.. Yansneren".
I Ich-Wie Nyhedss og Oplyss
ningpblad for det danske Falk
i A m e r ika,
tust-et as
DANIIH LUTIL PUBL. HOUSEd
Mein Nebr.
·Dsustmn« udgaat hvet Tirsdag og Ftedag
Pris pr. Iargang.
De Form-de Stank il·50. Udlandet U.00
Blut-It »Juki i Form-IT
BRUNO Bett-Ung, Avressefomnvring os
Indet Ingaaende Bleibet abrufen-:
DANISH LUTkL PUBL. kloule l
Visit, Nebr. ;
siehest-n Il. M. Anderfm
Alle Qidrqg Osl »Dansteren«s Jndhold:
Ifbtubliageh ·.·)rrefpondancet og Anme
af enhver In, bedes adtegsetetr
A. M. Andekmy Blatt, Neh
Bnteken at til-its Panos-ice as second
clnss matten-.
Anvertismx letztes made known upon
valjmtion.
J Tilfclde as Ukegelmæssigheda ved
Mangeler liebes man klagt til det stedlige
Bosheit« Skulde det ikke bjælpe, bedes
man Verwende sig til ,,Danskeven«s
concer.
Ntat Leser-te heut-endet sig til Folc, der
auttetetiBladet,ent-n we at ksbe hos dem
cller vor at faa Oplysning om del apum-de,
liebes Oe altiv omtale, at De laa Als-kutsc
mentet 1 dem Wad- Det vIl væke M gen
stdlg Ihm-.
Vethania Menighed, Denvcr, Colo.,
hat sendt Kaldsbkev til Past. Karl
M. Haner, Plainview, Nebr» og
han hat taget imod Kaldet
Gipfu Sturm slnl eftcsx Forlys
dont-e komme til Amerika i Aar igen
og holde en Rælke Meder paa Pa
cifikknften. Han vil, efter hvad der
meddeles, holde sit sprste Møde i
Pol-Hund« Ore.
Te flefte af Lceserne forstod dog
visi, at hvad »Tum« ffrev om »Man
dehold«, var Satire, at det altsaa
netop var hans Mening at anbefaie
et Maadehold, Tom Mennefker med
Saus for Ædruelighed maatte faa’
Afsky for. Det er jo ogfaa den Birk-;
ning, det hat haft paa hom, fom i;
sidste Nummer imtdegil Tom. l
Tersom Dr. Cook havde en Stem
me i U. Z. Senat, bemcerker et vist
Mad, vilde han sikkert koste den imod
Lorimer, fordi denne i saa lang
Tid hat skubbet ham bort fra See
nen. s
Samme Blad spat-gen Bilde Russk
land have erklæret som sin beftemte
Hernng at det vilde opføre en Krigsi
dans i Kinas ,,front yard«, derfom
Kina ikke bavde haft en hærgende
Pest paa Hallen?
Fra London fortælles om, at man
man betale dyrt for at man hat aabs
net Dtrene for Anarkister og andre
lovlsfe Eksistenser fra Udlandet. J
1909 indvandrede 2,264 Russere og
nedfatte sig i et vist Kvakter. og saa
aqerer de Skræddere og lignende, og
imens udbreder de deres anatkiftiske
Lærdomme og lægger Planet for at
plyndre skikkelige Borgere. Tyfkere
og Skandinavek prises derimod, som
skikkelige Haandværkere der flutter
fig til Fagforeningerne
Camegie hak engang sagt, at
han hellere vilde were fsdt fattig
end somMillionær. Og at han mener
noget med det, derom faar man en
Forestilling,- naar man heter, hvad
han iiger om sin engang haatdt ar
bejsdende Moder. Disse Otd af en
Millionær er værd at htrr. Han
figen »Jeg skylder min Moder me
set. Hun var Spec-ske, Kol, Baskelos
ne, og aldriq ist sent i Livet havde
htm en Tjeneftepige i Hufei. Og al
llsevel var bun en dannet Kvinde
Da jeg var en lille Demg, beugte
Inn at lese gode Bsqek for miq.«
Hvad man kan finde paa i sum-«
me amerikanste Ritter, er ftlgende
et Ase-Mel paa. J ,,Clifton Hill
Presbyterian China-« i Omaha hav
de denne M Mindeforemäng fasset
s Stand en dramatisk Bimevielfe,
Tom opfntes sidfte Freveln Akten
Dst var Bien, der aqekede baade
Its-d og Brudgom, PkEft Brude
piqer oq Brudekarh iaa vel fom
sokældu og sehst-furchte Man
spitset nat-artig: »Ist-at WI«
Mist et Elle eqmt til at vække Is
Me W for M elle- for
IW
Om den arahiste Missioujs
Bahrein, Arabien, (
d. 8. Jan. 1911.
