Knadedyrkere F
(Paft. K t. A n ! e r.)
»Man dræber ikke Elefanter med Knappenaale eller
sluer med Forhamre,« siger Ordsproget.
Mens jeg var ung og gik paa Stole, havde vi en
Uften et Forhandlingsmøde ZaadanneForhandlinget fe
les næsten alle Tider socn et Leb mod Forhindringer,
qlider dekfra let over i Stridtgang eller en Illdarcheren
paa Siedet, endet ofte med at gaa rent i Staa. Men
man hat udtalt fig, og det er Ineget værd, næften Hoveds
sagen. — Thi sæt, at nogen bkcendte inde med en Tale
og fkulde udsættes for at oente med den til den uvisse
Fremtidl Sagen kan sagten-? Vente, saa længe det jkal
verre, for den har ifke dette urolige bankende Hierte
Ved nævnte Forhandling var der Efterhaanden korn
men en Knude paa Traaden, saadan lige ved Centrum i
Sagen. Fra begge Sider trak man den haardere :g haar
dere, indtil den blev saa haard og rund, sont man kan
Inske sig en saadan Knude Endan nogle faa Ryk af de
ivrigstez men saa gik det hele i Staa. Døsigheden strøg
med sin ufynlige Viften Halvdrømme over de udasede·
baade blandt ndende og nydende. Vi var ved at gaa till
No, .,lægge paa Borde —- Men saa rejser der fig en·
stot Nokdmand op. Han var vaagen, faa det forslog no
qet, det faa man straks. Og man hørte i samme Øjeblik
en Malmrøst, med et Underlag af Selotillid, der rent
farbløffede, kafte ud i Rummet sit: »Formand, maa jeg
bede om Ordet1«
Reiten og dens Ekko, der flog tilbage fra alle Num
.mets og Hiertets Vcegge vcekkede os op, og alle blev Vi
fom store levende Spørgsmaalstegn »Hvad nn? Man
noget nyt, som han har fundet eller noget gammelt,
som vi hat glemt?«
Men vi maatte skynde us at høre efter. Han be
qyndte fin bombastiste Tale langt uden for Sagen-Z eqen
Petiferi Det var kedeliat not, for hoornaar oilde han
naa Centrum og —- Knuden2 Men saadan baster alle
state Talere fig ad. De stormer ikke lige til eller mod
Centrum: men de bot-er sig frem Vom iLøbegta-J. Saa
at det, at han begyndte der ude var maaske al Akte vasrd
og ellerss maatte deti hvekt Fald kunne undskyldes.
»Hast spat-er ikke paa Kirndtet.« hoffte-de en til min.
ung.
»Maaske han ikke bar det nødigt,« sparede jeg.
»Tror du, han holder det tørt?"
»Ved det ikke, men lad os nu høre «
Og vi harte? En Lang dundrende Tale, fuld af
Ordgydeti om næsten ingen Verdens Tinq. Vi maatte
komme til at tænke vaa Forhammeren og Fluen Cen
trum naaede han naturligvis ikke, langt mindre Knu-;
den.
Men til sidst bød han os gavmildt det nasften inqen
Verdens Ting, fom han havde opdaaet der langt ude,
til fri Afbenyttelfe Ved Centrum til Leisningen af Knu
den. Men da maatte man trenke paa Knavvenaalen oq
Elefanten. Maafke ogfaa paa den lærde med sin Opda
gelse, fvm han manalede et Ffoa til at anvende Wen
hvor dog Mennefkene qør Ein kostbare! Og Fingene et
mksten altid de værfte Sau ogsna her. Vi takkede pasnt
for den velmente Gabe, men tog ikke imod den. Sau inq
oe rn »Nun-en paa Vorder-·
Noale var lidt kede af den Knnde maatte lade
ligge. Andre mente, at Kunden nidnede on1, at vi doq
ikke Var af den Slags Folk, der renne-de srw m few for
at vcere lige. Men i hvert Fald Kunan var en Vikto
lig Nealitet, Tom man baade knnde We oa tagepaa
Ja, saa virkelia var den, at hnor U· mødteäs Vaa -1-·re
Kanne, eller naar vi fpadferede, cller oi tom omtkjnq til
Raboetna faa drejede alt og alle siq oxn Kunden
En oa anden kunde stundotn lade falde et er onl,
at det var altfor megen Etaahej at gen-v as denjsnude
Ja, man kunde enqu faa hare en saa driftia Paaftand
at, «Knuden var innenting.« Men Jt saadan en Paaftand
var den rene Urimelighed, set bevifte ni ved atter at
hale i hoer lin Ende af Rebet med fornnet Kraft, til
Knuden glinsede af Haardhed
,,Jngenting!!!« Hat vi ikke læftt »Vi vide, at en
Nfgud er intet i Verden,« Men qundsdhrtere er vel da
noget i Werden? —— De er baade mange og ltcerke. Selv
om nu est-Kunde er intet i Verden, faa er da oel Kunde
dhrkesrnc noget? De er maalke lige saa manae oa läge
laa strecke fom qundsdyrkerne, naar vi tager baade de
smaa og de store Knudedyrlere omkring i den lille eller
ftote Vetden under «
Tolstoi fkriver om, ,,hvad der holder Folk i Live«.
