Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 9, 1910)
II- Li .. wanskeren". I Meutlig Ripheu- og Vplyss sing-blau for set dems- Folk i AND-, - ital-Hiper DUUSH nrsrik Amt-. Form-. Vielt, Rest-. ODIIIIMW ubgaat hoet lesdag vg Freitag Pris Ir. Vorgang. II Form-de Steuer II .50. Udlanbet U.00 Blum Muts i Form-L MIMO Betaling, Abtesfeforaädring og met angaaenbe Bladet schauend DANISH LUTPL PUBL. HOUSE. Blatt, Uebr - Redaktka A. M. Andersem Ille Bidrug nl »Dansteken«lz Invhold: IMdllngeQ Konrsponbancek og Arm-le II Inst-er Att, bedes adtesletet: A. M· Anberim, Blatt, Nebr. Boten-d m Blsjr Posmkllcss us second klsss matten Advotklslna list-es made known upon · vom-Stüm Z Tilftelde as Urkgelmæssigheder veo Wien-lieu beves man kluge til bet stedlige Ochs-seh Skulbe bei ikke hjcklpe, bedes W beuvende ssg til ,,T«anskeren«s sont-L Rock Volum dem-endet sig til Fon, der MerkriBladet,ent-n Io at kpbe bog dem sIIrfok at faa cplosning om de: avertekede, seh-I De altid omtale, at’Te laa stockt-gle Uåstet i dette Blad. Tet vtl vare nl gen Ists Nun-. Det glceder os, at der bliver lidt Diskussion i ,,Danskeren«. Dei er jv slet ikke saadan at forstaa, at de forskellige, der udtaler sig om Mis sionen i Australien, ikke vil det sam me. Men een Mond ier sjælden en Sag fra alle Sidek. Da før vi som Samfund eller Krebs optager en saadan Mission, bist Sagen fes tem melig alsidig, iaa vi ikke stal be gvnde noget, som vi senere opdai ger, vi ille er i Stand til at fort fastte Vifer det sig efter alsidig Drsftelse,« at vi kan og vil optage denne Mission, faa kan der næres qtundet Haab om at fortiætte den. Eiter et Forlydende i »Luth.« er det den norske Kirkeminiftersting at foteslaa en delvis Reform af den ievlogiske Uddannelje, at forelægs ge en Præitelsnningslov, faa fnart de nsdvendige Oplysninger omPræi Maul-ehernes Jndtægter foreligger og endelig at forelægge en Præftei kaldelfesloo. J hvad Netning Mini fterens Forilag om den teologiske Uddannelie «vil gaa, om det vil stil le de Kandidater fra Menigbedsi Fakultetet lige med de universitetsi uddannede Kandidater, det forelig get der intet om endnu, heller it Xe om, hvotledes Præftekaldelfen og Prceftelsnningen taenkes ordnet. Mes. Eddys Efterladenflabet værdfættes til halvanden Million Pallas-T og af denne Sum tefta menterer hun den· ene Million til Udbtedelsen as »Chriftian Science« Team Dei er overladt til en,,Boardj of Tkuftees« at ordne AnvendelsenT of denne Sum· Mes. Eddy mentel Mig, at hendes Formue var kam-» men fra Samfundet, og den væsenti - lige Del deraf stulde saa anvendes til dettes videre Udbredelle.—-Skuls de ikke Mrs. Eddys Anvendelie af stn Formue kunne anfpore formuens de Kristne til at ofre for den fande Tros videres Udbredelfe? T gz sidst modtagne Nummer af »Kors og themc« skrinisr Past. R. R. Vestergaard om Past. Walde mar S. Jensen, der i 1908 optog en Prcestegerning i Cozad, Nebr» men som saa sidste Sommer ouan denne Gerning for at gaa til en amerikanfk teologisk« Stole i Chiro "go, at han »med stor Varme omi fatter Grundtvigs kirkelige Syn og et fast overbevist om, at Grundt-l vigs Forstaaelse af hvad der er den fande Kriftendom Gudsotdet Tom det lyder ved Herrens Jndstifs Ufer, og fom hele Menigheden gi ver sit Vidnesbyrd gennem de stif »Usde Tiber, skql bæres ud til de "«.’; M Folseilag, og han menet, at Mit-M ksmeriXC er mnkigt pack Y» Den engelfke Tungse at sag de andre ’« s Tale « Dei maa vist Ende-makes M Past. B. videte säh-er- at L BalliugetsPiuchothagens Saa blev den 12 Monds-Komi te, der fkulde underspge