Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 21, 1911)
O ..0ansneren". I Montag Nyhedss og Oplyss uingsblad for det danfke Falk i A m e r i k a, III-set If DANlHll LUTE. PUBL. HOUSBs Oleiy Nil-h »Idealisten« obs-at hvet Tit-das og Ftedag Pri- pt. Ausgang. De Form-de States II.50. Udlcmdet UOO Bladst ostales i Fokstad. sestllliag, Betaling, Adressefokandting og endet angaaende Blut-et adkessetes: DANISH LUTIL PUBL. HOlelsJ, Blair, Nebr. Redaktsn A. M. Andetfen. Alle Adng ssl »Dansteten«s Jndholdt Ifhaudliuger, «..)ttefpvndancer og Anme af euhver Akt, liebes avtesfeketx »Bl. M« Andersem Blan, Nebr. I . Eures-ed m HI- jk rot-winke as second elsss matt-en Advektisjng Rates made- known upon Ovplioatiom J Tllfclde as Utegelmcssighedet «ved Nodtogelfen bedes man klagt til bet stedlige Poppele-. Skulde det ikke hielpe, pedes man heuvende sig til »Tanskercn«s Kontor. — Naar Leser-te heut-endet sig til Falt, der avektereriBlavet,enten ko- at ksbe hvs dem tllet wk at san Oplysning om det wettet-by pedes De qltto omkale, at De jaa Unwisse mentet i dem Mal-. Der ou vom nl gen sidiq Nym Den svensk-lutherske Auguftanas hat besluttet at famle et Fund paa 3275,000 til jin Stole i Rock Js land "(3ynodens Præsteseminar og» College,) og for nogen Tid siden« berettedes, at denne Sum allerede var fuldtegnet. Der blev subfkribes tet 8151,923 i Staten Illinois alene. ! Ei Sciskah as Negeke fka u. SJ som ogtede sig til Canadas vestlige— Provinser for der at købe Land,s bleo den 21. Februar standfet vedz Grwnfen og nægtet at overfkisideI denne. Canadas Regering unser Ness grene for uønskelige Borgere og hat« ved Loo forbudt dekes Jndvandring. Vi faar saa beholde dem og forføae« at gsre dem til gode Borgcre. - «———-— I Ved Statsüniversitetet i Eugenes Oregon oil der ifølge »Washing-I tonpoften« efter al Sandfynlighedi blive oprettet en Profesfokpoft ik nordiske Sproß allerede forstkomsf wende Esteraat. Statens Legislatnrj hat vist fig meget oenlig itemt for; Sagen Ligesoa har Universitetets Præsident og Direktion looet at? sittte Sagen, hois det oiser sig at Statens standinaviske Befolkningz virkelig interesierer sig for, at; Daan, Norsk og Svensk blioer 1ige-. stillst med andre Kultursprog ved Statens hsjefte Læreanstalt. f ————— I Det er gaaet lignende med Den forenede nokske Kittes ,,Bethlehem Menighed« i Chicago som med vori «Siloams Menighed der. Bethlehemi Menigheds Medlemtner er for enl stot Del flyttet fra Stksget omsf kring sden gamle Kirke pag May· St. og Centet Ave» og Menigheden hat detfot besluttet —- ikke at flyt-« Q, sum Gib-ums Mah. gjorde — men at forene sig med Emaus Me nighed iom er en Aflcegger af Bethlehemö Mgh. Den IS. Febr holdt Bethlehems Mgh. Afskedsfest« i sin gamle Kitte. H Negerbiskoppen Abraham Grant ved den biskoppelige Metadiftkirke c Afrika er nylig afgaaet ved Tøden. Han var født den 25. August 1848s i en Vogn med Okser forspamdt i Nærhcden af Lake City, Florida. Hans Forældre var Slaver, ogAbraiE ham blev felv som folgt Slave flesT re Gange, da han var 19 Aar gam-f mel for 86,000 ,,confederate« Mont. Han undveg som Slave ved at svsms « me over Suwcmee River. Dekfta flyqtede han loengere i Nord. »dan var en sod Mond og hat udftrt et start Arbede for sin Rat-. ——-———-——— I J de site-arise Skpxek i cith M Part, Mich» (eu W tics Demse) ek ist. »Luth.