Jeg vil ikke Tige, at Knuden holdt os i Live den VinterI
wen at Knudedyrteriet hfalp mcegtiat til, er der innen
Tvivl sm. Endelig tom Foraaket og saa —- saa fik vi
endet at stre.
Det er ikke sagt, atdu er saa heldig at træffe en
faadan Nordmand, der bruger Forhammer til en Flue
og byder dig en Noah hvormed han vil, at du stal drces
He Elefanten Men hist og her kan man træffe den Slags
Maghlandt andre Folk, saa du maa helleke se lidt ester.
set hvad man ser hat set, det staat alligevel altid lidt
: Ist-M fpt en
RævnFAften var Forhandllngsemnett »Hm Mennes
;—«! sitt hat en fri Villie eller ikke·« Noale var for andre
, i Mod. Derfok Knuden og Halingen
Dr. Motten Luther
; gw- stva p- Tus
Utic- S Bis.
- cWJ ·
dates Gewand-spring- Ost-ther
WEWWM WANT-Lea
Kanon for fig. Eiter min Mening er denne Side af
Sporgsmaalet af højeste Vigtighed, da det netop er her,
det ikal ofgøres, om Luther er principiel enig eller prin
cipiel uenig med den saakaldte nioderne Vibelkritik;
selv om hans Damme not iaa meget kunde innes at.
ligne naevnte Retnings, tnrde det jo alligevel vorte, at
de var faldet ud fra helt andre Forudiætninger, hvilede
paa shelt andre Praemisserf Thi er det noget Sted sandt,
at to kan sige det iamme — og det er dog ikke det
samme, saa gælder det vistnok her.
Og hvis det nn ikntde vise sig, at Dommens Form
oa den-z Forudiætnina licrnger paa det nøjeste samtnen,
oilde det jo ikke viere mindre nicrrkeliqt Og efter min
Menina er det netop Tilfældet, som jeg am lidt fkal viie,
iom jeg nu eri Stand til det. —
Jeg forudfkitker den Bemcerkning, at jeg ikie nu
hat med det Spørgstsmaal at gere, om Luther-s Dom om
Jakobs Vrev er rigtig. Det er niig kun otn at gøre at
komme til Forftaaelie, om mulig den rette Foritaaelie,
baade af dens Form og Brei-missen —- Og lad niig da
lige straks sige, at jeg er ois Paa, at vi har begge Delei · !
Apostelen Pauli Ord i 1 Kor 3,11———13:»Thi ingen
kan lægge en anden Grundvold end den« ioni er laat, l
hvilken er Jesus Kristus Men dersom noan paa denne
Grundvold bygger Guld, Solv, dyrebare S,tene Truhll
i
Ho Strau, da skal enhversgs Gerning blioe aabenbar:
tbi Tagen skal klarlig viie det o..s.v«
Her bar vi baade Negelen for Luthers Tom, den
Maalestok, han anvender i sin Dom, og her hat vi tilliue
Formen, hoori han udialer iin Dom over og am Ja
kobs Brev.
