Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 23, 1910)
W Salme 1(-7. (Paft. Kr. Anker.) »icer Herren, thi han er god, og hans Misknnds heb varer evindelig. Det maa de sige de Herrens genløste, fom han frelste fra Fjsendehaand, de, fom han samlede fra Landene fra Øst og Best, fka Nord og Strand.« Salmisten ved, at kun de, sotn Herren har frelft af Fjendchaand, frelft fra de svildeVeje og genløft af Rande, lau prise Herren nied den rigtige Tone. Det er disse, han taler om, og til i Salmen Der er fire Slags Mennesker, han taler om. Der et Forskel paa disse, men der er ogsaa Lighed Der et Forfkel paa Syndens Veje, ad hvilke de gaar og kom Mer i Ntd Men Nødraabet fra deres Hierter og Her rens Hjcelp er ens for dein alle. Jeg vil ikke skrive Salmen af, men lass den for at faa lidt Ovetsigt. , - Den førfte Slags Mennefker taler Salmiften om fta 4de til 10de Vers. Vi vil kalde dem d e d r i v e n d e. Det fer ikke ud til, at de er sæklig onde, men de driver med Strømmen, faker vild paa øde Vej, fandt intet Sted at bo, af Hunger og Tørft vansmcegtede de tes Sjæl De ligner den sorgløse, muntre ftore Ehre det alle Tider vrimler hen ad de banede Verdensveje Beltilfreds med sig ielv og alt og alle isoer i godt Selskab. Og godt Selskab mangler der ikke De hat saa let ved at sige ja, at de næsten iek mer end halv gode ud. Men deres Nej er faa spagfcerdigt, at det mere ligner et »undskyld" -— om Forladelse". Pæne, "muntre Sange holder de af. Thi alt maa gaa i det gode overfladiske Jngen Nytte til med Vrøvl og Misforstaas elfe. Leve og lade leve, er det ikke hvad vi kom til Ver den for? Leve bliver saa det førfte store Bud, men det andet bliver saa at lade lede Ja, leve og lade leve er godt nok, men naar Vejen trodö Mylderen bliver mer og mer øde og Sjælehunges ten tager til trods alt Selskab? Ja, maaske endog mel det fig aller stærkest midt i det Selskab, hvor Glæden begynder at bleges. Hvad saa? kommer saa den til Utrygheden, ikke at have en Etad at bo i? Vandre i Mylderen, gaa i Zelskab, det lan lade fig gere, men b o i Mylderem bo i Selfkal1, det lan ingen, og iøle iig - M· Saa langt naaede disse mal-se inden de tasnfte meaet over, bvad det hele forte til. Men Ødet og Tom heden tager til, og "Sjælel)ungserens New bliver mere og mere energiske og vedholdende. Den, der ikle vil høre og tænke, maa føle Og de føler nu. Men det gar ondt-— mere ondt —- saa ondt, at det ikke er til at udholde De maa raabe —- ud i Ødet maafke til at begynde med — — — Men de raubte til Herren i deres Rad, han stel ste dems gav dem et Sted at bo i Tkyghed, mættede tttstige ·Sjæl. · De næste, dek otntales fra Vers 10 til Vers 17, vil vi kalde de genstridige. »De, som fad i Marke ogDødenS Stygge, banden i Elendighed og Jeru; thi de baode vasret genstridiae mod Guds Ord, og havde foragtet den Højestes Rand Guds Ord og Raad knaa Have vantet disfe neu-, ellers vilde Ordet ikke kunne have oirtet eller knaaske endog Egget Genstridigheden faa ftærtt frem. Og denl Dejeftes Raad maa have været dem saa nær, som en Pe gende Finger-, en ledende Haand en drivende Rand, der vilde vife dem Vej og Maal for Livet, før de havde nsdia at bruge saa slebet Vaaben fom