Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 21, 1911)
..panskeren", . Wentlig Nthdss og Oplysi ningsblad for det danske Falk i A m e r ik a, unt-et If DANIJH LUTH. PUBL. AOUSB, Blau-, Nebr «Dau0eren « udgaat hvet Tltsdag og erdag Brit pr. Vorgang. De Istmede Stank I1.50. Udlandet Is.00 Blut-It ostules i Forstud. sestllllng, Betaling, Adresieforanvring og anbot angaaende Blut-et adkesseresc DAlell LUTXL PUBL. HOUsB. Plain Wehk. Redakttn A. M. Anderer Alle Bldrqg Osl »Dansteten«s Jndhold: sfhaudlingen .-..Imspondancet og Aktikles If eahver Urt, bedes avresieken il. M. Audetfen, Blan, Reh. Eures-ed at lslujr Pol-rothes as second clm matten Athen-thing les-es made known upon vvpli won. J Tilfalde as Utegelmcessigheder ved Restes-elfen liebes man kluge til det stedllge Spät-sieh Skulbe del jkke hjælpe, bedes man heuoende sig til ,,Tanskeren«s sont-L Naat Leser-te heut-endet sig tll Falt, der overtereriBlavet,enten los at Isbe has dem ellet soc at faa Oplydniagom der avektekede, del-es De alt-v dumm« at De lau Eli-erwie mentet I dem Blut-. Oel ou være til gen sidlq Rote-. stlge statolilkernes officjelleVejs viser anslaas Katolilkernes Antal i Nebraska til 122,510. Det er lidt over en Tiendedel af Statens hele Befollning. Deri er saa i hvertFald og Bornene medregnet. Hvad det koster at blive valgt til U. S. Senator faar man et Begreb om, naar man læser, at det ifølge beediget Opgiuclse har kostet den til sSenator i Missouri valgte Reed 810,490 at naa sit Maul Den fats tige maa fige sig se1v, at saa nytter det ikke, han melder fig. Sammenslutning og Forening hat deres Talsmænd fra Prcesident Saft og Guvernør Wilson ned til mangen en ukendt Præst og stille Lægmandx men hvad «vi behøver i vor Tid er ikke saa meget ,,Sammen slutning og Forening«, som det er sterbevisning og Gudhengivenhed. »The Luth." Den nvrfke Prwfteforening bar iflg. «Flkb1.« paa sit Mode i Chri stiania den 17. Januar Vedtaqet en motiveret Henvendelse til Stets-mag ten om at sende en officiel Repres fentant fm den norske Kirke til de norfke Kirkesamfund i Amerika for ved disfes Aarsmøder til Sommeren at overbtinge en Hilsen fra Moder-» litten. Henfigten dermed skal bl. ad vcere at knytte et Baand mellenp Moder- og Datterkirken. ( J »The Luth.«s Milwaukee No-« tes for fidfte Uge fortælles der om vor Kirkes Virkfomhed i Miltvaukee Blandt andet meddeles, at den nye Menighed, der betjenes of Past. Carl M. Olsen fra Sartland hat købt en forladt KonkIreqationabKirs ke paa Nordsiden, og samme Kirke vil ftrakg blive iftandfat og taget i Brug. Hvad der gar den nye Bitt-i fomhed faa overordentlig infkelicp siger Meddeleren videre, er, at den er san met Nacine, Danskernes stærkeste Centrum, og den noturlige Tilflytning af Danskere vfrei Hart land, Abtele Waupaca oq andre danske Settlementer i Statut« ,,Laascde Tom-« ( Under denne Oierfkrift udfordrer »Den danike Pioneer« of 2 Febr ! Past. Halvdan Helweq og »-·Danske ken·«ö Nedaktsr til at gsre Rede - for den Udtalelie af Past. Helweg, iomstod at lcesei ,Dsk. « Nr 8 (fe) J det esterfølgendes skal vi fort vor Del fass-ge at ivare »D. d. P.