Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 21, 1911, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    O
..0ansneren".
I Montag Nyhedss og Oplyss
uingsblad for det danfke Falk
i A m e r i k a,
III-set If
DANlHll LUTE. PUBL. HOUSBs
Oleiy Nil-h
»Idealisten« obs-at hvet Tit-das og Ftedag
Pri- pt. Ausgang.
De Form-de States II.50. Udlcmdet UOO
Bladst ostales i Fokstad.
sestllliag, Betaling, Adressefokandting og
endet angaaende Blut-et adkessetes:
DANISH LUTIL PUBL. HOlelsJ,
Blair, Nebr.
Redaktsn A. M. Andetfen.
Alle Adng ssl »Dansteten«s Jndholdt
Ifhaudliuger, «..)ttefpvndancer og Anme
af euhver Akt, liebes avtesfeketx
»Bl. M« Andersem Blan, Nebr.
I .
Eures-ed m HI- jk rot-winke as second
elsss matt-en
Advektisjng Rates made- known upon
Ovplioatiom
J Tllfclde as Utegelmcssighedet «ved
Nodtogelfen bedes man klagt til bet stedlige
Poppele-. Skulde det ikke hielpe, pedes
man heuvende sig til »Tanskercn«s
Kontor.
—
Naar Leser-te heut-endet sig til Falt, der
avektereriBlavet,enten ko- at ksbe hvs dem
tllet wk at san Oplysning om det wettet-by
pedes De qltto omkale, at De jaa Unwisse
mentet i dem Mal-. Der ou vom nl gen
sidiq Nym
Den svensk-lutherske Auguftanas
hat besluttet at famle et Fund paa
3275,000 til jin Stole i Rock Js
land "(3ynodens Præsteseminar og»
College,) og for nogen Tid siden«
berettedes, at denne Sum allerede
var fuldtegnet. Der blev subfkribes
tet 8151,923 i Staten Illinois
alene. !
Ei Sciskah as Negeke fka u. SJ
som ogtede sig til Canadas vestlige—
Provinser for der at købe Land,s
bleo den 21. Februar standfet vedz
Grwnfen og nægtet at overfkisideI
denne. Canadas Regering unser Ness
grene for uønskelige Borgere og hat«
ved Loo forbudt dekes Jndvandring.
Vi faar saa beholde dem og forføae«
at gsre dem til gode Borgcre. -
«———-— I
Ved Statsüniversitetet i Eugenes
Oregon oil der ifølge »Washing-I
tonpoften« efter al Sandfynlighedi
blive oprettet en Profesfokpoft ik
nordiske Sproß allerede forstkomsf
wende Esteraat. Statens Legislatnrj
hat vist fig meget oenlig itemt for;
Sagen Ligesoa har Universitetets
Præsident og Direktion looet at?
sittte Sagen, hois det oiser sig at
Statens standinaviske Befolkningz
virkelig interesierer sig for, at;
Daan, Norsk og Svensk blioer 1ige-.
stillst med andre Kultursprog ved
Statens hsjefte Læreanstalt. f
————— I
Det er gaaet lignende med Den
forenede nokske Kittes ,,Bethlehem
Menighed« i Chicago som med vori
«Siloams Menighed der. Bethlehemi
Menigheds Medlemtner er for enl
stot Del flyttet fra Stksget omsf
kring sden gamle Kirke pag May·
St. og Centet Ave» og Menigheden
hat detfot besluttet —- ikke at flyt-«
Q, sum Gib-ums Mah. gjorde —
men at forene sig med Emaus Me
nighed iom er en Aflcegger af
Bethlehemö Mgh. Den IS. Febr
holdt Bethlehems Mgh. Afskedsfest«
i sin gamle Kitte. H
Negerbiskoppen Abraham Grant
ved den biskoppelige Metadiftkirke
c Afrika er nylig afgaaet ved Tøden.
Han var født den 25. August 1848s
i en Vogn med Okser forspamdt i
Nærhcden af Lake City, Florida.
Hans Forældre var Slaver, ogAbraiE
ham blev felv som folgt Slave flesT
re Gange, da han var 19 Aar gam-f
mel for 86,000 ,,confederate« Mont.
Han undveg som Slave ved at svsms «
me over Suwcmee River. Dekfta
flyqtede han loengere i Nord. »dan
var en sod Mond og hat udftrt et
start Arbede for sin Rat-.
