Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 13, 1911)
W Yankheren", d halvugentlig Nyhedss og Oplyss ningsblad for det danfke Folk i A m e r ika, sdsltet as Um sit how-L PUBL. govern schik, Rest «Daasteten« udgaak bvet Tirsdag og Freitag Brit pe. Bittgang. De Istenebe Cletu- Il.50. Udlandet II.00 - Gabst malesi Ins-sind Mlsing, Velallng, Adresiefotandking og ander Ingaaende Blut-et Chr-diens DAleli LUTkL PUBL. HOUSIL Plain Nebr Redakttn A. M. Anderer. Alle Bldkag «l »Dansteren«s Jndhold: sfhondlinger, ...)rreipondancer og Anim us enhvet set, bedes adtesfmh El. M. Andeksen, Blatt, Redi. E stored at Blsik l«ostol«l1«oo as second class matt-etc Advortismg Rades made known upon sppll anon. J Tllfiklde as Utegelmtessighevet ved Modtagellen bedes man kluge til set stedlige Poäpcleh Skulde del ikte hinsle bedes man heuvende sig til ,,Danskeken«s Konten Naqr Leser-ne heut-endet sig til Felt, der avettereriBladet,enten w- at kpbe hps dem ellet lot at faa Oplysning oin det avettetede, bedes De altiv omtale, at De iaa Ell-misse mentet s detle Blas. Oel oil være til gen sidiq Myrte. »Da vi væltede«. Tet danske Blad »Dansk-Amerikaneren« ophørte for nogle Uger siden at udkomme. J Lordags viste det sig igen, ug i den Anledning skrwer Redaktionen bl.a.: ,,Tanjl-Amerikaneren« vceltede for leden. Steuern vi snublede over, val- PengemangeL Pengemangel af en egen Stegs. Vi hat« baade man ge leonnenter og Avertissetnenter, men« . . . Udgifterne haode været store, og »Fall«I betaler ikke altid, hvad de skylder os.« Der er hidtil uddelt i alt 56 Nobelpkcemier, fordelt sanledes: Tyskland 1-5; Frankrig 10; Eng land 7; Holland, Rusland, Jtalien og Schweitz hver 4; Sverrig 3; Danmark, Spanien og De Fort-ne de Stater hver 2; Øftrig, Belgien og Norgo hver l. Præmierne uddes les for Vidcnskaberne i Medicin, Zy sik, Kemi. Litteratur og for Fredss akbejde. Dei unge Amerika hat end nu for lravlt til rigtig at lægge sig eftet Videnskaberne. En flovenisk lutherfk Kirke er iflg. »The Luth.« den jidste Forsgelse af vor polyglottisle amerikanslslutherjke Familie. Hjsrneftenen til St. Johns sloveniskilutherfke Kirke blev lagt den 11. D«ec. sidstL Denne Menighed er weitaaende i flere Henseender. Der et den første protestantiske Menighed af Jndvandrere i South Bethlehem, Penn» fom opfsrer fin egen Kitte bygning, og det er den fsrste Wenig hed i Ver-dem som bruger den vins diske Dialekt ved alle sine Gudstjes gester. Den er ogsaa enestaaende deri, at der iblandt dens 400 Med lemmer kun er een amerikansk Bor ger, og at den blot et Aar gammel bar 400 Medlcmmev og 100Bidragi’ ydere Menighikdens Præst, Rev. W.! A. Lambert, er en Amerikaner, fom Log Affled fra en amerikansl Wenig hed og antog disse Falls Sprog og begyndte Arbejdet iblandt dem som Præst for et Aars Tid fiden. Tet glceder os, at Past. Matthieix sen, ,,."8Iristeligt Taszlad«5 Redaktør,I er blepcn frikendt i Forhold til Deus grimme Befkylduinq for Udfpionesj ring af kongelige Personers Pri-: vatliv —- den Beskyldning, der egentsT lig anlagdes Sag imod ham — ogI at »Politiken«;3 uforskmnmede Rænkk kefpil i den Forbindelse er blenenI qfsløret. J rettænkende Mennefkersj Omdømme har »Politiken« tabt ogg dens Redaktør tobt mange Gang-SI mere ved denne Sags Behandling« is Dommen i den, end Post. Mai-Z Wiesen« Hvad Dommen for majesI stetsfomckrmende Artikler i »Kr. Vgl-L « angaar can vi ikke dsmme III-en klart er det, at Past. Matthies II dar W imod et demoralipr - M Holla-the og han hat kam « Im spran Nap, p- des-I ItMMdenstesollsiqethnI »Sproqunfkellgheden.