« Wen fsrst et Par korrigerenbe semcerkninger. M man kritiseter andre, btr W iclv væte ntiagtigx bei er »D. d. II imidlertid iste « - siedet auf-re- imt W If « htt, di M im M Oelwem fis set Ist W Ist-til tilgt M III W · lW dek — , . Og saa omfætter »D. d. P.« uden videre Past. Helmgs Ord ,,ftore Sammenslutninger i det danfke Folk vherovre« med ,,Flertallet af det dan ;ske Folk herovre« og feuere med »O Flertal af deres egne Landsmænd It et fremmed Land « Ved en saadan Fordrgjelfe faar »D. d P.« lavet en Befkyldning imod os for »grov Fornærmelfe mod Flertallet af det danfte Folk herovre« og for »i drn offcntlige Presse at skasndenurrke et Flertal af deres (vore) egne Landschnd i et fremmed Land.« Slig Fordrejelfe fømmer fig ikke for et Blad, der vil kritifere andre.v Sau til Sagen. Det er kun folgende Udtalelfe af Past. .L)elwcg, T. d. P. hnr gfort til Genitand for sin Kritik: »Warst en af Mensghedens Mcknd bfemme i Tanmark reifer herum-, plejer han at tone rent Flog —— men saa er der ganske vist ogsaa store Sam menflutninger i det danske Folk her ovm der laaser Tørene godt.« Bladet citerer ogfam »Vi forde holder os famme Net i Menighedeki ne, navnlig naar Sejleme ikke tør tone rent Flag«, men uden at tage dette fidfte med i Betraatninq. Men det udelader folgende af vort Citat: »Altfcia, hvis Sr. Skjolds bot-g onsker at fe en sneverfnnct og fkeløfet Præst, fkal ban være bjertes lig velkommen. Han maa Tige, hvad ban vil, i mit Hiern: nie-n ban maa meget undskylde, at Menighedenå Talerstol er lukket·« Vort anerkendende »Godt sagt« gjaldt netop det, sont T. d. P. hat« zudelodt, og faa det, fom den hat Jmedtaget, men ingen Opmækksomi ’ved sksenket. Vi ansaa og anser ikke dct om de Htore ammenslutninger, der laas set Torene godt« for noget, Post. fHelweq eacntliq Tiger, men knn Tom Leu .(iendsgerning, han nw11ner sum HFomdiastning for det, han von egne Log Menighedens Vegne Inn sigeis fom Forboldct til Hir. Skjoldborq. i Sclvfslaclig ladet vi altEAa det Iom de »swre Sammenslutninger, der klaafer Dorene godt« fma for Past. Helden-s Regning Sau er nok III-and Ist sit Ord. I Og det om ,,Flertallct af det dan .ske Folk herovre« ladet vi ftaa for ),,D. d. P.«s Negning. f Termed er saa egentliq Dort Spur jtil »D. d. P.« til Endo: mcn da Hi hat iat paa Pennen. ital ni nnsd det stimme udtale ost- nojms sum dct i Citotet af Past. Helitxcq, sont di hat givet Vor Zwecke-Wolfe Vi fyntes godt onl, baadsc nt Post. Helweg Tom Privatmand silko lmdis Or. Ekjoldborg volknunmm j Tit Hiem (son1 man kon bde minder Lands-wand velkommen«d, oj at kmn vilde holde Mensghedcnss Talcrstol lukket for hom Man vil fault-des Te, at dm trog-en skal bære Sfyld for ,,Ufordraqelig hed og Jntolerance«, sum »D. d. P.« nævner, foa bliver det, ifølge vore Ord, os selv og Hirten At skylde andre -- endsiqe et ,.Flertal af vore Landsmænd« — for Ufordragelighed og Jntolerance, det faldt os slet ikke i Tom-en og har nogen anden end »D. d. P.