——-———-——— I
J de site-arise Skpxek i cith
M Part, Mich» (eu W tics
Demse) ek ist. »Luth.« mag ind-«
W m vog, sum das-hoche- en
Sau-tm as Ciriak-nickt Zwei-;
lieu sue eite- fowdgmde Dess
af Skolerne, men Skaleraabet hævs
det, at der intet er i StatensGkunds
loo, som forbyder Bibelens Brug
i Skolerne. Hensigten med at ind
fjre bibelske Læseftykler i Stolen er
at fremme god Moral og Vorgesc
dyd.Dek maa ingen Kommentar fsjs
es til det oplæste, og intet Varn er
tvungen til at være til Stede un
der Oplæsningen.
—--.·.-.--·
Da »jeg« tom til Amerika
(Af P. V· A.)
Trods mange store Forjkellighei
der mellem Menneslene er der al
ligevel mange mærlelige Lighedss
punkter. Om eet af disse er her Ta
le.
»Jeg« betyder altiaa baade Nod
skriveren hekaf og den, der læscr
Det var med lose Drømme i
Panden og flore Zorventninger i
Bringen, vi begav os til det ijerne
Best· Vi havde hart og læst iaa
mange pudfige Ting om de fære
Amerikanere; men, tænkte l«i, Vent
tm bate, til vi faar sat Stil paa
dem. Og fault-des kunde vi med
god Grund tænkcs, fordi vi io bvcr
for sig var den utvivlsomme Hyg
tighel. Jkke sandt, lære Ven, det
ved vi da bestemt, at felv om ganike
vist andre jo lan være smarte not,
indiigtsfulde not, naar det egentlig
kommer til Stykkct, er »jeg« nu
bog et godt Stykke foran.
Saaledes var vi en Akten et lille
Selskab, der sad i hyggelig Samtai
le am SpørgsmaaL der beskæftiqede
Tiden —- samt «jo ogfaa om oore
Noboek og Kendinge. —— Omsider
erklærede en een af Deltagernc, at
han ufortsvet maa bkyde op og be
give sig paa Hjemvejen. Da han er
botto, ladet sog en lille Bemætkning
falde om ham. En anden kimer i
med: Han er et weget dygtiqt Men
nefke, man kan ikke Inske fig en
bedre Nabo, men . . . .
Kokt efter er der et Par mete,
som erindker Tig, at andre Ting
lægger Veilag paa den-Es Opmasrks
komm-d Lgsazk dem »Er-Dr Hi den
var-ne Llncrkendclsc Ig dsst Isfølende
»weil« Til sidst er lscsr kur. to til
bage. V: smilcr mod dyb zizcstaacls
Te til hinaus-en, nt skänt aanske fif
Lert alle de andre er jcdmasrkede
Mænd, i selve Zagen, Provlkmeri
nes Kerne-, er det dog tun 05 to, der
ftikker dnbt wi. Nu siger den fidsth
Godnat og Tat for hysmpliqk Sam
vær, og jeg fiddfsr ene. »Ja.« tast
ker jeg, »du iagde vi to —- nicn
det er jo alljgevel mig, der man
vise Udvej, naar det tigtiq »Ja-lde
Dei knmifke ved Historie-n u imid
let-tits, at han, der bavde sagt »r-i
to«, tænkte akkurat fom jeg, da han
gis hfemad. Og han, der gis forsc
ligefaa Og de to, der fulqtes ad,
sagt-e ogsaa »vi to« —— indtil de
skiltesu faa var der kun Tale am ken.
Oa denne ene var .,jeg«. «- Fe
gin, den gamle Ttwejsch havde
det gængfe, klare, velforftar.ede« og
almindeligt antagne Syn oaa Ho
vedsagem naar han i sine Instruk
fer til Noah Claypole indfiærpede:
»Take rate of number one!« Og
kwis du nu, Leser-, i det stille Sind
tænker, at saadan kan andre maaske
bæte fig ad, men du derimod —- —
ja, ja, not sagtl
Mm altfon ma ij til Amerika
»Im 5kal ellerski san de ærcsdz Alme
rikanete til at gøre ftore Tinkt«
Tet Var det flønne Omkxad vna
felvkvæden Bist-, idet man 7ponlu
lerede from og tilbagc paa Tækket
Bondekarlen oidfte bestemt, at hon
nok fkulde faa dem lært at drjve
Landbkug paa fornuftia Munde-.
