Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 28, 1911)
.. Yansneren". I Ich-Wie Nyhedss og Oplyss ningpblad for det danske Falk i A m e r ika, tust-et as DANIIH LUTIL PUBL. HOUSEd Mein Nebr. ·Dsustmn« udgaat hvet Tirsdag og Ftedag Pris pr. Iargang. De Form-de Stank il·50. Udlandet U.00 Blut-It »Juki i Form-IT BRUNO Bett-Ung, Avressefomnvring os Indet Ingaaende Bleibet abrufen-: DANISH LUTkL PUBL. kloule l Visit, Nebr. ; siehest-n Il. M. Anderfm Alle Qidrqg Osl »Dansteren«s Jndhold: Ifbtubliageh ·.·)rrefpondancet og Anme af enhver In, bedes adtegsetetr A. M. Andekmy Blatt, Neh Bnteken at til-its Panos-ice as second clnss matten-. Anvertismx letztes made known upon valjmtion. J Tilfclde as Ukegelmæssigheda ved Mangeler liebes man klagt til det stedlige Bosheit« Skulde det ikke bjælpe, bedes man Verwende sig til ,,Danskeven«s concer. Ntat Leser-te heut-endet sig til Folc, der auttetetiBladet,ent-n we at ksbe hos dem cller vor at faa Oplysning om del apum-de, liebes Oe altiv omtale, at De laa Als-kutsc mentet 1 dem Wad- Det vIl væke M gen stdlg Ihm-. Vethania Menighed, Denvcr, Colo., hat sendt Kaldsbkev til Past. Karl M. Haner, Plainview, Nebr» og han hat taget imod Kaldet Gipfu Sturm slnl eftcsx Forlys dont-e komme til Amerika i Aar igen og holde en Rælke Meder paa Pa cifikknften. Han vil, efter hvad der meddeles, holde sit sprste Møde i Pol-Hund« Ore. Te flefte af Lceserne forstod dog visi, at hvad »Tum« ffrev om »Man dehold«, var Satire, at det altsaa netop var hans Mening at anbefaie et Maadehold, Tom Mennefker med Saus for Ædruelighed maatte faa’ Afsky for. Det er jo ogfaa den Birk-; ning, det hat haft paa hom, fom i; sidste Nummer imtdegil Tom. l Tersom Dr. Cook havde en Stem me i U. Z. Senat, bemcerker et vist Mad, vilde han sikkert koste den imod Lorimer, fordi denne i saa lang Tid hat skubbet ham bort fra See nen. s Samme Blad spat-gen Bilde Russk land have erklæret som sin beftemte Hernng at det vilde opføre en Krigsi dans i Kinas ,,front yard«, derfom Kina ikke bavde haft en hærgende Pest paa Hallen? Fra London fortælles om, at man man betale dyrt for at man hat aabs net Dtrene for Anarkister og andre lovlsfe Eksistenser fra Udlandet. J 1909 indvandrede 2,264 Russere og nedfatte sig i et vist Kvakter. og saa aqerer de Skræddere og lignende, og imens udbreder de deres anatkiftiske Lærdomme og lægger Planet for at plyndre skikkelige Borgere. Tyfkere og Skandinavek prises derimod, som skikkelige Haandværkere der flutter fig til Fagforeningerne Camegie hak engang sagt, at han hellere vilde were fsdt fattig end somMillionær. Og at han mener noget med det, derom faar man en Forestilling,- naar man heter, hvad han iiger om sin engang haatdt ar bejsdende Moder. Disse Otd af en Millionær er værd at htrr. Han figen »Jeg skylder min Moder me set. Hun var Spec-ske, Kol, Baskelos ne, og aldriq ist sent i Livet havde htm en Tjeneftepige i Hufei. Og al llsevel var bun en dannet Kvinde Da jeg var en lille Demg, beugte Inn at lese gode Bsqek for miq.