« Min Artikel under denne Over· skrift i Nr. 99 af 16. Dec. hat »Den danske Pioneer« skæntet sin Op mærkfomhed. Det er værd Paastønnelse, at hvad man fkriver, ikke alene bliver læst, men ogfaa agtet værd en Tan l ke. Der er fauledes intet at indvende simod, at nævnte Blad hat benyts tet en Del af min Artikel som Tema for en Artikel om delvis sammeSag. Da foruden »T. d. P.« enkelte andre fynes at have faaet et fejlag tigtBegreb om mit Forhold til am handlede Sag, faar jeg prøve at for klare mig lidt nøjerr. F--«Lad mig endnu fom en Forde mærkning gøre opmærtsom paa, at I I ijeg ikke skrev i Egcnskab af Redal tar, men som Privatmand over mit fulde Navn. Anledningen til, at jeg skrev om Sprogvanskeligheden, var de for skellige — ncesten modfatte — Er faringer, som havde msdt mig i Løbet af et Par Dage. For Reiten er det jo langt fra noget nyt. Lignende Erfaringer møs der os jo jævnligt baade blandt vort Falk og andre. Og Opgaver, som man ikke kan komme uden om ellek vise fra fig, dem gsr man bebst i at prøve paa at lase, jo fer des bedre »D. d. P.« anfører selve Stumins gen af min Artikel, og saa siger Bladet: « »Hu Anderfen vil altsaa, maaske langfomt og umærkeligt, men dog »naar Fotholdene kræver det,« ang lisete den danske Kirke i Amerika.«« Ovad her siges er en forkert Op fattelse af mit Fokhold til Sprogs fpørgsmaalet, og der kan ikke dra ges en saadan Slutning af, hvad jeg skrev, toertimod. Jeg skrev: »Jeg hat intet imod, at Brødre hævder det danfke Imag vort ModersmaaL wertimod. Særlig synes jeg godt om det naar vedkommende faa ikte alem ask det i Teori. men tillige i Prak fis-.« Og videre: »Lad us gøre alt, hvad vi under Omftasndigheder kan. for vort Modersmaalg Vevnrcslsc Vogncn komme-r ikke let til at beide til den Side« Jst-c fnnDt Bis-To er Infol ikke und, at jU nil »kn!,11j«TCr-c« .’c.: Hdanfke siirfe i Amerika Og om jeg Jildch Im 7jf Ist ixzs fsprt at betndcs bksrtun Nr VUOI "imod lldviklingenis Haus« Mcn book-Mk Mindwa m Manf andet, end hoad der san slnmsz us, thad kmn skriner cllkr Eigurk , Jea hat langt størrcs Jlgtisch Tor iden, der hirvdcsr Dort Modksrsnknmä end for den, der lidcsr af Cum-ist fyge« og fkomm-er siq ued sän Na tionalitet. Hoad »T. d. P:«- for øurigt ffrii ver om, er nogle Jaqttakuslscn sont gaar i Netning of, at en Mond im kan benytte uden eet Sprog ordent lig. For en stor Tel Hunde jeq godt tilstemme, hvad ,,Pioneeken« i saa Henfeende ftriver· Men ogsaa det modsatte hat jeg fet og det mere end een Gang. Bladet indrsmntek selv, at det en gelfke Sprog kan bruqes fom Hier-te sprog, men blot ikke astanfke (det mener vel overhovedet Udlamdinge). Jeg kender baade Prasstey som er født i Danmark, der taler Engelst med Foerdighed, og andre-, der er født og opdraget her, fom taxer godt Dunst Men — det var jo slet ikke det Spsrgsmaal i og for fig, jeg drsfs Lede. Dei var derimod vor Kirkes BIrnZ og Ungdoms Bedarelle for Kristus og Wen. Kristendommens oq vor luthev fke Bekendelsez Bevarelse· oq vort Falls Ftelie er for mig Munde merk end et Sptogspsrqtmaab Osjeshakistunbenbmsyst 1 M engelfke Sprog, sqa er der tun eet If to —- ellet maafke tre — at sites Enten maa vi lade dem gaa forj Lud og toldt Band, som man siger, og det san en Kriften itte. s Eller vi maa overlade dem til amerikanka reformekte Kirlesams funds -Omsorg. Eller — den tredie Mulighed — søge at faa amerikansksluthersleSami fund til at tage sig af dem. Hverten andre