Handværkeren vidfte, at han var
den garcmterede Dygtighed, for han
havde staaet stne fem Aar i Lære
og havde sit Soendebrev med i god
Behold. Avismanden fslte sig at
væte Situationenö fuldkomne Beher
sker, til Tkods for at hans Spros
bmdskab uden Skade kunde taale
lidt mere Fuldkommetched. Selvfsls
gelig kan han Engelss, eller trat
bog ler, han kan Ovad fotelsbig
kommer ud paa e«et). Med oval-gen
Stllerhed disk-steter Molitik med
de andre anbot-Wende Spidletn
Intet internationalt Sptrgsmaal er
ham for fvært Untvetsitetimandeih
der so fremfor alt oq alle er den
dann-de Mand, lia men han bar
da siksekt bedre W end at bil
desismsetekstrasndh Mekfiu
Overlegenhed Elle lau met ved det
htn flieh tm ved det, hml Eier
l
I)stille med, samt Monden og Mike-H
spillet, han bruger til fin Tavshed.«
Han skal dog for en Gangs Skyld
lære dem videnskabelig Gruudighed,
de store, opblæste Btrn derovre i
Tollarlandet —- skal not anlcegge
dem Maalesnorcn for deres Uvideni
hed og Overfiadiskhed. — Kunstnes
ren, der fsrer sit gamle, ubetalelige
Instrument i fløjelsforet Kasse med
Tig, føler fig dybt overbcvist om, at
de Menneiter da vil täbe bcndc Nek
He k-g :lI-’nnd, naar han sørfte Gang
fører But-n over sin kiingende Eke
moneset Ja, Don ued jo nok, at der
før bar værct Musikere dcrovre,
«meu, ctc., men selvfølgeliq ingen,
der naarde ham længere end til
Hagen, figutlig kalt.
Og Hmuien af al denne Selv
lvigtigth var, at vi tog os few ved
,Næsen, figurlig kalt. Og cfter at
svi selv blev Amerikancre (hvis ri
,blev det«y, oed ni Grundcn. Og Im
fones vi, det cr dog sna orægtigt
at se sig selv i Spejl hos en Ro
·kommer. »Der kan man kigtig fe,
·hvor tovli’ man few vak·«
I Tr. zranklin bereitet et Steds,
bvorledes en Kommission of hvide
tilbsd en ocnligsindct Jndianer
stumme at give noglc af deres unge
«Ma-nd en efter de hvidos Begrebesr
grundjq llddannelpe i allkens Wid
fkab og boglig Kunst. Stammens
Æjdsteraad fatte sig i Krebs og
lod Pibcsn gaa fra Mund til Mund.
. Lg Fackt af dekes Raadslagning vak,
at de tilbød at uddanne et Zignende
Antal af hvide Ynglinge i al dekcs
»Buc- og Tomahawkchrtdighed, i
Nidning og .8«irigsførcls«e, i Skalper-»
kunsten, oft-. —- Man kan vel anta-»
ge, at den hvide Kommission hat
sfølt kig lidt bcnauet Men fta Jn
dianerne-. Side var det Alvok ca
ment Tom gensidig wflighcsd Liges
:saa haft Tom de hvide an aa deres
Jeaen Cioilisation at ftaa over Jn
dianerneä lige faa haft (om ikke
Ibeim-« betragtede disie deres at
Iftaa over bitte-T Boglig Færdigded»
sad ikke godt paa en Rødhud, ag
Lrnefjershammen klcedte ier enf
Hmd
Tet synesz altsaa at ligge i Lufken,«»
i wtlimaek De optindelige Amerika-s
nere Itdste nok, hvad de kunde bru-"
ge Lg med Nutideng Amerikaneres
snjler Zagen fig paa akkurat sams?
me Maade. i
Ta jeg kom til Amerika, vidfte
jcsg Telvfalgelig ikke disse Ting. Mani
maa til en vis Grad fynge med de
zugle, man er iblandt. Naar du er?
i Rom basr dig ad som Rainer-net
Ska folge, eller Land fly .
Personlig stampede jeg imod den
ne Forordning —- men kun ganka
kort Tid. Jeg var bleven forkalt, at
i Amerika var det imod Skik ogk
Brug at gaa med Trcesko, faa detj
var raadeligst ikke at fsre flige For
tøjcr med sig over Havet Elleks
Taf for den Oplysning, taeukte jeg.