« forstaaet os derhen, saa bedpr vi om Undfkyldning. · For Reften er Tolerance no get, der slet ikke ftaar hsjt i Kurs hos os: vi fætter ikte engang Prizs paa at faa Ord for at være toter cmtr. Cl Misforstaa nu ikke. Vi under ger ne andre Mennesker, baode vantro osg anderledetitroende Wenn-steh samme borgerlige og menneskeliqe Rettigheder og Begunstigecser, som vi felv W. is I w c-——— Men naar der spømcss om Frels le og om, hvad der kan løfte, bcvre oq bevore vort Falk i sædelig Henseende, om hvad der can dygtigs gske det til Livets Opgaver og Kam-c pe, da peger vi paa Sandhedz og K æ r l i g h e d, ikke paa Tolerans ce. Der er jo desværre altfor mange Mennelket, som er saa tolerante, at de regnet Kristendom og Hedenskab, Tto og Bantrm kristelig Moral ogk Ratt-month Ægtefkab og fri Elstov, Tro paa Guds Styrelle oq Streb nen m. m. for lige gebt. En fanden Tal-kaute taqer vi be Jtunt Island fra. Her havderwi et cfoiort M. Why-mai hat W M Mistetvmümlermtdckhat den fta Mesteken og hans nætmes ste Disciple selv. Jesus siger for Eks.: ,,Hvo, som ikke tager imod Guds Rige som et » lille Basis-, skal ingenluude komme ind i det;« »den Port er vid, og den Vej er bred, fom fjrer til Fotdcervelsen, og de eke mange, som; gaa ind igennem den« Og han la det de daarlige Jomfruer staa udenl for »den lukkede Tod« Tette ved Siden af, at han saa kcerligt indbyder: »Kommet hid til mig alle, fom arbejde og ere besvæL redc, og jeg vil give eder Hvile.« Z Jesus er kcerlig, og han er sand, mcn tolerant over for Lasrdomme, der afoigek fra, hvad han læren det maa man sandelig ikke skylde ham for at være , 1 Lamme siæklighed og Sandhed kunde jaa let paaoifess hos Apostlene, men ogscm samme Jntolerance Tolerancen hat aldrig spitlet no gen fremragende Rolle i HistorienJ Prøv at tasnke den Tanke, at Lu-; ther og hans Medarbejdere hande. brugt Tolerance som Vaaben i Ete-l det for Guds Ords toeeggedesocerd,l i Stcdet for Sandhed og Kæklighedit Euer en enden Tanke —- at det-« te Lands Zædre i deres Frihedsij kamp hcwde hckodet Toleranke over for Onergrebene i Stedet for Sand hed og Kærlighed til Menneskeret-· tigbederk Den Elsas Jntoleronce som gaar imod disse, har oi ovenfoo taqet Ilfstand fra. s Zaa iluttelig et lar er om ihrs Ei ijsldbokg Gan slnl nu ikke have Ord for at nære tolerant i Forhold til missen-« domnien Lass f. Eis-I »Um-n i Knabe-den« i hans Von «·Lfnionnne Folk«. Ei mere haxik Angkeb paa den indre Mission i Tanniark, et mel lere Vmsngelijllede as de oirleline Fornold et merk.nforbel)oldent in direkte Angreb paa Vibelen ital man lede lcrnge onl. Nasmite Von er ndkomniet iaa sent sum 1909; Monden lmr rinieligvis« ifle ififtct Anikuelse siden den Tini Tor ncrvnes gennem Bogen om sire Vørns Fødieh tre oi disie er; san-et »Den im- Ægteitandem og For-. satteren viier ingen Afiky derive-,E icm nmn iaar det Jndtryk at han, holder en Slags Natukmoral i Sie-; En-: iet- friilelin Moral. Island-en san iortælle; ban icilsH din med. lenende Fantoii. og