Kære Past. J. M. Hausen, «
Stett-lehner Nebr.
..... Jeg vil saa fortcelle Dem»
et og andet om Missionen i Ara
bien og overlade det til Dem felv,
om De vil offentliggøre noget deraf
eller ikke.
Da jeg reiste fra Amerika til Don
mark i Fjor paa Vejen hertiL op
ssgte jeg Selskabet for den danfke
Mission i Arabien. Dr. Zwemer
havde tiljkyndet mig til det. Frøken
Usfing, Medlem af Missionens Be
styrelle, sagde til mig, hvorfor de
ilke kunde have faaet fat paa mig
til at arbejde i deres Mission, da
de trængte saa haardt til Hiælpen.
»Og faa fis-jede hun til: »M on vi
Lille fkulde kunne faa no
"gen fra de danfke Wenig
heder i Amerika.« Ja, dct
lunde jeg jo ikke soare paa. Dan
makk burde have i Overflod af uns-e
-Mænd og Fivinder. iom for Kristi
Kcerligheds Skyld med Glæde vilde
Egaa lom Missioncrrer til Mahom
Jmedanerne
4
(
l
i
i
! Mit Bei-g i Danmark fette til, at
iLedeken for vor Mission Dr. Zwe
imer blev efter Konserencen i Edinqs
sborq indbndt til at komme til Tan
imart Hcm talte baade i Llalbokq,
Aarhns og Kobenhavn til fcor veli
signelie for alle, sont horte nam.
Blot at se poa hom. naar ban taler
oin iit Yndlingsemne Missio
nen, kan fnlde en med Joer dekjor.
Pan Neffen bei-til laqde Dort Skib
ind i Aden og He on Frn Høyer.
Lederne ai den danike Mission i
Arabien, kom om Bord og bei-gie
os. Te er meget elskværdige Mennei
stet. He. Høyer er fnldt med Haab
oq nodt Mod til Trods for de store
Vanskeliqheder, sont moder dani, Det
er lians Haab at faa Loo til at rejie
op i Yeniem en Provinz-; mod Nord,
men hidtil hat det ikke syntes oooes
ligt, idet Tyrkiet mener at made
over Yeknen, medens Beboerne belit
vil oære selostcendine on Ennland
sigekt ,,:1iei—:«— ikke demo: oi kan ikle
Være aninarlig for Folgt-suec Men
Missionær Høyer er von Tin Posi.
on naak Yemen aabnes, er lmn be
redt paa at rejie derind med Miit
fionen Jndtil nn har disie Missio
nceter vceret all-ne i Llrbeidet i den
danfke arabiske Mission: nkcn i An
venter de Frøken Henrikiem en Jn
geplejerfke, som bar vasret et Aar-J
tid i LEgypten for at lcere wohnt
Den danike Mission beliøoer flerk
Arbejdere. Jeq er meget glad ord, at
jeg fik Lejlighed til at lære St on
Fru »Es-ver og Beityrelien i Tan
mart at sende.
Dr. Zwemer bar sagt til dem, at
han han haaber, at den danile Mis
sion af vor lkal engann kunne rcekke
hinanden Haand over den okabiike
Halt-L Vor Mission hat- jo et For
spring of 15 Aar, faa vi burde io
naa lcengere end Halvvefen
J Aden er ogsaa den stotile LæqeL
mission, men den opholdes present
ligt sotn et Minde om Ketth Folco-;
ner af hans Familie: men den vir-»
ker kun i Aden og lynes ikke at
brede sig videre· i
Den scerlige Banfkelighed for den«
arabifke Mission er jo den, at Musi
hammedanerne tror pag en alinægs
tig, alvidende og batmhjertig GndH
men forfkydet Kriltus og Syndersi
nez Forladelfe ved ham og forhyderl
si He i Bibelem de banget ved
Muhmmed og han- Boq Koman
need en Muth som knn et sftets
landst Zoll kan.