flandinaviske ellerj tyski lutherste Samfund har gaaet, nogen as disfe Veje. De lmr derjmod fulgt netop den Vej, jeg anvifte — brugt Modersi maalet saa langt, de iunde naa med det, og Engelsf, hvut dette Sprog bedre kunde tjene den stsrre Opgas ve. Og hvor man Tauledes of For holdene tvinges til at bruge Engelsl, ja —- der var det, jeg mente, at vi dog bukde øve us op til at gsre det saa godt fom muligt. Men er drt helt meningsløft at tale om —- fordi det er umuligt — at den ftuderte og ftuderende Stand skal lægge sig cfter at tale to Sprog under Overgangsperiodem saa maa vi jo fordre, at Ungdommen, som hat faaet Almendannelfe paa En gelsf, skal bruge Dunst fotn Hierw sprog. Er det da rimeligere, at den al mindelige Klasse fkal tilegne sig to Epkog, end at den ftudekende Klas se fkal det? Lad os tun vcere rimeliqe og Stre, bvad vi under Omstændigbcdek tan for vort Folks Frelfe — Det var alt, hvad jeg tcrnlte paa» — ikke vna at »anglisere«. A. M. Anderfen XVIL Havde jeg bake Tid nu, saa fkuls de jeg igen sende en bel Buhle Prene: fol- jeg Tynesy der er faa me get, jeg gerne vilde fortælle eder: det bar glædet mig, og jeg vil gerne dele den Glcrde med edet, men nu maa jeg gemtne det til lidt seneke hen og springe lige ind i den sidfte nye glædelige Begivenhed. Vi bar faaet en Ejendom i Ku rume nu! Ja, det er en glædelig Naiv-enden som fylder vore Hier ter med Bekntnring, for oi hat intet at detach den med. zllch lad mig nu først fortælle oder am den, saa lan J selv be dømme. hvad vi burde have gjott. Eom jeg flere Gange fsr hat sagt, er Eiendomsprisen siegen me Jet de sidfte Aar, for Kurumes Vedkommende endog til det 5 a 6 Dobbelta og der et Udth til en endnu hsjere Pris. Land, vi kunde have tobt for 114 Neu per Tfubo (36 Kvadratfod), läge før vi reiste hjem, fotlanger man nu 12 Yen for, og faa vil man helft ikke feelge, da man haaber at faa mete ved at deute Nu Var der et stort Stoffe til Zalqsi noch i felve Hiertet af Byq en: zlskanden skulde have Penge in den Midten as denne Maaned, ogj det gjaldt am at faa folgt i al Dem-z meliqhed, for det bleu kendt, hours baardt han tiltrængte Benge. l Lsi sit det at Vidk oed en ist-Hinz hvis Vorn kommer til andaggskois len. Han vaatoa sia at vaer quentT mod ! pCt. Kommission, Wut 5s ellers ek det almindelige ; Nu først Beligaenhedem det ers i »Mutte« fra vokt nuværende Kai pel, ca. 2 »Mutte« fra den gamleE sovedgade i Byen, 2 fra Posthus ag! Bank og tun en lille halv »Blot«j fta en hel ny Gabe, anlagt for Z· Aar siden, som nu fynes at fkulles blive den lebende Gabe i Byen: fras den af er der allerede dannet Side gader, der er temmelig godt bebygs sede. Bi heb-ver altsaa ikke at siec ne as ret meget fka vor qamlePladös eller fra den gamle Hovedgade, men Imnmer næetnere den txt-, brede Gas-v de, der endog hat Spotvognslinie.« Selve Stunden et 2 a 8 Fod hsiere end Gaben, saa en Kirke der vll tage ils qodt nd, der er ille me gsv Ists fvt MU, im det vil me inndt for en secftefamllie at so der. Den nenneer Rat-o er en Rentene- dee Var bmet sia et W W s ndenlandfk Stil. Mernmeendvtw, W denne Øjenlæge hat lænqe tust-i sig et Stykke af det, men Tieren hat ikke kunnet scelge en Stump for Pantets Skyld. Facaden er 120 Fad, Dybden 180 i runde Tal, i Virteligheden er der lidt mete. · ; Der er et stokt Hus paa det, 572 Tsubo (2()52 Kvadratfod); men en Del as det er ikke meget vcerd." Halodelen er bygget folidt of me-; get godt Tsmmeu naar det bliver ljdt repareret, vil der blive en ypH perlig