« mag ind-« W m vog, sum das-hoche- en Sau-tm as Ciriak-nickt Zwei-; lieu sue eite- fowdgmde Dess af Skolerne, men Skaleraabet hævs det, at der intet er i StatensGkunds loo, som forbyder Bibelens Brug i Skolerne. Hensigten med at ind fjre bibelske Læseftykler i Stolen er at fremme god Moral og Vorgesc dyd.Dek maa ingen Kommentar fsjs es til det oplæste, og intet Varn er tvungen til at være til Stede un der Oplæsningen. —--.·.-.--· Da »jeg« tom til Amerika (Af P. V· A.) Trods mange store Forjkellighei der mellem Menneslene er der al ligevel mange mærlelige Lighedss punkter. Om eet af disse er her Ta le. »Jeg« betyder altiaa baade Nod skriveren hekaf og den, der læscr Det var med lose Drømme i Panden og flore Zorventninger i Bringen, vi begav os til det ijerne Best· Vi havde hart og læst iaa mange pudfige Ting om de fære Amerikanere; men, tænkte l«i, Vent tm bate, til vi faar sat Stil paa dem. Og fault-des kunde vi med god Grund tænkcs, fordi vi io bvcr for sig var den utvivlsomme Hyg tighel. Jkke sandt, lære Ven, det ved vi da bestemt, at felv om ganike vist andre jo lan være smarte not, indiigtsfulde not, naar det egentlig kommer til Stykkct, er »jeg« nu bog et godt Stykke foran. Saaledes var vi en Akten et lille Selskab, der sad i hyggelig Samtai le am SpørgsmaaL der beskæftiqede Tiden —- samt «jo ogfaa om oore Noboek og Kendinge. —— Omsider erklærede en een af Deltagernc, at han ufortsvet maa bkyde op og be give sig paa Hjemvejen. Da han er botto, ladet sog en lille Bemætkning falde om ham. En anden kimer i med: Han er et weget dygtiqt Men nefke, man kan ikke Inske fig en bedre Nabo, men . . . . Kokt efter er der et Par mete, som erindker Tig, at andre Ting lægger Veilag paa den-Es Opmasrks komm-d Lgsazk dem »Er-Dr Hi den var-ne Llncrkendclsc Ig dsst Isfølende »weil« Til sidst er lscsr kur. to til bage. V: smilcr mod dyb zizcstaacls Te til hinaus-en, nt skänt aanske fif Lert alle de andre er jcdmasrkede Mænd, i selve Zagen, Provlkmeri nes Kerne-, er det dog tun 05 to, der ftikker dnbt wi. Nu siger den fidsth Godnat og Tat for hysmpliqk Sam vær, og jeg fiddfsr ene. »Ja.« tast ker jeg, »du iagde vi to —- nicn det er jo alljgevel mig, der man vise Udvej, naar det tigtiq »Ja-lde Dei knmifke ved Historie-n u imid let-tits, at han, der bavde sagt »r-i to«, tænkte akkurat fom jeg, da han gis hfemad. Og han, der gis forsc ligefaa Og de to, der fulqtes ad, sagt-e ogsaa »vi to« —— indtil de skiltesu faa var der kun Tale am ken. Oa denne ene var .,jeg«. «- Fe gin, den gamle Ttwejsch havde det gængfe, klare, velforftar.ede« og almindeligt antagne Syn oaa Ho vedsagem naar han i sine Instruk fer til Noah Claypole indfiærpede: »Take rate of number one!