Foragt at slænge cfter Rande-te Hvem er da disse genstridige Foragtere? Vi lender dem vist bedft ved i vort Nutidsfpkog at sige: Det er dis se, fom vokfer op i og gaar ud fra, hvad man plejer at kalde gode kristelige Him, hvor de bar været under Paavirkning af baade Ord og Raad Men baade Ord og Raad faldt dem efterhanden befværlige. Maasse blev de first færdige med Fotældrenes Ord og Naad, men -— — — lernge varcde det saa iste, for Guds er og Raad maats te samjne Vej. J deres indbildte Kraft synes de, at de not kan faa Raad til at væke genstridige, og i indbildt Storhed mener de, at de shar Raad til at foragte set-v Jden Hsjeste Hvorfor gaar de nu den Vej? skulde de selv spare ærligt, saa vilde de sige fort: »Fordi Baandene snørec, og Friheden vinker.« Stülde de fvare endnu cerligere paa mulige Jndvendinger, maatte de sige: ,,Det er den absolut ubundneFril)ed, jeg mener, dermed Punktum.« Og vil man endnu indvende, ati den Vetden, vi kender, er der slet ikke noget, der hedder ubunden Fri hed, men derimod er der noget, der hedder Trællen i Lovløshed, faa vil de for Alvor faa Vrug baade for Genstridigheden og Foragten Netop disse endet med »at sidde i Mørke og Dpdens Skygge, bundne i Elendighed og Jem« Hvem skulde nu egentlig have troet det: at den, der fætter alt ind paa den ubundne Frihed, ender med at blive tent ynkelig bunden i Elendighed og Jem! At Mennefker, der vil frigsre sig for Herrens Baand, der dog altid gør friere. jo stærkere de hinder, ital ende med at fidde fnøret af de mange Syndens Lcenker og Folget-, iMørke og Dsdens haabløfe Skygge Herr-enc- Ord og Raad kunde ikke magte dem. »Der-« for ydmygede han ved Ulykken deres Hierte Te faldt: men ingen hja1p.« De raabte i deres Nod paa den Her re, hvis Raad de havde foragtet. Han frelste dem ud af Mørket og fanden-ev de fnærende Baand Lad dem pri se Herren osv. Den tredie Slags omtales fra Vers 17 til 23de. Vi kalder dem l denydeljesjyge l Det er dem, der med lyitne Blikke jiyrter ud i Verden for at nyde Livet og alt i julde Trag. Jngen Strante taaler de. Jutet er helligt for dem. Bægrene tømmes til Bunds-, jelo Bærmen tages med· Jkke just fra Zornsjelfe til Foriiøjelje men fra Hindelje til Ny delse gaar det, altid sicerkere og jtærkere ktydret Prsve alt, beholde det værjte er nær ved at blive Livsregel eller Dødskegel for dem. »Unser Oldinger« ej blot i Kraftløshed men i Forjtand paa det onde trceffer man blandt disse. »Daarer« kalder Salmijicn dem. Oder trædeljer af Livets Love gaak rafk for fig, og Plagerne deraf følger rajk efter. Det ender jaa nied, at «dekes Sjcel faar Lede for al Slags Mad.« De bxgyndcr med en jyg Uro efter Nydelje De endet med Sygdommen til Laden: Livslede »De er nasr Tode-us Porte,« jiger Ealmijten Af og til hsrer man blandt dem et Revol oerikud eller ser et Lig flyde i Even eller Floden Tet blev det jidste af denne Styrten sig ind i Lnjternes Hvirvel Livsleden satte jin Krone Paa Vcerket. Men andre ,,raabte til Herren i den-s Nod, han freljte dem af deres Trcengsler. Han iendte sit Ord og lasgede dem og frelste dem fra Undergang." Ja, saa ygik det mange, mange: De raabte til Herren i dekes Synken Gan gav dem Livet tilbage med Livslyft ,,Lad dem prije Herren, ja, og bringe Takofre og forkynde hans Gerninger med Frydejang.