..panskeren",
. Wentlig Nthdss og Oplysi
ningsblad for det danske Falk
i A m e r ik a,
unt-et If
DANIJH LUTH. PUBL. AOUSB,
Blau-, Nebr
«Dau0eren « udgaat hvet Tltsdag og erdag
Brit pr. Vorgang.
De Istmede Stank I1.50. Udlandet Is.00
Blut-It ostules i Forstud.
sestllllng, Betaling, Adresieforanvring og
anbot angaaende Blut-et adkesseresc
DAlell LUTXL PUBL. HOUsB.
Plain Wehk.
Redakttn A. M. Anderer
Alle Bldrqg Osl »Dansteten«s Jndhold:
sfhaudlingen .-..Imspondancet og Aktikles
If eahver Urt, bedes avresieken
il. M. Audetfen, Blan, Reh.
Eures-ed at lslujr Pol-rothes as second
clm matten
Athen-thing les-es made known upon
vvpli won.
J Tilfalde as Utegelmcessigheder ved
Restes-elfen liebes man kluge til det stedllge
Spät-sieh Skulbe del jkke hjælpe, bedes
man heuoende sig til ,,Tanskeren«s
sont-L
Naat Leser-te heut-endet sig tll Falt, der
overtereriBlavet,enten los at Isbe has dem
ellet soc at faa Oplydniagom der avektekede,
del-es De alt-v dumm« at De lau Eli-erwie
mentet I dem Blut-. Oel ou være til gen
sidlq Rote-.
stlge statolilkernes officjelleVejs
viser anslaas Katolilkernes Antal i
Nebraska til 122,510. Det er lidt
over en Tiendedel af Statens hele
Befollning. Deri er saa i hvertFald
og Bornene medregnet.
Hvad det koster at blive valgt til
U. S. Senator faar man et Begreb
om, naar man læser, at det ifølge
beediget Opgiuclse har kostet den til
sSenator i Missouri valgte Reed
810,490 at naa sit Maul Den fats
tige maa fige sig se1v, at saa nytter
det ikke, han melder fig.
Sammenslutning og Forening
hat deres Talsmænd fra Prcesident
Saft og Guvernør Wilson ned til
mangen en ukendt Præst og stille
Lægmandx men hvad «vi behøver i
vor Tid er ikke saa meget ,,Sammen
slutning og Forening«, som det er
sterbevisning og Gudhengivenhed.
»The Luth."
Den nvrfke Prwfteforening bar
iflg. «Flkb1.« paa sit Mode i Chri
stiania den 17. Januar Vedtaqet en
motiveret Henvendelse til Stets-mag
ten om at sende en officiel Repres
fentant fm den norske Kirke til de
norfke Kirkesamfund i Amerika for
ved disfes Aarsmøder til Sommeren
at overbtinge en Hilsen fra Moder-»
litten. Henfigten dermed skal bl. ad
vcere at knytte et Baand mellenp
Moder- og Datterkirken. (
J »The Luth.«s Milwaukee No-«
tes for fidfte Uge fortælles der om
vor Kirkes Virkfomhed i Miltvaukee
Blandt andet meddeles, at den nye
Menighed, der betjenes of Past.
Carl M. Olsen fra Sartland hat
købt en forladt KonkIreqationabKirs
ke paa Nordsiden, og samme Kirke
vil ftrakg blive iftandfat og taget i
Brug. Hvad der gar den nye Bitt-i
fomhed faa overordentlig infkelicp
siger Meddeleren videre, er, at den
er san met Nacine, Danskernes
stærkeste Centrum, og den noturlige
Tilflytning af Danskere vfrei Hart
land, Abtele Waupaca oq andre
danske Settlementer i Statut«
,,Laascde Tom-« (
Under denne Oierfkrift udfordrer
»Den danike Pioneer« of 2 Febr !
Past. Halvdan Helweq og »-·Danske
ken·«ö Nedaktsr til at gsre Rede
- for den Udtalelie af Past. Helweg,
iomstod at lcesei ,Dsk. « Nr 8 (fe)
J det esterfølgendes skal vi fort
vor Del fass-ge at ivare »D. d. P.«
Wen fsrst et Par korrigerenbe
semcerkninger.