hon lau vrnqe Zpkoget i iin Tjenesiez nien nun iøaer forgæveg eiter enI zszod :I.Ic’nqt, der kan seire i Livets Hinsi- niod det ande. s Felswer inne-J for FokfatterenI at Jkrre en nnturlig og sorivarligs Udgang of Linets Genvordighedenj J ilere of Fortnsllingerne er det: Zkasbnen, der ipiller den iremras qende Rolle. i Ter bandes raikt væk, uden at der; Haar Tuat derovek, og uden at der iremiiilles cedlere Jdealer Ved Si den af. Den Person, der hunder, naar han bli Der need, beder til End, naar han bliner bange og forlegen Med iligt gaak vi ikke paa Aks kordzi For-hold til Litterater af den Slags qgter vi det for en Ære at blive kaldt intolerante. Dei er ist-gelng at Mænd iom Johan Sljoldborg ital rejie og holde« Foredrag blandt Landsmænd her i« Amerika og i Landsmandskabetsx Navn bejle til detes Gunst. « Eftet hans Skrifter at dumme man vi agte ham for en Mand, iom oil nedbryde det bedite, vott Folki fik i Aw ai vor Moder. Skjoldborg vil, iom vi ioriiaarx hom, her-we vor-i Folk den Its-l iens TrIit og den Seel-elfg hedeng Kraft, iom Krifiens dummen statuten Dei-for taqet vi Isstand fra ham ogqlcedetosoverqtie, atdererl andre, iom alt Weit-m i (Af X-) Streifcysgcimt. Z Abraham Lincoln var, som ofte: er Tilfældet med felvuddannedeE Mcend, noget af en Mefter i sitt Modersmaal —- men paa fin eqens Moade og Mauer Selv udtalte han en Gang, da en Ben koste hans Stil, at han al bkig havde kmmet fkrive det Engel fke ester Grammatikens Regler, men ftp-v smpelthen »st- ear«, ef ber det medfjdte Seh-r for Spro gets Velklang, hvorved viftnol ogs saa opnaas, at det rette folkelige, hiertelige Udtryk ttæffes med stir re Sikkerhed, noget, Lincoln da vg saa var en Mester i. For nylig bar en Forfatter pass vist, hvokledes der paa omfpredh Steder i Lincolns Taler fordon mer ubeoidft poetiske Linien oftez med metrisk Fuldlommenhed og af ftor indre Kraft og Starrheit Jsær ladet disse Steder sig ordno i Ligs hcd' mod Shalespeares og Miltons rimfri Poesi i Pentameter. Nærværende Spalte egner sig it ke til at give Elsempler. Dog skal jea anføre blot et Par. Af Gettysburgtalen folgende: «'l’bat fisom these bonored dead we take jnckeused D(-mtj()n to that cause kot- which they gave The last, full mensnke of devoi ti0n.« l Og i en forslellig Form folgendes «But in a las-ge sense We cannot dedicate, We cannot conseorate, We cannot hallow this ground." Ieg lagde i sjn Tid Mærte til, at ogsaa hoS Bros. Hammerich (i Mir lol)istorien) fokekommek der jaadan uoilkaarlig Poesi, For Lieblikket oili dog kun dette ene Eksempel rinde« mig i Hu: l »Tiden var fuld of Flamp og Nod, erdcrik den Bife nylig dad, Og uthers Lin var trakt« . ( J Meclurezs »Magasin« only set en Journalist, at jkønt Mor-· inonerne Paastaar at have fulgt Most nifestet af 18W, der absolut forbyss der Zlerkoneri, er det lytkedes et« Tagdlad i Salt Lake City at fast-F te zingerne paa itte mindre end 224 notoriske Tiljælde. Bladet har offenliggjort Navnene, og Mormons tirkenss Mondigheder har ikte fundet« sig des-jede til