Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 2, 1910)
W I -,Uanskeren". I Magentlig Nyhedss ok- Oplyss nirgsblad for det danst Falk i Amerika, still-et of DAleH LUTE. PUBL. HOU8E. slsly Rede-. ,·Meteu« allgem hver Tiksdag og Ftedag Ptts pr. Aal-gang. Oe Intequ States i1.50. Udlandet Um « Bist-et oettles i For-sind IGMIIUI, Betaling, Adressefotandring og W sagaaende Bleibet avtesfekes: DAleH LUTH. PUBL. AOUSE, Blase, Iebt , sledaktjn AM. Indessen. II- Bidrag til »Dansteren«s anhold: I Imudllugey Konesponvancek og Braue-; Of etc-wer str, bedes adreiseren U. M. Unbeden, Blum sehn Ersten-d at Blva Poktofflee as second Its-s matten-. dünkt-sing Rates mode known upon sowie-vom J Tilsclbe as Utegelmkessigheder veo Mfoaelsen bedez man kluge nl det stedlige Ich-ich Skuldrdet ikte hjcelve, bedes M Verwende sig til »Tanskeren«s Impr. Rost Leier-ne henvendet sig til Falk, der MeretiBlademmen m at ksbe has dem shtfot at faa cplysujng om bet anwende, W De altrd omtale, at Te Eaa Anrufe Mtkt I dette Blut-. Dei vtl være tu gen Ists Nym. el De Mænd og Kvindey som,uag« tet de er fattige, uvidende, schlende Dag eftet Dag stille« tiljidesætter deces egne Forusjelser for et andet Menneskes Skyld, de smager en Ssdme og vokser en Vækst, fom gør Verden til et helligt Sted for dem. Udv. Kejser Wilhelms aarlige Jndtægt er 83,925,«00, og det Wes-, at det et utilstrcekkeligt og vil rimetigvisz blive forhøjet til omtring SCHM 000. Med vor ofte omtalte Tilbøjes lighed til Ekstravagance, vilde dog ingen vooe at forejlaa en Fennedel af denne Lan til vor Prasjident J det svundne Aar importeredes der Diamanter til dette Land for - 836,159,05«. Læg saa dertil Dia mant-Jmportørens og Detailhand« lerenö Profit, saa vil De begynde at faa et Begreb om. hnad Falk i» United States udgiver alene forl denne ene Juvel Er det underligts at mange af de rige itke hat meres at undvære, hoor det haardere bes hsvedesJ ! As den Kamp, som for Tiden sategaar i Spanien, ser man, hoorJ usdig Katolikkerne giver slip paa detes Encherredømme og deres po litiske Jndflydelse De vil ellers gerne give fig Udseende af at være liberale Hvorfor saa ikke gaa villig ind paa at lade Protestanterne faa» femme Frfhed i de katolske Landes somKatolikketne nyder i proteftanJ tiske Lande« i En fremragende Kongregationasz list strivet i »The American Mis sionary«: »J omkring 25 Aar hat vi tuskyudet sg hjurpet ii1 at stiftes standinavijke Menigheder, og deri eksisterer nu omkring 200 svenskel as 50 danskinorske Menigheder«.k Dei-til bemerktes- »The Lutheran":· an aaben Bekendelse angaaendel konsteaational Proselytmageki I blandt ftandinavifte Lutheranere il Imerika, en Bekendelfe, fom inde-« selber en ligefrem Tilftaaelse af,· It Standinsvereres gamle Spros; II Maule Bekendelle passer bebst forz Wie tto Ssnner af Luther.