II- Li
.. wanskeren".
I Meutlig Ripheu- og Vplyss
sing-blau for set dems- Folk
i AND-,
- ital-Hiper
DUUSH nrsrik Amt-. Form-.
Vielt, Rest-.
ODIIIIMW ubgaat hoet lesdag vg Freitag
Pris Ir. Vorgang.
II Form-de Steuer II .50. Udlanbet U.00
Blum Muts i Form-L
MIMO Betaling, Abtesfeforaädring og
met angaaenbe Bladet schauend
DANISH LUTPL PUBL. HOUSE.
Blatt, Uebr
-
Redaktka A. M. Andersem
Ille Bidrug nl »Dansteken«lz Invhold:
IMdllngeQ Konrsponbancek og Arm-le
II Inst-er Att, bedes adtesletet:
A. M· Anberim, Blatt, Nebr.
Boten-d m Blsjr Posmkllcss us second
klsss matten
Advotklslna list-es made known upon
· vom-Stüm
Z Tilftelde as Urkgelmæssigheder veo
Wien-lieu beves man kluge til bet stedlige
Ochs-seh Skulbe bei ikke hjcklpe, bedes
W beuvende ssg til ,,T«anskeren«s
sont-L
Rock Volum dem-endet sig til Fon, der
MerkriBladet,ent-n Io at kpbe bog dem
sIIrfok at faa cplosning om de: avertekede,
seh-I De altid omtale, at’Te laa stockt-gle
Uåstet i dette Blad. Tet vtl vare nl gen
Ists Nun-.
Det glceder os, at der bliver lidt
Diskussion i ,,Danskeren«. Dei er
jv slet ikke saadan at forstaa, at de
forskellige, der udtaler sig om Mis
sionen i Australien, ikke vil det sam
me. Men een Mond ier sjælden en
Sag fra alle Sidek. Da før vi som
Samfund eller Krebs optager en
saadan Mission, bist Sagen fes tem
melig alsidig, iaa vi ikke stal be
gvnde noget, som vi senere opdai
ger, vi ille er i Stand til at fort
fastte Vifer det sig efter alsidig
Drsftelse,« at vi kan og vil optage
denne Mission, faa kan der næres
qtundet Haab om at fortiætte den.
Eiter et Forlydende i »Luth.« er
det den norske Kirkeminiftersting
at foteslaa en delvis Reform af den
ievlogiske Uddannelje, at forelægs
ge en Præitelsnningslov, faa fnart
de nsdvendige Oplysninger omPræi
Maul-ehernes Jndtægter foreligger
og endelig at forelægge en Præftei
kaldelfesloo. J hvad Netning Mini
fterens Forilag om den teologiske
Uddannelie «vil gaa, om det vil stil
le de Kandidater fra Menigbedsi
Fakultetet lige med de universitetsi
uddannede Kandidater, det forelig
get der intet om endnu, heller it
Xe om, hvotledes Præftekaldelfen og
Prceftelsnningen taenkes ordnet.
Mes. Eddys Efterladenflabet
værdfættes til halvanden Million
Pallas-T og af denne Sum tefta
menterer hun den· ene Million til
Udbtedelsen as »Chriftian Science«
Team Dei er overladt til en,,Boardj
of Tkuftees« at ordne AnvendelsenT
of denne Sum· Mes. Eddy mentel
Mig, at hendes Formue var kam-»
men fra Samfundet, og den væsenti
- lige Del deraf stulde saa anvendes
til dettes videre Udbredelle.—-Skuls
de ikke Mrs. Eddys Anvendelie af
stn Formue kunne anfpore formuens
de Kristne til at ofre for den fande
Tros videres Udbredelfe?
T
gz sidst modtagne Nummer af
»Kors og themc« skrinisr Past.
