Knadedyrkere F (Paft. K t. A n ! e r.) »Man dræber ikke Elefanter med Knappenaale eller sluer med Forhamre,« siger Ordsproget. Mens jeg var ung og gik paa Stole, havde vi en Uften et Forhandlingsmøde ZaadanneForhandlinget fe les næsten alle Tider socn et Leb mod Forhindringer, qlider dekfra let over i Stridtgang eller en Illdarcheren paa Siedet, endet ofte med at gaa rent i Staa. Men man hat udtalt fig, og det er Ineget værd, næften Hoveds sagen. — Thi sæt, at nogen bkcendte inde med en Tale og fkulde udsættes for at oente med den til den uvisse Fremtidl Sagen kan sagten-? Vente, saa længe det jkal verre, for den har ifke dette urolige bankende Hierte Ved nævnte Forhandling var der Efterhaanden korn men en Knude paa Traaden, saadan lige ved Centrum i Sagen. Fra begge Sider trak man den haardere :g haar dere, indtil den blev saa haard og rund, sont man kan Inske sig en saadan Knude Endan nogle faa Ryk af de ivrigstez men saa gik det hele i Staa. Døsigheden strøg med sin ufynlige Viften Halvdrømme over de udasede· baade blandt ndende og nydende. Vi var ved at gaa till No, .,lægge paa Borde —- Men saa rejser der fig en· stot Nokdmand op. Han var vaagen, faa det forslog no qet, det faa man straks. Og man hørte i samme Øjeblik en Malmrøst, med et Underlag af Selotillid, der rent farbløffede, kafte ud i Rummet sit: »Formand, maa jeg bede om Ordet1« Reiten og dens Ekko, der flog tilbage fra alle Num .mets og Hiertets Vcegge vcekkede os op, og alle blev Vi fom store levende Spørgsmaalstegn »Hvad nn? Man noget nyt, som han har fundet eller noget gammelt, som vi hat glemt?« Men vi maatte skynde us at høre efter. Han be qyndte fin bombastiste Tale langt uden for Sagen-Z eqen Petiferi Det var kedeliat not, for hoornaar oilde han naa Centrum og —- Knuden2 Men saadan baster alle state Talere fig ad. De stormer ikke lige til eller mod Centrum: men de bot-er sig frem Vom iLøbegta-J. Saa at det, at han begyndte der ude var maaske al Akte vasrd og ellerss maatte deti hvekt Fald kunne undskyldes. »Hast spat-er ikke paa Kirndtet.« hoffte-de en til min. ung. »Maaske han ikke bar det nødigt,« sparede jeg. »Tror du, han holder det tørt?" »Ved det ikke, men lad os nu høre « Og vi harte? En Lang dundrende Tale, fuld af Ordgydeti om næsten ingen Verdens Tinq. Vi maatte komme til at tænke vaa Forhammeren og Fluen Cen trum naaede han naturligvis ikke, langt mindre Knu-; den. Men til sidst bød han os gavmildt det nasften inqen Verdens Ting, fom han havde opdaaet der langt ude, til fri Afbenyttelfe Ved Centrum til Leisningen af Knu den. Men da maatte man trenke paa Knavvenaalen oq Elefanten. Maafke ogfaa paa den lærde med sin Opda gelse, fvm han manalede et Ffoa til at anvende Wen hvor dog Mennefkene qør Ein kostbare! Og Fingene et mksten altid de værfte Sau ogsna her. Vi takkede pasnt for den velmente Gabe, men tog ikke imod den. Sau inq oe rn »Nun-en paa Vorder-· Noale var lidt kede af den Knnde maatte lade ligge. Andre mente, at Kunden nidnede on1, at vi doq ikke Var af den Slags Folk, der renne-de srw m few for at vcere lige. Men i hvert Fald Kunan var en Vikto lig Nealitet, Tom man baade knnde We oa tagepaa Ja, saa virkelia var den, at hnor U· mødteäs Vaa -1-·re Kanne, eller naar vi fpadferede, cller oi tom omtkjnq til Raboetna faa drejede alt og alle siq oxn Kunden En oa anden kunde stundotn lade falde et er onl, at det var altfor megen Etaahej at gen-v as denjsnude Ja, man kunde enqu faa hare en saa driftia Paaftand at, «Knuden var innenting.