« Hvad man kan finde paa i sum-« me amerikanste Ritter, er ftlgende et Ase-Mel paa. J ,,Clifton Hill Presbyterian China-« i Omaha hav de denne M Mindeforemäng fasset s Stand en dramatisk Bimevielfe, Tom opfntes sidfte Freveln Akten Dst var Bien, der aqekede baade Its-d og Brudgom, PkEft Brude piqer oq Brudekarh iaa vel fom sokældu og sehst-furchte Man spitset nat-artig: »Ist-at WI« Mist et Elle eqmt til at vække Is Me W for M elle- for IW Om den arahiste Missioujs Bahrein, Arabien, ( d. 8. Jan. 1911. Kære Past. J. M. Hausen, « Stett-lehner Nebr. ..... Jeg vil saa fortcelle Dem» et og andet om Missionen i Ara bien og overlade det til Dem felv, om De vil offentliggøre noget deraf eller ikke. Da jeg reiste fra Amerika til Don mark i Fjor paa Vejen hertiL op ssgte jeg Selskabet for den danfke Mission i Arabien. Dr. Zwemer havde tiljkyndet mig til det. Frøken Usfing, Medlem af Missionens Be styrelle, sagde til mig, hvorfor de ilke kunde have faaet fat paa mig til at arbejde i deres Mission, da de trængte saa haardt til Hiælpen. »Og faa fis-jede hun til: »M on vi Lille fkulde kunne faa no "gen fra de danfke Wenig heder i Amerika.« Ja, dct lunde jeg jo ikke soare paa. Dan makk burde have i Overflod af uns-e -Mænd og Fivinder. iom for Kristi Kcerligheds Skyld med Glæde vilde Egaa lom Missioncrrer til Mahom Jmedanerne 4 ( l i i ! Mit Bei-g i Danmark fette til, at iLedeken for vor Mission Dr. Zwe imer blev efter Konserencen i Edinqs sborq indbndt til at komme til Tan imart Hcm talte baade i Llalbokq, Aarhns og Kobenhavn til fcor veli signelie for alle, sont horte nam. Blot at se poa hom. naar ban taler oin iit Yndlingsemne Missio nen, kan fnlde en med Joer dekjor. Pan Neffen bei-til laqde Dort Skib ind i Aden og He on Frn Høyer. Lederne ai den danike Mission i Arabien, kom om Bord og bei-gie os. Te er meget elskværdige Mennei stet. He. Høyer er fnldt med Haab oq nodt Mod til Trods for de store Vanskeliqheder, sont moder dani, Det er lians Haab at faa Loo til at rejie op i Yeniem en Provinz-; mod Nord, men hidtil hat det ikke syntes oooes ligt, idet Tyrkiet mener at made over Yeknen, medens Beboerne belit vil oære selostcendine on Ennland sigekt ,,:1iei—:«— ikke demo: oi kan ikle Være aninarlig for Folgt-suec Men Missionær Høyer er von Tin Posi. on naak Yemen aabnes, er lmn be redt paa at rejie derind med Miit fionen Jndtil nn har disie Missio nceter vceret all-ne i Llrbeidet i den danfke arabiske Mission: nkcn i An venter de Frøken Henrikiem en Jn geplejerfke, som bar vasret et Aar-J tid i LEgypten for at lcere wohnt Den danike Mission beliøoer flerk Arbejdere. Jeq er meget glad ord, at jeg fik Lejlighed til at lære St on Fru »Es-ver og Beityrelien i Tan mart at sende. Dr. Zwemer bar sagt til dem, at han han haaber, at den danile Mis sion af vor lkal engann kunne rcekke hinanden Haand over den okabiike Halt-L Vor Mission hat- jo et For spring of 15 Aar, faa vi burde io naa lcengere end Halvvefen J Aden er ogsaa den stotile LæqeL mission, men den opholdes present ligt sotn et Minde om Ketth Folco-; ner af hans Familie: men den vir-» ker kun i Aden og lynes ikke at brede sig videre· i Den scerlige Banfkelighed for den« arabifke Mission er jo den, at Musi hammedanerne tror pag en alinægs tig, alvidende og batmhjertig GndH men forfkydet Kriltus og Syndersi nez Forladelfe ved ham og forhyderl si He i Bibelem de