M
,.Ianskeren",
I Wes-ais Ripheus oh Dplyss
Angst-las for det haust Falk
i Amerika,
usw-i as
UMlsll l«lTTll. PUBL. HOUSB.
statt-, Revr.
UMUW ndgaat bvet Tirsdag og Frequ
Brig pr. Aufgang
It Futen-de Stam- Il .50. ndlandet IIDA
Vladet mal-Z i Fokstub.
kesisias, Betaling, Abtesiefotandriag og
met sugmunde Blut-et abtessetes:
DANISH LUTkL PUBL. HOUSU
Blatt-, Nebr.
Redaktin A. M. Andetfem
Ist Lidrag til »Dansteren«s Jndholdz
IMdlinget, Korrespondancet og Anim
If Mk In, bedes Ihr-Meter
il. M. Atti-ersah Blatt, Rett.
Unten-d at Wust Posmksice as second
Ists-s matten-.
Advent-ins Rat-es made known upon
Ippnostiom
s cilfclde as Uregelmægsighedek vev
Mag-lieu heb-s man klagt nl det siedlige
Wen Skulde det ikte bit-Um bedes
U- heuvende sig til .,Tanskecen«s
Impr.
Mk Referat dem-endet ssg til Fett, der
Meteijind-Unten so( m tobt has dem
elletfor at faa Dplysning om det avektetebe,
Ied- De alttd onnale, at Te Faq Ast-russe
Imtet i dem Mad. Det vtl væte til gen
Ists Nym.
Kong Frederik d» Ottende hat
til Vor Frelsers danske Menighed
Oakland, Calif., »Paft. M. N. An
dreas-ens. Kald) skænket en nydelig
Alterbog, Bibel og Salmebog. Al
le Bøgerne er forsynede med Kon
qens egenhændige Tilegnelse.
Oftene til Hedningemisfionen i
»Geneml Council« i det første Halvs
nat af 1910 del-her sig til mere end
i noget helt Aar tidligere, siden
Samftmdet begyndte Hedningemiss
sion. Lægmandsbevægelsen hat al
lerede baaret gode Frugter ogjaa i
den lutherfke Kitte
Med faa Ord« vil vi heulede Lec
setnes Opmærksomhed paa en Ar
tikel paa Side 2 i dette Nummer,
»Vor- Tids Verdenskrise og Stu
-denterne«, Referat af et Foredrag,
som Provftussing holdt ved »Ist-iste
lingtudenterforbund'-s Mode i KI
benhavn den 10. Oktober. Artiklen
er vel værd at læse baade for Stu
denter og andre.
J russisk Polen skal henimod
800,0()0 Polakker have revet sig
ljs fra Rom og fluttet fig sammen
til et Slags gammelkatolsk Sam
fund. Den begavede Pkæst, Joh.
Mlsky er indviet til Mpr og
staat i Spidsen for» det nye Sam
fund, iom synes at væke Frugten as
tu «Lts-fta-Rom« Bewegelleh der
dates-s skq 1893.
Fra paalidelig Kilde er folgende
meddelt os:
Den af et Par Priester inden forli
den danske Kirke paatænkte Ko-!
lpni i Nord-California er fere
hbig stillet i Beto. Dels
maatte den ene af Lederne, Paftor
Nordentoft hastigt rejse til Don-i
mark, begrundet paa hans Feder-s
Sygeleje, og dels viste det fig, das
Lands-gerne kom ud for at befe og
hbe af Landet, at de Landagenter
iSan Francisco, gennem hvem man
havde faaet en Option paa It Tu-,
finde Ackes Land, havde betegneb
Pkifen san htjt, at man enedes om
It vente og stille Sagen i Bett-, til
.the option« var udlebem og da at
sandte direkte med Ejetne
Dust ps- de M!