« Men Jt saadan en Paaftand var den rene Urimelighed, set bevifte ni ved atter at hale i hoer lin Ende af Rebet med fornnet Kraft, til Knuden glinsede af Haardhed ,,Jngenting!!!« Hat vi ikke læftt »Vi vide, at en Nfgud er intet i Verden,« Men qundsdhrtere er vel da noget i Werden? —— De er baade mange og ltcerke. Selv om nu est-Kunde er intet i Verden, faa er da oel Kunde dhrkesrnc noget? De er maalke lige saa manae oa läge laa strecke fom qundsdyrkerne, naar vi tager baade de smaa og de store Knudedyrlere omkring i den lille eller ftote Vetden under « Tolstoi fkriver om, ,,hvad der holder Folk i Live«. Jeg vil ikke Tige, at Knuden holdt os i Live den VinterI wen at Knudedyrteriet hfalp mcegtiat til, er der innen Tvivl sm. Endelig tom Foraaket og saa —- saa fik vi endet at stre. Det er ikke sagt, atdu er saa heldig at træffe en faadan Nordmand, der bruger Forhammer til en Flue og byder dig en Noah hvormed han vil, at du stal drces He Elefanten Men hist og her kan man træffe den Slags Maghlandt andre Folk, saa du maa helleke se lidt ester. set hvad man ser hat set, det staat alligevel altid lidt : Ist-M fpt en RævnFAften var Forhandllngsemnett »Hm Mennes ;—«! sitt hat en fri Villie eller ikke·« Noale var for andre , i Mod. Derfok Knuden og Halingen Dr. Motten Luther ; gw- stva p- Tus Utic- S Bis. - cWJ · dates Gewand-spring- Ost-ther WEWWM WANT-Lea Kanon for fig. Eiter min Mening er denne Side af Sporgsmaalet af højeste Vigtighed, da det netop er her, det ikal ofgøres, om Luther er principiel enig eller prin cipiel uenig med den saakaldte nioderne Vibelkritik; selv om hans Damme not iaa meget kunde innes at. ligne naevnte Retnings, tnrde det jo alligevel vorte, at de var faldet ud fra helt andre Forudiætninger, hvilede paa shelt andre Praemisserf Thi er det noget Sted sandt, at to kan sige det iamme — og det er dog ikke det samme, saa gælder det vistnok her. Og hvis det nn ikntde vise sig, at Dommens Form oa den-z Forudiætnina licrnger paa det nøjeste samtnen, oilde det jo ikke viere mindre nicrrkeliqt Og efter min Menina er det netop Tilfældet, som jeg am lidt fkal viie, iom jeg nu eri Stand til det. — Jeg forudfkitker den Bemcerkning, at jeg ikie nu hat med det Spørgstsmaal at gere, om Luther-s Dom om Jakobs Vrev er rigtig. Det er niig kun otn at gøre at komme til Forftaaelie, om mulig den rette Foritaaelie, baade af dens Form og Brei-missen —- Og lad niig da lige straks sige, at jeg er ois Paa, at vi har begge Delei · ! Apostelen Pauli Ord i 1 Kor 3,11———13:»Thi ingen kan lægge en anden Grundvold end den« ioni er laat, l hvilken er Jesus Kristus Men dersom noan paa denne Grundvold bygger Guld, Solv, dyrebare S,tene Truhll i Ho Strau, da skal enhversgs Gerning blioe aabenbar: tbi Tagen skal klarlig viie det o..s.v« Her bar vi baade Negelen for Luthers Tom, den Maalestok, han anvender i sin Dom, og her hat vi tilliue Formen, hoori han udialer iin Dom over og am Ja kobs Brev. Jesus Kristusks er Grundvolden baade for Lioet og Lasten Det Lin, der ikke hoiler vaa dam, er