« ; —————-—————---——— e J iidsie Ni. as »Wind-n- sahe-« i- tems-re Wie as Ein-m MINI- V Mut Sin, vg en ji«- -i WMOM W , Eben-Ezer. Det er varmt i Colorado i Som mer — den varmeste Sommer i mange Aar, siges der. Vel er det et tsrt Klima. men der plejer dog at falde nagen Regu. J Aar har det imidlertid været fmaat med Regnen Taget fom et Hele og med Hen fyn til Sundhedsspørgsmaal hat Vejret vætet ideelt lige siden Jul. Mange Steder har Tøtken gjort ftor Stude. Paa Eben-Esset hat alt dog holdt sig rigtig kønt, og Pa tienterne har gjort det godt — dem, jom havde Udsigt dertil. Ferietiden er snart forbi Seite-: Jngeborg tilbragte sin dels i Tenver, dels hjemme. Mrs. Madsen belegte Venner i Polter. Broder Andersenfiiar i Tenver nogle Dage, og nu har Laster Mai-en Ferie, iom hun tilbringer hos sin» Moder i Hutchinion Minn. l J Naade skasnke Høstens Herre; »os flere Arbejdere l Menneiker vælaer Avsserninger jaf alle Slag43, og det er i sin Or )den. Men hvorfor er der saa faa, Ifom vil gøre Barmhjertighedeng Tie Inefte til sin Livsgerning. Det var Klagen paa det store Kirkemøde i Edingburgh: Giv os Arbejdere, Herre! Det er Klagen alle Vegnel Den sidste Rapport fra Kaisers werth er just kommen Der er nu 19,958 Søftre i Arbejde, men der ltrængez til flere i hvert enefte Sus »Den store Tilgang i de sidfre tre FAar lover 1800) har dog merkt i Europa Horn-for er der ilke en forholdsvis liae iaa ftor Til gang af Arbefdere i vor lutherfke Kirke i Amerika? Uendelia Bel lianelie er bleven dette Lands Be-; folknina til Tel. oa kam en Tel; af den luthetsle Kirke fik vi vor! Part. Her er Fribed til at ielae sit( Hiertes 0yit oa Trana Tom naspoel i noget andet Land paa Jorden Dei kan da sikkert heller ikke nasateikx at der gar-es Vrua as Lejliqliederne Svor der er en Villie er oasaa Vef. Tbi Spørgsmaalet om Midler lml der nsrsvve nagen tilbaae Alle Veane er der fuldt ai Villiae Jlrbejdere kun Herrens Gernqu trwrikier. Kun faa faa hører oa feil-er Kaldett »Gut hen i Tag i min Vinaaard«. Er der ikke unge, troende ilsslandt os? Er der ikle finster not? Jo. vsst er der san Er der da ikke Gasr lighed nok til Sekten-Z NemiinI Er der ikke den aandeliae Tobde blandt as. iom bri11,1er til Hand « » Tor menes undertiden, at : er iorud for Moderkirlen i Tan mark — at vi le klarere Man vi alliaevel ikulde parte iaa lanat bagefter, at mens hist nnge Masnd oa Kvinder ftaar op da melder fi.1 til Arbeide iblandt soge, iattiae oa lidende. faa bliver det ber iandt am os, hvad jeg for nagen Tid siden fa anfsrt fra et japanik Vlad oin de Kristne: De Kristnes End kunde ikke være dem meaet Last-; thi de kunde ikte bringe Oste, uden at de lkulde erfiattes i Underholdnina og Fern-feile og iaa nævntes der de Kristnes Bazarer og Fornøjelser i velgørende Øjemed Vi glemmer vist alle alt for ofte, at Kristendomknen er en Tjenefte — en Gudötjeneste skulde vort Liv vces te —- ved de fyges Leie, i den fats tigeg Brausen-, i Sagen efter det fartabte Jkke til Leg, men til Tjes nefte kaldte Dem os. Du. trete unge Ven, fom læler dette, Herren hat dig beim-. Hat Du riatia trenkt paa den state Trang til helliaede, villige Kriti tetf Hat Du teukt paa. at Dia konissegetningen et en Semina, hvck der Mike er Lejlighed til at M W TM i W Bin sackd sub M W sub-U M Ort-W U- iW Das fokdi en Diakoniise er blaudt I.-—-.