M man kritiseter andre, btr
W iclv væte ntiagtigx bei er »D.
d. II imidlertid iste
« - siedet auf-re- imt W If
« htt, di M im M Oelwem
fis set Ist W Ist-til tilgt M
III W · lW dek
— ,
. Og saa omfætter »D. d. P.« uden
videre Past. Helmgs Ord ,,ftore
Sammenslutninger i det danfke Folk
vherovre« med ,,Flertallet af det dan
;ske Folk herovre« og feuere med »O
Flertal af deres egne Landsmænd
It et fremmed Land «
Ved en saadan Fordrgjelfe faar
»D. d P.« lavet en Befkyldning
imod os for »grov Fornærmelfe
mod Flertallet af det danfte Folk
herovre« og for »i drn offcntlige
Presse at skasndenurrke et Flertal af
deres (vore) egne Landschnd i et
fremmed Land.«
Slig Fordrejelfe fømmer fig ikke
for et Blad, der vil kritifere andre.v
Sau til Sagen.
Det er kun folgende Udtalelfe af
Past. .L)elwcg, T. d. P. hnr gfort
til Genitand for sin Kritik: »Warst
en af Mensghedens Mcknd bfemme
i Tanmark reifer herum-, plejer
han at tone rent Flog —— men saa
er der ganske vist ogsaa store Sam
menflutninger i det danske Folk her
ovm der laaser Tørene godt.«
Bladet citerer ogfam »Vi forde
holder os famme Net i Menighedeki
ne, navnlig naar Sejleme ikke tør
tone rent Flag«, men uden at tage
dette fidfte med i Betraatninq.
Men det udelader folgende af
vort Citat: »Altfcia, hvis Sr. Skjolds
bot-g onsker at fe en sneverfnnct og
fkeløfet Præst, fkal ban være bjertes
lig velkommen. Han maa Tige, hvad
ban vil, i mit Hiern: nie-n ban maa
meget undskylde, at Menighedenå
Talerstol er lukket·«
Vort anerkendende »Godt sagt«
gjaldt netop det, sont T. d. P. hat«
zudelodt, og faa det, fom den hat
Jmedtaget, men ingen Opmækksomi
’ved sksenket.
Vi ansaa og anser ikke dct om de
Htore ammenslutninger, der laas
set Torene godt« for noget, Post.
fHelweq eacntliq Tiger, men knn Tom
Leu .(iendsgerning, han nw11ner sum
HFomdiastning for det, han von egne
Log Menighedens Vegne Inn sigeis
fom Forboldct til Hir. Skjoldborq.
i Sclvfslaclig ladet vi altEAa det
Iom de »swre Sammenslutninger, der
klaafer Dorene godt« fma for Past.
Helden-s Regning Sau er nok III-and
Ist sit Ord.
I Og det om ,,Flertallct af det dan
.ske Folk herovre« ladet vi ftaa for
),,D. d. P.«s Negning.
f Termed er saa egentliq Dort Spur
jtil »D. d. P.« til Endo: mcn da Hi
hat iat paa Pennen. ital ni nnsd
det stimme udtale ost- nojms sum dct
i Citotet af Past. Helitxcq, sont di
hat givet Vor Zwecke-Wolfe
Vi fyntes godt onl, baadsc nt Post.
Helweg Tom Privatmand silko lmdis
Or. Ekjoldborg volknunmm j Tit
Hiem (son1 man kon bde minder
Lands-wand velkommen«d, oj at kmn
vilde holde Mensghedcnss Talcrstol
lukket for hom
Man vil fault-des Te, at dm trog-en
skal bære Sfyld for ,,Ufordraqelig
hed og Jntolerance«, sum »D. d.