Præstedolig, af hvilken vi" fokelsbig tan beuge s Bærelser til Kapel og saa faa et, der er ikke saq lidt stecke, end det vi nu har. Foruden Huset er ver en hel Dei Traser paa det. Et ftort Kæmpetrceå givet Pladfen et meget værdigt UdJ sccudc: det ek vukdeket til 150 Yan derfom det sculde hugges ned. Eis ,,Ginfeng« Trcr er vurdert til sank-» sitt-Pris: fauerder et til, lwad det »er, eller hvad det er vcrtd, ved jeg. ikke, men det er ligefom de andre 25 a ZU Fod højt og tennnelig fouert. ;En hel Tel mindre Trwer er der joqfaa Det hat neinlig vcetet en« Yflot gammel Residens for en Adels Hmcmd i sin Tin Men Im Prisen —— der er i alt 606 Tsubo (i Virkeligheden more, da man tidligere Vassede Pan at opgive fcetre end der i Virkelighcden rat for derved at undgaa SkattenH men kan han faa 2000 Yen nn insk den 15. December, saa vil han fast ge for 1800 Ren; det bliver altsaaI kkun knast 8 Yen per Tfubo, fkønt )Prisen deromkring er ovve ved 12 Ia 15 Den pr. Vubo for Land jalency her er Hnss da Trceer med Ii fmnme Pris. s ) Er der ikke Kasltringstreger dag soc-R naar han fcrlgek faa billigt? iDet vilde veere naturliat at tænkei »faa, men nu hak vi en Kommen en Prokurator lStatens), en Selretcrr og to Sekretcerlcerlinge paa Raadi bufet, der er triftne, som tagt-r sig af den Side af Sagen, faa oi kan faa ren on fri Skode vaa det. En anden Ting er, at disfe gan1-" le Pldelsfamilier har en frygtelig Portion Stolthed, hellere end have deres gamle Hjem folgt ved Zwangs auktion, afhcender de det felv til Spotpris. Saaledes bleo Bnggegruns den til Kirken her i Kumamoto tobt. for mindre end en Trediedel af den-l daværende Beerdi, men saa maatte Handelen rigtignok ogsaa lte i Lo-! bet af noqle faa Timer. Det -dus,: Missionen todte for Missionærz Btown her i Kumamoto, gik detE med akkurat paa famme Maade. En Masngde Kirker hat faaet Vygges arunde paa samme Maade. Hvad vi har gjort nu er l) Vi har laant Penge baade her og der, det er en Kunst, vi er dreven i her ude. Past. Nielsen og fcq faar ca. 2000 Yen paa vore gode Norme, men af denne Sum skal vi rigtsas nok ud med 700 igen til Nytaar. vscsåaa faor vi for et Aar 3000 Yen af et Par Banker med Pant i Ejens dommen, med dem kan vi saa be tale Manden de 2000, han ftal ha ve i Kontanter, og de sl gamleGælds obligationer, der nu er paa Efeu dommen, samt Kommission ogThingi læsningsgebyr. Saa faar vi de 215 Yen, Kitten her hat famletx et Hundrede, som min Hustru har faaet t Gavet fra sin Kogeklasfe i de Aar, hun hat haft den, og et Hundrede Yen fra Past. Niellens,’ Med Dem tan vi not jwtte Det i« butqu Stand, faa vi kan flnttev Past. Benener oq Kapellot derover," saa fnnrt ni san san hist Muth dek-s ved vil vi faa spare de 15 Yen if maanedlig Rente, vi nu betaler. En anden Verwagnmd vor, at? oi manfke kan komme til at staa husvilde i den nastmeste Frrmtid. Den nuoasrende Kapelejcr er i for tcinlede Omstasndiqbeder og vsl sasls ge: sker det, faa staat vi med den Mulighed, at vi ital flytte uden at have noget Sted at flytte heu. Hain kunde vi ogsaa ksbe af, men der ers ikte Land not til at bygge en Kirkes paa, og det kostet 22 Yen pr. Tsubo, selv om han flog en hel Del af, vier det alligeoel ikke være tilkaades liqt at ksbe det. » Jeg flal aubent stilftaa, at jeg er« ikke faa lidt new-s over det; set er: mange Penge at Mtage sig An fvaret for, war man Ielv sidders med Geld i Stedet for Kontanteh ca ieg qav meget modvilliqt mit M des-til til cred- for be indlysende Fordele, der var ved