--———-———-— ind i den lange Kæde paa 19.958« Søftrr. Mange af disie har staaet i Tjenesten i 25 Aar, nogle i 50 Aar. Nu ncermer Tiden sig snart, da Stifter Sine og Broder Henrikien hat været i Milwaukee et Aar. Man vi skulde faa Raad til at lade dem gceste det gamle Hiem i Aar? En og anden as EbensEzers Beboete har af og til sagt: Hvor vilde det dog være hyggeligt, om S. Sine og Br. Henriksen iunde bei-ge os. Her er ogiaa Virtelig kønt og hyggeligt her hjemme paa Eben Ezer i Sommer —- sniultere end nagen Sommer fer. En stor GlcedU og Ormuntring har det Met, naars Venner aflagde os Bei-g. En Delz har da ogsaa set ind til os, og vi« siger eder alle Tat for Bei-get — lcengere eller kortere En Tag blev oi glædelig ooerrasket ned Bei-g as Mr. Andrew Jensen fra Minden, Nebr. Tet blev et kort Bei-g paa en Times .Tid, incn dog langt nok til, at Mr. Jensen fik EbensEzer at se. Nogle Tage efter inodtog Mr. Kjeldgaard folgende Brev fra Min den: Minderl, Nebr., July 13.. 1910. Mr. K·jeldgaard, Brush Colo. Tear Sir: J enclose you my check for 82500 in payment of rny inliscription to the Eben-Wer Home. J feel much please-d with the home so J am erceedingly glad to make the donation. siindly iend me receipt and oblige J remain Youer truly C. A. Jenfen Jeg behøver ikte at søje til. at den kcerliae Aneriendelie og Gar-en glæs dede os alle. - Ei vilde dog saa inderlig anste, at ilere s— scerlig as vore Priester — kunde bei-ge os. J lang Tid bar her innen andre vasret end Past; Iris-sen. af ten danle Kirke Han holdt nozile Moder her omkriim paa Bei ira Aarenmdet og iaa da ind isaa Eben-Linse Zaa er der en Mr. Hasselriis. Tom er Leere-r ocd Sko len i Testi Moine5. Paa en Rund reer lioldt lmn oglaa negle Msder lser i Zettlementet oq iaa da ved chiialmd ind til os. Plade er ilte stor, og en Del Familier er reift herfra til Best rnsien, mcn derfor sniker vi lige nieset at se Herrens- Venner som Weiser jlslandt os. naar en Leiligs I« - UN- Fleck Forli-km par Z. P. Jenien, og J. C Cliriitenlen nied Familie fra Lmrdn Nebr, her i Anledninq af Sen-J Thomiens Død og Begraveli Te anmien var Patient paa Eben Ezer i lang Tid Han bedredes ikle men da han ftod uden Hjein oa Forældre i dette Land, bley han her til iin Ded. Hans Stsv lagdes til Heile i EbensEzers Gravplads paa Vnens Kirleqaard Hans Onkler i Nebraska har taget sig kcerligt af den nnge Mand. Den, sont har staaet ved mange Sygei og Dsts leier. maa erlende. at man kun lan se paa Omvendelser paa Dtdglejet med Bettentelighed Tag er der dem, fom paa det sidste virkelig iøaer og findet Freden i Troen paa Korsets Blod, og blandt disse var dog vist Jens Thomsen Da han den sidste Efterrniddag i stor Smerte bad orn Udlssning. kam disfe Ord igen og igen: Heu-e Jesus, tag mig bott,’ lad mig ds. Du ved, jeg tror paa dig. Du betalte for min Synd o. f. v. . Hoor farligt og usiklert at op-; fætte AfgIrelien at sin Salighedss1 sag, til Djden kommen For hvor« mange bliver der ikke hvetken Tib. ellet Lejlighedf Apwa Liv var staunst fom iaa mange unge Men neskeks. Undet han- Ophold her1 lagdebsnititetsstsithe· MatfaasadmedfinOndnnem first den Idite Ostern-Man klyn Gewiss tilJeiv M lernen Redntnqsklippe End sie Lav, at vi ille er Mit ( 4 ( « a Z Z Z F M brasta for at bei-ge der-es Bsrn en Maanedötid. De rejser dog ftkst efter vor Aarssfeft Mrs. SkovssHansen fka Hamp- « ton, Nebr» er Gæft i Nazareth for Siden. Misses Margrethe