Jesus Kristusks er Grundvolden baade for Lioet og
Lasten Det Lin, der ikke hoiler vaa dam, er ikke Liv,
men vil fokgaa iom Tra-, Ho, oa Straa
, Men han er oqiaa Skrifiens (Lovens) Grundvold
Den Lære, iom ikke har ham iocn den ferne iidite og
enefte, kan ikke være avoitoliik, kan ikkc here til den hel
lige Striit, selo om den optrreder under en Apostels
Navn, men er for Trah Hi og Straa at regne. Men
byggede paa denne Grundvold blioer Zondere knn ved
Naaden oa Troen: derfor er det ikke en Dei ai den bel
liae Skrijt, iom ikke blot iike lover kiietfærdiggorelTenJ
af Trom, men endog det helt modiatte, det er Trie, H
og Strau. 1
J det nu Luther Iæggek denne Maulestok vaa Ja-«
kobs Breth saa siger han (i Fortalen til Jakobs og Ju
da Breve —- af 1522): »Im aatek det ikke for en Apo-«
stels Strift, og det af folgende Aarfag«. Luther nævner i
faa folgeftde Grunde-: «
I) Brevet modfiger Paulus i Lovsn om Rctfætdigs ’
gørelsen af Trom: ’
L) Tet vil nndermse Kristne, men nasvnec ikke Kri-«
fti Lidelse. Oxfmndetse eller Kristi Aandx men det, der»
ikke«pmsditer Aristus er ikke opostoliskx
Z) Ti-: driver Paa Hosen dg dens Gerninger, kaldekll
Lonen zrihedens Lov, medens Paulus faldek den Syni
den-is og Dsdens Lovx d
-1) Tot Lan ikte være af Jakob, da det ans-m
Ein-U baade of Peter-:- ossx Vanli Brot«-, medensJ Imle
don dede under Hemde-L ser bande Peter on Paulus-.
Mem of de aus«-te Nrnnde er Brexset itle en Tel«
as Pest :«-irt"e!i,;e nye Testamente, men er, kanunenliqner
ncisf Lenkt- Veqets »et rintigt Ztranbren,« fordi det ilkc
Donner nun Nrnndzmiden mcd Huld, Zølzv on Vorsterl
Its-ne mcn med TM, Ho on Stran. ,
Essen dirs-an er i Virleligbeden lmnde Foruchunins
gen m Formen for Luther-Z Tom over Jakobs Vrsn cum H
stoli7l. i Luisrensftennnelse med Slriften, eiter nun-IF
men Overbeuisning
Bilde nn nogen fordre of mig, at jeg skulde beviTM
at del ans-He er more end en thnjng of tni.1, ans-Ins
trat-: min til Tlleanlnb for, hvad jea bar Tant, san er
im onlij til at nnødekomme dcnne Fabriqu LIEij
Hjemnnsl for det anførte hat jeg i Luther-J Fortale tslk
Hcsbræerbrevet af 1522 Som bekendt ansna Luther bess
ler ikle dette Vrev for apostolisk og mente, at det i »re
og lllde Kapitel samt i 12, 17 indeholdt Lckrdoxitttxe, fom I
lunde sont-Et- at viere inmd alle Evangelier ng Vanle
Vreoe Men demasit Tiger hon: «,,Hvorledes3 det nu end
lmr sin med alt dein-, saa er det en ndmærlet, sin Epis
ftel, der tnler mesterligt og grundiqt om Firifti Pra»f1e-’
dømme ud af Skriften og dettil udloeggek det nainlksk
Testamente fint og rigeligt, saa del er aabenbart, at del
er skrevet af en fortræffelig lærd Mand, der bar Dekret
:Ilpostlenes TifcipeL leert meget af dem, vel ersaren i
Trer og nel Avet i Zkriften Og om han end Elle
lasxmer Troens Grundvold, som han oalaa lelv nidnee
i6, 1, hvillet er Apoltlenes Entbede, faa bygaer bar- dnq
fint derpaa med Guld, Sølv og Ædelstene, lom Paulus
figer i 1 Flor. 3, 12. Dersor fkal det ille hindre UT
om der maaske ogsaa blandes noget Tra-, Hø og Ztma
imellem, men vi skulle antage saadanne fine Verm-m
me med al Akte kun at man ikle i alle Tkna stiller fisn
lige med de apoftolifle Epistler.« lWalch H, Eidcs IJT
flg.). —- Jeg wiegen at den, Tom oil lasse diese On
thers Ord opmærkfomt igennem, vil give mig Net i niin
Anvendelle af l Kor. 3, 11——13. .
lFortfæltes j:
W
»De- stm Stanke-« l
Bdiledning til daglig
Bibellæsnlng for Aaret 19lj
ved H, P. Haufen.
Udget of Kitteliq Forening for Jn
drk Mission i Dank-satt
, M 10 M. .
W mi pas Lager- Beltll d
itidr.iaaDekan las Whi
W bei M AM Beoyndelir.
’ Dan; Luni- sukh M.
He f - « - » II
»F va re fothen Muth-d
men nu ece J et Lys
i Hemm
Ef. 5, S.