« Og kwis du nu, Leser-, i det stille Sind tænker, at saadan kan andre maaske bæte fig ad, men du derimod —- — ja, ja, not sagtl Mm altfon ma ij til Amerika »Im 5kal ellerski san de ærcsdz Alme rikanete til at gøre ftore Tinkt« Tet Var det flønne Omkxad vna felvkvæden Bist-, idet man 7ponlu lerede from og tilbagc paa Tækket Bondekarlen oidfte bestemt, at hon nok fkulde faa dem lært at drjve Landbkug paa fornuftia Munde-. Handværkeren vidfte, at han var den garcmterede Dygtighed, for han havde staaet stne fem Aar i Lære og havde sit Soendebrev med i god Behold. Avismanden fslte sig at væte Situationenö fuldkomne Beher sker, til Tkods for at hans Spros bmdskab uden Skade kunde taale lidt mere Fuldkommetched. Selvfsls gelig kan han Engelss, eller trat bog ler, han kan Ovad fotelsbig kommer ud paa e«et). Med oval-gen Stllerhed disk-steter Molitik med de andre anbot-Wende Spidletn Intet internationalt Sptrgsmaal er ham for fvært Untvetsitetimandeih der so fremfor alt oq alle er den dann-de Mand, lia men han bar da siksekt bedre W end at bil desismsetekstrasndh Mekfiu Overlegenhed Elle lau met ved det htn flieh tm ved det, hml Eier l I)stille med, samt Monden og Mike-H spillet, han bruger til fin Tavshed.« Han skal dog for en Gangs Skyld lære dem videnskabelig Gruudighed, de store, opblæste Btrn derovre i Tollarlandet —- skal not anlcegge dem Maalesnorcn for deres Uvideni hed og Overfiadiskhed. — Kunstnes ren, der fsrer sit gamle, ubetalelige Instrument i fløjelsforet Kasse med Tig, føler fig dybt overbcvist om, at de Menneiter da vil täbe bcndc Nek He k-g :lI-’nnd, naar han sørfte Gang fører But-n over sin kiingende Eke moneset Ja, Don ued jo nok, at der før bar værct Musikere dcrovre, «meu, ctc., men selvfølgeliq ingen, der naarde ham længere end til Hagen, figutlig kalt. Og Hmuien af al denne Selv lvigtigth var, at vi tog os few ved ,Næsen, figurlig kalt. Og cfter at svi selv blev Amerikancre (hvis ri ,blev det«y, oed ni Grundcn. Og Im fones vi, det cr dog sna orægtigt at se sig selv i Spejl hos en Ro ·kommer. »Der kan man kigtig fe, ·hvor tovli’ man few vak·« I Tr. zranklin bereitet et Steds, bvorledes en Kommission of hvide tilbsd en ocnligsindct Jndianer stumme at give noglc af deres unge «Ma-nd en efter de hvidos Begrebesr grundjq llddannelpe i allkens Wid fkab og boglig Kunst. Stammens Æjdsteraad fatte sig i Krebs og lod Pibcsn gaa fra Mund til Mund. . Lg Fackt af dekes Raadslagning vak, at de tilbød at uddanne et Zignende Antal af hvide Ynglinge i al dekcs »Buc- og Tomahawkchrtdighed, i Nidning og .8«irigsførcls«e, i Skalper-» kunsten, oft-. —- Man kan vel anta-» ge, at den hvide Kommission hat sfølt kig lidt bcnauet Men fta Jn dianerne-. Side var det Alvok ca ment Tom gensidig wflighcsd Liges :saa haft Tom de hvide an aa deres Jeaen Cioilisation at ftaa over Jn dianerneä lige faa haft (om ikke Ibeim-« betragtede disie deres at Iftaa over bitte-T Boglig Færdigded» sad ikke godt paa en Rødhud, ag Lrnefjershammen klcedte ier enf Hmd Tet synesz altsaa at ligge i Lufken,«» i wtlimaek De optindelige Amerika-s nere Itdste nok, hvad de kunde bru-" ge Lg med Nutideng Amerikaneres snjler Zagen fig paa akkurat sams? me Maade. i Ta jeg kom til Amerika, vidfte jcsg Telvfalgelig ikke disse Ting. Mani maa til en vis Grad fynge med de zugle, man er iblandt. Naar du er? i Rom basr dig ad som Rainer-net Ska folge, eller Land fly . Personlig stampede jeg imod den ne Forordning —- men kun ganka kort Tid. Jeg var bleven forkalt, at i Amerika