Nielien fta Potter og Carrie Haner fra Plain Nebr., er i disfe Daqe GE ster paa EbensEzer. Om Gud vil blivet Eben-Sake Aorsfest afholdt iDagene 27 og 28. August Vi haaber, det maa blive: velfignelscsrige Dage og ausser, at mange Venner fra næt og fjern vil fejre denne aarlige ngtid med os. Enhver er hjettelig velkommen. Si den Menigheden skiltes fra Anstal ten, er denne den eneste Lejlighed, hvok vi indbyder offentligt til at dele Gnds Riges Goder med·os. Mcn gsr os den Glæde, Venner, .at komme. og J vil faa Velsignelse. med edek hjem. Ebers heng. J. Mo ds en. ; — d Evolution ellek Indivi dualisme. . Past. J. K. Jensen har tilsendt as folgende med Anonidning om at op-’ tage det i Bladet. Jkte blot inkødei koininer vi velvilligt hans Anmodsj sing, inen vi vil endog udtale vor. Gliede over, at man med OpmcerkiS soinlied og Eftertanke læser de Arss tiller. fom »Tanfleren« byder siiie. Lasset-e Her faler saa Past. sen-· Zion-J Vemærlningert ; ..J »Danskeren" as 22. Juli finY dec- cn Artikel nied Overstriftzz ,,:!!.«a-3sen og den enkelte«, skkevet as Jlndrew Carnegie til et et engelsk» Mad. hour i han drager til FeltsT niudEocialismen Artillen er inesi get dygtig, og den vidner om lwi Ve-» gaxselie og stor Lærdom i sociologislf EiIlsstsqsmaal Men den huiler holt iqmncin vaa lldniklingszlæren Miso-! lntion). sont Jolin Lotsen i famniei Nnnnner af Bladet angribcr Johnl Vorspan Jnlasg er besindigt og godt.l m der er,l)elt nd bibelsl. Men naar »Taniferen« Optageh en Artikel soin Carnegies nden noi’ gen Tom helft Fortlaring eller Matt-l sixielse af Reduktionen iaa synes detg niig at være enten nbetcenksomt el·« let noget for dristigt. Udviklingss læren er, fom John Lotsen ganske« riatig gsr opmmrksom paa. stærkt« pan Mode i vore Tage-, on den hats hildet mange i sit djævelske Net: baade blandt lceg og lærd. Meni derfor synes det mig i høj Grad betasnleligt at lade den Slags Last domme fremtomme i oore Blade ganfke Uden Vegrundelfe af nogen Flog-T « Staat Udviklingslcrrem faa sal der Vibelem men staat Bibelen. saa falder Udvillingslæren . Men vi staat dog vel paa Bibelens Grund? J. K. Jenfen.« Past. Jensen paapeger ikke noset enkelt Udttyk i den nævnte Artikel men paastaar blat om Artillen i iin Almindelighed, at »den hviler helt igennem paa Udvitlingslæren Ew lution).« Og saa nævner han John Larsens Artikel som besteint Mod sæinina mod den nnden . Saadan faa vi ikke paa de to Artitler. Vi betragtede Andrew Carnegies Ar tikel som en Hævdelie as Jn divi dualisme i Modscrtning til Socialisme Overstriften er »Masfen og den enkelte«, og derom dreier hele Attiklen fig· Estek igen at have gennemlæst Artiklen med kritifk Opmcetkfopnhed findet vi inqen egentlig »Gut-lu tion« eller ,,Darvinisme« i den. Bisselig peqeö der helt igennem paa lldvikling, men en Udvikling, fom er vitkelig. Wen det, der ilaas til Lyd for, er den Birkelighed, at Men nestek et fokikellige, og Ideskelligs heben i Evner og Ante-g maa ille oveties ellee undervuedereQ fontSos eialismen ger, men den stal have Frihed til at udville fig. da det et MMTidiFeihed fotalletil at »reine, bvad de vll«. ftlge - LUS- M Im vite- en IS — belseöberetning, det ek, hvad derl