Cn Gang for snart tyve Aar si
den reiste jm ou en Slasgtnina til
Jylland fm mit Hjem i Odense.
Pan m nf de- førfte Stationer fom
m Mond ind i vor Kupcx Im knde
nldriq Tot kmm fu«-, men der Var no
get, som tiltkak fig min Ovmwtks
somhed Hvordau det gib ved sen
ikke, busker det ikke kennen-. men en
Venurrknikm fm en as Ziderne led
te til. at Vi opdaaedc, vi var Soff-In
de i Krisms. Vi talte samtnen ou
qlwdcsde vs samtnen rigtia af Hier
tvt Tidcn aik san dciliat. til vi
skilteiss i Frcdericin mcd et trofaft
Hanndtrnk og et kærligt Form-L
Jea bat aldrig fest ham fidm mcsn
Mindest qlwder miq endm:. Min
Slwatning, Tom ikkc ejede Livet i
And. spumtc mia baaefter. om fca
kondte den Mand. Vedkommendc
undrcch Ein bøslig, da feg sagde
Nei, og at jeg aldrig bavde set bam
Jst-. ,,.svor kunde J da tale sammt-n
fcm ivrigt oa fortroliat, faqde veds
kommende on Mede- tilt »Ist man
io være en Slaqs Ftimureri. fide-n
J kan kende binnnden Tandan.« Jea
fnqde nemliq ogsna, at Monden var
en af de ist-Hüte Aa, so, de helliacss
Samfund er underlig velsianet. End
væte lovet, den ene benandede Son
der kan nok kende den andeu, tbi
»Dort Snmfnnb er med Faden-en on
med bons Sein Jeijs Krisms.« Vi
hat femme Fresser-, Jesus Kriftuåk
Hat en Gang knælet ved bankz
Kotfes Fo d og fundet Svile for
det ftnkkcls Tvndigcy bvileløfe sit-r
ie. Svem der erkor-ede- det, qlemmek
det nldriHT —- Oq fidm førfte Mann
bleo Kokfets Fod vori Snmlinass
fix-d Dei er Mitds Vor-us Tilflnatss
sted mod Satans Pfle, alle IMM
7cr on knarrt-. Tot er dor, vi Time-r
ben, naar vi bar Tnnch noar vi
fade ibi dest- ..kmr vi fundet Lerne
dnm soc-d bnns Saar«. Alle-, Tom
bar erkor-et beim kender onan on
fmder sin ved de belliaes Zornwut-.
M bar Famme Kamv mod vort
met knndinc on fordckrvede Werte-,
mod Norden Gnade den nudelfae on
den tmndelims VerdenF on Dfmvelen
Vi bar femme Lwnakcsl es
ter at blfve belliqafokt, effer at koste
nsere ever as seln da alt det, sam er
imod nor Messer-. M da r la m m e
M a a l, nemlia at blive faliae ea en
Mann at indaaa »ttl den Sabbats
hvile, der er tilbaae for Mnds
Fell-A Da medens vi er bet- til
Hufe, vtl vt gerne fortwlle andre
og vtdne for andre am, »head Mnd
bar aidrt ter nor wal«. Naar der
nu er en laadan Flok af Mennefler
paa et Sted enten nn Flotte-n et«
statt-e eller mindre-, taa vil de Men-,
nelker lsae da finde bverandre naq
have et Samfnnd med dvemndreJ
lom andre aldeles llke tat-staat ellerl
tan terttaa Da »et- fikler naa. at?
bliver et Mennefte vielelia nmvendt
til Hktltnsz det nasse et nnat Men
nenetle eller et aannnelt det vil ce
ae etter de andre, Tom dar aaaet
lamme Vei, ea er ker noaen mal
Stedet eller i Nasrheden stal de
not bline tnndne Jea ned det af
eaen Erfakina da bar Tet adttilltae
andre i Ttdens Leb. fam da de
sandt Herren. alle leate den til del
belliae, tbi Verden blev den bande,
trana oa qram -— Anat-for tknldes
vi dea tkke lnnne tale am de helliaesl
Samfnnd vaa en beftemt EanWH
Skulde der« ver-re noaet torkert t
det? Snnr erlndrer fea dog endnn«
med Tat til Herren neale at niinss
Jndtrnk tm de Imaa Samfnndslred
le i Tannka Liae elter at 7es1 «
bleven omvendt, lam iea i Vesi
bos nagle troende Mennetler na
Landet et Pat- dantle Mll fra mi.«
Fidebn Der var en Del Mennellerl
famlet, og Monden t Hulet laade.l
laa med Henblil paa mig, at tea
var en at de helltae tm Odenle.