var det imod Skik ogk Brug at gaa med Trcesko, faa detj var raadeligst ikke at fsre flige For tøjcr med sig over Havet Elleks Taf for den Oplysning, taeukte jeg. Mine nye, smukke, franske Trcesto vilde jeg ikke flippe for saa godtk Kis. i To jen Toa en Zøndng Estermtds dnq lnsredte mig til a: von-are lidt. omfriku i Vorn, misd mine blank-« Imkdscdo Trckssko paa, betrogtedeVærss Itcn mig med bekymredc BUka »Da Nil du dog vel ikke gaa nd med; »de- m Dass-« — Jo, det var da Mc-, kninnm Hans indjtændige Ildvarsef jvar fuldkommen fruqtesløs. i Megct snart fandt im Vej til det smeft befærdede Forretningsstisog. Og «i en Haandevendina havde jeg en« nhyre Eva-km af Smaapak i Hek lene (ganske bogstaveligVI den sang, »fløjtede, peb og hvinede, som om det »vor en Cirkusparade, det drejede » sig em. Og Falk aabnede Vinduer og J EDsre vg« ikoggetlo over Optoget. Men jeg ital spare for, det var ,Sejgpineri at holde den slmtrende, iligegyldige Trods vedlige «- ieg ivar jo nsd til at lade, som om jea satt-ere- ikre ausde, hvad diese kompr Ite Amerikanere gjorde saadan et iPoskyr over. Neste Das saa jeg mit snü ttl at fmyqe Trwstoene i Kom fuket, iqa km- dekes Aste kund- pas-! sue om min grusomme Ydmygelses — — — ' 1 l Ja, ja! meget godti tænker mu liqt est-as andeu: men naar det nus .· i prefer sig om atmdelige Beet-sieh IstalvidaogfaaputtedemiMel-. «ovnen? « , s of mir-e um vehpcd endet-g i alle Bei-hieb baade materiell-· sog onndellge, fom du selv schuf-r tm M. seen hvis du not Msmäsvkspgpmatwins gsre Anierikanerue dermed, cnaat deres Mening er derfra afvigende) faa skal du bare se Fyrværkeril Dog, tag mig paa Ordet, pkøv det! Det kan da aldtig gaa vcerre end galt som Jyden sagde W Fra Micfionsmtdet i Perris-ed S. Dak. J Tage-ne Frcdag, Lisedag og »Es-Indus Ulkarts i()—12) holdtes jder Mi:iionsninde paa ooennævnte istekr Herren velsignede os med godt Beit, faa at Folk ikke blev Tforhindret i at deltage i Moderne, jhvad de vejklige For-hold angii Zolen siinnede klakt og dejligt, oa alt i Naturen var faa sundt og op løftendc, saa man Hunde ikke nnd-« gaa at blive henrykt.«-Tette hjalp sit til, at vi havde gode·Forhaabni11· Her om et godt Møde Qg vi blev heller ikie ist-sieh thi Fiirken var nasften overfyldt til de fleste af Møs derne. Tot egentlige Mode begyndte Fre dag Morgen. Past. Petersen fra Moorhead var allerede ankommen Dagen i Fowejen og havde ins-edi ket Fredag For- og Eftermiddag, da der ikke endnu var andre frem mede Talere kommen. Fredag Este-r middaa onlom Past. A. M. Ander fen og Student J. C. Carlfen, beg ge fra Blair. Dis-se talte Guds Ord Ftedag Akten til en ftor Forsnmlinzx Ltrdagzormiddag holdtes der at ter «Gudstjenefte, hvor Past. A. M. Andeksen prwdiledexiqeledes hold tes der Mode Lsrdag Effekmiddakk Men Søndag var den ftoke Dag, som den jo altid sknlde være. Da gen anbnedes med Vgrnegudstfenes ste, lwor Stud. J. C. Carl-sen talte til de smaa over 1 Sam. 16, 7: »Mennejket set paa -Øjnene, men Mud ser paa Die-riet Hovedtanlen i denne Tale var, at det gælder onn, at Hierteforholdet til Herren er i Orden. oq at Vor Kristendom ikke sfulde via-re noget, smn udøves for at tælkes Mennesfer. Ill. las-ZU