at fremlonuue med nogen Flugs Rcegtelse Nceonte Journalift tror endvidere berettiget at turde sige, at da dette Samfnnd praktisk talt er en hemmelig Fore ning, hvis Templer ingen »Hm-I trinkt« for nogen Pris tillades at be thrde, kan man med nogenlunde Sitkekhed antago, at knn eet af ti Tilfaslde (polygamifle) blioer pag-» uijeligt, idet den dybeste Hemmt-lin hed med Flirlens Vielser jagttaqcs. Men et dette nu virtelig saaledes, da bliver der op imdd et Var Tusins i de Flersscatesfaber siden Manier stet. Og hvo, der hat tigget lidt in-! denfok dette Samfunds Lasre dg; Pratfis. vil nchpe fsle sig fast-link opfordret til at toivle dm denneAni tagelses Rigtiqhed Thi med Hen fyn til Domination over Sjælene er Mormontirtens Ypperftepmsfter sanfte sidestillet med Romertirtens. T e r opgives et antaget Dogme hel ler ikte, om end visfe Forhold i vis fe Lande kan hidspre mindre tilsynes ladende Lempelsen der psatiirlignis, faa fnart det rette Øjeblit er kom met, atter flippes —- og det tilfløs rede attet ofdættes. Zrafaldne Mor moner vidnec jo, at dette Samfund binder dets Medlemmer til Taus hed ved frygtelige Eder og under Teufel af afstyelige Strasse. Alle Forbrydelser mod Unionens Love can en Mormon faa Aflad for has sit Preefteskab this de nemlig ikke er i Konflikt med hans egen Kittes Vedtægter) —- netop fom Til fcvldet er i Pavens Kitte. I I P Der fortwllesti on! csn perfist Hei-i Her-Amme fra aamle Dage, at han« kendtcs allt- ijncs manxc titsirppEknsx ter visd Nat-n. « Om dette forholdt siq Eos-, mä ikke. Men det zwd vi, nt Simon-: kongen sendet csbscsr »Hu-S Jc7. Krisii Stridsnmnd« ued Navn, ta-; set sig af hom, værner om ham,s giver ham at sefre over fine mange « Fjendmc s Lyksalig den Mund oq Kvindr.s der stridek Troens gode Strid — inde i det stattels, forvildede Hier-« te meb dets rasende, vilde Fäden-«l stoben og ude i den Ver-dem fom fremdeles ligget i bei onpe i f . . . Hos Englands store Skjald fass-; Iommer fslgende Patqu Tiensken til Orlan do ,,Sktnt ieg er sammel, et jeg steck« oq munter Thi i min Ungdom hat jeg ej opsl hfdfet ’ Mit Blod med ftærke ellek hede Dritte-, Ejheller bejled jeg med skamlss Bande Til tidlig Alder og Afkrceftelse.« Denne gamle Tjener var i Stand til, imod Orlandos Forventning, at folge ham paa hans Fluat. Men med disse Ord bar Diale ren tmnet os et deiligt Billede af Alderdommen, som den kan og bør merk-. Nenhed oq Aflwld i Unadoms men er Garantien for Sundhed oq Friskhed senkte ben. — Dr. Jens Ntnegaatd fortalte en Dag et Trask for sine Elever paa Testrup Hssskolcy fom baade ved sit Jndhold oq ved Monden, det fortaltes paa, var vel eanet til at tale til de unae Mænd. En of dem bar qentaaet Fortrellins gen for mig. Der var to Nennen der fnlatrs ad til Danmarks fidste oq ubeldsvans are Krsa Beaae blev faarede oq kotn til at liaae vaa famme Lafas ret. Den ones Saar heledes hurtiat, faa ban atter kunde stille fia under Fanen Den anden maatte bebt-net blive tilbaae, fordi hans Skade ikke vilde lasse-L Beknmret bad ban Dok toren liae sin Menina derom. »Tet var-C faqde Nsrreaaard, idet de klare Taarer brast bam af Sieh ,.fordi fædelia Fowildelfe hav de suredt fin Mist i bang Leqeme.