« Tet er, jom Lovprisningen ikke Lan helt forjlaa her. Der maa Takofte og levende Forlyndelje med, inne-S Zalmisten Og vi andre synes det jamme. Hvors for? Fordi de i Livsled Udjlidthed var jaa nckr Bodens Vorte. De reddedes bogftavelig som en Brand ud af Jldenx Den fjerde Slags set vi fra 23de til 33de Vers. Vi kalder dem de jtorevnende. »Te, jom farer ud paa Havet til Stil-s, udjsrer deres Gerdninger paa de jtore Lande« De store Bande, de store Evner og det store, altfor state Mod. De jtore Evner giver jtort Mod og Lejligi bed til at Ive baadc Evnet og Mod paa jtore Omraader. Men det itore Mod kan friste til hovmodig Legen baade med Eimer og Forhold Man kan vove for at vinde men man kan ogsaa vove for blot at vove. Man san l -- - — otwc lidt for at vinde ins-get nien man kan ogsaa vove nie-get ja, alt for at vinde lidt eller intet. Man can uds fordre til Kainp alle Farer og Hindringer, som de kun var Smaating for os at wagte. Vi glernmer saa ofte, paa Livets Sejlads er kun en Planke mellem os og Dy bet. Havet kan rejse sig i sin Magt og faa det bedste Stil) til at knage og brage i alle iine Sammenføjninger og gaa under med sin stolte Rejsning med Mand og Mus. Storevnede Mennesler glemmer saa ofte dette ogs saa meget andet. Hvorforcz Fordi den Slags iaa ofte itte blot hat en Del Mod men Overmod Hvad skal det dlive til? »Herr-en talede og lod staa en Statut« Nu blev det Alvor. Nu behøoede de ikke at lege sandige Bel gerne taarnede sig op, lestede dem mod Himmelem styrtede dem ned i Afgrunden, og deres M od heu smeltede i Ulykken. Store Evner, stott Mod, ftore Van de. Det ser ud, som der af alt dette store tun blev de store Vande tilbage. Te raabte til Herren, han lod Sturm stille as. Og de blev glade da de sit s tille. Dette maa helft nnderstreges til Advarsel for store Evner, start Mod og ftore Muligl)eder. Ja, Muligs hederne, hvor blev de af i Faren? Gik de under? De blev slyttet til et andet Virtefeldt, hvor Livet heller ikke et Leg. »Lad dem prise Herren, fordi de sit Stille, og op-: høje hatn iFolkets Forsamling og der, hvor de gamle sidde.« Her er der Btug for de store Evner og det store Mod paa et stort Omraade. Tieres Visdom, som de ag« saa mente, de havde en Del af, den git under, da dej ravede iom drukken Mand derude Men den tomtner nok igen, til ydmyg Brug i Fal tets Forsamling og der, hvor de gamle sidder. Dei var nogle af de Smaavint, som jeg felv hat været glad ved i den dejlige Salme Kun endnu dette: Du kunde jo prøve dig ielv eftek Salmen og faa med det samme spørge: Hut-m af de site Flaho Menneikek mon jeq mest er beslægtet med? Saa kunde du maafle med det samme lckre lidt om, hvor du ital stille din Vagt ud mod dine Farer; men ogsaa hvilken saeregen Tone du kan brugei din Lovprisning. Men fremfor alt, kan du læke, at om du er aldtig faa langt borte eller dybt nede, iaa kan dit Naab naa din Gud, og han vil here diq og hjcelpe dig. Du hat Kristus din Frelser ander ledes, end Salmiiten kundc have harrt. Sag bkug ham da til at hjælpe dig, frelse dig fta alt, dit Hier-te gruer for. Naab til ham med det samme. Der ital not