bes. gyndte söøjmessegudstjcnesten Past Peteksen talte over Bogens Evangesj lium: »Den kananæiske Kvinde«.j Han lagde os ifckr tre Punktcr paai Hinte, nemlig disse, at det gælderl for Mennefket at komme ned for] Herren, derefter at blive dkaget op ved dam, og endelig at blive find-. lwftet ved hom. Past. A. M. Anders-» sen holdt Skriftetalen og korrekt-de ved Alteret· E Sondag Eftenniddog var der « llngdomsmøde, hvor Post Ander« sen tatte over 1 Joh. 2, 18—17,å» og J. C· Catlsen talte wer Joh 14,I G: »Jeg er Beim Sandheden og Livet, der kommer inqu til Faderen uden ved mig.« Slutningsmødet holdtes Sindag Aften, book de tilrejlende samt Ste dets Præst Past. J. Knudfen talte et lille Guds Ord. Sæklig ved Son dag Eftermiddagss og Aftensmødet mærkedes der en Del Bevægelfe, og nogle sputgte: »Hm-d skal jeg gute, for at blive falig?« Maa Herren faul fuldfste denne Sag, som er begyndtl i diese Hierm. ( Tot var skønne Taqe vi tjlbraqte samtnen, og da Most endelm flat tede63, var det med det Tasse for manges Vedkommende, at det kunde have vaket nogle Tage lrkngere Ja, bvor er det Wut for Guds Born at bo samtnen, og hvor er det skønt red saadanne Moder at se, at der er Sjælty som søger den levende og sande Gub! Man Herren lmgge monae flere til de troendes Tal i VeresforM Menigheden bar for fort Tid si den bygget en fsnuk Prevftebosim som den tun være ftolt af. Der mi ogfaa Tale om at bygqe til Imka eller bygge en ny. Vi horchen n: denne Tanke fnart nma blivc reali seret Dei er jo et godt Tegn, ncmr Kirkerne bliver for staat-« Herren velsigne Betesford Meniqhed med dens Præstesmuilie ttl Sie-Les Ful se ers-yet est-: named-sing us J. c. c. Tit sonst-stän. M hat et mindre Reste-plus of den i Fjot udkomne daane Overscets Helle af Past. Adolf Delwegs Bog « Bedportvejen Sau lanst Oplaget miser im Pagen for 80 Ets. Don Luth. Buhl Haufe. I Kottcfpondancer Wehstet , Ganz Mo. Mandag den 13. Makts 1911. Läge hjemkommen fra Banegaars den, hvottil jeg havde fulgt Postv rerne L. Petersen, A. Christianfen iog J. P. Jensen paa Hjcmkejsen fra Kredsnisdet, ital jeg, da ieq ikke duer til noqet andet i.Eftcrmiddag ,alligcvel tnge fat og fkrioe lidt fta FMødcst Im gøk det ikke gerne, da jeg trot, at en fremmed meget bedre Hunde skrive om Jndttyk fka Msdet end en, som bot paa Steder. og da .i sei-Hin Forfmnd bedre en Præsten paa Siedet Om vi tiltommer nogen Ros for Gasstfrihed og lignende, l saa kan im da ikke udtale den, m· Iom Prasstehivnmtet tilkommer noaen lRoix saadon som det nchten altid lasse-s i Reff-roter fra Mederne foal »vi! vi paa Stedet jo gaa glip af alt .dette Nimmt-c « Im harte rjgtignok en Gang vcd »Af5111tnicmen as ist Mode, at StedetsI Prwst takkcsde fin egen Menigbed iI bei-o Toner for al den Gwstfrilpeds Da Velvjllie, der var udvift mod dei fremmkdtc Men jm Amte-I- nu heller-! ists-, at dct lob kont, dog man derI jo oltfm nwre forskelliue Mcsninger om denne Sag. I Tor nur ousao en andcn ZideÄ ved Zagen, naar jeq vwgrede mig! vcsd at Unsre Nest-mit fra Mødet, sogA M vor don, at det tagt-r san meqenf Velsiqnclse bort im en Tolo, naark nmn skal iidde og ffrivc Noten medms andre mlcr. og anspcvnder Taufe-me for at faa det iaate