ikke Liv, men vil fokgaa iom Tra-, Ho, oa Straa , Men han er oqiaa Skrifiens (Lovens) Grundvold Den Lære, iom ikke har ham iocn den ferne iidite og enefte, kan ikke være avoitoliik, kan ikkc here til den hel lige Striit, selo om den optrreder under en Apostels Navn, men er for Trah Hi og Straa at regne. Men byggede paa denne Grundvold blioer Zondere knn ved Naaden oa Troen: derfor er det ikke en Dei ai den bel liae Skrijt, iom ikke blot iike lover kiietfærdiggorelTenJ af Trom, men endog det helt modiatte, det er Trie, H og Strau. 1 J det nu Luther Iæggek denne Maulestok vaa Ja-« kobs Breth saa siger han (i Fortalen til Jakobs og Ju da Breve —- af 1522): »Im aatek det ikke for en Apo-« stels Strift, og det af folgende Aarfag«. Luther nævner i faa folgeftde Grunde-: « I) Brevet modfiger Paulus i Lovsn om Rctfætdigs ’ gørelsen af Trom: ’ L) Tet vil nndermse Kristne, men nasvnec ikke Kri-« fti Lidelse. Oxfmndetse eller Kristi Aandx men det, der» ikke«pmsditer Aristus er ikke opostoliskx Z) Ti-: driver Paa Hosen dg dens Gerninger, kaldekll Lonen zrihedens Lov, medens Paulus faldek den Syni den-is og Dsdens Lovx d -1) Tot Lan ikte være af Jakob, da det ans-m Ein-U baade of Peter-:- ossx Vanli Brot«-, medensJ Imle don dede under Hemde-L ser bande Peter on Paulus-. Mem of de aus«-te Nrnnde er Brexset itle en Tel« as Pest :«-irt"e!i,;e nye Testamente, men er, kanunenliqner ncisf Lenkt- Veqets »et rintigt Ztranbren,« fordi det ilkc Donner nun Nrnndzmiden mcd Huld, Zølzv on Vorsterl Its-ne mcn med TM, Ho on Stran. , Essen dirs-an er i Virleligbeden lmnde Foruchunins gen m Formen for Luther-Z Tom over Jakobs Vrsn cum H stoli7l. i Luisrensftennnelse med Slriften, eiter nun-IF men Overbeuisning Bilde nn nogen fordre of mig, at jeg skulde beviTM at del ans-He er more end en thnjng of tni.1, ans-Ins trat-: min til Tlleanlnb for, hvad jea bar Tant, san er im onlij til at nnødekomme dcnne Fabriqu LIEij Hjemnnsl for det anførte hat jeg i Luther-J Fortale tslk Hcsbræerbrevet af 1522 Som bekendt ansna Luther bess ler ikle dette Vrev for apostolisk og mente, at det i »re og lllde Kapitel samt i 12, 17 indeholdt Lckrdoxitttxe, fom I lunde sont-Et- at viere inmd alle Evangelier ng Vanle Vreoe Men demasit Tiger hon: «,,Hvorledes3 det nu end lmr sin med alt dein-, saa er det en ndmærlet, sin Epis ftel, der tnler mesterligt og grundiqt om Firifti Pra»f1e-’ dømme ud af Skriften og dettil udloeggek det nainlksk Testamente fint og rigeligt, saa del er aabenbart, at del er skrevet af en fortræffelig lærd Mand, der bar Dekret :Ilpostlenes TifcipeL leert meget af dem, vel ersaren i Trer og nel Avet i Zkriften Og om han end Elle lasxmer Troens Grundvold, som han oalaa lelv nidnee i6, 1, hvillet er Apoltlenes Entbede, faa bygaer bar- dnq fint derpaa med Guld, Sølv og Ædelstene, lom Paulus figer i 1 Flor. 3, 12. Dersor fkal det ille hindre UT om der maaske ogsaa blandes noget Tra-, Hø og Ztma imellem, men vi skulle antage saadanne fine Verm-m me med al Akte kun at man ikle i alle Tkna stiller fisn lige med de apoftolifle Epistler.