banget ved Muhmmed og han- Boq Koman need en Muth som knn et sftets landst Zoll kan. Men Missioncerens: Kam og hsr og læs, hvad Guds Bog forkynder, og kom og se, hvad Troen paa Je sus Kristug kan udrette«, wfter en dog denne haarde Muc, og til sidst maa den falde. Men Frugtetne er tun smaa i Begyndelsm — Ovi- De«sn!ker det, vil det være mig en Glæde at fortælle noqet en gang imellem om, hvad fes set med egne Øjne her i Bahrein og Omeqn Dei falder W for mig. Heilig Hilfe-I til Dere- Dust-m da Dem selv Deus speon chtHUne Jversem M- Mit-u Calf via Bomben-. sfterfkrift smskkivwiui venerWafNr. »Ur-Oper fssy M, M, den We sie-; M II W Ums-ind- its-Nie Medlemmer og Vennezr. En andeu Dotter af dem er gift med Albert. Bondo, Pottow. Co., Jowa, Bruder til vore to Prwster Hean og Vil li Bondo. Miss Jversen er uddaw net som Lægemissioncer. Det Mis sionsfelskab, hun tjener i, tilhører den hollandsk rcformerte Kirke. Dr. Zwemer er kendt som Forfatter af: »9,lmbia The Cradle of Jslam«, Quer Moslem Sifter:«, »Jslam« o. f. ,.Tonfkeken"s Lcefekreds vil fik kcrt med Interesse og til Gavm lasse-, hvad Miss Jversen vil fortællek om Missionen blandt Araberne ! J M O i Tet glccder mig meget at se dette Brev fra Miss Jvcsrsen. Jeg hat kendt hende i flere Aar og bar kon .fircnclct en af hcndcs Søstrc Fa · milien tilhørte vor Menighed ved; ZNcmvillin E. D, mens jeg var dens tPrcest A. M. A. f Cn Diskussion sufkcs. . i Eim nidt jU lmr knnnet forfmm er Full altid most ivrige for at foa ..Tnn?feren« liest, ncmr der føres "en eller nnden Diskussion i Bla det, det vil da iiae, ncmr en Dis ;ln-:siion iøres nden Zvndiqbeder on ;3tillerier» tlii da er det lærerintT konnner derimod Stille-riet on Per .s·onliqbeder ind, da er det ksn Mod dndeliqlnsd tbi da frembrinaes Bre de. on en Maul-I Brede udtetter nsdrin nennst nodt « ; For Im nt foritan. boad det er Zior en Eim, fes-i Ttulde Infle be zimndlet von en qriiiidin. fanlig on belwrende Munde i ,.Tans"leren« ai sFolL fom lmr Gone til nt twnke oa Jfremftille deres Tanksr mm en For itnaeliki Munde-, oil im i Qortbed Eiortallih Maule-des detknike er frem· plssmmet o :mia oq im deutlich manS Ida oil ioritan, at det ikle er Lyst til; Ilioqen iom belst Strid, men knn Trmm til Oplnsning, der drioer mizi til n: irennen-inc- med Ønfkets km en iaglig Diskussion den Saaj nngaaende i «T«onsleren«. . Tet var forleden Aften, oi vor« un Tel Ünnlede oq kalte da omJ nmnat on meznt san line før vil Tlulde ifilles ad, kom Samtalen; dinndt nndet til at her-re Adven tiximcn og det bleo da blandt ansz det udtalt, at SabbatssZpsmsmoa-« ..t znr ille ·m let for nlmindeliue Ziff nt klare. Jeq iaqde da noget .: liktning ai, at fea mente ikke, Sah-; Tsatsbndot qialdt os Krifine, men? »du-tin Jede-me En onden hceodede,« at Zondagen var de Kriitnes Sab bat. Jeg fortalte da, at naar Folk i den reformerte Kirke talte om at liolde SabbateM saa foarede jeg dem, jnt oi Qriftne stulde ikle holde Sab bat. Sabbaten var Lordagen og Jsdernes Hoileda·g, mens vi loin nriftms holdt Sondagem iom en Heiles og Helligdag, givet os at Herren, men ikke fom Sol-baten Mod dette blev der gjokt lraftig' Jndiigelie af et Par ai de tilstedes værende og hcevdet, at