Men Missioncerens: Kam og hsr
og læs, hvad Guds Bog forkynder,
og kom og se, hvad Troen paa Je
sus Kristug kan udrette«, wfter en
dog denne haarde Muc, og til sidst
maa den falde. Men Frugtetne er
tun smaa i Begyndelsm —
Ovi- De«sn!ker det, vil det være
mig en Glæde at fortælle noqet en
gang imellem om, hvad fes set
med egne Øjne her i Bahrein og
Omeqn Dei falder W for mig.
Heilig Hilfe-I til Dere- Dust-m
da Dem selv
Deus speon
chtHUne Jversem
M- Mit-u Calf
via Bomben-.
sfterfkrift smskkivwiui
venerWafNr. »Ur-Oper
fssy M, M, den We sie-;
M II W Ums-ind- its-Nie
Medlemmer og Vennezr. En andeu
Dotter af dem er gift med Albert.
Bondo, Pottow. Co., Jowa, Bruder
til vore to Prwster Hean og Vil
li Bondo. Miss Jversen er uddaw
net som Lægemissioncer. Det Mis
sionsfelskab, hun tjener i, tilhører
den hollandsk rcformerte Kirke. Dr.
Zwemer er kendt som Forfatter af:
»9,lmbia The Cradle of Jslam«,
Quer Moslem Sifter:«, »Jslam«
o. f.
,.Tonfkeken"s Lcefekreds vil fik
kcrt med Interesse og til Gavm
lasse-, hvad Miss Jversen vil fortællek
om Missionen blandt Araberne !
J M O i
Tet glccder mig meget at se dette
Brev fra Miss Jvcsrsen. Jeg hat
kendt hende i flere Aar og bar kon
.fircnclct en af hcndcs Søstrc Fa ·
milien tilhørte vor Menighed ved;
ZNcmvillin E. D, mens jeg var dens
tPrcest A. M. A.
f Cn Diskussion sufkcs. .
i Eim nidt jU lmr knnnet forfmm
er Full altid most ivrige for at foa
..Tnn?feren« liest, ncmr der føres
"en eller nnden Diskussion i Bla
det, det vil da iiae, ncmr en Dis
;ln-:siion iøres nden Zvndiqbeder on
;3tillerier» tlii da er det lærerintT
konnner derimod Stille-riet on Per
.s·onliqbeder ind, da er det ksn Mod
dndeliqlnsd tbi da frembrinaes Bre
de. on en Maul-I Brede udtetter
nsdrin nennst nodt «
; For Im nt foritan. boad det er
Zior en Eim, fes-i Ttulde Infle be
zimndlet von en qriiiidin. fanlig on
belwrende Munde i ,.Tans"leren« ai
sFolL fom lmr Gone til nt twnke oa
Jfremftille deres Tanksr mm en For
itnaeliki Munde-, oil im i Qortbed
Eiortallih Maule-des detknike er frem·
plssmmet o :mia oq im deutlich manS
Ida oil ioritan, at det ikle er Lyst til;
Ilioqen iom belst Strid, men knn
Trmm til Oplnsning, der drioer
mizi til n: irennen-inc- med Ønfkets
km en iaglig Diskussion den Saaj
nngaaende i «T«onsleren«. .
Tet var forleden Aften, oi vor«
un Tel Ünnlede oq kalte da omJ
nmnat on meznt san line før vil
Tlulde ifilles ad, kom Samtalen;
dinndt nndet til at her-re Adven
tiximcn og det bleo da blandt ansz
det udtalt, at SabbatssZpsmsmoa-«
..t znr ille ·m let for nlmindeliue
Ziff nt klare. Jeq iaqde da noget
.: liktning ai, at fea mente ikke, Sah-;
Tsatsbndot qialdt os Krifine, men?