vceke noqet, du trænger til, at han skal hjælpe dig med· For det er der altid. JulenS Stjeme og Englenes Sang. Der tændtes en Stierne i Folkenes Nat, Tenicørf1e, den bedste, den dyrefte Stat, Som Jorderigs Elcegter blev givet — Tens Straalek oplyite den ganste Jord Og vier as atter det tabte Spor, Der isrer fra Døden til Livetl Fra Himmelens hellige Hirtskaker klang J Ratten den dejligste Julesang, Som aldrig vi Mennesker læktex Tet jubled, det toned med Lov og Pris Om yam, som steg ned sra sit Paradis ! Med Fred til det fattigste Hiertel — — Saaledes det lyder den Dag i Dag J Verdens utolige ilsomme Jag, Men mest naar mod Ratten det stunden — Det taget saa knægtigt i Sindet sat, « Men dybest det tonek i Julenat Om Frelsens store Vidunderl Og dog er der Mennester her paa Jord, Som aldrig hat lyttet til Julens Kot Og ituet dens straalende Stierne, M Som aldrig har hørt om det gladc Bud, Der dates faa vide iBerden nd Til Slægtetnk,«nære og fjernel —- —— O, lille Barn Jesus i Davids Stad, Du ene kan gøre vort Hier-te glad, Du leere os Lovsangen kvædel O, kom i den hellige Julefest, Og vær vor velsignede, kære Gæst, Sau findet vi Himmcrigs Glædet Povl Holmstrup, Dana Cum-geh Plain c Glædelig Jul! Mel: Julea hat bragt vcliigaet Bud. Julen er Glasdesfestcn fwr For gamle saaveljom unge. chr Ein-L fom paa vor Frelier trot, Nu burde en Takkesang sjnuge; Gud gav os sin enbaakne Søn J Tidens den rette Fylde· De Vantro ham gav et Kors- til Løn, Guds Frelsesplan at opfylde. J Vetlehems Stald paa Ha og Strau, Der ligger han —- Redningsmanden, Som Seetne graut i Aanden saa; J Guddommen er han selvanden. st af vort Kod, og dog Guds Son, Som haver alt at made-. Han kom at fotløfc Adams Kon, Og frelse os af al Baade. Underet flete Julenat: At Jesus Krist lod sig fode. — Eier du ham iom Hiertets Stat, Da maa inne Kinder gløde, Hver Gang du hører. Jesu Navn Af Herrens fmaa blive ncevnet: Han aabnet os har fin Hykdefavn Og Vejen til Paradis jcevnet. Troen nu fejrer Julefest Med nandelig Fryd og Gantmen, Med Jesus som Has- og Hjektegæft, Hos alle Guds Born tilfannnen, Jesus, Guds Stabnings A og Z: Begondelse og Ende. Han vilde for alle lide og d-, Og frelie os fra al Elende-. Fred over Jord til Guds Behag! Det toner fra Bethlehems Bankk Gud selv hat antaget sig vor Sag, Af Gkaad blev der Frydefange Englene fiige no oc, ned Ad Loviangens Himmelftige O, fryd dig, Guds fkelste Menighed; Din Konge hat ej sin Lige. Kimer, J Klokker over Jord Med Festllang til Frelserens Ære. Som Hyrde han famle vil sin Hierd, Og ved Ordets Mælk den erncerr. Lytter bog nu til Julens Bud J arme jotdbundne Sirt-le: Med Blod lebte Jesus sig en Brud, Og nu er her gebt at dvasle I.c. stller. Se uu til at faa en tigtig glædelig Jal. Hin-re Landsmand og Landsmandi inde! Jin kommer den Tid da vi paa Fædrenes Bis Insker hinanden ,-glæ delig Jul«. Denne Hiler vil i dis fe Tage lyde fra tujinde og atter tufinde Læber blandt os. Nu vilde jeg gerne ved et lille Julebrev gen nein »Danskere«s Spalter gøre mit til, at dette Ønjke maa opfyldes for manges Vedkommende. Det er vist nu lidt sent at tale om Forberedelser, thi de er jo alt gjort, fsr dette naar dis, men man ske dog