P.« nævner, foa bliver det, ifølge
vore Ord, os selv og Hirten
At skylde andre -- endsiqe et
,.Flertal af vore Landsmænd« —
for Ufordragelighed og Jntolerance,
det faldt os slet ikke i Tom-en og
har nogen anden end »D. d. P.«
forstaaet os derhen, saa bedpr vi om
Undfkyldning. ·
For Reften er Tolerance no
get, der slet ikke ftaar hsjt i Kurs
hos os: vi fætter ikte engang Prizs
paa at faa Ord for at være toter
cmtr. Cl
Misforstaa nu ikke. Vi under ger
ne andre Mennesker, baode vantro
osg anderledetitroende Wenn-steh
samme borgerlige og menneskeliqe
Rettigheder og Begunstigecser, som
vi felv W.
is
I
w
c-———
Men naar der spømcss om Frels
le og om, hvad der kan løfte, bcvre
oq bevore vort Falk i sædelig
Henseende, om hvad der can dygtigs
gske det til Livets Opgaver og Kam-c
pe, da peger vi paa Sandhedz
og K æ r l i g h e d, ikke paa Tolerans
ce.
Der er jo desværre altfor mange
Mennelket, som er saa tolerante, at
de regnet Kristendom og Hedenskab,
Tto og Bantrm kristelig Moral ogk
Ratt-month Ægtefkab og fri Elstov,
Tro paa Guds Styrelle oq Streb
nen m. m. for lige gebt.
En fanden Tal-kaute taqer vi be
Jtunt Island fra. Her havderwi et
cfoiort M.
Why-mai hat W M
Mistetvmümlermtdckhat
den fta Mesteken og hans nætmes
ste Disciple selv.
Jesus siger for Eks.: ,,Hvo, som
ikke tager imod Guds Rige som et »
lille Basis-, skal ingenluude komme
ind i det;« »den Port er vid,
og den Vej er bred, fom fjrer til
Fotdcervelsen, og de eke mange, som;
gaa ind igennem den« Og han la
det de daarlige Jomfruer staa udenl
for »den lukkede Tod«
Tette ved Siden af, at han saa
kcerligt indbyder: »Kommet hid til
mig alle, fom arbejde og ere besvæL
redc, og jeg vil give eder Hvile.« Z
Jesus er kcerlig, og han er
sand, mcn tolerant over for
Lasrdomme, der afoigek fra, hvad
han læren det maa man sandelig
ikke skylde ham for at være , 1
Lamme siæklighed og Sandhed
kunde jaa let paaoifess hos Apostlene,
men ogscm samme Jntolerance
Tolerancen hat aldrig spitlet no
gen fremragende Rolle i HistorienJ
Prøv at tasnke den Tanke, at Lu-;
ther og hans Medarbejdere hande.
brugt Tolerance som Vaaben i Ete-l
det for Guds Ords toeeggedesocerd,l
i Stcdet for Sandhed og Kæklighedit
Euer en enden Tanke —- at det-«
te Lands Zædre i deres Frihedsij
kamp hcwde hckodet Toleranke over
for Onergrebene i Stedet for Sand
hed og Kærlighed til Menneskeret-·
tigbederk Den Elsas Jntoleronce
som gaar imod disse, har oi ovenfoo
taqet Ilfstand fra. s
Zaa iluttelig et lar er om ihrs
Ei ijsldbokg
Gan slnl nu ikke have Ord for at
nære tolerant i Forhold til missen-«
domnien
Lass f. Eis-I »Um-n i Knabe-den«
i hans Von «·Lfnionnne Folk«.
Ei mere haxik Angkeb paa den
indre Mission i Tanniark, et mel
lere Vmsngelijllede as de oirleline
Fornold et merk.nforbel)oldent in
direkte Angreb paa Vibelen ital man
lede lcrnge onl.
Nasmite Von er ndkomniet iaa sent
sum 1909; Monden lmr rinieligvis«
ifle ififtct Anikuelse siden den Tini
Tor ncrvnes gennem Bogen om
sire Vørns Fødieh tre oi disie er;
san-et »Den im- Ægteitandem og For-.
satteren viier ingen Afiky derive-,E
icm nmn iaar det Jndtryk at han,
holder en Slags Natukmoral i Sie-;
En-: iet- friilelin Moral.