»du-tin Jede-me En onden hceodede,«
at Zondagen var de Kriitnes Sab
bat. Jeg fortalte da, at naar Folk
i den reformerte Kirke talte om at
liolde SabbateM saa foarede jeg dem,
jnt oi Qriftne stulde ikle holde Sab
bat. Sabbaten var Lordagen og
Jsdernes Hoileda·g, mens vi loin
nriftms holdt Sondagem iom en
Heiles og Helligdag, givet os at
Herren, men ikke fom Sol-baten
Mod dette blev der gjokt lraftig'
Jndiigelie af et Par ai de tilstedes
værende og hcevdet, at saadant mont
te ikke leeres, da vor Tid var innre
re for slap i Retning af at holde
Sollt-bog end i den modlatte
·Nu, ja, det kan gerne verte, ieg
vilde ikke modsige nogen i dette
Swlke, og da Tiden til Opbrud var
der, san blev der ikke Tid til met-me
re Dis-stelle af Sagen. Men vaa
Veer Hjem lsd det stadig til mig:
Jens, du er et Fæl Her brogte du
den Sag op, oq den gjorde maaike
Forteæd idet der ingen Klarbed
kom freut over Sagen: men det konI
gerne have bragt Uklarhed ind i
flere as de ttlstedeværendeg Vierter.
Du burde aldtig offentliq fremsæts
te tanker. lom du like ielv er klar
over, men alttd first ijrge for at
xooere san klar over en lot-dem Sag
at da med faa Ord ogiaa ten klar
Wwstrcudre hvcddutænkerom
Osaqu Nu har du mmäke vceret
used M at udbrede Mitke i Stedet
lstr LU- es M a sau.
i Den eneste Undstyldning, feg kan
jsinde for mig felv, er, hvad der vg
jfaa blev hævdet, at denne Sag er it
»ke saa let for ulærde at blkve klar
jeder, og da jeg jo me er as de lærde,
Her det jo heller ikke faa let for mig
at klare den hvekten for mig set-v
Teller andre.
! Qg bog hat leg en Ftlelse af, at
Idee er en Forfkel paa en Kräften
,Stilling til bette,Bud, fom det blev
qivet til Israel, og faa de svrige
as de ti Bud. Og det forekommer
mig, at andre hat fslt noget af det
sammt-, naar det i vor Katekismus
hcdder: »Kon: Hviledagen i Hu«;
mens Orden Sabbat slet ikke er
nasan ·
Jeg har en Fskelfe af, at et Til-(
faslde let kunde indtræffe, hvor man»
fnarere kunde holde Hviledagen hel-’
lig ved at udfsre en eller andcn Ger
ning end ved at holde Miledag.
Jan vidt jeg forstaar, er Meningcn
den: Hviledagen er det, nu gælder
det om, at den blivek helligct, og
dette maatte i knkelte Tilfælde bedre
kunne gutes ved selv strengt Ar
bede end ved Hvile; kun at vi, hvad
enten vi orbejder ellek hviler, aør
det alt i Tro og til Herrens Ære,
thi faa helliges Tagen, efter min
Tllkvning
Men det foretommek min, at for
at gøre denne Tanke klar og for
staaeliq for andre, maatte jea sam
le mig mere Kundskab oa ordne
minc Tanker bedre, end jeg vel hat
Tid, Naad og Evner til. Og derfor
er det, jeg gerne vilde, at nogle
af dem, som hat støtre Klarhed
over disle Tina end feg, vilde kom
me mig og andre til Hfælp ved at
skkive om den i dette Blad.
Jeg mener ikke, at blot en Side
af Sagen fkulde drages frem, men
en Sag dtjftes bedst, naar flere of
dens Jidek fremdaqu og at den
ne Sag kcm fes paa fra mere end
en Side, hor jeg alt erfaret. Jeg
bedet derfor: lad den blive diskutes
ret, lad der blive skrevet pro sc
contra, det bswlver alt til den en
keltes .anrbed, oq lwis jeg saa kan
komme til mere Klarhed, end ieq
nu hat-, kan jeg maner oasaa med
Tiden komme fmn med et lille Ind
lasg i Sagen, og til da er jeg for
hvert Jndlæg, der fremkommer i
denne Saa, eders taknemmeliae
Jenz
Den fvcnfke Konac
til det fvenske Fall-.
Folgende find at fasse i »Kr.
Tabl.« af I. FUer
J Fredags bit-v den Taakaldte
.Vønedaasplakat« ndfasrdiget
Den sponske Gan-ges fmnkkcs Hen
vendclse til Tit Falk hat —-— sil. »Sv.