fotedtages i »Darwins »The Dri gin of Spicies by Meanö of Na tur«-I Selectton«. Her er det den Teosri fremfcettes, at alle Jotdens Planter og sDyt (Menneiket indbes hin-V stulde nedstamme fra nogle faa kaokmer eller Prototyper. fom atter fkulde være opstaaet as et Ur slim o. s. v. Det er ogfaa denne Enolution, Mr. John Lotsen ims degaar. og fom alle oplyfte Kristnz og ægte Videnskabsmænd med, maa modfætte fig. Om Carnegie hylder denne ejendomttelige Evolutionsteos ri.ved vi ikke Dei fretngaar ikke af hans Artikel »Waser og den en kelte«. Efter vor Mening og Forstaai eljc er det ikke »Evolution«, men ,,Jndividualisme«, der prasger Ak titlaner forekosnmer Udtryk, fom en troesnde Tåolog rimeligvis Me: vilde bruge. Men der forekommeki ogsaa Udtryk, som Monden nceppe vilde bkuge. dersom han hyldedei Darwins Lære om alle Tings Op1 rindelse og forkastcde Bibelens Ska-! belsesberetning, f. Ess, »gnddom-; melige Mission« og ,,quddommelige Kald«. Den darwinfke Evolution udelukker jo Gud som Staber ag som den, der gier Mcnnesket Miss« ssion ellcr Kald og Evner. Men——lad os betragte Artiklen, sont den er: Et i Kendsgerningek begrundet Jndlasg imod Socialiss men. Det cjcsndommelige udtaleö i folgende Sætninq: »At indskrcenke Fkibcden (for den enkelte) vilde kun da være paa sin Plads, naar ubes grcrnfet Frihed for esn enkelt satte de andres Frihed i Fare«. Tet er ikke Evolution. det er Individual isme. Ei Okd til Holdernc. d Der er i den sent-re Tid udieniti·l Tilnmodninxi til Holdeer iom liaan til 7licfiance, om at betole old k):iad« de ifnldcr for Jmnfundcts forfkclli-« ge Blade og ni øikilek herucd at iigc bjertelig Tal til dc mange, der nllercde san Venlig bar estetkommet Opfordriugcsn, oiJ paa Forlmand till de nimmt-. der utviulsoml Vil gier del indcn lldløbet of den faitfatte Tidsfrist. Ei Par Ting findet vi os for anlediget til at gøre opmærkiomI paa. Fsrft med Hensyn til Forikiids- I betaling Tet er jo Heiiiigtcm at Blade ilulde betales i ,sotilud, og det er da ogiaa Negelen hos oss Nu er der imidlertid nogle, der af holdcs im Forskudsbetaling of »Tanfkeren« ved det uiilre ansinnen-H de Bladets fremtidigc Pris. IM ge Aarsmødets Bestemmelie ital Prisen jo forhøjes til 82 per Aar gana medmindre 500 nye Holdere· tcgnesindenlsan19li,hvilket vi dog hat godt Haab om at se«l fuldbyrdei. J den Forbindelie dil vi imidlertid tillade as at gsre op mærksom paa, at felv i Tilfælde af Ptisforhsjelie, lau vil den gamle Pris alligevel gaslde, indtil Sub skriptionen udlsbetn Bote Helden kan altsaa sikre sig mod Prisfor-» højelse under alle OmftasndighederT ved at belale i Forllud inden 1. i Jan 1911. l Detnasit bette: Der gives ftedse Mulighed for Fejl og Misforftaael ie. Finder De noget i Veer pag nochn Monde, da qsr os opmærki som den-am og vi vil gste os al mutig Flid for at faa det reitet eller opllatet III( For at forebygge slige Ulemper, vil vi gerne bede Holderene likgczeI twje Mast-le til Kritteringen paa Adresielappen. Bliver denne ikke rigtig fokandret inden et rimeligt Tidstmn lhsist en Maoned), eftekl Betaling er indlendt, da vil De· yde Elspediiionen en stor Tjeueste med at gsre opmærksom demna. Ækbtdigst Dan. Luth. Publ. Hause