In Viertelig Tat til de mange af
·slodets Holderr. der qllerede hat
W et Akbefde for det- Udbkes
tell-· Edeks Beitr-ebener M hel
IJ Il- vcket udeu Fragt M hat
W
Rockefeller hat attei- skænket en
stor Sum til en god Sag. Den-e
Gang er det «Kristelig Fokeningi
for unge Mænd«, der et bleven be
gunstiget. Denne Forening havde
nemlig befluttet at ville Mitte-Bng
ninger til en Million Dollars i flereY
af Verdens Storstæder. Rockefellers
lovede da at give s45(),000 paa den
Betingelse, at Summen blev for
doblet ved alle andre Bidrag til
sammen En anden ftor Bidrags
yder er den bekendte Forretningss
mand og tidligere Postmeftek John
Wanamaker. Han oil bekofte Opr
relsen af en Bygning i Kinn. Han
har i Forvejen opført fein Pyg
ninger for Foreningen
Prof. Blegen fejrede den l. Okt
25 Aars Jubilæum jom Professor
ved Augsburg Seminar. J 1883
blev han udeksamineret fra Stolens
teol. Afdeling og ordineret tilPrcest
for to Menigheder i Minnesota.
To Aar senere blev han kaldt til
den Lærergerning, hvori han nu
hat akbejdet i 25 Aar. Prof. Ble
gens Hovedfag er Ratsk, Græsk og
Tyfk. Ved Siden of sin Lætergers
ning hat han arbejdet meget for
Hedningemissionen Han har faas
ledes været Sektetær og Kasserer
for Santalkotnitteen i Amerika
samt Medlem af Centralkomiteon
fiden dens Stiftelfe og Redattør af
Bludet »Santaln1issionceten« i 19
i Nat.
l Refortnationsfeft.
)
I At holde Fest til Minos um en
Begivenhed, som hat grebet epotes
gørende «ind i baade Kirkens og Ver
dens Historie, det hat finBetydning.
Selv Fødselsdagsfester er ikke
uden Betydnittg, hnis man da no
genlunde tender Værdien af, at et
Mennesfe er født til Werden
I Og faa er der Fester af starre
.Omfang, Festen sont minder aml
;Fotk5, Nationers Fødsel fom f. Ekai
Ivor -1. Juli Fest. ;
Men af ulige større Betodnitth
end alle slige Feste-r er Reforma-l
tionisfestea
Thi den minder om en Begier
hed, som hat suerdensvid Vetndnnth
en Bewdning, som vil naa til Ver -
Idens Ende ja ind i Enigheden !
Efter den første Birne-day da
Guds Aand blev udtrydt mer Am
ftelfkaren i Fett-Talent faa de ltleg
siført straft fra det Hofe til at nd
føre deres Verdensmisziion, er der.
næpve nagen starre Tag i Historiens
end den, der minder um Nesoriuatiwt
nen. !
Tet var Ratten før den sit-(
LOktoder 1517, at tturfyrft Frederik
Fden Vise havde sin mcerteligeTrøtm
Tom han Morgenen efter fortalte
fin Lønfkriver oa Hofprceft
. En Mant, »en ægte Sen af Pau
lus« skrev efter Herren-Z Befaling
paa Slotskirkedøren Bogftaver saa
store, at de kunde lceses i Miles
Afftand.
Hans Pen vokfede og nasse-de saa
den naaede helt til Rom, gennents
borede Øret paa en Lede, som laa
«dernede, og fik Kronen paa dens
Hoved til-at vakle usu
Samme Dag, den 31. Oktober
Daqen fsr Allehelgensdag, opslog
Luther midt imellem Pilezrimmes
net Skm sine 95 Tries paa Mr
Leb-text
Sorn Les-me vtl have lagt Meer
ke til, da disfe Tefet fornylig forei
kam her i Bleibet gfk den Tanke
flet ille igennem dem-Jst Luther
vilde viere Reformator eller be
tæmpe Pape-n
Men det var hans vaagne og
fasset-me Samt-WANT der ille kun
desvætebltud sorellertieitilletil
den AM- hCU fes outan its.
Dei M den freik- Tilgt-than
f
W
Trykcerierne sattes i Gans, og
inatt blev Sætningerne udbredt
over hele Tyskland og naaede over
Gkænsen til andre Lande. «
Den 31. Oktober med disse Sekt
ningers Offentliggørelse blev Re
formationens Begyndelfe
Allen det er førft, naar vi faat
Forstaaelfe af, hvorledes den ka
tolske Knie paa den Tid Var dan
slægdet, hvor langt den var skejet
ud fra den apostoliske Kristendom
og vi faa tillige ser, at Luther
fskte titbage til denne. fIrst da faat
vi Forstaaelse af Reformationens
Betydning.