saadant mont te ikke leeres, da vor Tid var innre re for slap i Retning af at holde Sollt-bog end i den modlatte ·Nu, ja, det kan gerne verte, ieg vilde ikke modsige nogen i dette Swlke, og da Tiden til Opbrud var der, san blev der ikke Tid til met-me re Dis-stelle af Sagen. Men vaa Veer Hjem lsd det stadig til mig: Jens, du er et Fæl Her brogte du den Sag op, oq den gjorde maaike Forteæd idet der ingen Klarbed kom freut over Sagen: men det konI gerne have bragt Uklarhed ind i flere as de ttlstedeværendeg Vierter. Du burde aldtig offentliq fremsæts te tanker. lom du like ielv er klar over, men alttd first ijrge for at xooere san klar over en lot-dem Sag at da med faa Ord ogiaa ten klar Wwstrcudre hvcddutænkerom Osaqu Nu har du mmäke vceret used M at udbrede Mitke i Stedet lstr LU- es M a sau. i Den eneste Undstyldning, feg kan jsinde for mig felv, er, hvad der vg jfaa blev hævdet, at denne Sag er it »ke saa let for ulærde at blkve klar jeder, og da jeg jo me er as de lærde, Her det jo heller ikke faa let for mig at klare den hvekten for mig set-v Teller andre. ! Qg bog hat leg en Ftlelse af, at Idee er en Forfkel paa en Kräften ,Stilling til bette,Bud, fom det blev qivet til Israel, og faa de svrige as de ti Bud. Og det forekommer mig, at andre hat fslt noget af det sammt-, naar det i vor Katekismus hcdder: »Kon: Hviledagen i Hu«; mens Orden Sabbat slet ikke er nasan · Jeg har en Fskelfe af, at et Til-( faslde let kunde indtræffe, hvor man» fnarere kunde holde Hviledagen hel-’ lig ved at udfsre en eller andcn Ger ning end ved at holde Miledag. Jan vidt jeg forstaar, er Meningcn den: Hviledagen er det, nu gælder det om, at den blivek helligct, og dette maatte i knkelte Tilfælde bedre kunne gutes ved selv strengt Ar bede end ved Hvile; kun at vi, hvad enten vi orbejder ellek hviler, aør det alt i Tro og til Herrens Ære, thi faa helliges Tagen, efter min Tllkvning Men det foretommek min, at for at gøre denne Tanke klar og for staaeliq for andre, maatte jea sam le mig mere Kundskab oa ordne minc Tanker bedre, end jeg vel hat Tid, Naad og Evner til. Og derfor er det, jeg gerne vilde, at nogle af dem, som hat støtre Klarhed over disle Tina end feg, vilde kom me mig og andre til Hfælp ved at skkive om den i dette Blad. Jeg mener ikke, at blot en Side af Sagen fkulde drages frem, men en Sag dtjftes bedst, naar flere of dens Jidek fremdaqu og at den ne Sag kcm fes paa fra mere end en Side, hor jeg alt erfaret. Jeg bedet derfor: lad den blive diskutes ret, lad der blive skrevet pro sc contra, det bswlver alt til den en keltes .anrbed, oq lwis jeg saa kan komme til mere Klarhed, end ieq nu hat-, kan jeg maner oasaa med Tiden komme fmn med et lille Ind lasg i Sagen, og til da er jeg for hvert Jndlæg, der fremkommer i denne Saa, eders taknemmeliae Jenz Den fvcnfke Konac til det fvenske Fall-. Folgende find at fasse i »Kr. Tabl.« af I. FUer J Fredags bit-v den Taakaldte .Vønedaasplakat« ndfasrdiget Den sponske Gan-ges fmnkkcs Hen vendclse til Tit Falk hat —-— sil. »Sv. Morg.