Jea hnfter aodt, hope doq Herren
giotde det start for mig, at leg
maatte here med til de helliae. Sau
fattia, aandelia talt, lyndig oa lnavs
Jet, fern fea kendte mta lett-, at tea
«) Vt betragter tkke Wætende
Artikel lom et Jndlæg t den aller-edel
ussluttede Forhandltng om »De hel
ttaeg Somit-nd« og vtl lkke —- l
ppekt Fatv kn- iete-m —- empi
hse W demsesendr. 1
Fäs« IItstktvattequtsce JHerren til, hvor
blev jeg dog ydmyget og følte mig
lille, men faa lykkelig i denne Kreds
af glade Mennesier. »Der-von skulle
alle tende, at J ere mine Disciple,
dersom J have indbyrdes Kærligs
hed«. Det er Mefteren, der fætter
Kendetegnet. Det er et dejligt Kast
lighcsdcns Vaand mellem Menncs
ster, der hat fundet Herren. Zelv
om man aldrig bar set hinanden
spr. :le der saa kan blive Feil, Inn
dcr og Skaoanker, og at det er der
det er jo en anden Sag. Men alle
de saalaldte ,,lriftelige« Folc, der er
saa bange for de troende i en Mc
niglpckn og holder sig langt fra alt
Enmfund nwd dem og drktil nøje
holder chnflab med alt, hvad der
lau naer at opdrivr af Fejl og.
rlllanglor ved Nudss Falk, de trætmoH
sjmvclt lnsu til at lasre sig sclv ati
senden okj fcm omnmde jig til Her-l
rou. Ter, kmor cht oandcsligo Liv erl
lmftigt, vil dct give fig Udslag.
Falk vil saaledes komme sammt-w
sur nt samtalcs om og opbygge hin-«
anden med Herrens Ord. J smaw
tin-dü- rllisr imm- Kredfe De vil,
hvor Livet fkyder frem, og Men
npfkcr oticwttch, ganfkc naturliat
bøje dercs Flnas i Vøn til Gud i
Tak og Lovprisning Da af dette
vil attcr ny Kraft og nyt Lin uds
springe-, of setrens usigeliae Noa
de og Barmhjertighed. »Den qmsd
of for Muld, fom nldria Guld est
de,« sigcr et gammelt danfk Ord.
De, Tom ikfe bar kcndt Herkiabedcn
’ Samfnndslivcst vaa donne Mande,
immer dist vcl heller Mc Tot er
nu Effekt at book der er et fau
dant Emnfnnd af Mennefker part et
Sied, i on Mcniqhed, som ruft-l
diq alwder siq tilsnmmem kommt-K
sammt-n og famtalrr otn Berti-us
Ord, oq den-S Erfarinacsr i Som
livcst mcd den levende Guts, der
vfrker dct vaamindende og draqcsnde
von drin, fom er nden dgt fande:
Samliv med Guid. Hvor bufker sm«
dcst mont, at nnar ieq sad og bar-.
te von en faadon Flok of Wonne-«
fkmy i Førftningcn jeg begyndte at:
w- eiter Gud, da We im Ums
at sog var udenfok oa den-te ifkr
Herren til. Selv om de ikke foqde
ist Ord til mig. Samtidig blevanqs
seien stcrrkere efter Herren oa bons
Bsrns Sau-fund, og stete. Gange
husker feg, at jeg gis hie-m med
Tanrer paa mine Kinder, fordi ich
var »den for Gnds Mai-. Tet følte
feg beitetnt, ieg var. Manne er de,
som i disie Samfundskredie er ble
een zsaft oa ienere bar iundet Her
ren. Saa lob der ved disie Sam
menkomiter Formaning og Opmnns
trina til at leve et hellt-It Lin i Je
iu Fodipor, til at vidne om Jesus.
hvor vi kom frem, til at lasse det
veliiqnede Wind-I Ord oq leise et
Vennens Liv med Herren bis-er Dag.