Pinchots Anker eller Anklage imod« Minister Ballinger endelig efter 11 Manne-, der fcerdig til at rappotteke . Men hvor lenkt es man M kommen? Vi forftaak os naturligvis ikke stort paa en saadan Komites At Ibejde; men een Ting forstaar vi Huldt ud, og det er, at det var In ;fkeligt, om man lidt hurtigere kun de blive færdig med en faadan Un dersøgelse Og saa Underfsgelsens Resulta ter Offentligsheden faar ikke Adgang til de Tata og Fakto, som Komi teen har saxnlet og anders-eh « ved ikke engang, hvad der er un derføgt Efter nt der er streoet faa meget om denSag, Tom der er, kunde anm jo ellers nok ønske at se til Bunds i den. :.len det kan nu ifølge Sagens Natur ifkc lade sig gøre Vi faar nøjes med vore Tillidssmasnds Rap Port Tet kunde man jo ogfaa nol, buis der var blot een Rappott, men nu er her tre. Man kan ikke undgaa at faa det Jndtryk, at der har fpillet Poli tik eller Partiskhed med ind i Un derføgelfen Dei er jo netnlig væfentlig Repubs likanerne, der staat med Ballinger, og Demokraten der er imod hanI. Og dog —- at ogsaa een af de republikanske Medlemmer gaar inmd Ballinger, det hat nagen Bewdning. Naar man saa fer paa de tre Jndstillinqer tilfammen saa for staar man snart, at det er en me get indviklet Affasre sog een ng til-man sotitaak, at her egentlig ikke foreligger nagen Forbrydelse, men Ballinger hat heller ikle rent Mel i Pofen. Thi havde Sagen været klar til den ene ellcr den anden Eide, saa var Komiteens Medlemmer vel ble vet einigt-. » Ballinger kan nu glcrdes sig ved." at Komiteens Flertal hat frifcsndJ hom, faa hon kan blivc siddcsnde sont Minister. Men det vil absolut Dasrcs anlsaar i hans GICDC et de Tin- dcmokm tiske Medletnmek o» oct enc- rem blikansle Medlem gaar ham insof » Nesultatet af Undersggclscn man mære alt andet end tilirisdsstiilcszss ifor Minister-m Pinchot maatte Dige. Oan bless opfordret til at resianere. Tet var dog —s- vel at mærke ikke Paa Giund af nagen l-lndersø gelie. Han havde kun vist Jnsubors dination. Hvad felve Saged angaar, da er Folcet overbevist om, at Pinchot rent og klart ftodb for Folkets og Landets Interessen Hvorledes Baslinger derimod staat-, det kan jo Ffter de afgivne Jndstillinger abfol f ikke være klakt. Og som den hi l hat gjort, vil BallingersMinisterf lling fremdseles vedblive at koste n et af en Skygs ge paa Prcesident Adminiftras tion. siomjteens Arbejde eller feloe det« Faktnm at Kongresfen lob foretwj ge csn Undersøgclfe, det hat dogs nist haft nogen Bethdning. z For det fsrste viser det, at Vors lovqivende Forfamling ikke er Use-« qyldig for de høftstaaende offentlis ge Tjeneres Renomme ellek Tjeneste. Kongresfen hat taget «alvorligt paa Sagen, og hvad mere kunde. den vel have gjorts J Hvad den nu vil og kan gsre med en faa uenig Newport, det faar. vi vel jnart at se. . Men Undetspgelsen hat ogsaa« nok haft Betydning for Administtasi tionen — baade for Ptæsidenten ogs Ministrenr. Jngen Minister vil holde af at faa en tät-mang- Fom Ball-Wer Im samt De vil allesammen forftaq, at de er Folkets Tjenere, og at der bli ver holdt Øje med deret Medi sprelsr. Qg Mit-ersten ril messi- W irt blsve m del Oel-merk Mig UI M MI- «tll « Use sin W· —— M Utahmissioiieu ou voceKviuver. Tet var vore Ftvinden der paa : Seine Aarsmødet 1902 gav et vel ågt Stød fremad til Begyndelsenl of Wömisfionen k« Teil staat mig i frifk Minde, den« Eftermiddag, da jeg blev anmodetI om at udtale mig lidt om den Mis-« sion. Tet var et ret gribende ØjeiT btik der vcd dette Fivindemes Ma-? de. Hierteme bleo ftemt varmt, ja jeg tror næsten, jeg tør sige — brcendende for dennesMisfion, stet lig da blandt de winden som var til Siede. T Men det var heller itke blot en !