« Gustav Adolf og thdiveaarottigcn. As Tr. Inn-en on andre med Jndleduina as Pros. Tr. H. G. Etuls, ndgiven as C. Jenseit, er en Linn, sog gerne vil anbesale lng og lasrd, ung og ganlmel at lasse. As Forordet blot dette: »Tr. Mar tin Luther on xloug Mustav Adols — disse to staat samtnen. Ovad Lutlusc aav os. l)ar Osustav Adolf hundred Aar senere reddist sor os Tiisie to Masnd til-samtnen l)ar vi nasst Mud at takle sor, at vi nn er Protestanter oa i Frihed besidder oa under de største Velsianelser, som er tilslvdt Menuesteslasqteu.« Bogens Jndhold: Gudstav Adolss Ungdom —- Guslav Adolf bliver Flonae - — strigen med Tanmarl ——’ Frequ cued Ausland -—— Gustav Adolf vg Ebba Vralus Gustav Adolf-J Gifterntaal « Krisen med! Polen - Lnt Gustav Adols - Lin Art-l Oxeustserna —-s Gustav Adolf: va Adelen -—-— Gustav Adolf oa Praksi sterne —-— Gustav Adolf o,1 llndersj visninasoassenet -—- Gustav Adolf-Z· Forbedrinaer i clriaslunsten — — Gu-« stav Adolf-—- Hærsørere og Tropver —- Gustav Adolf oa Trediveaarsltisl gen — Gustqu Adous Afkeise —! Gustav Adolss Landaang i Inst-l land - Erobrinaen as Stettin -«l Zufamorderiste Anareb mod Gustav Adolf « Post-walks Ldelasggelie —J Crobrinnen as Greifst-Walten vgl Gartz — Gustav Adolss Fort-und tued Frankria —-- Gustav Adolss« og Title sørste Mode — Frank surts Erobring s—- Forbundet med Brandenburg og Magdeburas Ide-; lasaaelse Tillus oa Gustav Adolssz andet Mode —- Guslav Adolss For-Z bund tued Kursyrsten as Sachsen —l Staaet ved Vreitenseld —- Gustav7 Adale Tog til Franken — Gustav Adolf i Frankfurt — Gustav Adolss Ton til Donau og Trcesniuaen ved « Lech. Tinys Dsd — Gustav Adonl i Bayern — Gustav Adolf oa Walss lenstein ved Number-a Konnt-us Strassetale « Wallenslein og Gu-; stao Adolf i Sachsen —- Slaget ved· Lützen oa Gustav Adolfs Dod 6. November 1632 —- Gnstav Adolss Begravelse - - Trediveaarslrigens Stutnina og Frugter — Om den latolite Fore. Man ser, at Bogen er assattet t Smaastykker· Disse vll med lidt For llarlna kunne btuqes til Oplcesninq lsær ved Unsdomsmjdet Hvor der er Sammenkomster as en ital-thust vll Bogen væte god til sortsat Gen umwunan Den et 288 Slder og kostet ind bunden« st. Maa knmte saas gennem Dan. Luth. Publ. couse i Blatt · Kr. Insek. J «Aauitania« bliver Navnet paal Cunard Linienö nyeste Kampedami per. Vet bliver Bekdens stsrfteSkiL 1000 Fod langt. 50,000 Tons Drægtighed. 90,000 Heim Kraft K-,ortefvondancet Ell Don-, Ia. Vinteren hat forsaavidt været meget mild her med lidt Sue, hvili ket vi hat været taknemlige for, da det var tnapt med Foder eftck den tørre Sommer-. Der hat tun været Snestorm to Gange, og Sneen er jnart tøet igm Det fynes dog ikke at hanc vcrret noget sundt Vejr; thi her bar væi ret mere LaGrippe, Bronrhitis og andre Sygdomme, end vi hat kendt i mange Aar. Det gik Faa vjdt, at Højfkolen blev lukket i Juletideth dels