille Flot, fin
Iforlod Elk Horn den Morgen, 171
i alt, og saa var der 2 Karle fra
Ebenezet ved Audubon, fom mødte
as i Atlantic, saa vi blev 19 i alt,
jfmn alle stilede efter at naa til den
Edanske Koloni ved Gleichen Naer
«v1 ma regnet de 8 med Um go«t
Lllaer i mit-tiefem toq her til med
al nor Fragt, saa bliner det endas
bed1«e, 2 andre er nIJIig kommen
fra Danmark, hvoraf den ene er
en Vroder til J. Myrthu.
J næfte Uge venter vi Willads
Nottenborg og Søn for at faa Ar
bejdei i Gang ved Kulminen, som
de iillige med 3 andre fra El
Horn hat købt. Her er nu for Tiden
70 Sfmle i vor Koloni. med 16
ikolepliqtige Vørn, faa Ui liaaber
at faa Skole i en nær Fremtid, da
alle de 16 er inden for den beginan
iede Assiand for en Skole
Her var en Del Suc, da vi kom:
men med det gode Befr, som lvi har
bait bele Tiden fiden, fik det snart
Ende-, on Jorden er i Orden fort
Landmanden Det er balvanden Uael
iiden Falk begyndie at »dis«ke« for;
at fordert-de Jorden for Sæden Der
er ikke iaa iaa, sam bar beqnndi at
iaa Lwede For vort Vedkommende,
fom nvlig er kommen bei-, erTiden;
aaaet med at faa vor-e Saaer weil
nd, oq da vi bar 20 Mil at »re
iaa bar det ikke vieret iaa lidt Ve
ivasr da Besen tillige paa Jteder
bar vceret blød oa tnna.
Im for mit Vedfommende lim-v
lmit meaet at llæbe med. Vi bew
de over et »Er-klass« af Sage-r med
fm Elk Horn: faa bar vi haft 10
Tons »Steam« Knl at kare, samt4
flere Hundrede Bu. Saalwede m»
flere Læs Immer-, faa svore Treu-I
ge har atmet ftadiq til Bnen, liae
iiden de kom bertil —— til But-n
den ene Daq oq biem den nieste.
»Vi bar i den lidfte Tid lmft 8 »He
lste Vaa Veien lwer Dag. De iidite
l2 Nwtter er der kommen lidt Sue
iom smelter omtrent lige iaa ftmrkt,
iom det kommer Det gar, at FøreH
bliver meaet tunqt, men det aør
Mann paa Markerne
Tet bedste ai det bele er, at vi
er raike og befinder os alle godt i
vort nve Hiem og nve ngivelier»
on vi banden nt riqtig mange fra
Samfundet vil acrste os i Somme
rens Leb oq ina beilutte iia til at
boiætte fiq iblandt os. Her er mere
Land endnu, sont er til Sala, og
vi trænger til en hel Del ande,
danske Forretninasfolk.
Im bar forftaaet, at Ole Lar
ien fra Elk Horn, sont lever her nu,
tænker paa at begynde med Fortset
ninq her i vor vaatænkte BU.
J en Artikel af mig i »Danike
ren«, fidfte Sommer, ikrev ieg no
aet om Navnet paa Vnen, iom vi
faar lier midt i vort ,,Settlement«. i
Vi merkte den Gang, at det fkulde
blive Dana: men dette alipvede for
os, idet der er et Polthus ber i Al
berta ved famme Navn Vi indgcw
iaa en hel Ncrkke nf Norme: Mo.
Banekompaqniets Viceliræiident
Wbyte, iom det ftod til at afqøre
dette, lod ikke til at knnne brnqe
nogen af dem: ban foreiloq im et
Nimm iom lmn boldt vari, at det
ikulde viere, on Nat-net blen iaa
Ztandard Vi svar itke iaa gla
de ved denne Iliqørelfm .nen der
var ille nnqet at qøre Vi kommt-r
iaa til at lalde det Tnna Antoni
en ved Etandmsd
Sau til Slntnina en icerliki Sil
fen til Vennerne i Ell Horn nq
Omeqn. Tals Nennen for lnmd J
bar vwret for osks i alle de Aar, vi
hat« boet iblandt ier og nmmligt
for den Kasrliqbed, J udvifte imod
os i de iidite Dime, vi var bos fer.
Ja, Tal for Masstfribedem vi mod
te i Siemmene oq Afikedsmødet vaa
søiilolete Tal til fer, der kalte.
oq for de qode Øniker for os i
vort tme Hiern. sjertelig Tok for
den Anstrenqelfe, J mange giorte
for at fiqe os det fidfte Fawel ved «
Stationen, baade J fra Bnen oa
smlia alle J nde im Londet, fom s
var mødt, trods det nceften ufremi «
lommeliae Fsre «
Ja, Gnd veliiane eder alle for
lal eders Kcekliahed imod os.