Øjebliktetsstemning. Tet bar got-H jFrugt ud over hele Linien. Der sblev i 1902 og 19()3, ellek i Sam lfundszaaret samlet blandt von-Kom "der til lltahmisfionen 81017.6(). ’ Vcd et senere Aarsmøde harEams fundet udtalt sin Glcede over oore Kninders Ilrbejde for Iltahmissios nen og pacmy opfordret dem til at fortscette i den Gewinn, som zwin deckte-J iasrlige Mission Siden Ra cine Mødet er Utahmisfionen ita dig gaaet iremad. « i Virfniimeme er moaike endda starre lijemme i Danmark end ude i Mokmonstaden, idet et trofast Op :positionsardejde tages ou ud over Land-et ou sikkett bevirfer. at man Yge af vort Folk hjemme hindres fra "at bline fanqne i de Lsgnens Garn fom under en Vækkeliens og From hedens Maske udsættes for dem: men heller itke her note er Akbejdet uden Frngt, felv om det er en Mis sion, der tun Tfrider langfomt frem ad. com M suc· Deo Cl IIUUSCIPZUCCUI disk-lieu ilridcr Ilrbeidet irem mod dcst Maul at faa iuldiort og indoicst en danfk eu.-liitl). Mitte i Salt Lake City, Utah. J det scrientligc er dlirken op ført mm Julditændigaørklien af Tannin og wirkenin Jndre staat til hage Mcn citcsr Pair. Thoriens lldi talclier er det Udnalgetci Mening at faa seirken fmrdig Iaa,hurtigt sum muligt. Ved Eidcn ai de ca. 82,500, Um VUmcr i den forenede danfkc wirke Var misd at indiamle til Kir konszs ist-not, liar sei ogiaa nu i Som mer san-rot misd at lirggc vort Bi --:-s.--s.. th wirken-Z Fuldførclie Hvor «::r m Zum Der or indlommen ved Vail Tliorsms Moder, vcd jeg ilke -."1:D::n, mm drt vil blive offentligs gjort ienere i «Tan5kercn«. Men fett: Bolob er altiaa en ickrlig Ga no til lldnalaet for Flirlens Fuldi førelse i Utah. Altiaa ilfe til Op hold og Husleie for vore fælles Missionwrer Pair. H. Jensen og Huftru s Tet er dette iidste, iom Samfims dcst hat lagt hen til vore Kvinder iom on iærlig Mission, at famle dette Bei-b. « Der lieh-wes ca. 8900 om Aaret.» Med disie Linier vil ieg altsaa gerne varmt henftille til vore Zwin-v dcr omtring i Menighedetne, at fo retage en Jndfamling iaa inatt iom muligt. ; Ganile natutligt haabek jeg, at Formændene i Kvindeioreningerne aller Ptæstefruerne vil stille iig i Spidien for Sag-us Gewinns-tells Men fremfokalt —- frembær Utah misiionen iom al anden Mission for Naadens Tronr. Bed inderligt og vedholdende for voke Arbejdere der ude, at de ille fkal tabe Modet Tro III til oq Frimodiqhed i Gerningen« og mange lVierter derude maa anb ne fig« for —- Aorsets Evangelium til Sjcelenes Ftelie. " J broderlig Widwighed « G.B.Ehriitianien. Den lustige Udfæd og den bitte Hssttid. (Ak A. E) Velbekendt er hint Striftcns Ord: »De, som saar med Grund, skulle hsste med. Frydefang.« Der er et andet Ord, der ogsaa er velbekendt: ,,Hvad et Renneer sum-, dette scal hmk ogsaa hastek Sau Bunde man vel antago, at de to modfagde hin anden, og at den, der Imde sin sæd under Latier oq Lystighed,j Mem htftede sub under be sam me vdre Allma Ret ist fu«-des Den, Mig, der saar med Graad, hanö Udfced sc ikke derfot Grund. Og den, der saar under Latier-, can ikke vente, at ogiaa Jndhøsten sfal foregaa under lignende ydke Vilkaar. Thi Sagen er. at her staat vi over for en af Livets mange Sand fynligbedssModsigelfer. Man vilde antago, at naak den Saed, jeg er i Fand med at nedlægge, er as det gede, det ubetinget vcerdifulde, maattc de ndre Vilkaak vcere i For hold dertil, Unsre i al Fald opmuns trende, tillidsindgydende. Modfigels sen er nu, at