R. R. Vestergaard om Past. Walde
mar S. Jensen, der i 1908 optog
en Prcestegerning i Cozad, Nebr»
men som saa sidste Sommer ouan
denne Gerning for at gaa til en
amerikanfk teologisk« Stole i Chiro
"go, at han »med stor Varme omi
fatter Grundtvigs kirkelige Syn og
et fast overbevist om, at Grundt-l
vigs Forstaaelse af hvad der er
den fande Kriftendom Gudsotdet
Tom det lyder ved Herrens Jndstifs
Ufer, og fom hele Menigheden gi
ver sit Vidnesbyrd gennem de stif
»Usde Tiber, skql bæres ud til de
"«.’; M Folseilag, og han menet, at
Mit-M ksmeriXC er mnkigt pack
Y» Den engelfke Tungse at sag de andre
’« s Tale « Dei maa vist Ende-makes
M Past. B. videte säh-er- at
L BalliugetsPiuchothagens
Saa blev den 12 Monds-Komi
te, der fkulde underspge Pinchots
Anker eller Anklage imod« Minister
Ballinger endelig efter 11 Manne-,
der fcerdig til at rappotteke .
Men hvor lenkt es man M
kommen?
Vi forftaak os naturligvis ikke
stort paa en saadan Komites At
Ibejde; men een Ting forstaar vi
Huldt ud, og det er, at det var In
;fkeligt, om man lidt hurtigere kun
de blive færdig med en faadan Un
dersøgelse
Og saa Underfsgelsens Resulta
ter
Offentligsheden faar ikke Adgang
til de Tata og Fakto, som Komi
teen har saxnlet og anders-eh «
ved ikke engang, hvad der er un
derføgt
Efter nt der er streoet faa meget
om denSag, Tom der er, kunde anm jo
ellers nok ønske at se til Bunds
i den.
:.len det kan nu ifølge Sagens
Natur ifkc lade sig gøre Vi faar
nøjes med vore Tillidssmasnds Rap
Port
Tet kunde man jo ogfaa nol,
buis der var blot een Rappott, men
nu er her tre.
Man kan ikke undgaa at faa det
Jndtryk, at der har fpillet Poli
tik eller Partiskhed med ind i Un
derføgelfen
Dei er jo netnlig væfentlig Repubs
likanerne, der staat med Ballinger,
og Demokraten der er imod hanI.
Og dog —- at ogsaa een af de
republikanske Medlemmer gaar inmd
Ballinger, det hat nagen Bewdning.
Naar man saa fer paa de tre
Jndstillinqer tilfammen saa for
staar man snart, at det er en me
get indviklet Affasre
sog een ng til-man sotitaak,
at her egentlig ikke foreligger nagen
Forbrydelse, men Ballinger hat
heller ikle rent Mel i Pofen.
Thi havde Sagen været klar til
den ene ellcr den anden Eide, saa
var Komiteens Medlemmer vel ble
vet einigt-. »
Ballinger kan nu glcrdes sig ved."
at Komiteens Flertal hat frifcsndJ
hom, faa hon kan blivc siddcsnde sont
Minister.
Men det vil absolut Dasrcs anlsaar
i hans GICDC et de Tin- dcmokm
tiske Medletnmek o» oct enc- rem
blikansle Medlem gaar ham insof
» Nesultatet af Undersggclscn man
mære alt andet end tilirisdsstiilcszss
ifor Minister-m
Pinchot maatte Dige. Oan bless
opfordret til at resianere.
Tet var dog —s- vel at mærke
ikke Paa Giund af nagen l-lndersø
gelie. Han havde kun vist Jnsubors
dination.
Hvad felve Saged angaar, da er
Folcet overbevist om, at Pinchot
rent og klart ftodb for Folkets og
Landets Interessen
Hvorledes Baslinger derimod
staat-, det kan jo Ffter de afgivne
Jndstillinger abfol f ikke være klakt.
Og som den hi l hat gjort, vil
BallingersMinisterf lling fremdseles
vedblive at koste n et af en Skygs
ge paa Prcesident Adminiftras
tion.
siomjteens Arbejde eller feloe det«
Faktnm at Kongresfen lob foretwj
ge csn Undersøgclfe, det hat dogs
nist haft nogen Bethdning. z
For det fsrste viser det, at Vors
lovqivende Forfamling ikke er Use-«
qyldig for de høftstaaende offentlis
ge Tjeneres Renomme ellek Tjeneste.