Island-en san iortælle; ban icilsH
din med. lenende Fantoii. og hon
lau vrnqe Zpkoget i iin Tjenesiez
nien nun iøaer forgæveg eiter enI
zszod :I.Ic’nqt, der kan seire i Livets
Hinsi- niod det ande. s
Felswer inne-J for FokfatterenI
at Jkrre en nnturlig og sorivarligs
Udgang of Linets Genvordighedenj
J ilere of Fortnsllingerne er det:
Zkasbnen, der ipiller den iremras
qende Rolle. i
Ter bandes raikt væk, uden at der;
Haar Tuat derovek, og uden at der
iremiiilles cedlere Jdealer Ved Si
den af.
Den Person, der hunder, naar han
bli Der need, beder til End, naar han
bliner bange og forlegen
Med iligt gaak vi ikke paa Aks
kordzi For-hold til Litterater af
den Slags qgter vi det for en Ære
at blive kaldt intolerante.
Dei er ist-gelng at Mænd iom
Johan Sljoldborg ital rejie og holde«
Foredrag blandt Landsmænd her i«
Amerika og i Landsmandskabetsx
Navn bejle til detes Gunst. «
Eftet hans Skrifter at dumme
man vi agte ham for en Mand, iom
oil nedbryde det bedite, vott Folki
fik i Aw ai vor Moder.
Skjoldborg vil, iom vi ioriiaarx
hom, her-we vor-i Folk den Its-l
iens TrIit og den Seel-elfg
hedeng Kraft, iom Krifiens
dummen statuten
Dei-for taqet vi Isstand fra ham
ogqlcedetosoverqtie, atdererl
andre, iom alt Weit-m i
(Af X-)
Streifcysgcimt. Z
Abraham Lincoln var, som ofte:
er Tilfældet med felvuddannedeE
Mcend, noget af en Mefter i sitt
Modersmaal —- men paa fin eqens
Moade og Mauer
Selv udtalte han en Gang, da
en Ben koste hans Stil, at han al
bkig havde kmmet fkrive det Engel
fke ester Grammatikens Regler,
men ftp-v smpelthen »st- ear«, ef
ber det medfjdte Seh-r for Spro
gets Velklang, hvorved viftnol ogs
saa opnaas, at det rette folkelige,
hiertelige Udtryk ttæffes med stir
re Sikkerhed, noget, Lincoln da vg
saa var en Mester i.
For nylig bar en Forfatter pass
vist, hvokledes der paa omfpredh
Steder i Lincolns Taler fordon
mer ubeoidft poetiske Linien oftez
med metrisk Fuldlommenhed og af
ftor indre Kraft og Starrheit Jsær
ladet disse Steder sig ordno i Ligs
hcd' mod Shalespeares og Miltons
rimfri Poesi i Pentameter.
Nærværende Spalte egner sig it
ke til at give Elsempler. Dog skal
jea anføre blot et Par.
Af Gettysburgtalen folgende:
«'l’bat fisom these bonored dead
we take jnckeused
D(-mtj()n to that cause kot- which
they gave
The last, full mensnke of devoi
ti0n.« l
Og i en forslellig Form folgendes
«But in a las-ge sense
We cannot dedicate,
We cannot conseorate,
We cannot hallow this ground."
Ieg lagde i sjn Tid Mærte til, at
ogsaa hoS Bros. Hammerich (i Mir
lol)istorien) fokekommek der jaadan
uoilkaarlig Poesi, For Lieblikket oili
dog kun dette ene Eksempel rinde«
mig i Hu:
l
»Tiden var fuld of Flamp og Nod,
erdcrik den Bife nylig dad,
Og uthers Lin var trakt«
. (
J Meclurezs »Magasin« only
set en Journalist, at jkønt Mor-·
inonerne Paastaar at have fulgt Most
nifestet af 18W, der absolut forbyss
der Zlerkoneri, er det lytkedes et«
Tagdlad i Salt Lake City at fast-F
te zingerne paa itte mindre end
224 notoriske Tiljælde. Bladet har
offenliggjort Navnene, og Mormons
tirkenss Mondigheder har ikte fundet«
sig des-jede til at fremlonuue med
nogen Flugs Rcegtelse Nceonte
Journalift tror endvidere berettiget
at turde sige, at da dette Samfnnd
praktisk talt er en hemmelig Fore
ning, hvis Templer ingen »Hm-I
trinkt« for nogen Pris tillades at be
thrde, kan man med nogenlunde
Sitkekhed antago, at knn eet af ti
Tilfaslde (polygamifle) blioer pag-»
uijeligt, idet den dybeste Hemmt-lin
hed med Flirlens Vielser jagttaqcs.