noget kan naas endnu. Der et vist mange, der kan huske hvori ledes man forberedte fig til Jul dethjemme i det kære lille Dan mart. Noget af det fjrfte var mau ike (pcm Landet), at Grisen skulde slagte8. Ja, det var slet ikke faa lädt for mange, der ellers itte fandt - · Rand til at dellkntere fig,« niede We. Og M sknlde der based Its-fix der let-ge ist var bestilt ih- io smm void-, im M W Isd Im Leilkqhed t- M M Qui-M State « is W VI m glatte du kun lige Faa optaget of at til-»kl og forbesrede dig til sucht, sum din gamle Moder Dar, dcst fkader dig ikke, heller ikte dem, du tasn ker vaa at gøre glade. Tu os: din Dotter kan jo saa tillave Hecken cl— ler Kalkunem som sagten-S skal fyls des med Svedsker og andet, og ital det være ,,Pie« og anden fin Ka ge, saa for mig gerne, men lud for alting den famme Omhn og fammc Trofasthed made, fom made de hos din gamch Mo’r i gamle Tanmark Og lad faa endelig det samme glade, lyfe Zmil stinne over dit Anfigt og dit Arbejde, thi det gør ifæt alt saa hyggeligt. Og saa cr der Juletrwet. Det var nok især Birne-te interesseret i. Ja, men det er ogfaa dejligt med det Juletræ, for dertil knyttser lig iaa mange Minder, og dertil knyts ter sig mange Ønsket og Haut-. Det lyser af Fadetc og Moder-s Katligs heb, og gennem Grenene straaler de klare Batneøjne Jeg vil ikke give dig Forfkrifter for Pyntningen. Dei fokstaar du meget bedre end jeg. Men det Rand giver jeq digx Loh bit Wie Nusigt være Sol .sggtralt-hvoddukan,atdlnez Ottns Øfut ktm lslive klare Stier-« M· ju men- .öjerte du given jo støkre m varmere bliner dit met. Tu blev for en Tid fiden mindet om at sen de noget til det gamle Land, og det var godt, at du og jeg blev min det om det. Men hois du itke har fcmet Juleqaven sendt, saa send en Nytaorszgavex den vil bidrage til at forlænge Festen derhjemme. Og saa hat jeg en Tinq at sige til, og det er den aller vigtigste: glem itke at mddtage og rigtig sige Tat for den store Julegave fra Gud Inder Den var rigtignok fuu et lille Barn den førfte Jul, men han var alligeoel saa stor. Den Gang blev han lagt i en Krybbe, men nu vil han faa gerne have Pladssi dit Hierte Og han er Ju leglceden. Ja, jeg siger virkelig Juleglceden Jeg ved not, at der kan være og vil ogsaa denne Jul blioe Glcede baade her og der ham foruden, men det bliver ikte Juleglæde. Dei kan godt verte, den taldes med det Nava, men den bliver det bare Me, og den flygter .saa hurtig igen, og faa kan der euddq have irre bist Tpmhed til-I dage, men Sorg oq GræmmelseJ Nei, nun Juleglæden bliver, den Gliede, Tom er Jesus. Og san gaar det med den fom med det lille Bam, som svokste sig san stor, den Mist sie sitt-te fvt hvet Doc- der MWkenqodtvææduille Wiens-schmume osthlot kan tro, san ital du se Gudg Her lighed. —— Men husk iaa ogiaa at forberede dig til Jul ved Gudg Ord og Bin, saa Tro og Von kan lyse over det dele. Ja, for du oed jo not, at hvor Trer er, der er Je sus-, og hvor Jesus er, der er Glas den, den, der bliver saa stor til iidst. , Tko nn iike, at hvad ieg her i dette lille chv hat jin-net er at gsre for meaet Baser af Inten noget man i dctte travle Land itke hat Tid til. Jeg vilde netop bedi dig tage Tid og bruge Omhu, rig— tig