Det kan viere tunat for Venner
vat fkilles: men for Kriftne, fom eier
Haabet om Mødet bist, lwor der
ingen Skilsmisie er, er dette til at
ovewinde
En kærlig Hilien til Red oq alle
Bladets Ließ-re
Gleichen den Bl. Marts 1911vk
Jenss Rasmussen
sfnthhvE PIPEE
Er den eueer Patent Pibe forfynet med
automatifk Ventil sont renfct og of-.
tzølcr Røgesh aabner og lulker hver Gang
der such og bevirker at ingen Rts komme
op l Quinte-. Denne Opstndelse hat bevist
J at Nikotinen fra Tobakken og Liebsten fra
Munde-n fan av
stilles og opiamles
i iærstilvte paten
terede Behalt-ere
spg ingen Nikottn
Jan indaanded, og
- Vcedsten fra Mun
den aldrig komme
s Vermag med
Tot-alten, fvm der
ive altid er tsr os
kan rychs hclt til
Bunds og meget To
bakfpares. Brutt
len kan med Lethcd
opgages og rengjs
res, iom gjsr at der tun
act-d nydes en ren oq ves
fmagenve Pibe Tobak.
Gent-es overalt i Ame
rlla og Kanada verwirrt,
osbvis ikte tilfredsftilleudtz
void Piben tilbae
ciaa tilbage en
hat ud tagt. Ier ORC
Send for en wagt «
Fabrikate-Z tun af: D
--1
· Ins valve Druckan Pl pe Mist Cossj
is 908 Stat- eimy akiue,p Wis.
ist-um« z« . M
DANA CLLLEGE
Blaitq Nebraska
Tilbyder Undckvisnbg i følgendc Kursus:
PROSEMUNAR—Ht-Iatigt. fes-beredet- til Trinitatjs seminakium
NORMAL—udd-noet Leteke og Lærekindek for "public scheel-«
—udstedet «state eektifieates".
AcADEMIC-fitaakigt. Loch-redet til de ledende skoler.
CoMMERCIAL-Bogføking os stenognfi.
MUSIK——Pi-nos Orgel, Violin os stag.
cod Auledning for Nyltommete til at let-e Engelsli
Fok Kost. Logi og Undekvisning per site Usek Impo
c. X. HANSEN For-t.
- - - - - - - -—---s----v-v-v----vvvvvvvvsv
Nyt paa Lager.
Ä. P. ÄNDBRSBN:
Vojledving til samtaler over Luthers Katekismus. le
Holz-; onlnpt Aste-I- lsiilslcsvs Linn-bog 156 Sidth ln(1h. .6()
HERMÄN LUNDBJ
Martin Luther-Hans Utvikljng og Ljvsverk. die-d 550
P()I-t,1·itstt.k-rs og Illust.c·at.i(m·sts. Sinnlssltss smnkt i11(H). 1.15
KR. PUNITI:
Emuok og Tsnkek—-Uimndl)»g til l«’(«-e-(h·«,iz. sinnt-Um- »g
Disknssimnsis i I«’()1s(-nin,c.k(sk ai« Ins-dont 1. L. Tk »g- 4 sam
ling-—l’ris per Santlittxz, l(art(-1»1(-1s(-t. . . .......... .7U
P. KRÄC:
Dsgljg Ävdaghsdljndcsr km Morgtsntinie-nu- i St. Jakobs
JOHN-. Ordner pftcsts Nil-kommst ln(1h. i Yuslskbind 2.2·)
Danish Luther-m Publishing Hause,
Blatt, Nebr
kristelig Polkevibliotek.
Udkommen er:
l. Samling. —
A u g u s tk n: Bekcndelser.
V u n y a n: Pilgrimsvandring.
Annie Lukas: LysiMørket.
2. Samlingt
N i c. M o i cr: Paa Toroet og i Vingaarden.
G o d e t: Bibcljke Studier.
T h o m a s a sl e m p i s: Krifti Eftcrfølgelse.
Z. Zamli11q:
E g g l e s t o n: J Kampcns Bulder.
Nimvertt Ansgars Levncd.
M a r i e s J u l e g a v e (Vørncfortællinger)
Disse Vøger er alle smult indbundne i Helshirtingsbind med
Guldtryk og sælges for den ualmindelig billige Pris af 65 Cts. pr.
Bind frit tilfendt eller 8150 pr. Samling plus Porto 20 Cts.
Dan. Luth. Publ. Housky
Blair, Nebr.
- — -----444--4----4---—-«A -
Dampskibsbilletter
IIIII
cunarki Unions storohurtiseskibe ·
sazlges as
DAlell LUTIL PBUL ll0lisB,
lil«Allc. d IJRlZ