Og det er faa for at bibringe
.Menigheden og alle, fom oil hsre,
sForstaaelfe nf disje Ting, at vi
holder Reformationsfeit.
’ Vi skal her til Slutning tun
minde om sden ftore Vetydning as
Luthers Forhold til Guds Ord i
den hellige Sttift on hans Hævdels
We af dens Hovedlcere ":)ietfcerdigs
nøreljen ved Troen alene
Luther var kæmpestor nok til ikke
Hat bøje af for- noget Mennefke, hvets
ken Kirkefykfte eller Verdensfyrste.
; On han var lille nok til at bsje
’sig for det mindftc Guds Ord.
; Hverken hans eqen eller andre
-Mennejlers Fornuft fkulde have
Lov at spille Meftcr i Kirken
Fiirlens Herre. fkulde adlydes og
hanss Ord vwre Kirkens Lov og
Rette-such men tillige det Evange
lium, hvori den fkyldbetyngedeSjwl
skulde finde Trost oq Hvile
Reformationen var Guds Beet-k,
Luther var det velslikkede Redskab,
han frem for andre brugte.
Maa Neformntionsfeften iblandt
os tjene til at bevake Reformatios
nens Aand i vor Kirke, saa den maa
være skikket til at fortsætte Refor
mationens og derigennem Apoftlei
nes Basel.
Det katolfke Europas
Fremtiix
Tot-sont alle Zolemærlcr itlc
flaar feil, jaa oil Pavekirkens Leere
um vwrian Ouckhøjhed over Sta
ren luer den Klippe, mod yoilken
.)iontrrkirfens Huld paa de latjnske
Lande i Europa i en ncrc Fretntid
«.1il bliue brudt.
Rejsningcn i Franlrikn hvor Eta
nsn bar fmidt alle pauelige Fordriw
get Paa Qverhøjhed til Zide og
tounqm Jesuiterne og deres Ord
ner til Underdanighed, var kun en
Forlolmr for ,ligmsnde Rejsning i
Portugal og Spanien
Endog i Italien, i Ly af selvg
Et. Peterskirfens Ztygge, fes
Haandfkriften tydklig paa Væggen,
sont jorudsiger den pavelige Oder
lnsjlnst Svæklelse og Fald
Da det er ikke blot Pavms verdsi
lige Artus Magt,der er bkudt, men
ogsaa hans gejstlige Arm, med hinl
ken lmn hat holdt Masserne i litt-(
lig Underdanighed, er alvorlig«
fvckkket. «
Pave Lea den Trettende, sotn var
en vidtskuende Kirkepolitikker, gjori
de ved fsn diplomatisfe Klogjtabi
og forsonetxde Melode nieset for at
afværge den truende Staun.
Men den nuværende Pave, eller
bans Raadgivere, ejer ikke Leos
Statsmandsklsgt, hvorfor Papiss
mens Held pas det lqtinske Euro
pa ogfaa lssnes mer og mer.
LtöifmsRom Berwgelfen i Øfts
rig og Ungarn er et talende Vidness
bykd om den Sandhed, fotn Reforsl
matorerne stod for, at botgerlig og
religiss Frihed er naturlige Net
tigheder. fom Kirken er wungen til
at respektetr.
Udsigtetne for den rometste Kirke
et langt fra lyfe hverken i hin-ger-i
liq eller kittelig Miundr. og dei
af Kirkens Mand, sum ist hats
nackt Sein-denen og som er ble-s
ven trotti- of det og nu drImmekI
out, at PtthIens Nednings
M
:ks.«opdra·ger«ogv Bærger end den »das (
Jnotifke Klerikaliöme«, der ikke blat·
Jstiller sig imod Præstestanden, men
tillige er aabenbar antikristelig. I
Naar en ond Aand nddkives, sau»
er det af ftørste Vigtighed, at enj
god Aand indtager den tomme
Plads efter den. Elleks blivers
Pladsen befat af inv·andre Aander,
fotn er værre end den, det· blev
uddtevet. «
Det er, hoad der nu truer med at
ville ske i Frankrig, Portugal og
Spanien.
Man er der i Færd med at befri
fig fra Jesuitismem men dersom
Protestantismen ikke kan trcede i
Siedet, faa er der alt andet end
lyse Udsigter-for Kriftendommen i
disfe Lande.
Frit efter »The Lutheran«.
Brev fta Japan.