dette sandiynlige net op ikke holder Stif. Og for nu straff at komme til det praktiske, stifter vi Metode, forandrer Kurs. . For 30 Aar siden fsdtes i en lille Landsbn i Staten New Yokkl en liqe der nu i fokkige Vinter lukkede fin Der for sidsie Gang i deime Tilvære15e. Meilem disie to Ydrepunkter ligger et Mens nefkelin, der begyndte under de bli defte, meft lovende Udsigter og end-I te, afflnttedes under For-hold og i Omaivelfer, fom not kunde eane sig til at bibrinqe rene Sjcele Gy sen oq Afskn i Sendes Forwldre fad i iævnt go de Kaut. De maatte begae arbeide —- men Arbefdet ferer iin egen forwdlende Jndflydelie med fig. Nu skulde man jo flatte, at da disie Forwldre beage bavde erfnret Ar befdets Velsignelie for baade Sle og Legeme, vilde de tænke som sau: vort Barn sial oplæres til Ar beide. Selvbfasln Siisligbed Men ogiaa denne Zandsnnlighed fandt fin Modsigelie De opdrog deres Born eftek holt fokskenigc Prin-« cippert de fulgte en Formel, fom man med Rette kan kalde den ame rikanike ,,Vi ielv bar maattet flide i det fofn Slaver belt fka vor Bam dom af. Vort Born fkal have ande, gleedeliae Tage-, iaa iwnge ni orker noget.« »-— Tenne Formel er faa almindelig her i vort masqtige Land, at man iom sagt aodt kan niran den ein-r Landct Da der kan nan skeligt tcrnkes starre Daarfkalx Zum om en Tilværelie i Lediggang oa Pynteri knnde bringe gode, alade Tage-! Nei. Den bringet derimod nsfagtiat det modsattr. TM et laadant Bat-n er aldria til Freds. Der kau man da se den Sandfynlighedsmodfigelfr. at Folc fom lun hat af Haanden i Mun den, maa anfkaffe de finefte, dyrefte Hatte til den lille Miss, der flal ovdraaes Tom et Millionærbam klædeö i Sille og Atlafl, folge med i alle Moden-I llhnkliaheder og lun have gode Dage. Jo, Tak! z Men det er dog eaentliq first naar de aamle Taaber ille »in-let« misse, at det deaynder at svide til Print-essen Thi er der noaen Tin·a, bun umuliat kan, da er det at for-« ge for fig selv, staa vaa egne Ben.» svordan fkulde det ogsaa lunne twnles at hun var skiklet dertil! « Hermed er nu antydet, lworledes hun, vi ncevnte unenfor, en fkøn Tag fandt sig bestedt. Hendes Moder døde fidft, og det var hende en Pest og Plage atp flulle verte Syaeplejerfle —— aldrige havde shun Tid til at lrølle og lasse oa krimpe sit smutke Haar. Oa saaI der gaa og slæbe med Spande ogZ Gryder, hun ænastedes for fin Man-s ke, symmetrifke Figur-. Man set fo, dag, hvor manaen en Kvinde er! baade vind og slæv i Kroppen af« haardt Slid Men mest af alt den enindelige Vaslenop i det fedtede Vandl Ligefrem afslyeligtt Hun fkfalv ved Tanken om, hvad dcr dog skulde blive af hendes nydeliae, fine Hasnder lom hvilke alt mangen en klar-aller havde sagt dybjindige, be lncetende Ord), og naar hun da ved Lejlighed smurte og salvede dem med oellugtende, rosenduftendeSksnhedss tinktur, klagede Mode-en over, at de havde doa faadan en asslyelia Lugt —- som dsdssyge Fall ja saa oste «siger om det, funde Nerver findet tiltalende. Da laa justede dette Willen til W, at Mo der-n dog suart maattt ttfle af. ' J gnd Tid stets deckte: Mode ren tsflede af. Pigen, der tun hav de een dominerende LængfeL var ikke sen til at sælqe Ruh og Stub, som hun arvede efter de gamle, og indko sig for Hovedstadm Hvork for htm saa dybt begætede at kom me dertil, var den vigtige Grund, at der var hnn «ved de nyeste Mo der-s Kildr. san hun usertwet kunde Iaste das og Mel-, fom ikke længete I var med Siden. J sit Hjem davde hun jo desværre mangen Gang op levet den Tort at gaa med en Hat, der alt i flete Manneder var of