Kongresfen hat taget «alvorligt
paa Sagen, og hvad mere kunde.
den vel have gjorts J
Hvad den nu vil og kan gsre
med en faa uenig Newport, det faar.
vi vel jnart at se. .
Men Undetspgelsen hat ogsaa«
nok haft Betydning for Administtasi
tionen — baade for Ptæsidenten ogs
Ministrenr.
Jngen Minister vil holde af at
faa en tät-mang- Fom Ball-Wer Im
samt
De vil allesammen forftaq, at de
er Folkets Tjenere, og at der bli
ver holdt Øje med deret Medi
sprelsr.
Qg Mit-ersten ril messi- W
irt blsve m del Oel-merk Mig
UI M MI- «tll « Use sin
W·
—— M
Utahmissioiieu ou
voceKviuver.
Tet var vore Ftvinden der paa
: Seine Aarsmødet 1902 gav et vel
ågt Stød fremad til Begyndelsenl
of Wömisfionen
k« Teil staat mig i frifk Minde, den«
Eftermiddag, da jeg blev anmodetI
om at udtale mig lidt om den Mis-«
sion. Tet var et ret gribende ØjeiT
btik der vcd dette Fivindemes Ma-?
de. Hierteme bleo ftemt varmt, ja
jeg tror næsten, jeg tør sige —
brcendende for dennesMisfion, stet
lig da blandt de winden som var
til Siede.
T Men det var heller itke blot en
!Øjebliktetsstemning. Tet bar got-H
jFrugt ud over hele Linien. Der
sblev i 1902 og 19()3, ellek i Sam
lfundszaaret samlet blandt von-Kom
"der til lltahmisfionen 81017.6().
’ Vcd et senere Aarsmøde harEams
fundet udtalt sin Glcede over oore
Kninders Ilrbejde for Iltahmissios
nen og pacmy opfordret dem til at
fortscette i den Gewinn, som zwin
deckte-J iasrlige Mission Siden Ra
cine Mødet er Utahmisfionen ita
dig gaaet iremad. «
i Virfniimeme er moaike endda
starre lijemme i Danmark end ude
i Mokmonstaden, idet et trofast Op
:positionsardejde tages ou ud over
Land-et ou sikkett bevirfer. at man
Yge af vort Folk hjemme hindres fra
"at bline fanqne i de Lsgnens Garn
fom under en Vækkeliens og From
hedens Maske udsættes for dem:
men heller itke her note er Akbejdet
uden Frngt, felv om det er en Mis
sion, der tun Tfrider langfomt frem
ad.
com M suc· Deo Cl IIUUSCIPZUCCUI
disk-lieu ilridcr Ilrbeidet irem mod
dcst Maul at faa iuldiort og indoicst
en danfk eu.-liitl). Mitte i Salt Lake
City, Utah.
J det scrientligc er dlirken op
ført mm Julditændigaørklien af
Tannin og wirkenin Jndre staat til
hage
Mcn citcsr Pair. Thoriens lldi
talclier er det Udnalgetci Mening
at faa seirken fmrdig Iaa,hurtigt
sum muligt.
Ved Eidcn ai de ca. 82,500,
Um VUmcr i den forenede danfkc
wirke Var misd at indiamle til Kir
konszs ist-not, liar sei ogiaa nu i Som
mer san-rot misd at lirggc vort Bi
--:-s.--s.. th wirken-Z Fuldførclie Hvor
«::r m Zum Der or indlommen ved
Vail Tliorsms Moder, vcd jeg ilke
-."1:D::n, mm drt vil blive offentligs
gjort ienere i «Tan5kercn«. Men
fett: Bolob er altiaa en ickrlig Ga
no til lldnalaet for Flirlens Fuldi
førelse i Utah. Altiaa ilfe til Op
hold og Husleie for vore fælles
Missionwrer Pair. H. Jensen og
Huftru s
Tet er dette iidste, iom Samfims
dcst hat lagt hen til vore Kvinder
iom on iærlig Mission, at famle
dette Bei-b. «
Der lieh-wes ca. 8900 om Aaret.»