« lWalch H, Eidcs IJT flg.). —- Jeg wiegen at den, Tom oil lasse diese On thers Ord opmærkfomt igennem, vil give mig Net i niin Anvendelle af l Kor. 3, 11——13. . lFortfæltes j: W »De- stm Stanke-« l Bdiledning til daglig Bibellæsnlng for Aaret 19lj ved H, P. Haufen. Udget of Kitteliq Forening for Jn drk Mission i Dank-satt , M 10 M. . W mi pas Lager- Beltll d itidr.iaaDekan las Whi W bei M AM Beoyndelir. ’ Dan; Luni- sukh M. He f - « - » II »F va re fothen Muth-d men nu ece J et Lys i Hemm Ef. 5, S. Cn Gang for snart tyve Aar si den reiste jm ou en Slasgtnina til Jylland fm mit Hjem i Odense. Pan m nf de- førfte Stationer fom m Mond ind i vor Kupcx Im knde nldriq Tot kmm fu«-, men der Var no get, som tiltkak fig min Ovmwtks somhed Hvordau det gib ved sen ikke, busker det ikke kennen-. men en Venurrknikm fm en as Ziderne led te til. at Vi opdaaedc, vi var Soff-In de i Krisms. Vi talte samtnen ou qlwdcsde vs samtnen rigtia af Hier tvt Tidcn aik san dciliat. til vi skilteiss i Frcdericin mcd et trofaft Hanndtrnk og et kærligt Form-L Jea bat aldrig fest ham fidm mcsn Mindest qlwder miq endm:. Min Slwatning, Tom ikkc ejede Livet i And. spumtc mia baaefter. om fca kondte den Mand. Vedkommendc undrcch Ein bøslig, da feg sagde Nei, og at jeg aldrig bavde set bam Jst-. ,,.svor kunde J da tale sammt-n fcm ivrigt oa fortroliat, faqde veds kommende on Mede- tilt »Ist man io være en Slaqs Ftimureri. fide-n J kan kende binnnden Tandan.« Jea fnqde nemliq ogsna, at Monden var en af de ist-Hüte Aa, so, de helliacss Samfund er underlig velsianet. End væte lovet, den ene benandede Son der kan nok kende den andeu, tbi »Dort Snmfnnb er med Faden-en on med bons Sein Jeijs Krisms.« Vi hat femme Fresser-, Jesus Kriftuåk Hat en Gang knælet ved bankz Kotfes Fo d og fundet Svile for det ftnkkcls Tvndigcy bvileløfe sit-r ie. Svem der erkor-ede- det, qlemmek det nldriHT —- Oq fidm førfte Mann bleo Kokfets Fod vori Snmlinass fix-d Dei er Mitds Vor-us Tilflnatss sted mod Satans Pfle, alle IMM 7cr on knarrt-. Tot er dor, vi Time-r ben, naar vi bar Tnnch noar vi fade ibi dest- ..kmr vi fundet Lerne dnm soc-d bnns Saar«. Alle-, Tom bar erkor-et beim kender onan on fmder sin ved de belliaes Zornwut-. M bar Famme Kamv mod vort met knndinc on fordckrvede Werte-, mod Norden Gnade den nudelfae on den tmndelims VerdenF on Dfmvelen Vi bar femme Lwnakcsl es ter at blfve belliqafokt, effer at koste nsere ever as seln da alt det, sam er imod nor Messer-. M da r la m m e M a a l, nemlia at blive faliae ea en Mann at indaaa »ttl den Sabbats hvile, der er tilbaae for Mnds Fell-A Da medens vi er bet- til Hufe, vtl vt gerne fortwlle andre og vtdne for andre am, »head Mnd bar aidrt ter nor wal«. Naar der nu er en laadan Flok af Mennefler paa et Sted enten nn Flotte-n et« statt-e eller mindre-, taa vil de Men-, nelker lsae da finde bverandre naq have et Samfnnd med dvemndreJ lom andre aldeles llke tat-staat ellerl tan terttaa Da »et- fikler naa. at? bliver et Mennefte vielelia nmvendt til Hktltnsz det nasse et nnat Men nenetle eller et aannnelt det vil ce ae etter de andre, Tom dar aaaet lamme Vei, ea er ker noaen mal Stedet eller i Nasrheden stal de not bline tnndne Jea ned det af eaen Erfakina da bar Tet adttilltae andre i Ttdens Leb. fam da de sandt Herren. alle leate den til del belliae, tbi Verden blev den bande, trana oa qram -— Anat-for tknldes vi dea tkke lnnne tale am de helliaesl Samfnnd vaa en beftemt EanWH Skulde der« ver-re noaet torkert t det? Snnr erlndrer fea dog endnn« med Tat til Herren neale at niinss Jndtrnk tm de Imaa Samfnndslred le i Tannka Liae elter at 7es1 « bleven omvendt, lam iea i Vesi bos nagle troende Mennetler na Landet et Pat- dantle Mll fra mi.