Mode Men nu skulde det blive ander ledes, trøstede bun sig selv. Og det blev anderledes. Et Par Tuiini de Dollars (dct var hendes hele Kapital) driver det ikte rct vidt i New York. Men det var en herlig Tid, mcns de varede. Alt det nye, pirrende, de tusinde Afvekslinger, det muntre, pulserende Liv —- jo, det var ellers noget andet end de hjetnligc For-hold Jkke Spor of Krdfommelighed Hade hun nu vætct san heldig sont on visJ Person, Dickens fottæli let om: den unge Danselærers Fa den hviss Lin-S Opgave (den han felv antun at vwre af uhnre Vigs tighedi var at »vi5e fig« daglig paa Ztrøgct og dcrncd give Samtiden cstEkcsenmcl Uaa»deuortment«,medens Sonnen-H Pliqt nor at underholde dettc Stoffe Møbcl af en Hader —. hode hun nu haft ern til at ftaffe iig Pisnge fna, ja, san. . . Men det bnndi nun itke. Da det Hoblik indfandt fig, da bun offer at hanc pantsat alt, und-« tagen bis-ad hnn var iført, en ankle; Morgen lasnmcliq blen Tat ud paa; Gadm da Vasrtinden ikkc længerei vilde have hende Tom Passager. J vildt dbiasisri over den blodige Unst, Samtiden citer hendesks Me-: ninq bcviste l)endc, flakkede hun omf en bel, Imm Tag igmnem udenj at nyde en Llscundfuid Mad. Da ir finc Tankcr mnselint at Weh for-« lsandcsde fnm l«inc Isokcvldrc, som Inadan fande« do on lade tiende i« Etitken Da Uc clellklllc Tlllllpck McO Ll Tmlleslaq Iod deres ihn-m grelch fkasrende Uan fuille i sølvhvide og» violette Faroetoner, sad hun i ufor· ftaaet, dunm Fortvivlelfe vaa en. Bænf i Parteit. Onn var saa over-« vckldet af denne not-, ukendte, not-p-i vede Situation, at en klar, bestem-« mende Tanke Var hende umnlizx Folt tom og gif, Falk af alle Be-» fktivelfer. Men de havde jo alle des reH egne Anligaender, deres egne« Trinker, deres eane Sorgen Med eet blcv kmn var, at ens fin, fin, fin Hei-re sad paa enBasnd tret ved hende. Eittert en Millio naskføm trenkte bun. ——— Han hilfte venlig og yderft heftig (tsodaften,' spurgte bende, om hun havde set den iidste swke Tkateksukses· Ner det haode hun da itke Om han tut-! de byde hende en Fribillet, osv Saa git det i Troste til Teatket. H Oq eftek Teatret foreslog han en Dinner i den allekfineste Svisefalsz .lh, den funklende Vin! Oh, de nd ftsgte, regte franske Retter! Stakkels Daare, hun overvejede, at det fkulde hendes Fa'r oa Mo’r bare have fet,s hvor misundelige de da var blen-i ne at hun selv havde drevet det til noget helt andet, end de nagen« Linde evnede. i Najagtig tre Aar senere (ak, ! tte Aar er kun en tort Tidb fsrsk tes hun ind paa et stott, offenligt Hospitqt. Eu umkvnecig SygvomJ en Sygdom til Beden, havde flaaet Mo i hendes Legeme Ovao ver var stet i diese tre» Aar-, det sket hvert Aar, hvek Daq i denne oa andre store Byer. Og det vil vedblive at ske — bimr lcvnqe? J al Fold saa længeJ der findeö saadanne Tauber til-« Forwldre som hendes· At opdrage sfne Bsrn efter den Metode er at udleveke dem til Elendighed eller Fordasrvelfe -— taaet faadon i det store Oele —- felv om ina oqfaa Forasldrene i deres Tanbcsliabed me ne1«, at de gar det bedste, de kan, for deres Vorn Saa stor en For bandcslse Lønflnveriet er, foa ftok Velfignelfe er forftandiat, nyttithri beide, frivillig, hjcklpsom Gewim. — Det var en bitterkold Efteks middaq, da hun kortes til sit sidste Leie. Der var kun Ligbefsrgerens Karle og en of Barmhiertighedens Tfenekindet i Folget De gamleTaas der til Forældre fkulde bat-e have set denne Henfartt Stakkels Daarerk, Ei tykt Lag Snefiap lau pas Gaben, paa Kirkegaardenf Gange« og i den nye Grav. Hospitalets Præst, en Episkopnsi ler, oplæste