XV.
En uy Athejdsplads
fkulde jeg fortæile lidt om denne
Gang.
J Foraaret var der et start Fæls
les-mode as alle Kyushumissioncereu
det var godt bei-Ich idet omtrent
Halt-delet! var samlet; desværre var
jeg blandt den Halvdei. der ikte
var med; jeg kunde ikke afse de to
Tage, det Log. ·
Blandt andre Forhandlinger var
Arbejdet i de mindre Byer og
Landsbyer det Punkt, hvorom Op
mærksomheden famlede fig. At de
Ile de store Byer saaledes, at hvcr
Vetondelse fik en, det kunde man
ikke, men Landdiftrikterne -— hvors
for ikke2 de hcnligger brak
i næften alle Tilfaslde; kun paa
enkelte spredte Punkte-r hat man fra
esnkelte Sider gjort lidt Akbejdex
ellers har de ftore Vycr faaet alt,
fordi de frævedc alt, ja furdi man
falte, at det var altfor utilstrække
lig«t, hvad man kundc gøre der.
Il
En af Refultaterne as Mødct blcv
at man forføgte en foreløbig Ind
deling af Landdistrilterne, saa
hvert Missionsselfkab fik et i For
bindelse med den By, de arbcjdcde
i: det Selslab skulde faa være an
svarlig for det, men ogfaa eneberets
tiget til det: alle andre Selslaber
fkulde holde sig ude derfra.
Vi fil et, der strækler sig ca. 25
Mil Lst paa fra Kurumc ind i
Landet: der er to stote Landsbyer
paa 5 a 7000 Jndbmmere og en
hol tlllasngde mindre. Med Ene
retten folgt-r Pligten til at op
tage Arbejdet i en ncer Fretntid;’
sker det Me, saa kan det optages af
et andet Zelskab. ;
Vi bestemte faa at lade note un
ge ovkdende Prcefter prøve det der
nu igennem Sommerem den stet
stc Landsby ligger højt og sundt»
oppe melletn Biergene, ca. 1000
Fod over Hader trok jea det er.
Dens- Navn er. Hida (Solmakk):
Yonemuka, Matsumoto og Miura
tog derop og holdt Moder 3 Tage i·
Trask med Husbefsg vm Dagene..
Det fette til, at en hel Del bessgte
dem den anden og tredie Dag; ZI
af dem udtalte det sotn deres be-I
stemte Ønske og Maal at blive Kri-,
sten; desuden fandt de et Var andre
unge Maend, der tidligete hat væil
ret under Paaoirkning andre Sie-—
det, men er blenen kolde igen her,s.
hvor der ingen var til at hjcelpes
dem videtr. i
Nu er der gaaet en Maanedstid,
l lwilkeu der et velslet Breve med
en hel Dsel af dem, de kom i Bets
ring med; et uyt Bei-g med MI
dek i 3 Tage hat fttt ill, at der
nu er 16 som offentlige »Ein-me
te«, det vil sige, de vil understael
Kristendomcnen og hat essentlig gl
vet det til Lende, oq of dem et der
itke mindre end m, sont tnlket te-,
getan-Mc Daubgtmdekvslsuins. "
M sism W sen Iris-i fu«
ds M Tini aq W, sc se M
W weise, M —- -- s- M.
III vi sites Post-r UWaJ
Mepformeqetotsestkllesavm
w Acad mengte M at von M
Glitt-r las
W
hadeethqudemforden
Sag?
Paa Vejen fra eller til Hida hoc
de faa holdt MIder i Yoihii (Lykke
brond); det hat været en frygtelig
stiosindet Buddl)istby, og vore Mænd
ventede at blive drevet derfta med
Stenkast, hvad selv Buddhister er
blevenj siden vi er kommen til Ku
xjciiie bare fordi de tilhorte en an
den Seit end den, der raader i den
ne By.
Men her oär en Horelyft og Op
masrksomhed, der var forbavsende;
et kristent Ægtepar, der i 17 Aar
har levet Paa ZtedetU hoor der jagen
siriitnc har owret, var især lyktei
liat: Monden er soerste Politiem
bedsmand for Landsbyen og Orma
nen; baade han og lHuftruen kotn
ud til Aftenmøderne Men en iaa
uventet Modtagelie af og Hunger
efter Ordet soin i Hida er her dog
ikke endnu. !