Med disie Linier vil ieg altsaa
gerne varmt henftille til vore Zwin-v
dcr omtring i Menighedetne, at fo
retage en Jndfamling iaa inatt
iom muligt. ;
Ganile natutligt haabek jeg, at
Formændene i Kvindeioreningerne
aller Ptæstefruerne vil stille iig i
Spidien for Sag-us Gewinns-tells
Men fremfokalt —- frembær Utah
misiionen iom al anden Mission for
Naadens Tronr. Bed inderligt og
vedholdende for voke Arbejdere der
ude, at de ille fkal tabe Modet Tro
III til oq Frimodiqhed i Gerningen«
og mange lVierter derude maa anb
ne fig« for —- Aorsets Evangelium
til Sjcelenes Ftelie. "
J broderlig Widwighed
« G.B.Ehriitianien.
Den lustige Udfæd og den
bitte Hssttid.
(Ak A. E)
Velbekendt er hint Striftcns Ord:
»De, som saar med Grund, skulle
hsste med. Frydefang.« Der er et
andet Ord, der ogsaa er velbekendt:
,,Hvad et Renneer sum-, dette scal
hmk ogsaa hastek Sau Bunde man
vel antago, at de to modfagde hin
anden, og at den, der Imde sin
sæd under Latier oq Lystighed,j
Mem htftede sub under be sam
me vdre Allma
Ret ist fu«-des Den, Mig,
der saar med Graad, hanö Udfced
sc ikke derfot Grund. Og den, der
saar under Latier-, can ikke vente,
at ogiaa Jndhøsten sfal foregaa
under lignende ydke Vilkaar.
Thi Sagen er. at her staat vi
over for en af Livets mange Sand
fynligbedssModsigelfer. Man vilde
antago, at naak den Saed, jeg er
i Fand med at nedlægge, er as det
gede, det ubetinget vcerdifulde,
maattc de ndre Vilkaak vcere i For
hold dertil, Unsre i al Fald opmuns
trende, tillidsindgydende. Modfigels
sen er nu, at dette sandiynlige net
op ikke holder Stif. Og for nu straff
at komme til det praktiske, stifter
vi Metode, forandrer Kurs.
. For 30 Aar siden fsdtes i en
lille Landsbn i Staten New Yokkl
en liqe der nu i fokkige Vinter
lukkede fin Der for sidsie Gang
i deime Tilvære15e. Meilem disie
to Ydrepunkter ligger et Mens
nefkelin, der begyndte under de bli
defte, meft lovende Udsigter og end-I
te, afflnttedes under For-hold og i
Omaivelfer, fom not kunde eane
sig til at bibrinqe rene Sjcele Gy
sen oq Afskn i
Sendes Forwldre fad i iævnt go
de Kaut. De maatte begae arbeide
—- men Arbefdet ferer iin egen
forwdlende Jndflydelie med fig. Nu
skulde man jo flatte, at da disie
Forwldre beage bavde erfnret Ar
befdets Velsignelie for baade Sle
og Legeme, vilde de tænke som
sau: vort Barn sial oplæres til Ar
beide. Selvbfasln Siisligbed Men
ogiaa denne Zandsnnlighed fandt
fin Modsigelie De opdrog deres
Born eftek holt fokskenigc Prin-«
cippert de fulgte en Formel, fom
man med Rette kan kalde den ame
rikanike ,,Vi ielv bar maattet flide
i det fofn Slaver belt fka vor Bam
dom af. Vort Born fkal have ande,
gleedeliae Tage-, iaa iwnge ni orker
noget.« »-— Tenne Formel er faa
almindelig her i vort masqtige Land,
at man iom sagt aodt kan niran
den ein-r Landct Da der kan nan
skeligt tcrnkes starre Daarfkalx Zum
om en Tilværelie i Lediggang oa
Pynteri knnde bringe gode, alade
Tage-! Nei. Den bringet derimod
nsfagtiat det modsattr.