fordi der var saa mange Stu denter soge, dels fordi Pastok Laur sen mengte til Ovilc estor drt an strengde Llrbcjdc og jin Syqdom før Jul. Stolen lmr vasrct overfnldt i Klar. Un Tid ncaattks der stofses Pladcs til W »in Etudenter ma forsfelliue Ztisdrr i Vorn. J den se nerc Tid hat der virret Møder en Ulcr flcrcs Gange om Ugen, hour Prwstisrno fra Menigbcderne heroms trinq var mit Hin-r forskkslljge Em net. Teologiit tmndidat O C Bed fted præditede her Sendag d 29. Jan. tig talte oed et Mode Paa Sto len i jannne llsgr. Tat for Bei-net Ter er stet en Del Forandring i den sent-re Tid her i Byen Adftils lige of de asldrc Famicre herein trinn lmr bimget eller tobt Hus her oq er flnttet til Vyen for at bo: Saaten-Es lan tin-ones Lord N. Es lsecL Peter stromun, Jernen H. Pe tersen, Nic- Petersen og andre. Jens Nacsnntgien on de to Ermng J· H kli. ilscnrthn og Ole Lotsen med Familie, reift-r i denne Maaned til den danste Fioloni oed Gleichen, Al betto, hvor de hat Lond. W. tllottenbomsz anninger Clige og J. N. Christensen m. o. hat tsbt et Stykke Land, hvorpaa der findest- sluL paa samme Sted W. Nottenboms Bygning (lige over ior Ztolen), der først blev beugt sont »Stoke«, er sidste Som mer lsleven ontbygget til Hotel og lmr siden flere Gange stiftet Eier. Nu ejess det of Jørgen H. og Nis Peter-sen Walter Dlsen, sont kom tilbage im Alberm iidstc Efteraar. hat tobt Iliasnnssz Jtisiens Slagterforretning osg forsnner nn Vyen nnsd alt til Forretninnen l)enl)orende. Ved Menighedens Ante-nach i December genvalates den ganile Be smrelie med Undtonelse af Setketær Ole Lotsen, iom reiser bott. J hans Sted valgtes Jørqen Madlen J iidfte Uge hlev vor Auetioncrr C. C. Nielsen ubehageligt ovekras stet ved at modtage Bei-g af en II. S. MarshoL sont anmodede ham om at folge med til Co. Bluffs for at ivare til en Anklage for at have INat Whiskh. Vor Bane (A. N. se S.) hat haft en Del finansielle Vanlkelighedek i den senere Tid. Den blev i Efteraw rcst bngqet Syd fra Atlantic til Vil ltscm og det lhktedes Selskabet at fuldfsre den i rette Tidx men efter at den var fast-dick vifte Vetostnins gerne iig at have voeket saa store, at Seljtabet itte havde Midler not til at betale dem alle, og for en Ttd iaa det ud til, at Bauen ltulde er tlækes fallit og overgtves til en »Receiver«. Det lyttedeö dog til fidft at fælge »Bondg« not ttl Fae mere og Forretningsmoend her paa Egnen, laa dette hindredes, og Ba nen forblev under den tidligere Le delle N. Council letffiy Jn. Tot var i Jowas Ueftliqe By Co. Vluffsy den 13. Feb. Anno 19ll, eftcr at det havde regnet den hele Dag, at man henad Kl. 8 Aften kunde se en hel Del Mennefker be væge sia hen ad Gader112, fktnt Negnen endnu ssede neb· DeresMoal var den »dan» lutherske Meist Krypt«, hvor de famledes i Haw marke Trods den dunkle Belysning kun de man le nogle Minder optaget of Marthe Gerninqem idet de havde »travlt med meqen DOMAIN — Det hele havde habe-It et hem melighedsfutdt Prog. Wen hvad drev da disfe Mem sier ubsi sind og Regnf ice-riss