Mine nye, smukke, franske Trcesto
vilde jeg ikke flippe for saa godtk
Kis. i
To jen Toa en Zøndng Estermtds
dnq lnsredte mig til a: von-are lidt.
omfriku i Vorn, misd mine blank-«
Imkdscdo Trckssko paa, betrogtedeVærss
Itcn mig med bekymredc BUka »Da
Nil du dog vel ikke gaa nd med;
»de- m Dass-« — Jo, det var da Mc-,
kninnm Hans indjtændige Ildvarsef
jvar fuldkommen fruqtesløs.
i Megct snart fandt im Vej til det
smeft befærdede Forretningsstisog. Og
«i en Haandevendina havde jeg en«
nhyre Eva-km af Smaapak i Hek
lene (ganske bogstaveligVI den sang,
»fløjtede, peb og hvinede, som om det
»vor en Cirkusparade, det drejede
» sig em. Og Falk aabnede Vinduer og J
EDsre vg« ikoggetlo over Optoget.
Men jeg ital spare for, det var
,Sejgpineri at holde den slmtrende,
iligegyldige Trods vedlige «- ieg
ivar jo nsd til at lade, som om jea
satt-ere- ikre ausde, hvad diese kompr
Ite Amerikanere gjorde saadan et
iPoskyr over. Neste Das saa jeg mit
snü ttl at fmyqe Trwstoene i Kom
fuket, iqa km- dekes Aste kund- pas-!
sue om min grusomme Ydmygelses
— — — ' 1
l Ja, ja! meget godti tænker mu
liqt est-as andeu: men naar det nus
.·
i
prefer sig om atmdelige Beet-sieh
IstalvidaogfaaputtedemiMel-.
«ovnen? « ,
s of mir-e um vehpcd endet-g
i
alle Bei-hieb baade materiell-·
sog onndellge, fom du selv schuf-r
tm M. seen hvis du not
Msmäsvkspgpmatwins
gsre Anierikanerue dermed, cnaat
deres Mening er derfra afvigende)
faa skal du bare se Fyrværkeril Dog,
tag mig paa Ordet, pkøv det! Det
kan da aldtig gaa vcerre end galt
som Jyden sagde
W
Fra Micfionsmtdet i Perris-ed
S. Dak.
J Tage-ne Frcdag, Lisedag og
»Es-Indus Ulkarts i()—12) holdtes
jder Mi:iionsninde paa ooennævnte
istekr Herren velsignede os med
godt Beit, faa at Folk ikke blev
Tforhindret i at deltage i Moderne,
jhvad de vejklige For-hold angii
Zolen siinnede klakt og dejligt, oa
alt i Naturen var faa sundt og op
løftendc, saa man Hunde ikke nnd-«
gaa at blive henrykt.«-Tette hjalp
sit til, at vi havde gode·Forhaabni11·
Her om et godt Møde Qg vi blev
heller ikie ist-sieh thi Fiirken var
nasften overfyldt til de fleste af Møs
derne.
Tot egentlige Mode begyndte Fre
dag Morgen. Past. Petersen fra
Moorhead var allerede ankommen
Dagen i Fowejen og havde ins-edi
ket Fredag For- og Eftermiddag,
da der ikke endnu var andre frem
mede Talere kommen. Fredag Este-r
middaa onlom Past. A. M. Ander
fen og Student J. C. Carlfen, beg
ge fra Blair. Dis-se talte Guds Ord
Ftedag Akten til en ftor Forsnmlinzx
Ltrdagzormiddag holdtes der at
ter «Gudstjenefte, hvor Past. A. M.
Andeksen prwdiledexiqeledes hold
tes der Mode Lsrdag Effekmiddakk
Men Søndag var den ftoke Dag,
som den jo altid sknlde være. Da
gen anbnedes med Vgrnegudstfenes
ste, lwor Stud. J. C. Carl-sen talte
til de smaa over 1 Sam. 16, 7:
»Mennejket set paa -Øjnene, men
Mud ser paa Die-riet Hovedtanlen
i denne Tale var, at det gælder onn,
at Hierteforholdet til Herren er i
Orden. oq at Vor Kristendom ikke
sfulde via-re noget, smn udøves for
at tælkes Mennesfer. Ill. las-ZU bes.