Tat vaa Paviret i Ztedet for at saa det Tat i Hierm. Man vilde oaiaa get-« ne taac Tel i den nigtige For-hand-s lina af Emmsrna men bar iaa dank-? lig Anlednina til at urdne iine eane Zaum-. naar de stadia ital ver-re ovtaaet af at Tastte andre-J Tanler" vaa Paviret Ter var imidlertid in-« gen anden, der vilde paataac Em at mu- Illriercnt —— iaadan iaa det i alt Fald nd ——- laa maatte jeg io til at lide ior denne Mana. Jea slippet nok herester. . Freitag-J »Danikeren« im ist« Marts liaaek her paa mit Bokdl foran mig; der icr iea, til min store« Gliede at Redak. hat alt for meaet Stoi for ,,Tanikeren« for illa-was rench iaa efter al Sandimfligbed vil en lang Artikel ilet ikke blive op-« tagen nu, hvorimod en lille Stumve maaike kunde slippe ind et eller an det Sted Der-for ital iea nøjes med at ncevne noqle faa Tim, ng naar jcg ask det nu liae med det samme, afvasraer iea, at nagen ikulde begon de at vente efter Referat fra Msdet ira min Pen. Der er pareket af. Det et maaike nsdvendiat endnu at iiae, at det var »Jllinois Krebs-E der holdt lit Kredsmsde has os. For dem, iom ikke er nticre tendt med Stillinaem vilde det viere von-« iteliat at gætte iia til det, da St. Louis- fom vi regnet os ior at hste til, ligge i Missouri, og her var Præfter fra Jllinoiö, Michigan oa Wisconsin Det var altfaa Wen-l nævnte Krebs, iom holdt lit Msdel her i Bethania Menighed. —- Herl bIIrdIs IIII sølae m Vefkkivelse af· Betbania Menigheds deiliqe Kitke og Præsteboliq paa sitt-net af Pro videnre oa Pacific Ave-, Inen det mao jea ikke agre. Jm kunde næsten have Lqu til at udfordre In af de’ tilrcffende Prasster til at Aste det Modedoarne var fra 9—-12. Marts s Det var deflige Dage, faadan er fo Tone-I, nwften oltid. Don hat iegl hart om et Tilfælde, bvor netopj det modIatte var sagt, men drt ek. ellers Hasan III-es -7I«rIIIaIIdI-II, Post L. Peter Ten, tjisnte for Alte-rot fom Zæd og Skik er vcd AabIIinqsgudstjenefteII, m Past. A. Christianfen pmsdikede over Mødet mellem Herren eg den rige Yngling i Matth. 19. For manden aabnede Msdet i den tkees nige Oudp Navn og udtalte som. Beksignelsestnske over Kredsmsdet Ordet hos Peter: »Bosh- i Bor Gertes Jesu Krisis Naade oq Kund fkab.« Siedets Prcest indbtb til at drikke af »Strafen« Mlde1«, som spmdtkk Ibtqndt ps. Hat vi end III-! noget statt at byde paa, set pqa Saiz isen med. det legemlige Die, san hat vi dog det allerliebste Wanst os« sum Mennefkenes Bsrn san sum-· les am, nemlig »Dir-et- Orb«. M betet-.CIIUW«CLJWI, hvor der er reist Inbefont og Rad verbotd. Guds Vask er fuld af Vand,« dct gældcr kun om at Isc. Torsdag Aften talte Pastor J. P. Jenseit farst over Ordet ,Matth. 23, 37 ocn Sein-T der vilde famle os ind under siir beskyttende Haand, sont Hønen famler jin Kyllinger un der sine Wingert Derefter talte Past. P. F. A. B. D. Nielsen ont »Den foknuftige Gudsdyrkelfe«, Rom. 12, 1 f. Fredag Formiddag holdt Priv ftekne Msde i Prwfteboligm Eftcsr Forhandlingerne indlededc Past. J. P. Jensen Emnet ,,Nidkærhed med For-stand« Rom. 10, 2, som derefter drøftedes. Fredag Estermiddag hav de vi Emnet: «Snildhcd oq Enfoks diqhed« Matth. 