Handelsn. Men saa tænkte ieq paa de mange, der lovede at være med til at bygge Fiirle herude, de man ge, der looede at sende os Benge faa snakt vi tiltrcengte dem. Det’ gar vi nu! Der er ja flere, foml har lovet 50 Dollaks, maa jeg ifkth nok bede eder om at sende dem nu·« med det iamme til Marcns Beck,· Vlaik, Nebr» faa vil han nok sen-I de as dem med det samme, saa vi tan komme til No iqen. ( Jeg gao mit Samtykte modvilllgt, men jeg gav det, fordi jeg turde itte tilbageholde det; vil J nu vife os, at vi ikke hat misbrugt vor Tillid til edel-, ved at hicelpe as med at ppfylde vore Forpligtelfer? De 700 ital nd til Nytaar, de 1300 helft til Mai-ts, oa mens vi hak dem, be taler vi 12pCt. i Renten De 3,000 lan vi beholde til nceste December, men vi vilde fo gerne have dem nd betalt inden og spare Renterne paa dem: det er ille helt i Orden med dem endmi, mens jeg flriver det, men det blivet viftnok ilke mere end 9 pEt., slønt Reglen er 10 pCt. vElsuik nu paa, at iaa hat vi ilke alene en Byaaegrund for Hirten men oaiaa en Prwsteboliq og Plads tilovers til en anden Bygnina, om den nagen Sinde ilulde tiltrcenqes eller lunne stater tilveie (f. Els. en Vygnina til Kindergakteii), og Præsteboligen lan altiaa foreløbig bruaes til Kapel. Der er endnu en Grund til at Mike at faa Gaslden afbetalt hurtigft mutint, for naar det er flet, kan vi iaa det anerkendt fom anvendeligt for religiøie Formaal og derved spa re en Del i Ztatsstatter: haode vi ingen Geeld Paa det nu, tunde vi end-m have iparet henved 150 Yen i Tinglæsningsgelmr ng Etempelafs gift, undtagen vore Raadhnsfolk da findet en lldvej iaa vi tan det al ligenel; de hat studeret Eisøkgsmaw let Tiden i liiaar Morges og naflas delig konfereret med højere vedloms mende. Tot, jeg aller-Z Arme vilde for tcrllr om, er den underlige uelsigs uede Frenmang i Kamme, der bar verketx idcu senkte Töd; vi hat døbt 11 der (7 voksne og l Bam) nu for nylig. Og saa det mærtelige Hida, Tom jeg fkrev om i Brev Nr. 15. Past. Nie-lieu og jeg var der i Sandags —- den Tag glemmer jeg sent; men derfom Past. Nielfen can tage sig Tid til at fkrive bekom, maa det vente forelsbig. Det er som sædoanlig effer Mid nat, at dette Btev er Kreisen jeg er meget træt og søvnig, da jeg hat maattet fordert-de mig til mine Ti mer i Morgen, for jeg kunde be gyude paa det. Hermed de hierteligfte Hilsener til eder alle og Ønsket am inart at h re fra edcr. Eders Udsending i Japan . J. M T. Winther. Kumamoto 9. Dec. 1910. Efterfkrift. Hut-J im strikten at chg var med til at overtale Past. Winthcr til at give iit Vifald til den ovcnnævnte Handel, da udtryller det jo fort og godt mit Snn pas Sagen. For at innen sknl tage Fejl af Prisen, da vil jeg specielt gske Op mærtsocn paa, at der hele Tidens ilrioes om Pen, on at en Yen ers en ljalv Dollar. Heller ikte ital! noqen regne ud, at nwiten alle del 83000 gaar til Land og PrasftehuTH laa der intet bliver tilbaqe til Kir-« ken. Thi iom Past. Winther striver.x kan vi let iælge en Del af Landetj igen, saa der blivet Penge til Kir-! ken. Desnden hat det heleTiden været vor Tanke herude at omtring s2000 vilde medgaa til Land og Prwftes hus og 81000 til Hirten Dettej ital otntrent komme til at pasieH Skitlde vi imidlertid komme til at mangle lidt, maa vi viit bunte paa edeks Der endnu en Gang. Men nu alle J, iom hat tænlt paa at give lidt til en Kirte herude, nu er der itke mere en fjern Mnligs hed at give til, men en nærvterende Arsenal-ed Dvis J nu vilde ikyns de eder lidt, kalder vi ogian det en anilænmsgqve og holder Jubelaar herude næste Ane. J denne Use hat vt haft Binnemtde liver Morgen Kl. SZH lcekltq for vors-n Wstole men tsen oq tsen come det teem i de Mitm- thiee n M den Kiefe. Lad da Governo kom me med Bin i Missionens Herr-es Nava. Ebers i Kristus Es , J.P.Näelp·en. a — .