Denne By kan bei-ges .paa Hen
og Hjemrejse med en ubetydelig
Merudgift (1()0 Dollars oil dast
ke det l)ele). Senere hen burde dei.lj
en Prasst til -Hida, ioin jaa derfra
jkulde beser Yoshii og muligt nogs
le af de mange mindre Landsbyer
der iinelle1n. Men oi trænger ogsarH
haardt til en Mond niere i Kumme»i
der knnde hiælpe Yonenmra i Byenl
og liejøge nogle af de større Lands-.
byer i oort nye Distrikt mellem
Kurume og Yoihii; vi er lykkelige
over, at oi har 3 paa Stolen, saa
der er Udsigter i Lebet af 2 a Z
Aar, hlot oi kin godt over deml»
Skolegerningen er fkygtelig opslisi
dende; Tr. Vkown hat tabt sigs
nasldigt det sidfte Aar; jeg holdt
Stand, men havde jo ikke faa me-1
get. J Aar faar jeg mer end det;
dobbelte. Hast paa os Venneri Vi·
har lige lckst om Aron og Hur i;
Aften ned Vordet (2. Mofebog 17).!
Mel-e end Penge trænger vi til;
nogle, der oil trasde i deres Fod-·
spor, ellcrs oil det gaa saadan, at
vi ikke trænger til Pengene — i«
alt Fald ikke herude. Læs Paulis
Vreoe og se, hoilken Vægt han lang
ger paa Forbønz jeg bin-de her sigH
at for vore nnge Vennek gik tili
Dir-a hcwdk de holdt Wes-Wams
nieder hoer Morgen til. 5143 en hel
Uge igennem; for de gik andenl
Gang, haode de ligeledeii en hel
Uges Bonnemøder, denne Gang oml
Aftenen Og mens Moderne blev"
holdt derowe. samledes de Kriftne
i siurnme hoer Aften Tette Ar
beide er begyndt i Bon og baaretl;
frem i Bon, vcer medl Forbøn drin-l
get altid Lon til Forbederen, for
uden Beliignelie over den eller dem,
der frembætes.
Endnu burde jeg tilfoje, at vor
ioringtatsantlaaeh Jwalura, fom
jeg skreo om i forrige Brei-, haode
gjort sit til, at Moderne blev san
oellykkede; han er ofte derude i Em
beds Medfor. og han havde strevet
Breve baade til Politi og Hoteleis
ere, faa begge var velvillige med
Hensyn til Lokaler for Medemr.
Dette Breo er ikrevet fom de fle
fte andre, mens jeg er sponig og
for ttoet til at strive paa min Uds
lægning af Esaias, san J lonnnet
til at undftylde dets isjnefaldende
Ufnldtommenhed og Springen ftem
og tilbage
De hierteligste Hiliener til edet
alle fta eders Udiending.
Bibelxtfivcrkolcn I
Vaptisterne i Illinois hat ved et’
Mode i Pano, dateret 25. Okt., ved·
taget folgende Resolution, der ta-.
qer chsvn til -en Afgsrelse afs
Statt-us dsfeftctct, hvoroed Bilde-;
len er blevcn udelukkct of den of- «
sentlige Stole. l
f
Da Bibelen ved en vis Jndflys
delfe er bleven drtsvet nd af voke
offentlige Stoler i Illinois, og I
Da dette ikke et sket i religits
Nitsch men i teligits Tyrannis
Interesse, vom det verfok befluttet:
at vi ikke vil ophtre med at mod
atbeide disfe guts-amerikaner vgl
satt-Muse Amster- iudttl dem
Mast et brudt, og Bibelen sndtus
get den Acad-, der sum-net dem.
bande- i alle de offeutlige Stola og
i andre oftmer Institution-r i
Landes-«
----0o.-s-—
XVI-M , udsm to sonst
muqeuoqsostekkmsusopek
Inm. W W fest
III W
Se. ieg et Herren
Tjeuetiudr.