gute Versen. Du knn vitkelig ikke gsre for meget Backen af den Ting. Tror du iste, Gud Feder gforde Ver-sen af dig, da han fendie fin egen kære Zon? Tror du illa-, Jesus gar Versen af dia, naar han kommer til dig at Lage Boliq i dig? Tror du itte, den gode Helligaand ask Besen af dig, naar han hat iaa traolt med at gsre dit Hinte» i Stand for Jesus? Trqr du iaa, at du kan gsre for meget Verfean Eller vil du ikke gerne at Glis-den skal blive rigtig stor bog dig og1 dinef Dei give Gud dig i Nandel Glædelig Jul i Jeiu Navnl J. K. Jenfew Medeas-de pquaeifccsKysten Ia Vord- Mmde oekude m weika er M sei-mit lige en Sag. Tet lan endda saa nogenlunde goa an,-naar vi hat det i California; thi laa hat vi da lun to, der behover at rejse de 700 a 800 Mil fra Oregon og ·l)ertil: men naar Modet flal holdes i Oregon, og vi Californiapræster —- 9 i Ta let —--- stal rejfe dertil og betale fka 20 til 30 Dollars hver for vor Bil let, saa hører der ltdt Mod til for en Menighed at indbyde til Krebs møde, noar de da ilke vil, at Pak sterne selv fkal betale hele Reisend giften. Bethesda Menighed, Eugenr. Oregon viste imidlektid, at de havde det foknødne Maal of Mod til at indbyde, og vi, der var med, inærkede ille noget til, at de last-e Eugene Foll følte sig trylket under Vordem nei, de var endda ikke helt tilfreds med, at vi"ille var der alle fka Ca-( lifornia —-- vi var nemlig lun feml herfra — men san var Past. That-I sen der, og da det lom til detteI Punkt: »Giv Akkejdekue den-s Lan-s lau blev han stillet lige med vi an-( dre, selvislgelig. Det vor fra 23de til 26de Sept» der var tndvaxllet til Mode, og for at være der til Tlden maatte vi herfra jo tilttæde Rejleti et Par Dtgn f-r. Vt var fel- i Reif-fel flab her fra Fee-no, og vi flulde nu lsre samtnen i ea. 40 Timetn Der var god Ttd til at drsfte Spiegsmaalene paa Dogsordenen paa det pollttike faavel lom paa det unselige Damals-, os Samt-ihn gis li«olig, og Emnerne stiftede, alt fotn vi rullede fremad, og Pekspeti Itivekne vekslede deradenfor. Fta den flade med Biegre omlransede San isoaquin og Sakramento Dal kskie svi fnart ind i og op over Bjekgene; her frydet Øjet iig over den stor slaaede Natnrslønhedx som en Stan ge bugler Toget sig rundt imellem Viergeney medens det pustende og ftønncnde bevæger sig opad, indttl vi faar »Mont Shasta« i Sigie. 1-8,350 Fod høj pranger dette Bierg majeftastisk med sin snehvide Krone, og ikkc langt derfra standfek Toset ued »Shafta Springs«. Her maa alle de rejscnde nd for at smage paa Vandet af Sundhedskilden. slun 10 a 11 Mil længere frem, og vi er ved »Si5san« denne Banelinies højes fte Punkt, nemlig 3551 Fod over Havet. Men omiider bliver man træt af al den Kisten, og Lysten til at samtale om dit og dat lau vel sont Lyften til at befe Landslabet taber fig, og man Inflek sig from til Maul-It san det var med en vi Tilfredshed, vi horte Kunduktsren raabe ,,Eugene«. Klassen var s om Morgenem oq Kl. 10 ilulde Msdet begynde, lau vl vor ikke sem, da en deflig Seng blev as budt for en lille Morgenlur. Fredag den 28de Sept. Kl. 10 famledes vl laa i Bethesda Wenig bebs Mike til Wurme-Krebs Sie ds legekede Wide. M. f. c. May vor Mfmnand homsabninssi