sit Samfunds sædvans lige Fermaten hvori udlalei ,,l«et risse on sitt-e M«, at Un, der set Me- i Juden- skal opstm igen til evigt Liv. Efter dette Ni tual hat det altfaa insen de mel den ugudelige og Synderen i den anden Verdm Jutet Unbek, at lau mange synes, dette Ritual er saa smukt Skulde dissc Linier naa dig, du unge Karl eller Pige, som faar en faadan Opdkagelse — dine Forcels dre vasre for formt fattige eller rige — au, du kan sittert tro, det er galt sat. Vil du, kan du tro det? Det uye Tykki. og de eukopæifke Mission-isten »Missionary Review« bctiledem Opmasrkfomheden paa cst Vrm iom den tykkiske llndenvisningsminister bar sendt den jødiske Overrabbiner for Tyrliet J Brei-et meddelos det, at der for Frxmtidcn ille vil blivc givet frem mede Lcrrere Tilladelie til at un drrviie i fødiske Skoler inden for Tvrkicts ernfeh men at alle Lee rere, uden Honfyn til Nationalitet og Trosbekendelse, man Unsre tyrs liske llndcrsaattcr. Tenno Bestemmelse vil efter al Rimelighed ogfaa komme til at gæls de de kriitne Samfund, der hat Ilslicsjiondstoler i Tyrtict, iaa lun tyriisie llndcrsaattcsr jaar Tilladel· sc til a: være Lastere cied disse. ZZ ma Fald -il de fnl fiasudig neue i den turkijkc Regcnn». Magt og itle tunne rette sendendelse til Tieres respektive Die-geringer i Til irr-lde of nmlich opstaacsndcs Vanileo ligheder. Hof-Z- den nne Bestemmelie bliver ført Womit-im vil den kunnc blive et lJaardt Slag for det lrisme Arbei de i Tyrfjet og ogsoa komme til at lustier Osiorlandcsmissioncnis Mis finnsksnmrt En Lægcisiissiossær. Elomsn Tr. Litirnzszlwmson er en as Vatikbrydcsrnc for Lunis-mis sinnen Lan sit forurllcr Dr Runlllaui Li- — Unent- aabnct for bound-lis Eiunggeming Pan folgende :!Ilc1ade: Zorn en Flaij Rate-lot does en Prcrit qil VurnsiThomion rundt i et as· Edinbumss Zlnmlvnrtrrer til de fattizic og sch-. Hin kam en Tag inb til csn Winde, disk itraks ovcrfuiede ham mcsd Zierldszixim for di ha« bavde vovet at irr-ne Eine Ben i heudes Has. Han szod lidt tavs og modløs ued denms Stolle, men Taa san han paa hendo og sag dc iaa vmligt, han tundm »Te- ier ilte rast ud, min gode Kam-i« »Bei er jeg heller ikte, og det bliver sit lert itle bedre, fordi De tommerl« »Na trot, De er syg, det vilde sit tert gsre Dem godt at faa lidt amerikansk Olie.« .,Ja, det er netop dest, jeg trænger til, men hvor skal im faa det fra?« san foc as Sted ned og tsbte for 10 Øre amerikanik Oliv, og denne amerikanike Olie aabnede ham Vej til denne fattige Kones Hierte Men Burns-Thoms0n sagde til sig iclm »Ja-is for 10 Lre ameri tanic Olie kan have faadan enMagt, hvad vilde der faa ikte ste, hvis jeg kunde tage alle Farmalociens Mid let i min Tjeneste for at hjcelpe mine fattige?« Saa begyndte han at ftudcre Me dicin og fik senere sat Lægemissios nen i Edinburg By i Gang og kam til at foreftaa Jnftituttet til nd danelfe af Lægemislionasrey det, som hat uddannet over 150 Lege-, der er gaaet ud som Missionærer til alle Dele af den civiliserede Ber den og i forskellige Missionsselslw bers Tjeneftr. Gamle Mission-»kr. John Nojz dtog for ka. 10 Aar siden til Sibikien fom Hedningemiss sinnen J det fsrfte Aar oplevede han 3 Hedningets Omvendelfe, nu finde-s der If),000. —- George Net tleton shak gennem mangc Aar ar bejdet paa FidiisØerne on hat set et Fvlk af vflde fortdaule til et kristent Falk. —- Andreas Waisen fotefandt for 40 Aar siden 4 Sko ler i Ægypten oq set nu 17,000 unge faa Undetvisnfng i krismeSkoi ler. —- s. I. Massat —- kendt af »Im Fmvftkompeu« — hst gen nemlevei alle Bis-anderm i Korea.