(Redenftaaende er taaet af en Roc
ke Skildrtngek of Vækkelsen i Hv
femferne Hi det norkamwitthke
Blad ,,Broderbaandet«s· Her estet
»Willst-HONIG
J et tarveligt Ver-rette paa Ov
spitalet i en af vore stskste Byet
ligger en ældre Herre og kaiter sig
utaalmodiq paa sit SygeleIe ct
anavent, misfornøjet Udtryk hvilek
over hans Ansigt, han synes at staa
paa migsfod med hele Vordem man
faar ftraks det Jndtryk, at han vis
felig ikte er sie-gen let Person at
pleje
En Diakonisse tommer nu ind i
Ingevcerelset: det er en hIII slank
stinde med et diftinqveret Adre:
der hniler tillige en velgsrende No
og Sikkekhed over hende: hun trie
der hen til Sygesengen og erfin
diger sig om, hvokledes Ratten bar
vceret Den Zyge hat en hel Del
utaalmodige Mager, som han item
tommer med i en vranten Tone,
han havde maattet ligge længe uden
at faa ijm men hvem bekymrer
siq om en Syg: tun man ikke ZU
pe siq selv, faa er der saa vist in
nen andern som got det o. s. v.
Stille on taalmodia hørte Dis
konissen naa ham og beklagede, it
han itke havde faaet den for-nikede
Hjælm men Sestrene havde mange
Syge at passe, og i Nat havde de
haft en Tøendcx som nylig havde
udaandet. Den rolige Munde, htm
paa hnn toa hans til Tels Ube
føjede Klager, af11æb11ede ham eg
gjorde baut en Iille Smulesksm
fuld. Han fer skarpt pna Tinte-ig
fen ng siqer:
, »Ein mig, Fristen Peter-sen, dir
seq itte fet Tent spr: det for-ekeln
met mig, at der er noget bekenst i
Teres Ansigt«.
»Der er meaet mnliat, De tidi
ligere bar mig i mine Forældkes
Hus".
»Te er da vel ikke en Dotter if
« af Vommester Peterfen i E.7«
spurgte han med ftigende Forbsvs
fclse
»Jo, det er jeg,« sunredc dun
roligt smilende.
»Tet er altfaa Dem, fom jeg M
for mange Aar fidem det tan væte
m femten Aar tilbage, tasncek jeg.
Im var som ganike nng Fulde
tig i Den-I Fadeks Hins, jeg stin
des Dem san tychizL hnorledes De«
kækt snarcde Tistriktslasgem niedens
Sommericts Wød lvste ud af De
res Ansiqt Im mindes, at jes
twntte ved mig sehn staktelsz unse
Pisa gaar ika dette Sværmeki
hurtig over-. maa dcst føre heude til
Neustad. ch forlod fnart efter
Egnen og harte aldrig noget were
om Dem, og nu skal jeq finde Des
iaon her som Syaeplejekskel«
»Di- set altsao, HI. Smith, It
Svcermeriet ikke fsrte mig tilSindOs
ssvgeanstaltem men ind i et sit-i
iomt Liv«, fagde Stiter Sofie, fein ·
hun nu kaldes. Da det imidlertid
var hende ubehageligt at fæste en
Sygs Opmcerksomhed ved hende
fett-, spurgte hun: »Man jeg tu
Lov at lasse for Dem, Or. Smith?«
Gan hsrte imidlertid ikte pas
sendet Spttgquah men vedblem
»Rige Botgmestet Peterfeng Dat
ter SygeplejcrskeT Saadant er Ists
ubegkibeligt, det maa være Sm
meki i en ny Form. De, som Bunde
have det fom Blommen i et Æg,
gaak her og tilbringer Dei-es Lin
Paa et HospitaL det sidste Sted i
Vordem fom et fornuftiat Merkm
ske kunde vaslge af Syst. Havde ies
nu itte set Dem i ffokten Duge
aaa her omkring »o-3 sum et for
nuftigt Mnneske, vilde jeq troet,
De var fplittekgaL Det man være
for at vinde en Helgenglotir. at De
hat gjort et faadant Stridt«.
,,Om jeg ftulde viere san tand
lig at inddilde mig at kunne vinde
en fanden Glorie«, fvarede Saft
fmilendr. san betages vi Seine in
alle didfe fallke Indbtldtuqer. nur
vi hstee Derei dg andre Sue
AIW over vor ufuldtonne
Pleie«.
»sta, Mus, De man like sksde
Dem Im en sammel, W Lands
Ord, Festen Wem dette er Ists
en send-.
«sll De Mk its M Its U
Ist litt fsk VIII pf» IIUQF
WIIIIU