Men iamtidig med viite det iig iom
en beitemt Regel at Puds Falk sm
te Herrens- Hus tra Sandaa til
Sendun, at de elikede Ordets Pras
diten on var dem, der ilittiat bruqte
Geryons Naademidler til deres Tros
Oxslsnaaelie og Eturkelie th de gil
og iøgte en hellig Pisa-it for at bat-ei
en ret Forwndelie var der io in
tet at iiae til. Nej iandeliq, Betrens -
eins vit ikke btive tyndekk bekam-H
fordi der er et helltgt Samfund paa .
et Sied. Tvertimod. i
»F ere Berdeng LUS: den Stab
iom liaaer vaa et Viekg tun ikke
itiiiles«« iiger Sen-en Det maa oq
Tial kendes og fes-, hvor de troende
bot-, fast-des oa findes. »J( vate»
torlien Markbeiy men nu ere
J et Lns i Herren« Ei. I, 8.
En iaadan Forvandfina ital fande
lia not blioe inntia i en Menikibed
1 Fnriamlinq Lg en saadan Ist
-nndlins.1 lmi da til Sei-reitst- Pris
Ja Ast-e enina finde Pted oq findet
Zieh life-»Ist :«»t Fell her i Ame
rika. oci kendes da liqe iaa godt ber
Wn i TanmarL
Sau aleeder feg mig da over de
belltan Samfnnd ud over Iordens
Krebs, oqiaabver de mange, mange,
iom mit Sie aldrigktaa eller vil faa
at ie paa Joxden Men lamtidig vil
ieg bede min Gnd da Herre, am han
doq vil foriinde mig, hvor ieg ital
bo oa bmme paa Jordem at iea
maa leve i de helliges Samfnnd
paa det Steh, ag vasre elilet afGnds
Fett Da findes« der intet helliat
Samfund, paa det Sied, hvot teg
ital arbetde, iaa vil teg time Her
ren em, at der bog man-Mut et. s
»Von deriom vt sandte i Ly
lst- liessen- dan er s Lom- smva
, i
Just WHY
utch
leanser
scours
Pots FPans
Wfkäo elf liafck
chvp Mka
Bist-aus« He Uns-, puriirliss (-I flu
U ";:;;—sr IzuxmJtzkis«1)’lt1(sxmki:.:««I
nsiiwnssi Hie- IterHt «qu:hs j.: «
fis-»L- ru.-—.l«,. k. Ex» h smpsjssixstits
sit-J du«-using - LerxS Iniiy WI)
umwunqurlunszunl k,(«ruI;I-jni»z.
Many otlzer Use-s
and « Ell Dzkections on
Ist-I «- Z »sc« J-· scari « sc
FLOclc 81
NIELSON
Hns Ist-wi«il«l« wish tu
Innkis it Islstin thut
this-V stin- »unt
Iput th» usw« I»-.—-i
html-H- in Htcsjr Mit-J
ils-H Wulst-F du«-« Lux.
lsmk ··«·«unil. ihm
»inn- mnl si-« um«
Zins-k. illstl W- kmm"
Nin will lin«x«. (·««.is
und H(-(s. W« islsti
Imns « lim- usw«-Uns.
Isltg«;.-«itss. ·-i(-.. sincl «
Full supplx us mitl.
Nun-H fut- « fiiir inul
losgktilmlhs ists-il·
FLOCK Z- NlELsON
Santfund med hrseraudrcn on Kein
Qrifti Guds Søus Vlod miser ns
fm al ZynV « Joh. l, 7).
Allscsrt Na, Minu» Febr WH.
O. N. Olspn
———— WH
Nutidcns Mission
blandt Michammedancknr.
Zotedrag holdt i Trin. Sem. Std
ningemisjionsforening den
Z. Febr. 1911.
2, Vi lkal san for et Jjekklik ke
tmqtcx Grad den mutmmmodmsile
Ver-den som Helhed tret-nam- i swrlicx
Grad til.
De flefle Menneskek kende unsl i-»
lillcs Smnlc til Mntmmmednmäsmpn
? brscrt Fald bar do lUrt den omtale
De lmr maasfc ogsaa kmrt Un des-es
Styrke og om den energisle Propo
aanda, Tom de over alle Vegnzn lwor
de vinder Fodfasfic: men fastke lyat
vift Rede vaa dkn store nandoliae
Ntd blandt Jslams Ssnner dg Dit
tm Den lriftne Kirle er sum Hel
bcd endnu ille vaoanet op til fttld T
Forstaaelfe af, at dvnne candelige
Nsd et en Folge af Forlømmelle
fra Kirkens Side og as det netop
er dem solt-, som bckrer Skylden for
al denne Elendighed, samt at DI
reue nu næsten alle Legt-e er gab
ne og staat udfordretlde over for
den kristne tto og Its-Malt Dei
ltrfte M M W W It WI