Morg.« i Aar folgende Qrdlnd:
»Mi» er et Aar aaaet til Ende,
tmori vort Falk hat erfaret utals
siae Vcsnifer vaa Guds Barmhiertigs
bed. Vi kan ikke nokfam takkcs og lo
re bam bei-for. J ydre Henker-fide bar
han ladet ria Velfignelfe udavch
over alle Dele af vort Land, oq
starre end i mange foregaaende Aar
hat den Afgksde været, som Land
manden hat haftet. Oasaa Landrks
svrige Nærinqsveje hat i ftort Maal
kunnet atbeide i No og med Frem-«
gang, iaa at Udsigtetne for vort
Folks timeliae Velfærd er Mete»
end i flete foregaaende Aar Hofe-.
re end alt dette maa vi dog skatte
den Rande, Herren hat bevift as i»
bet han gennem sit i Nenhed oaKlak-»
hed forkyndte Otd og sine helliae»
Sakramente- fremdeles bar apholdh
siu Kiste og Mensghed ihrandt pas
Har vi i noqm Oenfeendks qiori
os sortjesntr til al denne Dem-us
Vormbjertiqhed? Nef, vi bar til-.
risse Aarfna til med Profeten at
bekende for bam vore Misqerninarr,
vor Ulydiabed, vork Sonder. Da
naar vi betwnkesr. bvorledes Lydigs
bed oq Foraat for Mkke og Kriffens
dom udbreder siq iblandt os, bvori
ledes Nndelfesque og Qverdaadigs
hed vinder Jndgana i nidcs Kred
fe, hvotledes Noahed oq Forvildesls
se i Sæder vifer fia inden for brede
Laa of vort Falk, bvorledes Sols-«
oq Ueniach mange Siedet bindms
et fælles Arbeide for vort TM
Bedste —- naar vi ret giver Jlgt p. .1
saadanne oq andre Atti-met der l —
ftandig mtber ob fm et for Herren
fremmed Sindelag, da maa vi vel
andres over Herrens Langmodigi
heh, at hqn vedhtiveude give- os as?
sin Bannhiertigheds Rigdom »
Ovarlebes skal vs da i bei We
Nat-, der m- beqynder. komme til
at nyde denne Gut-I Barmth
heb, der er san unndvæklls for on
Bvokcedes stal vi kmme det paa an
den Rande end derbes-, at vi med
sitt-re Trostqb end hidtil Esset at
våretage og atmet-de de Gewer, den
ne Barmhiettighed miser nd kmod
os, san vi med flme Fslelle as vort
Inst-at vender os dort fra List-cui
Mengholdetosfastveddeicots
fett Evangelium, sum des var sb
formationenö store Værk at drage
frem for Ly"set, og som hak været
vore Fæhres Styrke i Tkængselens
og Nstiis Tiber-? Man dette Evan
gelium komme til at Ier ind i flere
Hjem og Hinter i hole vort elskede
Fædreland,-som deri ejer den rige
Kilde til scedelig Kraft, den faste
Grundvold for fremtidigt Bel, dette
evigcs Evangelium, der formaar at
oiie den rette Vei til og berede Jud
gang i det himmelske Fædreland,
k·id, hvor Herren inmlcr til fig alle
Eine troendri
Der ail han forsamle alle Hed
ningcr og Slwzitcr og Folk ou Tun
AcsmaaL At mgo Del i dctte Heu-eng
Eomlingsarbrjde, deriil er vnrt
Folk kaldet Og fo merk vi lwrcr
nt ifatte Vasrdien af Guds Riges»
Vcsliiqneijc desto mere skal vi spie-«
os dkevct til mcd Troskab at opfyldc
ogicm dettr vort Kalt-: at bringe
Vudfkabet om ziristh ud i Vordem
saa at Herren-Z liserlithd maa op
«gon over flere og fix-re Londe og
lhans Lov opyøjes mcd fler og flcre
Tungrrs Lod.
s Lad os derfor i dette nye Aar an
befale os, liele vort Land og hele
Dort Folk til Gitds Barmhiertighed;
lad os, ihrerdiae i Wonnen, frem
bære vor Tokiigelse til Herren vori
Gud for alle bans Naades uudfinesl
lige Gaver til vort inenike Foltl !
Jan linder vi nu og fokmanerl
eder alle, aandelige og verds link-, un-«
ge og gamle, Mel-nd og Kvindenl
iom bor, bygger og opholder fig i«
dort nonqerigen ingen undtagen, af
hoad Stand og Stillling ban end
man unsre-, ioin ikle er hindket ai
uoveriiigeliae Dindringer. at J vans
site almindelige Tokiigelies- Mike-!