gyndte söøjmessegudstjcnesten Past
Peteksen talte over Bogens Evangesj
lium: »Den kananæiske Kvinde«.j
Han lagde os ifckr tre Punktcr paai
Hinte, nemlig disse, at det gælderl
for Mennefket at komme ned for]
Herren, derefter at blive dkaget op
ved dam, og endelig at blive find-.
lwftet ved hom. Past. A. M. Anders-»
sen holdt Skriftetalen og korrekt-de
ved Alteret· E
Sondag Eftenniddog var der «
llngdomsmøde, hvor Post Ander«
sen tatte over 1 Joh. 2, 18—17,å»
og J. C· Catlsen talte wer Joh 14,I
G: »Jeg er Beim Sandheden og
Livet, der kommer inqu til Faderen
uden ved mig.«
Slutningsmødet holdtes Sindag
Aften, book de tilrejlende samt Ste
dets Præst Past. J. Knudfen talte
et lille Guds Ord. Sæklig ved Son
dag Eftermiddagss og Aftensmødet
mærkedes der en Del Bevægelfe, og
nogle sputgte: »Hm-d skal jeg gute,
for at blive falig?« Maa Herren faul
fuldfste denne Sag, som er begyndtl
i diese Hierm. (
Tot var skønne Taqe vi tjlbraqte
samtnen, og da Most endelm flat
tede63, var det med det Tasse for
manges Vedkommende, at det kunde
have vaket nogle Tage lrkngere Ja,
bvor er det Wut for Guds Born
at bo samtnen, og hvor er det skønt
red saadanne Moder at se, at der
er Sjælty som søger den levende
og sande Gub! Man Herren lmgge
monae flere til de troendes Tal i
VeresforM
Menigheden bar for fort Tid si
den bygget en fsnuk Prevftebosim
som den tun være ftolt af. Der mi
ogfaa Tale om at bygqe til Imka
eller bygge en ny. Vi horchen n:
denne Tanke fnart nma blivc reali
seret Dei er jo et godt Tegn, ncmr
Kirkerne bliver for staat-« Herren
velsigne Betesford Meniqhed med
dens Præstesmuilie ttl Sie-Les Ful
se
ers-yet est-: named-sing us
J. c. c.
Tit sonst-stän.
M hat et mindre Reste-plus of
den i Fjot udkomne daane Overscets
Helle af Past. Adolf Delwegs Bog
« Bedportvejen
Sau lanst Oplaget miser im
Pagen for 80 Ets.
Don Luth. Buhl Haufe.
I Kottcfpondancer
Wehstet , Ganz Mo.
Mandag den 13. Makts 1911.
Läge hjemkommen fra Banegaars
den, hvottil jeg havde fulgt Postv
rerne L. Petersen, A. Christianfen
iog J. P. Jensen paa Hjcmkejsen
fra Kredsnisdet, ital jeg, da ieq ikke
duer til noqet andet i.Eftcrmiddag
,alligcvel tnge fat og fkrioe lidt fta
FMødcst Im gøk det ikke gerne, da
jeg trot, at en fremmed meget bedre
Hunde skrive om Jndttyk fka Msdet
end en, som bot paa Steder. og da
.i sei-Hin Forfmnd bedre en Præsten
paa Siedet Om vi tiltommer nogen
Ros for Gasstfrihed og lignende, l
saa kan im da ikke udtale den, m·
Iom Prasstehivnmtet tilkommer noaen
lRoix saadon som det nchten altid
lasse-s i Reff-roter fra Mederne foal
»vi! vi paa Stedet jo gaa glip af alt
.dette Nimmt-c
« Im harte rjgtignok en Gang vcd
»Af5111tnicmen as ist Mode, at StedetsI
Prwst takkcsde fin egen Menigbed iI
bei-o Toner for al den Gwstfrilpeds
Da Velvjllie, der var udvift mod dei
fremmkdtc Men jm Amte-I- nu heller-!
ists-, at dct lob kont, dog man derI
jo oltfm nwre forskelliue Mcsninger
om denne Sag. I
Tor nur ousao en andcn ZideÄ
ved Zagen, naar jeq vwgrede mig!
vcsd at Unsre Nest-mit fra Mødet, sogA
M vor don, at det tagt-r san meqenf
Velsiqnclse bort im en Tolo, naark
nmn skal iidde og ffrivc Noten
medms andre mlcr. og anspcvnder
Taufe-me for at faa det iaate Tat
vaa Paviret i Ztedet for at saa det
Tat i Hierm. Man vilde oaiaa get-«
ne taac Tel i den nigtige For-hand-s
lina af Emmsrna men bar iaa dank-?
lig Anlednina til at urdne iine eane
Zaum-. naar de stadia ital ver-re
ovtaaet af at Tastte andre-J Tanler"
vaa Paviret Ter var imidlertid in-«
gen anden, der vilde paataac Em
at mu- Illriercnt —— iaadan iaa det
i alt Fald nd ——- laa maatte jeg io
til at lide ior denne Mana. Jea
slippet nok herester. .