Men et dette nu virtelig saaledes,
da bliver der op imdd et Var Tusins i
de Flersscatesfaber siden Manier
stet. Og hvo, der hat tigget lidt in-!
denfok dette Samfunds Lasre dg;
Pratfis. vil nchpe fsle sig fast-link
opfordret til at toivle dm denneAni
tagelses Rigtiqhed Thi med Hen
fyn til Domination over Sjælene
er Mormontirtens Ypperftepmsfter
sanfte sidestillet med Romertirtens.
T e r opgives et antaget Dogme hel
ler ikte, om end visfe Forhold i vis
fe Lande kan hidspre mindre tilsynes
ladende Lempelsen der psatiirlignis,
faa fnart det rette Øjeblit er kom
met, atter flippes —- og det tilfløs
rede attet ofdættes. Zrafaldne Mor
moner vidnec jo, at dette Samfund
binder dets Medlemmer til Taus
hed ved frygtelige Eder og under
Teufel af afstyelige Strasse.
Alle Forbrydelser mod Unionens
Love can en Mormon faa Aflad for
has sit Preefteskab this de nemlig
ikke er i Konflikt med hans egen
Kittes Vedtægter) —- netop fom Til
fcvldet er i Pavens Kitte.
I I P
Der fortwllesti on! csn perfist Hei-i
Her-Amme fra aamle Dage, at han«
kendtcs allt- ijncs manxc titsirppEknsx
ter visd Nat-n. «
Om dette forholdt siq Eos-, mä
ikke. Men det zwd vi, nt Simon-:
kongen sendet csbscsr »Hu-S Jc7.
Krisii Stridsnmnd« ued Navn, ta-;
set sig af hom, værner om ham,s
giver ham at sefre over fine mange «
Fjendmc s
Lyksalig den Mund oq Kvindr.s
der stridek Troens gode Strid —
inde i det stattels, forvildede Hier-«
te meb dets rasende, vilde Fäden-«l
stoben og ude i den Ver-dem fom
fremdeles ligget i bei onpe i
f . . .
Hos Englands store Skjald fass-;
Iommer fslgende Patqu Tiensken
til Orlan do
,,Sktnt ieg er sammel, et jeg steck«
oq munter
Thi i min Ungdom hat jeg ej opsl
hfdfet ’
Mit Blod med ftærke ellek hede
Dritte-,
Ejheller bejled jeg med skamlss
Bande
Til tidlig Alder og Afkrceftelse.«
Denne gamle Tjener var i Stand
til, imod Orlandos Forventning, at
folge ham paa hans Fluat.
Men med disse Ord bar Diale
ren tmnet os et deiligt Billede af
Alderdommen, som den kan og bør
merk-. Nenhed oq Aflwld i Unadoms
men er Garantien for Sundhed oq
Friskhed senkte ben. — Dr. Jens
Ntnegaatd fortalte en Dag et Trask
for sine Elever paa Testrup Hssskolcy
fom baade ved sit Jndhold oq ved
Monden, det fortaltes paa, var vel
eanet til at tale til de unae Mænd.
En of dem bar qentaaet Fortrellins
gen for mig.
Der var to Nennen der fnlatrs
ad til Danmarks fidste oq ubeldsvans
are Krsa Beaae blev faarede oq
kotn til at liaae vaa famme Lafas
ret. Den ones Saar heledes hurtiat,
faa ban atter kunde stille fia under
Fanen Den anden maatte bebt-net
blive tilbaae, fordi hans Skade ikke
vilde lasse-L Beknmret bad ban Dok
toren liae sin Menina derom.
»Tet var-C faqde Nsrreaaard,
idet de klare Taarer brast bam af
Sieh ,.fordi fædelia Fowildelfe hav
de suredt fin Mist i bang Leqeme.«
Gustav Adolf
og thdiveaarottigcn.