10, »i, indledet af Post. J. P. Jensem on fanune Tags Aste-n blev M andet EIan »Hel liggårelseM indledet nf Paswr N. Vontsm ,.Menighedcsn i Gttds Ords Lyö", det tredie Emne, blev indledet of Past. «X.F.A.V.«L.:Ziclscsn Lordng Estermiddag. Alle disse Enmer bkev drsftet paa en fokstandig og nlsidig Monde, som vi haaber sank Betnds ninq for nmnqe i kommend-.- Dank-. Ssndagcn var jo san den sidste oq state Sonst-Man Den opkandt klar og dejlig, mcn det havde net-r taget en Ende med Forikrwikelfe: saa meget er iikkert, at nmnae blev saa forskrækkede, at de blev hjemme km Hirten Kl. 9 skinnede Zolen sntilcnde ned til os, mcn pludselig trak den fig tilbage og Himmelen blev overttukken med tykkc sorte Skyer. Tot blev saa mørkt i Kirkem at vi knapt knndcs se at lasse Este-r alle Mcrrker at dsnnnc fkulde Vi have haft en vældig Zwllo Det fjk Ui ikke. Maafke nagen bad Herren am at Dante med den til fide-n. Tot lIlcsis nagst tuldorcs oa var araat Oele Tagen, men ellers ooentørt Ul. St kaldte Fiirletloklen alle de Tmaa til Muts-is Hu-:s: der var oasaa Ich sinke iblandt dom, mcn de- Var Inma nok til at aaa mod szsrncstas ken. J. P. Jenscn taltp til dem om »Hinnuclsttat-ji« Jesus-z nd tm Ja labss Trommcfim l. Mosca 28. Tokcftor ais alle Bari-euch chreme samt en Tcsl andre op og lagde et Offcr paa Herren-Z Alter til Mistw non Kl. lsI taldte Kirsetlokken Men. Denne Gang til Striftemaal Me nighedcns Prasst holdt Skrtstetalen. Tekften var den 92 Sal. »De, sum ere plantede,i Herrens Das-, de stuls le grsnnes i vor Guds Forgaarde« oft-. Past. Bentsen prasdikede Hans Tetst var 1 Kor. txt. «Kærlial)eden«. Dekefter Offm Barnedaab o,s Alter ACTUA Medens vi var basnkede cm Her rens rtge Bord og nsd de aandelige Gewer, havde Menighedens Kvtndet dæklet Bord for as i Kikkms ftpke Spisesal med dejlige Retter for vore Lege-net Jeg hat al Grund til at tro, det tmagte godt og blev nydt med Velbehags Der var dækket, saa der kunde spile ka. 65 Personek ad Gaswerk Hvor mange der btev be spist, hat ieg ikke hsrt et Ord am endnu. Aftensmad blev ferner-et paa lam me Sied. Kl. 2.30 var der llnqdomsmede mxsd J. V. Jonfen on P. Melken Tom Toleke. Den ist-sie beugte Tekss ten om Enok fom vandrcdr mcd Gut-, oa Gud tog hom, og den sidfte lcmde os et Ord paa Vierte ««m Kast lighedens Gceld ud fra Order »Mi vet ingen noget skyldige uden dette at elske bverandre." Ved Aftenmedet talte sskst A. Christiansen oq derefter et Sluts ninqsord of lwer af Prassttskna Det fidste Ord var Jesu ftore Slutningss ord ved den sidste Skilsmigfsxt »Mei! samler Hveden i min Lade-« Om Sondean var de flefce as os samlede fra Kl· 9 am Morgenen til Kl. 10 km Iftenm J can tro, det var defligt. Tiden mellem Medetne blev brugt forfkelligt efter hvets Lyst og Trans. Bei-neue legede pas den state Græsplæne mellem Mkken og Præsteboligen· De morede sig vist geht« En Del, baade unqe oq celdre, baade Manto og Windst, havde trale med megen Opvattnknq. Dei kunde ikke unt-clan Rast leg Tiger det san stille, maa fes nok have Lov til at flqe dem Tat derive Rog le famtalede om nyt og sammelt vel nok belade of den Mas, der Var seit-WI, men essen as las dant, lom hellt but-de have væeei udeladt Andre Mllede oq Saus lau det umgehe eitel-. stie- andre