Freitag-J »Danikeren« im ist«
Marts liaaek her paa mit Bokdl
foran mig; der icr iea, til min store«
Gliede at Redak. hat alt for meaet
Stoi for ,,Tanikeren« for illa-was
rench iaa efter al Sandimfligbed
vil en lang Artikel ilet ikke blive op-«
tagen nu, hvorimod en lille Stumve
maaike kunde slippe ind et eller an
det Sted Der-for ital iea nøjes med
at ncevne noqle faa Tim, ng naar
jcg ask det nu liae med det samme,
afvasraer iea, at nagen ikulde begon
de at vente efter Referat fra Msdet
ira min Pen. Der er pareket af.
Det et maaike nsdvendiat endnu
at iiae, at det var »Jllinois Krebs-E
der holdt lit Kredsmsde has os.
For dem, iom ikke er nticre tendt
med Stillinaem vilde det viere von-«
iteliat at gætte iia til det, da St.
Louis- fom vi regnet os ior at hste
til, ligge i Missouri, og her var
Præfter fra Jllinoiö, Michigan oa
Wisconsin Det var altfaa Wen-l
nævnte Krebs, iom holdt lit Msdel
her i Bethania Menighed. —- Herl
bIIrdIs IIII sølae m Vefkkivelse af·
Betbania Menigheds deiliqe Kitke
og Præsteboliq paa sitt-net af Pro
videnre oa Pacific Ave-, Inen det
mao jea ikke agre. Jm kunde næsten
have Lqu til at udfordre In af de’
tilrcffende Prasster til at Aste det
Modedoarne var fra 9—-12. Marts s
Det var deflige Dage, faadan er fo
Tone-I, nwften oltid. Don hat iegl
hart om et Tilfælde, bvor netopj
det modIatte var sagt, men drt ek.
ellers Hasan
III-es -7I«rIIIaIIdI-II, Post L. Peter
Ten, tjisnte for Alte-rot fom Zæd og
Skik er vcd AabIIinqsgudstjenefteII,
m Past. A. Christianfen pmsdikede
over Mødet mellem Herren eg den
rige Yngling i Matth. 19. For
manden aabnede Msdet i den tkees
nige Oudp Navn og udtalte som.
Beksignelsestnske over Kredsmsdet
Ordet hos Peter: »Bosh- i Bor
Gertes Jesu Krisis Naade oq Kund
fkab.« Siedets Prcest indbtb til at
drikke af »Strafen« Mlde1«, som
spmdtkk Ibtqndt ps. Hat vi end III-!
noget statt at byde paa, set pqa Saiz
isen med. det legemlige Die, san hat
vi dog det allerliebste Wanst os«
sum Mennefkenes Bsrn san sum-·
les am, nemlig »Dir-et- Orb«. M
betet-.CIIUW«CLJWI,
hvor der er reist Inbefont og Rad
verbotd. Guds Vask er fuld af
Vand,« dct gældcr kun om at Isc.
Torsdag Aften talte Pastor J.
P. Jenseit farst over Ordet ,Matth.
23, 37 ocn Sein-T der vilde famle
os ind under siir beskyttende Haand,
sont Hønen famler jin Kyllinger un
der sine Wingert Derefter talte Past.
P. F. A. B. D. Nielsen ont »Den
foknuftige Gudsdyrkelfe«, Rom. 12,
1 f. Fredag Formiddag holdt Priv
ftekne Msde i Prwfteboligm Eftcsr
Forhandlingerne indlededc Past. J.
P. Jensen Emnet ,,Nidkærhed med
For-stand« Rom. 10, 2, som derefter
drøftedes. Fredag Estermiddag hav
de vi Emnet: «Snildhcd oq Enfoks
diqhed« Matth. 10, »i, indledet af
Post. J. P. Jensem on fanune Tags
Aste-n blev M andet EIan »Hel
liggårelseM indledet nf Paswr N.