As Tr. Inn-en on andre med
Jndleduina as Pros. Tr. H. G.
Etuls, ndgiven as C. Jenseit, er en
Linn, sog gerne vil anbesale lng og
lasrd, ung og ganlmel at lasse.
As Forordet blot dette: »Tr. Mar
tin Luther on xloug Mustav Adols
— disse to staat samtnen. Ovad
Lutlusc aav os. l)ar Osustav Adolf
hundred Aar senere reddist sor os
Tiisie to Masnd til-samtnen l)ar vi
nasst Mud at takle sor, at vi nn er
Protestanter oa i Frihed besidder
oa under de største Velsianelser, som
er tilslvdt Menuesteslasqteu.«
Bogens Jndhold: Gudstav Adolss
Ungdom —- Guslav Adolf bliver
Flonae - — strigen med Tanmarl ——’
Frequ cued Ausland -—— Gustav
Adolf vg Ebba Vralus Gustav
Adolf-J Gifterntaal « Krisen med!
Polen - Lnt Gustav Adols - Lin
Art-l Oxeustserna —-s Gustav Adolf:
va Adelen -—-— Gustav Adolf oa Praksi
sterne —-— Gustav Adolf o,1 llndersj
visninasoassenet -—- Gustav Adolf-Z·
Forbedrinaer i clriaslunsten — — Gu-«
stav Adolf-—- Hærsørere og Tropver
—- Gustav Adolf oa Trediveaarsltisl
gen — Gustqu Adous Afkeise —!
Gustav Adolss Landaang i Inst-l
land - Erobrinaen as Stettin -«l
Zufamorderiste Anareb mod Gustav
Adolf « Post-walks Ldelasggelie —J
Crobrinnen as Greifst-Walten vgl
Gartz — Gustav Adolss Fort-und
tued Frankria —-- Gustav Adolss«
og Title sørste Mode — Frank
surts Erobring s—- Forbundet med
Brandenburg og Magdeburas Ide-;
lasaaelse Tillus oa Gustav Adolssz
andet Mode —- Guslav Adolss For-Z
bund tued Kursyrsten as Sachsen —l
Staaet ved Vreitenseld —- Gustav7
Adale Tog til Franken — Gustav
Adolf i Frankfurt — Gustav Adolss
Ton til Donau og Trcesniuaen ved «
Lech. Tinys Dsd — Gustav Adonl
i Bayern — Gustav Adolf oa Walss
lenstein ved Number-a Konnt-us
Strassetale « Wallenslein og Gu-;
stao Adolf i Sachsen —- Slaget ved·
Lützen oa Gustav Adolfs Dod 6.
November 1632 —- Gnstav Adolss
Begravelse - - Trediveaarslrigens
Stutnina og Frugter — Om den
latolite Fore.
Man ser, at Bogen er assattet t
Smaastykker· Disse vll med lidt For
llarlna kunne btuqes til Oplcesninq
lsær ved Unsdomsmjdet Hvor der
er Sammenkomster as en ital-thust
vll Bogen væte god til sortsat Gen
umwunan
Den et 288 Slder og kostet ind
bunden« st. Maa knmte saas gennem
Dan. Luth. Publ. couse i Blatt
· Kr. Insek. J
«Aauitania« bliver Navnet paal
Cunard Linienö nyeste Kampedami
per. Vet bliver Bekdens stsrfteSkiL
1000 Fod langt. 50,000 Tons
Drægtighed. 90,000 Heim Kraft
K-,ortefvondancet
Ell Don-, Ia.
Vinteren hat forsaavidt været
meget mild her med lidt Sue, hvili
ket vi hat været taknemlige for, da
det var tnapt med Foder eftck den
tørre Sommer-. Der hat tun været
Snestorm to Gange, og Sneen er
jnart tøet igm
Det fynes dog ikke at hanc vcrret
noget sundt Vejr; thi her bar væi
ret mere LaGrippe, Bronrhitis og
andre Sygdomme, end vi hat kendt
i mange Aar. Det gik Faa vjdt, at
Højfkolen blev lukket i Juletideth
dels fordi der var saa mange Stu
denter soge, dels fordi Pastok Laur
sen mengte til Ovilc estor drt an
strengde Llrbcjdc og jin Syqdom
før Jul.