« Fidebn Der var en Del Mennellerl famlet, og Monden t Hulet laade.l laa med Henblil paa mig, at tea var en at de helltae tm Odenle. Jea hnfter aodt, hope doq Herren giotde det start for mig, at leg maatte here med til de helliae. Sau fattia, aandelia talt, lyndig oa lnavs Jet, fern fea kendte mta lett-, at tea «) Vt betragter tkke Wætende Artikel lom et Jndlæg t den aller-edel ussluttede Forhandltng om »De hel ttaeg Somit-nd« og vtl lkke —- l ppekt Fatv kn- iete-m —- empi hse W demsesendr. 1 Fäs« IItstktvattequtsce JHerren til, hvor blev jeg dog ydmyget og følte mig lille, men faa lykkelig i denne Kreds af glade Mennesier. »Der-von skulle alle tende, at J ere mine Disciple, dersom J have indbyrdes Kærligs hed«. Det er Mefteren, der fætter Kendetegnet. Det er et dejligt Kast lighcsdcns Vaand mellem Menncs ster, der hat fundet Herren. Zelv om man aldrig bar set hinanden spr. :le der saa kan blive Feil, Inn dcr og Skaoanker, og at det er der det er jo en anden Sag. Men alle de saalaldte ,,lriftelige« Folc, der er saa bange for de troende i en Mc niglpckn og holder sig langt fra alt Enmfund nwd dem og drktil nøje holder chnflab med alt, hvad der lau naer at opdrivr af Fejl og. rlllanglor ved Nudss Falk, de trætmoH sjmvclt lnsu til at lasre sig sclv ati senden okj fcm omnmde jig til Her-l rou. Ter, kmor cht oandcsligo Liv erl lmftigt, vil dct give fig Udslag. Falk vil saaledes komme sammt-w sur nt samtalcs om og opbygge hin-« anden med Herrens Ord. J smaw tin-dü- rllisr imm- Kredfe De vil, hvor Livet fkyder frem, og Men npfkcr oticwttch, ganfkc naturliat bøje dercs Flnas i Vøn til Gud i Tak og Lovprisning Da af dette vil attcr ny Kraft og nyt Lin uds springe-, of setrens usigeliae Noa de og Barmhjertighed. »Den qmsd of for Muld, fom nldria Guld est de,« sigcr et gammelt danfk Ord. De, Tom ikfe bar kcndt Herkiabedcn ’ Samfnndslivcst vaa donne Mande, immer dist vcl heller Mc Tot er nu Effekt at book der er et fau dant Emnfnnd af Mennefker part et Sied, i on Mcniqhed, som ruft-l diq alwder siq tilsnmmem kommt-K sammt-n og famtalrr otn Berti-us Ord, oq den-S Erfarinacsr i Som livcst mcd den levende Guts, der vfrker dct vaamindende og draqcsnde von drin, fom er nden dgt fande: Samliv med Guid. Hvor bufker sm« dcst mont, at nnar ieq sad og bar-. te von en faadon Flok of Wonne-« fkmy i Førftningcn jeg begyndte at: w- eiter Gud, da We im Ums at sog var udenfok oa den-te ifkr Herren til. Selv om de ikke foqde ist Ord til mig. Samtidig blevanqs seien stcrrkere efter Herren oa bons Bsrns Sau-fund, og stete. Gange husker feg, at jeg gis hie-m med Tanrer paa mine Kinder, fordi ich var »den for Gnds Mai-. Tet følte feg beitetnt, ieg var. Manne er de, som i disie Samfundskredie er ble een zsaft oa ienere bar iundet Her ren. Saa lob der ved disie Sam menkomiter Formaning og Opmnns trina til at leve et hellt-It Lin i Je iu Fodipor, til at vidne om Jesus. hvor vi kom frem, til at lasse det veliiqnede Wind-I Ord oq leise et Vennens Liv med Herren bis-er Dag. Men iamtidig med