TM et laadant Bat-n er aldria
til Freds. Der kau man da se den
Sandfynlighedsmodfigelfr. at Folc
fom lun hat af Haanden i Mun
den, maa anfkaffe de finefte, dyrefte
Hatte til den lille Miss, der flal
ovdraaes Tom et Millionærbam
klædeö i Sille og Atlafl, folge med
i alle Moden-I llhnkliaheder og lun
have gode Dage. Jo, Tak! z
Men det er dog eaentliq first
naar de aamle Taaber ille »in-let«
misse, at det deaynder at svide til
Print-essen Thi er der noaen Tin·a,
bun umuliat kan, da er det at for-«
ge for fig selv, staa vaa egne Ben.»
svordan fkulde det ogsaa lunne
twnles at hun var skiklet dertil! «
Hermed er nu antydet, lworledes
hun, vi ncevnte unenfor, en fkøn
Tag fandt sig bestedt.
Hendes Moder døde fidft, og det
var hende en Pest og Plage atp
flulle verte Syaeplejerfle —— aldrige
havde shun Tid til at lrølle og lasse
oa krimpe sit smutke Haar. Oa saaI
der gaa og slæbe med Spande ogZ
Gryder, hun ænastedes for fin Man-s
ke, symmetrifke Figur-. Man set fo,
dag, hvor manaen en Kvinde er!
baade vind og slæv i Kroppen af«
haardt Slid Men mest af alt den
enindelige Vaslenop i det fedtede
Vandl Ligefrem afslyeligtt Hun
fkfalv ved Tanken om, hvad dcr dog
skulde blive af hendes nydeliae, fine
Hasnder lom hvilke alt mangen en
klar-aller havde sagt dybjindige, be
lncetende Ord), og naar hun da ved
Lejlighed smurte og salvede dem med
oellugtende, rosenduftendeSksnhedss
tinktur, klagede Mode-en over, at
de havde doa faadan en asslyelia
Lugt —- som dsdssyge Fall ja saa
oste «siger om det, funde Nerver
findet tiltalende. Da laa justede
dette Willen til W, at Mo
der-n dog suart maattt ttfle af. '
J gnd Tid stets deckte: Mode
ren tsflede af. Pigen, der tun hav
de een dominerende LængfeL var
ikke sen til at sælqe Ruh og Stub,
som hun arvede efter de gamle, og
indko sig for Hovedstadm Hvork
for htm saa dybt begætede at kom
me dertil, var den vigtige Grund,
at der var hnn «ved de nyeste Mo
der-s Kildr. san hun usertwet kunde
Iaste das og Mel-, fom ikke længete
I
var med Siden. J sit Hjem davde
hun jo desværre mangen Gang op
levet den Tort at gaa med en Hat,
der alt i flete Manneder var of
Mode
Men nu skulde det blive ander
ledes, trøstede bun sig selv. Og det
blev anderledes. Et Par Tuiini
de Dollars (dct var hendes hele
Kapital) driver det ikte rct vidt i
New York. Men det var en herlig
Tid, mcns de varede. Alt det nye,
pirrende, de tusinde Afvekslinger,
det muntre, pulserende Liv —- jo,
det var ellers noget andet end de
hjetnligc For-hold Jkke Spor of
Krdfommelighed
Hade hun nu vætct san heldig
sont on visJ Person, Dickens fottæli
let om: den unge Danselærers Fa
den hviss Lin-S Opgave (den han
felv antun at vwre af uhnre Vigs
tighedi var at »vi5e fig« daglig paa
Ztrøgct og dcrncd give Samtiden
cstEkcsenmcl Uaa»deuortment«,medens
Sonnen-H Pliqt nor at underholde
dettc Stoffe Møbcl af en Hader —.
hode hun nu haft ern til at ftaffe
iig Pisnge fna, ja, san. . .
Men det bnndi nun itke.
Da det Hoblik indfandt fig, da
bun offer at hanc pantsat alt, und-«
tagen bis-ad hnn var iført, en ankle;
Morgen lasnmcliq blen Tat ud paa;
Gadm da Vasrtinden ikkc længerei
vilde have hende Tom Passager.