« i Aar folgende Qrdlnd: »Mi» er et Aar aaaet til Ende, tmori vort Falk hat erfaret utals siae Vcsnifer vaa Guds Barmhiertigs bed. Vi kan ikke nokfam takkcs og lo re bam bei-for. J ydre Henker-fide bar han ladet ria Velfignelfe udavch over alle Dele af vort Land, oq starre end i mange foregaaende Aar hat den Afgksde været, som Land manden hat haftet. Oasaa Landrks svrige Nærinqsveje hat i ftort Maal kunnet atbeide i No og med Frem-« gang, iaa at Udsigtetne for vort Folks timeliae Velfærd er Mete» end i flete foregaaende Aar Hofe-. re end alt dette maa vi dog skatte den Rande, Herren hat bevift as i» bet han gennem sit i Nenhed oaKlak-» hed forkyndte Otd og sine helliae» Sakramente- fremdeles bar apholdh siu Kiste og Mensghed ihrandt pas Har vi i noqm Oenfeendks qiori os sortjesntr til al denne Dem-us Vormbjertiqhed? Nef, vi bar til-. risse Aarfna til med Profeten at bekende for bam vore Misqerninarr, vor Ulydiabed, vork Sonder. Da naar vi betwnkesr. bvorledes Lydigs bed oq Foraat for Mkke og Kriffens dom udbreder siq iblandt os, bvori ledes Nndelfesque og Qverdaadigs hed vinder Jndgana i nidcs Kred fe, hvotledes Noahed oq Forvildesls se i Sæder vifer fia inden for brede Laa of vort Falk, bvorledes Sols-« oq Ueniach mange Siedet bindms et fælles Arbeide for vort TM Bedste —- naar vi ret giver Jlgt p. .1 saadanne oq andre Atti-met der l — ftandig mtber ob fm et for Herren fremmed Sindelag, da maa vi vel andres over Herrens Langmodigi heh, at hqn vedhtiveude give- os as? sin Bannhiertigheds Rigdom » Ovarlebes skal vs da i bei We Nat-, der m- beqynder. komme til at nyde denne Gut-I Barmth heb, der er san unndvæklls for on Bvokcedes stal vi kmme det paa an den Rande end derbes-, at vi med sitt-re Trostqb end hidtil Esset at våretage og atmet-de de Gewer, den ne Barmhiettighed miser nd kmod os, san vi med flme Fslelle as vort Inst-at vender os dort fra List-cui Mengholdetosfastveddeicots fett Evangelium, sum des var sb formationenö store Værk at drage frem for Ly"set, og som hak været vore Fæhres Styrke i Tkængselens og Nstiis Tiber-? Man dette Evan gelium komme til at Ier ind i flere Hjem og Hinter i hole vort elskede Fædreland,-som deri ejer den rige Kilde til scedelig Kraft, den faste Grundvold for fremtidigt Bel, dette evigcs Evangelium, der formaar at oiie den rette Vei til og berede Jud gang i det himmelske Fædreland, k·id, hvor Herren inmlcr til fig alle Eine troendri Der ail han forsamle alle Hed ningcr og Slwzitcr og Folk ou Tun AcsmaaL At mgo Del i dctte Heu-eng Eomlingsarbrjde, deriil er vnrt Folk kaldet Og fo merk vi lwrcr nt ifatte Vasrdien af Guds Riges» Vcsliiqneijc desto mere skal vi spie-« os dkevct til mcd Troskab at opfyldc ogicm dettr vort Kalt-: at bringe Vudfkabet om ziristh ud i Vordem saa at Herren-Z liserlithd maa op «gon over flere og fix-re Londe og lhans Lov opyøjes mcd fler og flcre Tungrrs Lod. s Lad os derfor i dette nye Aar an befale os, liele vort Land og hele Dort Folk til Gitds Barmhiertighed; lad os, ihrerdiae i Wonnen, frem bære vor Tokiigelse til Herren vori Gud for alle bans Naades uudfinesl lige Gaver til vort inenike Foltl ! Jan linder vi nu og fokmanerl eder alle, aandelige og verds link-, un-« ge og gamle, Mel-nd og Kvindenl iom bor, bygger og opholder fig i« dort nonqerigen ingen undtagen, af hoad Stand og Stillling ban end man unsre-, ioin ikle er hindket ai uoveriiigeliae Dindringer. at J vans site almindelige Tokiigelies- Mike-! Vods- on Bededage, dem, vi efter nammel, god Zæd lmr paabudt on« --iorordnet at iejres i Aaret lfilll paa Sendagene den 12.