viite det iig iom en beitemt Regel at Puds Falk sm te Herrens- Hus tra Sandaa til Sendun, at de elikede Ordets Pras diten on var dem, der ilittiat bruqte Geryons Naademidler til deres Tros Oxslsnaaelie og Eturkelie th de gil og iøgte en hellig Pisa-it for at bat-ei en ret Forwndelie var der io in tet at iiae til. Nej iandeliq, Betrens - eins vit ikke btive tyndekk bekam-H fordi der er et helltgt Samfund paa . et Sied. Tvertimod. i »F ere Berdeng LUS: den Stab iom liaaer vaa et Viekg tun ikke itiiiles«« iiger Sen-en Det maa oq Tial kendes og fes-, hvor de troende bot-, fast-des oa findes. »J( vate» torlien Markbeiy men nu ere J et Lns i Herren« Ei. I, 8. En iaadan Forvandfina ital fande lia not blioe inntia i en Menikibed 1 Fnriamlinq Lg en saadan Ist -nndlins.1 lmi da til Sei-reitst- Pris Ja Ast-e enina finde Pted oq findet Zieh life-»Ist :«»t Fell her i Ame rika. oci kendes da liqe iaa godt ber Wn i TanmarL Sau aleeder feg mig da over de belltan Samfnnd ud over Iordens Krebs, oqiaabver de mange, mange, iom mit Sie aldrigktaa eller vil faa at ie paa Joxden Men lamtidig vil ieg bede min Gnd da Herre, am han doq vil foriinde mig, hvor ieg ital bo oa bmme paa Jordem at iea maa leve i de helliges Samfnnd paa det Steh, ag vasre elilet afGnds Fett Da findes« der intet helliat Samfund, paa det Sied, hvot teg ital arbetde, iaa vil teg time Her ren em, at der bog man-Mut et. s »Von deriom vt sandte i Ly lst- liessen- dan er s Lom- smva , i Just WHY utch leanser scours Pots FPans Wfkäo elf liafck chvp Mka Bist-aus« He Uns-, puriirliss (-I flu U ";:;;—sr IzuxmJtzkis«1)’lt1(sxmki:.:««I nsiiwnssi Hie- IterHt «qu:hs j.: « fis-»L- ru.-—.l«,. k. Ex» h smpsjssixstits sit-J du«-using - LerxS Iniiy WI) umwunqurlunszunl k,(«ruI;I-jni»z. Many otlzer Use-s and « Ell Dzkections on Ist-I «- Z »sc« J-· scari « sc FLOclc 81 NIELSON Hns Ist-wi«il«l« wish tu Innkis it Islstin thut this-V stin- »unt Iput th» usw« I»-.—-i html-H- in Htcsjr Mit-J ils-H Wulst-F du«-« Lux. lsmk ··«·«unil. ihm »inn- mnl si-« um« Zins-k. illstl W- kmm" Nin will lin«x«. (·««.is und H(-(s. W« islsti Imns « lim- usw«-Uns. Isltg«;.-«itss. ·-i(-.. sincl « Full supplx us mitl. Nun-H fut- « fiiir inul losgktilmlhs ists-il· FLOCK Z- NlELsON Santfund med hrseraudrcn on Kein Qrifti Guds Søus Vlod miser ns fm al ZynV « Joh. l, 7). Allscsrt Na, Minu» Febr WH. O. N. Olspn ———— WH Nutidcns Mission blandt Michammedancknr. Zotedrag holdt i Trin. Sem. Std ningemisjionsforening den Z. Febr. 1911. 2, Vi lkal san for et Jjekklik ke tmqtcx Grad den mutmmmodmsile Ver-den som Helhed tret-nam- i swrlicx Grad til. De flefle Menneskek kende unsl i-» lillcs Smnlc til Mntmmmednmäsmpn ? brscrt Fald bar do lUrt den omtale De lmr maasfc ogsaa kmrt Un des-es Styrke og om den energisle Propo aanda, Tom de over alle Vegnzn lwor de vinder Fodfasfic: men fastke lyat vift Rede vaa dkn store nandoliae Ntd blandt Jslams Ssnner dg Dit tm Den lriftne Kirle er sum Hel bcd endnu ille vaoanet op til fttld T Forstaaelfe af, at dvnne candelige Nsd et en Folge af Forlømmelle fra Kirkens Side og as det netop er dem solt-, som bckrer Skylden for al denne Elendighed, samt at DI reue nu næsten alle Legt-e er gab ne og staat udfordretlde over for den kristne tto og Its-Malt Dei ltrfte M M W W It WI