- .-- -— Opmab. Ovenstaaende Vrev med EftHF jkrift fra vore Missionærer er mod taget i Dag, den 5te Januar Kasus Missionsvcnner. Jndholdet taler for fia selv --— hast« og streckt Vi kan meaet Vel forftaa vore Missionwrers Ængftrlse og Bekyms ring ved at fkulle tage et saadant Skkidt von eget Anwar. Mcn skal vi faa lade- dem staa i Gabst alone? Ekal vi lade de aabne Porte lukke fig igen? Skal vi miste de herlige Anledninger i dct ftorc Redningsurs beide for Sjælenes erlse i Japans Nei, det kan jeg ikke tro. Dei maa aldrig ske. Tvcrtimod, vi tør dristigt siget »Dein kommer fra Horn-M Det er efter min Mening et gudi dommeligt Gensuar paa vokc daglige Banner om Fremgang og Frelfe paa vort Missionsfelt vaa Øen »Wan i stumme og omliggende Sigm-. Tet er Herren, der paa under ,lig Visz bar tagt alt til Rotte for os. Vor tasre lille Japaneiekmenighed hat lccnae og vedholdende bedet: »Heru-, qiv os en Kirte -— send os Hielt-. Du, lSIerre," tan gsre det, oa du vil nore det!« Ja, det vil Herren gere: thi det er et Hoveds viltaar for Guds Nines Fremme derovre Men, tæte Missionsvens ven, det Stykke Missionsarbcjde vil ban got-e ved os. Vi bar bedet om den Naade fra Herren, at vi maats te faa en Missionsmari i Japan, dette i mere end een Honieende Sol opgangens forundcrlige Land, og vi hat faaet en betydcliq Arbejdsmart i Japan Gnd hat« i dette Stykte børt vor Von. Men, here Votum-, denne Bandetelse betyder —- Of feroillighed. Dei Moder-: »Ein Herren af din Agers Jst-ste grsde.« »Dort unge Manditab,« til hvem den Sag bleo henlagt as fertige »Liar—;«imøde hat med ftok Interesse og Kastlighed omfattet denne het lige Opqaoe Der er i alt til Dato ianilet stfwls Og im er Dis paa naar man nn hist-er, bvad der er qjort deroore til Zagen, da ital vi snart faa famlet et smnn meke inindii til denne Sag. Meu nnd Siden of den Haandsi rækniim, Vi nn efter Evne og med Gliede vil yde til Jordftntket Bo lig og Kirken -— og det vil vift manae med inderlig Glæde og Tat til Herren -——, laa gælder dette Op raab nwtmest til Missionæs rernes Lsnningsiasse — Ten er for Øjeblikket 81000 i Unber iind. Om vi itte ital komme med Gæld i den Kasse til Aarsmsdet da maa der indianiles endnu fir end kommende Aarsmsde s2000. Men det er mit iitre Haab, at Vennerne rundt omkring i Sam fundet vil give et velfignet ·Geanar paa dette Opraab ved hurtigft mu ligt at iende ,,en rundhaandet Of fergave« til vort- Samfunds Kat ierer i Faust af Kirteeiendommem men ftemior alt til — Lonningss kasten. - Med Ftedens stillem J broderlig Ætbsdighed, «G. B. Ehkiftianscm Blase, Nebr. Mudstjenefte i vor danssc Kirse til fasdvanliqe Tider Søndag For middnq oq Akten. Søndaqgskolc Kl. IMZI s— Mrs. Thomfeky Mes. N. P. Langs Moder, fom hat oqholdt sig her hos Past. Lunas i lænqere Tib, rejste herfm i Lsrdags ned til sin anden Dotter og Svigerføm Past M. Th. Jenseits i St. Louis. —— Fra Stolen kan meddeles, at en ung Mund fra Pottawattamie Co., Jowa, har maattet refses til Council Vluffs for der at under kafte sig en Operation for Blind iarmsbetoendelfe. Sundhedsttlstaw er for tvrigt got-, oq Arbejdet am sin sædvanlige Gang. Der er som men enselte nye clever endnu «i fid ste Use. WMMU