Stolen lmr vasrct overfnldt i
Klar. Un Tid ncaattks der stofses
Pladcs til W »in Etudenter ma
forsfelliue Ztisdrr i Vorn. J den se
nerc Tid hat der virret Møder en
Ulcr flcrcs Gange om Ugen, hour
Prwstisrno fra Menigbcderne heroms
trinq var mit Hin-r forskkslljge Em
net.
Teologiit tmndidat O C Bed
fted præditede her Sendag d 29.
Jan. tig talte oed et Mode Paa Sto
len i jannne llsgr. Tat for Bei-net
Ter er stet en Del Forandring
i den sent-re Tid her i Byen Adftils
lige of de asldrc Famicre herein
trinn lmr bimget eller tobt Hus her
oq er flnttet til Vyen for at bo:
Saaten-Es lan tin-ones Lord N. Es
lsecL Peter stromun, Jernen H. Pe
tersen, Nic- Petersen og andre. Jens
Nacsnntgien on de to Ermng J·
H kli. ilscnrthn og Ole Lotsen med
Familie, reift-r i denne Maaned til
den danste Fioloni oed Gleichen, Al
betto, hvor de hat Lond.
W. tllottenbomsz anninger Clige
og J. N. Christensen m. o. hat
tsbt et Stykke Land, hvorpaa der
findest- sluL paa samme Sted
W. Nottenboms Bygning (lige
over ior Ztolen), der først blev
beugt sont »Stoke«, er sidste Som
mer lsleven ontbygget til Hotel og
lmr siden flere Gange stiftet Eier.
Nu ejess det of Jørgen H. og Nis
Peter-sen
Walter Dlsen, sont kom tilbage
im Alberm iidstc Efteraar. hat tobt
Iliasnnssz Jtisiens Slagterforretning
osg forsnner nn Vyen nnsd alt til
Forretninnen l)enl)orende.
Ved Menighedens Ante-nach i
December genvalates den ganile Be
smrelie med Undtonelse af Setketær
Ole Lotsen, iom reiser bott. J hans
Sted valgtes Jørqen Madlen
J iidfte Uge hlev vor Auetioncrr
C. C. Nielsen ubehageligt ovekras
stet ved at modtage Bei-g af en
II. S. MarshoL sont anmodede ham
om at folge med til Co. Bluffs for
at ivare til en Anklage for at have
INat Whiskh.
Vor Bane (A. N. se S.) hat haft
en Del finansielle Vanlkelighedek i
den senere Tid. Den blev i Efteraw
rcst bngqet Syd fra Atlantic til Vil
ltscm og det lhktedes Selskabet at
fuldfsre den i rette Tidx men efter
at den var fast-dick vifte Vetostnins
gerne iig at have voeket saa store,
at Seljtabet itte havde Midler not
til at betale dem alle, og for en Ttd
iaa det ud til, at Bauen ltulde er
tlækes fallit og overgtves til en
»Receiver«. Det lyttedeö dog til
fidft at fælge »Bondg« not ttl Fae
mere og Forretningsmoend her paa
Egnen, laa dette hindredes, og Ba
nen forblev under den tidligere Le
delle N.
Council letffiy Jn.
Tot var i Jowas Ueftliqe By Co.
Vluffsy den 13. Feb. Anno 19ll,
eftcr at det havde regnet den hele
Dag, at man henad Kl. 8 Aften
kunde se en hel Del Mennefker be
væge sia hen ad Gader112, fktnt
Negnen endnu ssede neb· DeresMoal
var den »dan» lutherske Meist
Krypt«, hvor de famledes i Haw
marke
Trods den dunkle Belysning kun
de man le nogle Minder optaget of
Marthe Gerninqem idet de havde
»travlt med meqen DOMAIN
— Det hele havde habe-It et hem
melighedsfutdt Prog.
Wen hvad drev da disfe Mem
sier ubsi sind og Regnf ice-riss