J vildt dbiasisri over den blodige
Unst, Samtiden citer hendesks Me-:
ninq bcviste l)endc, flakkede hun omf
en bel, Imm Tag igmnem udenj
at nyde en Llscundfuid Mad. Da ir
finc Tankcr mnselint at Weh for-«
lsandcsde fnm l«inc Isokcvldrc, som
Inadan fande« do on lade tiende i«
Etitken
Da Uc clellklllc Tlllllpck McO Ll
Tmlleslaq Iod deres ihn-m grelch
fkasrende Uan fuille i sølvhvide og»
violette Faroetoner, sad hun i ufor·
ftaaet, dunm Fortvivlelfe vaa en.
Bænf i Parteit. Onn var saa over-«
vckldet af denne not-, ukendte, not-p-i
vede Situation, at en klar, bestem-«
mende Tanke Var hende umnlizx
Folt tom og gif, Falk af alle Be-»
fktivelfer. Men de havde jo alle des
reH egne Anligaender, deres egne«
Trinker, deres eane Sorgen
Med eet blcv kmn var, at ens
fin, fin, fin Hei-re sad paa enBasnd
tret ved hende. Eittert en Millio
naskføm trenkte bun. ——— Han hilfte
venlig og yderft heftig (tsodaften,'
spurgte bende, om hun havde set
den iidste swke Tkateksukses· Ner
det haode hun da itke Om han tut-!
de byde hende en Fribillet, osv
Saa git det i Troste til Teatket. H
Oq eftek Teatret foreslog han en
Dinner i den allekfineste Svisefalsz
.lh, den funklende Vin! Oh, de nd
ftsgte, regte franske Retter! Stakkels
Daare, hun overvejede, at det fkulde
hendes Fa'r oa Mo’r bare have fet,s
hvor misundelige de da var blen-i
ne at hun selv havde drevet det
til noget helt andet, end de nagen«
Linde evnede. i
Najagtig tre Aar senere (ak, !
tte Aar er kun en tort Tidb fsrsk
tes hun ind paa et stott, offenligt
Hospitqt. Eu umkvnecig SygvomJ
en Sygdom til Beden, havde flaaet
Mo i hendes Legeme
Ovao ver var stet i diese tre»
Aar-, det sket hvert Aar, hvek Daq
i denne oa andre store Byer. Og
det vil vedblive at ske —
bimr lcvnqe? J al Fold saa længeJ
der findeö saadanne Tauber til-«
Forwldre som hendes· At opdrage
sfne Bsrn efter den Metode er at
udleveke dem til Elendighed eller
Fordasrvelfe -— taaet faadon i det
store Oele —- felv om ina oqfaa
Forasldrene i deres Tanbcsliabed me
ne1«, at de gar det bedste, de kan,
for deres Vorn Saa stor en For
bandcslse Lønflnveriet er, foa ftok
Velfignelfe er forftandiat, nyttithri
beide, frivillig, hjcklpsom Gewim.
— Det var en bitterkold Efteks
middaq, da hun kortes til sit sidste
Leie. Der var kun Ligbefsrgerens
Karle og en of Barmhiertighedens
Tfenekindet i Folget De gamleTaas
der til Forældre fkulde bat-e have
set denne Henfartt Stakkels Daarerk,
Ei tykt Lag Snefiap lau pas
Gaben, paa Kirkegaardenf Gange«
og i den nye Grav.
Hospitalets Præst, en Episkopnsi
ler, oplæste sit Samfunds sædvans
lige Fermaten hvori udlalei ,,l«et
risse on sitt-e M«, at Un, der
set Me- i Juden- skal opstm
igen til evigt Liv. Efter dette Ni
tual hat det altfaa insen de mel
den ugudelige og Synderen i den
anden Verdm Jutet Unbek, at lau
mange synes, dette Ritual er saa
smukt
Skulde dissc Linier naa dig, du
unge Karl eller Pige, som faar en
faadan Opdkagelse — dine Forcels
dre vasre for formt fattige
eller rige — au, du kan sittert tro,
det er galt sat.
Vil du, kan du tro det?