«Morts, denl 14. Maj, den 9. Juli, den 15. Ok tober, endrægtig samles i Herr-eng Hus on der andckatig betragtek hans hellige Ord i de dertil forokdnedes Tekfter under Bøn og Vor-fang Vi befaler eder igen Guds den almægtiges Nande.« i A---— Mormonismcn fotspatets « og angrebet ; sOversot im »Tbe Literary Tigeft«.)l Mormonismen hat unstet Gen-« stand for san mange Angreb i de se nere Aar, at et Gensvar nylig blcv offentliggjort of det førfte Præsi-« dentsskab, underslkevet of Joseph ZU Emith, Anthon H. Lund Jg John Hean Smith. Der-es Dokument, fom blev udgivet ved Juletid, og som fremlom i ,,The Deferet News«, kundgør de ,;Sidste Tages Hellige«s Tilflutning til Lydighedens Prin cipper over for ,,Negeringer og de res ansatte Øvrigheder.« Som Prak sidentet, fralægger de iig ethvekt Ønfke om at fremtvinge politifte Opfattelser eller Tilflutningek hos noget fom helft Medlem af Kirkem heller ilke »l)yldet de Oprettelsen af Monat-om, men tror paa Kapita lensJ frie Brug inden for lovliqe Gkænser.« Omlring 2,000 Missio nasretz fortæller de os, holder de i Matten, hvilke reifer paa egenPnng og sogen at vinde Profelytter (con verts) til Mormonernes Tro. Hen svarct indeboldet en Bonn-stelle as Nyqtet om, at Kirkens Præltdent enten indsamler eller modtageerd lemmerncs Tierchen-, eller at ban bkuaer dem til fin egen personli.:c Sordel, ellet at bang Familie euer K;)'lcger bruger dem. Ter blivek as laat ltkengt Regnskab for hver Dol lar, som modtageQ og for Kirsens nmnac Foretagender, til hvilke Pc f)elliges. Mod forvrcrnget sitt-mittl ljn,1. fmisroprefentatiow letter Tse hverlen »Hu-on eller Modanklage«· Dem-e Kirkes Stilling over-for an dre Veligipnec fremsættes lvm ill qerx j »Vi ones-sendet det gede, iomT findcs i alle kristne Bekendelsey som chan i mange hebenste Ti Tie delsesiystemer. qud som helft-Sand hed, de Indeholder oq beendet, be undrer ti og findet i Harmon- msjd vore Trnsprincipper. M forkaftsk det owns-. Vi hat Saul-heben aas beubarpt as himmelen s den nur«-as tende Tit-Dulden som vi maa for kmid.s. for alle Folc, men vk ow trinqek innen dem. Vi beundrer den selvopokalfq Tom gode Mond og Koindck «-..' alle Trosbekendelser Zur tagt for ««« tgen i derep Bkstkwbxlfek for MMreVchedeUB Bedste, del-; ind lefnttct Lnnforgen for de nsdlidisks de- og Jett«-V.siqte, Justitutioner note-t iede sum Afyler og Tilslu·its":-7l-:deä for de n·a«..·:inde, og vi trot, .n Des-. ne Godgørenhed og Bannlpjetims shedösvelse, sauledes udoist. uil bin-se antaget as Herren og erlxiolde en fuld Lan »Dort Budfkab er Kærliuz dele Vatmhjertighedens og Lysets Bud skab, som ikke er til for at bewo nogen Seit eller noget Paku der gode, de har, men for at fortmjc det og for at bringe dem ncermere til Gild. Vor Religion er ikke ijendsk mod virkelig Viden«jkab. Det, fom er beoift, ankaer vi nkcd Werde. Men forfmngelig Filofofi. menneslelig Teori. ou blot mcnnejkrlige Speku lationcr antogersvj itle ejheller an tagcr vi noget, fom er modstridens de mod den guddommelige Raben baring cller tnod god fund Fornuft lconnnon fenfe). Men hvad sont helft der tjener til at fremflynde en ret OpssrfeL hvad der samftemmer med fund Moral og fokhsjer Trer Daa Gud oindlsr Yndest hos os, hvor san siden del findes.