Vods- on Bededage, dem, vi efter
nammel, god Zæd lmr paabudt on«
--iorordnet at iejres i Aaret lfilll
paa Sendagene den 12.«Morts, denl
14. Maj, den 9. Juli, den 15. Ok
tober, endrægtig samles i Herr-eng
Hus on der andckatig betragtek hans
hellige Ord i de dertil forokdnedes
Tekfter under Bøn og Vor-fang
Vi befaler eder igen Guds den
almægtiges Nande.« i
A---—
Mormonismcn fotspatets «
og angrebet ;
sOversot im »Tbe Literary Tigeft«.)l
Mormonismen hat unstet Gen-«
stand for san mange Angreb i de se
nere Aar, at et Gensvar nylig blcv
offentliggjort of det førfte Præsi-«
dentsskab, underslkevet of Joseph ZU
Emith, Anthon H. Lund Jg John
Hean Smith. Der-es Dokument,
fom blev udgivet ved Juletid, og
som fremlom i ,,The Deferet News«,
kundgør de ,;Sidste Tages Hellige«s
Tilflutning til Lydighedens Prin
cipper over for ,,Negeringer og de
res ansatte Øvrigheder.« Som Prak
sidentet, fralægger de iig ethvekt
Ønfke om at fremtvinge politifte
Opfattelser eller Tilflutningek hos
noget fom helft Medlem af Kirkem
heller ilke »l)yldet de Oprettelsen af
Monat-om, men tror paa Kapita
lensJ frie Brug inden for lovliqe
Gkænser.« Omlring 2,000 Missio
nasretz fortæller de os, holder de i
Matten, hvilke reifer paa egenPnng
og sogen at vinde Profelytter (con
verts) til Mormonernes Tro. Hen
svarct indeboldet en Bonn-stelle as
Nyqtet om, at Kirkens Præltdent
enten indsamler eller modtageerd
lemmerncs Tierchen-, eller at ban
bkuaer dem til fin egen personli.:c
Sordel, ellet at bang Familie euer
K;)'lcger bruger dem. Ter blivek as
laat ltkengt Regnskab for hver Dol
lar, som modtageQ og for Kirsens
nmnac Foretagender, til hvilke Pc
f)elliges. Mod forvrcrnget sitt-mittl
ljn,1. fmisroprefentatiow letter Tse
hverlen »Hu-on eller Modanklage«·
Dem-e Kirkes Stilling over-for an
dre Veligipnec fremsættes lvm ill
qerx j
»Vi ones-sendet det gede, iomT
findcs i alle kristne Bekendelsey
som chan i mange hebenste Ti Tie
delsesiystemer. qud som helft-Sand
hed, de Indeholder oq beendet, be
undrer ti og findet i Harmon- msjd
vore Trnsprincipper. M forkaftsk
det owns-. Vi hat Saul-heben aas
beubarpt as himmelen s den nur«-as
tende Tit-Dulden som vi maa for
kmid.s. for alle Folc, men vk ow
trinqek innen dem. Vi beundrer den
selvopokalfq Tom gode Mond og
Koindck «-..' alle Trosbekendelser Zur
tagt for ««« tgen i derep Bkstkwbxlfek
for MMreVchedeUB Bedste, del-; ind
lefnttct Lnnforgen for de nsdlidisks
de- og Jett«-V.siqte, Justitutioner note-t
iede sum Afyler og Tilslu·its":-7l-:deä
for de n·a«..·:inde, og vi trot, .n Des-.