Vontsm ,.Menighedcsn i Gttds Ords
Lyö", det tredie Emne, blev indledet
of Past. «X.F.A.V.«L.:Ziclscsn Lordng
Estermiddag. Alle disse Enmer bkev
drsftet paa en fokstandig og nlsidig
Monde, som vi haaber sank Betnds
ninq for nmnqe i kommend-.- Dank-.
Ssndagcn var jo san den sidste
oq state Sonst-Man Den opkandt
klar og dejlig, mcn det havde net-r
taget en Ende med Forikrwikelfe:
saa meget er iikkert, at nmnae blev
saa forskrækkede, at de blev hjemme
km Hirten Kl. 9 skinnede Zolen
sntilcnde ned til os, mcn pludselig
trak den fig tilbage og Himmelen
blev overttukken med tykkc sorte
Skyer. Tot blev saa mørkt i Kirkem
at vi knapt knndcs se at lasse Este-r
alle Mcrrker at dsnnnc fkulde Vi
have haft en vældig Zwllo Det fjk
Ui ikke. Maafke nagen bad Herren
am at Dante med den til fide-n. Tot
lIlcsis nagst tuldorcs oa var araat
Oele Tagen, men ellers ooentørt
Ul. St kaldte Fiirletloklen alle de
Tmaa til Muts-is Hu-:s: der var oasaa
Ich sinke iblandt dom, mcn de- Var
Inma nok til at aaa mod szsrncstas
ken. J. P. Jenscn taltp til dem om
»Hinnuclsttat-ji« Jesus-z nd tm Ja
labss Trommcfim l. Mosca 28.
Tokcftor ais alle Bari-euch chreme
samt en Tcsl andre op og lagde et
Offcr paa Herren-Z Alter til Mistw
non
Kl. lsI taldte Kirsetlokken Men.
Denne Gang til Striftemaal Me
nighedcns Prasst holdt Skrtstetalen.
Tekften var den 92 Sal. »De, sum
ere plantede,i Herrens Das-, de stuls
le grsnnes i vor Guds Forgaarde«
oft-. Past. Bentsen prasdikede Hans
Tetst var 1 Kor. txt. «Kærlial)eden«.
Dekefter Offm Barnedaab o,s Alter
ACTUA
Medens vi var basnkede cm Her
rens rtge Bord og nsd de aandelige
Gewer, havde Menighedens Kvtndet
dæklet Bord for as i Kikkms ftpke
Spisesal med dejlige Retter for vore
Lege-net Jeg hat al Grund til at
tro, det tmagte godt og blev nydt
med Velbehags Der var dækket, saa
der kunde spile ka. 65 Personek ad
Gaswerk Hvor mange der btev be
spist, hat ieg ikke hsrt et Ord am
endnu.
Aftensmad blev ferner-et paa lam
me Sied.
Kl. 2.30 var der llnqdomsmede
mxsd J. V. Jonfen on P. Melken
Tom Toleke. Den ist-sie beugte Tekss
ten om Enok fom vandrcdr mcd
Gut-, oa Gud tog hom, og den sidfte
lcmde os et Ord paa Vierte ««m Kast
lighedens Gceld ud fra Order »Mi
vet ingen noget skyldige uden dette
at elske bverandre."
Ved Aftenmedet talte sskst A.
Christiansen oq derefter et Sluts
ninqsord of lwer af Prassttskna Det
fidste Ord var Jesu ftore Slutningss
ord ved den sidste Skilsmigfsxt »Mei!
samler Hveden i min Lade-«
Om Sondean var de flefce as os
samlede fra Kl· 9 am Morgenen til
Kl. 10 km Iftenm J can tro, det
var defligt. Tiden mellem Medetne
blev brugt forfkelligt efter hvets
Lyst og Trans. Bei-neue legede pas
den state Græsplæne mellem Mkken
og Præsteboligen· De morede sig
vist geht« En Del, baade unqe oq
celdre, baade Manto og Windst,
havde trale med megen Opvattnknq.
Dei kunde ikke unt-clan Rast leg
Tiger det san stille, maa fes nok have
Lov til at flqe dem Tat derive Rog
le famtalede om nyt og sammelt
vel nok belade of den Mas, der
Var seit-WI, men essen as las
dant, lom hellt but-de have væeei
udeladt Andre Mllede oq Saus
lau det umgehe eitel-. stie- andre