« Rylia flandsede fesnten Mormons asldsns i New York paa del-es Miss fionsrejse til Europa, og en af disse lnvodcde overjor »New York Sun.« at sidksn Manifosnst as 1890 or Flor fonoricst opbørt at værc ct Spsrgss maal blandt o«:«.« Hatt erklærede, at Juni-n af ocs her praktiserer dct mere end J nor, ou Ui nasker ingen fom Helft Hlsinigt om at pvædiko drt.« Mr. Wirt-m J. Hendkicls en Med arlsojdcr ucd :I.1«’cElure’S Ade-strij giver os i Februarudgaven af næons te Tjdciskrift on ndforlig klledogøkclfe af sine Underspgelfer angaaendc det to tilslørodo Epømsmaals Mokmons ljrken bar, erklasrek hon, i do sidfte ti Aar adstillige Gange forandret sin Stilling til dette Zpsrggmaal Deus Politik gik førft ud paa at name ist laadant Forbalo Zinids lertid indmnnnsde Joseph F. Smith for leis Aar siden i en »Vorhin-J adtcssc« (addrcss3 to the morldj, at der sandte-s noach faa lpokadiile Tilfaslde tTilsaslde her og derl1, nie-n han rrklasrodcx at det var et hofft ubetydeligt Anteil. Mr. Hen drick fortsætten Gans Udtkyt ,spokadijk’ havde faaet en egen Mening i Utah, og det er Bonn-Wollen, som nu regelmæszs fig brach til at betegnc hvekt nyt opdaget Tilfælde af Flerkoneri. An tallet af Flektoneriet i Utah, jagde Mormonforivarekne, vilde omtrent svare til Antallet af Bigamisten (Lobbeltgifte) i ethvckt Zamfundss lag. Men da Antallet af disse ,sporadifle Tilfælde’ lob i Hundrei der og indeslluttede mange as de hsjere Ærværdigheder i Hirten, laa flog diserndskyldninger ikke til lam gece. Kikkens Embedsmænd ind røtnmer nu, at Flerkoneki hat fun det Sied, men de nasgtety at digle imr gejftlig Anerkendelse." Skribenten mein-L at det »aanst«e fiktert lan antaacs,« at »Um-e Elends-gewinnen foteligger i det mindste angaaende 221 Tilfælde af Flerkoneri fide-n :Na11ifcfttt" af 1890. TAOllinaen or iormaacst uaa folgende Munde-: »For omtrent to Aar sit-en be ayndte »Aus Salt Lake Tribune" — en Avis iom i 25 Aar, under Ledds sen of Damme-.- C· C. Goodwin oa og William Nellon, hat ydet store Tjenestek i den angelsakfilke Cspilis lations Sag i Utah — flitttg at lndlamle og offentlignøre Navnene paa no Polygamister. Bladet hat gjort dette som Andel i en upakttfk Beim-gele lom blev organileret i 1904 af de mest indflydeliesrige Jl lemormonek i Salt Lake Eim, for at tage Kontrolle-I as de borgerlme Affærer nd af Hasnderne paa det mormonfke Prælteskab. »The Tri lnme« bcev den foutalistilke Fsker l denne Kamp, —- lom, lad os be mærke, lykkedeö. J Libet of denne politiske Strid blev Mormonklrkm beskyldt for at opmuntre til Flet loneri, og Leda-ne al »The Tribune« anfqa siq for kaldede til at bevlie denne Beskyldning. Tll Dato. bar den offentliqgjokt udfsrllge Berei ninger om 224 Tllfælde of Flecke nerl. Mormonkirken hat intet For lsg gjort paa at nægte Bestvldnlns qeng væfentlige ngttghed. Momen kirkenö Organ »The Delaet New-« er forblevet tavs trods de ophobede Beviser. De Mænd oq Minder, lwis Navne af Bladet frygtlss blev staat