Det uye Tykki.
og de eukopæifke Mission-isten
»Missionary Review« bctiledem
Opmasrkfomheden paa cst Vrm iom
den tykkiske llndenvisningsminister
bar sendt den jødiske Overrabbiner
for Tyrliet
J Brei-et meddelos det, at der for
Frxmtidcn ille vil blivc givet frem
mede Lcrrere Tilladelie til at un
drrviie i fødiske Skoler inden for
Tvrkicts ernfeh men at alle Lee
rere, uden Honfyn til Nationalitet
og Trosbekendelse, man Unsre tyrs
liske llndcrsaattcr.
Tenno Bestemmelse vil efter al
Rimelighed ogfaa komme til at gæls
de de kriitne Samfund, der hat
Ilslicsjiondstoler i Tyrtict, iaa lun
tyriisie llndcrsaattcsr jaar Tilladel·
sc til a: være Lastere cied disse.
ZZ ma Fald -il de fnl fiasudig
neue i den turkijkc Regcnn». Magt
og itle tunne rette sendendelse til
Tieres respektive Die-geringer i Til
irr-lde of nmlich opstaacsndcs Vanileo
ligheder.
Hof-Z- den nne Bestemmelie bliver
ført Womit-im vil den kunnc blive et
lJaardt Slag for det lrisme Arbei
de i Tyrfjet og ogsoa komme til at
lustier Osiorlandcsmissioncnis Mis
finnsksnmrt
En Lægcisiissiossær.
Elomsn Tr. Litirnzszlwmson er
en as Vatikbrydcsrnc for Lunis-mis
sinnen
Lan sit forurllcr Dr Runlllaui
Li- — Unent- aabnct for bound-lis
Eiunggeming Pan folgende :!Ilc1ade:
Zorn en Flaij Rate-lot does en
Prcrit qil VurnsiThomion rundt i
et as· Edinbumss Zlnmlvnrtrrer til
de fattizic og sch-. Hin kam en
Tag inb til csn Winde, disk itraks
ovcrfuiede ham mcsd Zierldszixim for
di ha« bavde vovet at irr-ne Eine
Ben i heudes Has. Han szod lidt
tavs og modløs ued denms Stolle,
men Taa san han paa hendo og sag
dc iaa vmligt, han tundm »Te- ier
ilte rast ud, min gode Kam-i« »Bei
er jeg heller ikte, og det bliver sit
lert itle bedre, fordi De tommerl«
»Na trot, De er syg, det vilde sit
tert gsre Dem godt at faa lidt
amerikansk Olie.« .,Ja, det er netop
dest, jeg trænger til, men hvor skal
im faa det fra?« san foc as Sted
ned og tsbte for 10 Øre amerikanik
Oliv, og denne amerikanike Olie
aabnede ham Vej til denne fattige
Kones Hierte
Men Burns-Thoms0n sagde til
sig iclm »Ja-is for 10 Lre ameri
tanic Olie kan have faadan enMagt,
hvad vilde der faa ikte ste, hvis jeg
kunde tage alle Farmalociens Mid
let i min Tjeneste for at hjcelpe
mine fattige?«
Saa begyndte han at ftudcre Me
dicin og fik senere sat Lægemissios
nen i Edinburg By i Gang og kam
til at foreftaa Jnftituttet til nd
danelfe af Lægemislionasrey det,
som hat uddannet over 150 Lege-,
der er gaaet ud som Missionærer
til alle Dele af den civiliserede Ber
den og i forskellige Missionsselslw
bers Tjeneftr.
Gamle Mission-»kr.
John Nojz dtog for ka. 10 Aar
siden til Sibikien fom Hedningemiss
sinnen J det fsrfte Aar oplevede
han 3 Hedningets Omvendelfe, nu
finde-s der If),000. —- George Net
tleton shak gennem mangc Aar ar
bejdet paa FidiisØerne on hat set
et Fvlk af vflde fortdaule til et
kristent Falk. —- Andreas Waisen
fotefandt for 40 Aar siden 4 Sko
ler i Ægypten oq set nu 17,000
unge faa Undetvisnfng i krismeSkoi
ler. —- s. I. Massat —- kendt af
»Im Fmvftkompeu« — hst gen
nemlevei alle Bis-anderm i Korea.