ne Godgørenhed og Bannlpjetims
shedösvelse, sauledes udoist. uil bin-se
antaget as Herren og erlxiolde en
fuld Lan
»Dort Budfkab er Kærliuz dele
Vatmhjertighedens og Lysets Bud
skab, som ikke er til for at bewo
nogen Seit eller noget Paku der
gode, de har, men for at fortmjc
det og for at bringe dem ncermere
til Gild. Vor Religion er ikke ijendsk
mod virkelig Viden«jkab. Det, fom er
beoift, ankaer vi nkcd Werde. Men
forfmngelig Filofofi. menneslelig
Teori. ou blot mcnnejkrlige Speku
lationcr antogersvj itle ejheller an
tagcr vi noget, fom er modstridens
de mod den guddommelige Raben
baring cller tnod god fund Fornuft
lconnnon fenfe). Men hvad sont
helft der tjener til at fremflynde en
ret OpssrfeL hvad der samftemmer
med fund Moral og fokhsjer Trer
Daa Gud oindlsr Yndest hos os, hvor
san siden del findes.«
Rylia flandsede fesnten Mormons
asldsns i New York paa del-es Miss
fionsrejse til Europa, og en af disse
lnvodcde overjor »New York Sun.«
at sidksn Manifosnst as 1890 or Flor
fonoricst opbørt at værc ct Spsrgss
maal blandt o«:«.« Hatt erklærede, at
Juni-n af ocs her praktiserer dct mere
end J nor, ou Ui nasker ingen fom
Helft Hlsinigt om at pvædiko drt.«
Mr. Wirt-m J. Hendkicls en Med
arlsojdcr ucd :I.1«’cElure’S Ade-strij
giver os i Februarudgaven af næons
te Tjdciskrift on ndforlig klledogøkclfe
af sine Underspgelfer angaaendc det
to tilslørodo Epømsmaals Mokmons
ljrken bar, erklasrek hon, i do sidfte
ti Aar adstillige Gange forandret
sin Stilling til dette Zpsrggmaal
Deus Politik gik førft ud paa at
name ist laadant Forbalo Zinids
lertid indmnnnsde Joseph F. Smith
for leis Aar siden i en »Vorhin-J
adtcssc« (addrcss3 to the morldj, at
der sandte-s noach faa lpokadiile
Tilfaslde tTilsaslde her og derl1,
nie-n han rrklasrodcx at det var et
hofft ubetydeligt Anteil. Mr. Hen
drick fortsætten
Gans Udtkyt ,spokadijk’ havde
faaet en egen Mening i Utah, og det
er Bonn-Wollen, som nu regelmæszs
fig brach til at betegnc hvekt nyt
opdaget Tilfælde af Flerkoneri. An
tallet af Flektoneriet i Utah, jagde
Mormonforivarekne, vilde omtrent
svare til Antallet af Bigamisten
(Lobbeltgifte) i ethvckt Zamfundss
lag. Men da Antallet af disse
,sporadifle Tilfælde’ lob i Hundrei
der og indeslluttede mange as de
hsjere Ærværdigheder i Hirten, laa
flog diserndskyldninger ikke til lam
gece. Kikkens Embedsmænd ind
røtnmer nu, at Flerkoneki hat fun
det Sied, men de nasgtety at digle
imr gejftlig Anerkendelse."
Skribenten mein-L at det »aanst«e
fiktert lan antaacs,« at »Um-e
Elends-gewinnen foteligger i det
mindste angaaende 221 Tilfælde af
Flerkoneri fide-n :Na11ifcfttt" af
1890. TAOllinaen or iormaacst uaa
folgende Munde-:
»For omtrent to Aar sit-en be
ayndte »Aus Salt Lake Tribune" —
en Avis iom i 25 Aar, under Ledds
sen of Damme-.- C· C. Goodwin oa
og William Nellon, hat ydet store
Tjenestek i den angelsakfilke Cspilis
lations Sag i Utah — flitttg at
lndlamle og offentlignøre Navnene
paa no Polygamister. Bladet hat
gjort dette som Andel i en upakttfk
Beim-gele lom blev organileret i
1904 af de mest indflydeliesrige Jl
lemormonek i Salt Lake Eim, for
at tage Kontrolle-I as de borgerlme
Affærer nd af Hasnderne paa det
mormonfke Prælteskab. »The Tri
lnme« bcev den foutalistilke Fsker l
denne Kamp, —- lom, lad os be
mærke, lykkedeö. J Libet of denne
politiske Strid blev Mormonklrkm
beskyldt for at opmuntre til Flet
loneri, og Leda-ne al »The Tribune«
anfqa siq for kaldede til at bevlie
denne Beskyldning. Tll Dato. bar
den offentliqgjokt udfsrllge Berei
ninger om 224 Tllfælde of Flecke
nerl. Mormonkirken hat intet For
lsg gjort paa at nægte Bestvldnlns
qeng væfentlige ngttghed. Momen
kirkenö Organ »The Delaet New-«
er forblevet tavs trods de ophobede
Beviser. De Mænd oq Minder, lwis
Navne af Bladet frygtlss blev staat