Bilgebliut -eritke langestdentildkoqss passe-Tolstoi- M,Jsmlo Gusondr.stlktsikhymi MTWIMMWWM TolMMomdsinel NäWiesheim.d-M WW,MIOW Wsemlkselistmhvudeo MJIMIMW ende stran l l W maatte han lide de sværeste Stroh-. Otte samfulde Aar tilbragte han i et Arrestantkompagni og i en Ditti plinækbattallion· Men intet soc maaede at hidfiire en Sindöfokans dring has Peter Fotin. Omsidek blev Militærmyndighederne ligefteU trætte af at pine den stattels Dog ling, hvorfor de anviste ham Ophold i Nækheden af Tu1a, hvor han sattes under Politiopiyn Fokin ndfandt sig nu en Dag ma Tolstojss Gods for at fortælle den ædle Olding om sine Lidelser for sin Overbevjsnings Stola Med fadeklig Ømhed modtoa» Tolstoi denne fin DifcipeL idet ban tog ham i sine Arme og kysfede hans Kind. Og medens Fotin fortalte sin Lidel« sashiftoria ftmcnmede Taarerne nod ad gatnlc Tolstojs Kinder. Fokin. der tun er lidt oppe i Tredivekne, er allerede ganfte gran haaret sormedelst de tunge Lidellet og Pinsler. han for fin religisfestni stuelse hat lidt. Han bliver Im indtil videte hos Tolstoi. Digteren ertlcrrede straks at vllce strive en Von om denne sin Pens. eneftaaende Livsfsrelse, saa dybt Jndtkyt havde Still-ringen gjort paa hom. Havde det ulyktelige russifkeFoll blot mange Befkyttore af Tolva KaratterSaa gwede snart detö Fri heds Morgen. Dat ældste Ur i England — og viftnot et af de ældfte i Ver-den — er det gamle Taarnur i Peterbos rougb. Det fnldsprtes Aar 1320. oq endnn den Das i Daa udfsrer det med Trostab sin Tfeneste Tot var en Musik, der var Messer for dette Vasrb som selvfkslqelig er ydertt primitint. Ganavwrkkst drittes af et Arm-Bunds Vlnlod, der hænger i m l« Fod lang Snor. llrrt flaar Time-me paa den store Hirn-Hatte idet an 72-vnndin.dam mer drein-r Inod den mægtige Klot Mide Ganavasrtet og Slaavættet er nie-get simpelt oa sindrigt for-bund ne med en Snon Der er fordorigt ingisn Time-offen idet Time-me- mar tekes af Hovedhjnlet totn fnldendee en Omdrejning hver to Amen Trods det simple Brett og det grau udfsrte Jst-beide har det Amsaariae Taarnur trolth gaaet sin Gang oa kkaact sine Slaq nenne-In de vetslende Ttder oa det endaa naaftaaes der nden at have gaaet saa maget sont et Minut for-fett Det kan man da sit tert talde godt laveret Tot er med underlige Fslelfer. man betragter et faadant Arbejde M Mennester, vi er saa kler oq fifsige, og dog maa vi pakte sammm og takke af, naak vi hsjt regnet. hat naaet Ftrferne Bote Hændeks Gerning derimod tan bestaa gen nem Zellen Kan man itke deriqu ncsm te eet Bevts met-e for Siælens UdødelighedP Den fantelsse Stab ning hat tun dette ene Liv. Sfælen hat sit egenltge Liv hinstdeä Dek for er det nækvcerende saa fort. For kort Tid sian fpilledcs i M offenliqe Lin en lisle kostelig Kome die, som vi vil kaldet »Latin es Kmlighed«. « As disse to Ting fynes der at naer Haude- for lidt Un for megot scsd Universitefet i New York. — ProfPeck viste faa meaenKærlighed nmd on lille Piav. at hnn bl. a. til Tkrcv hende adfkillich omme Prene som knm fandt paa at fremitkqav i qfetten Tom Vevis for, at hun Mena te til et lille Hefteplastct for sit lille »Viel-te i Form as 850,000. antet Steds tret-der den amerikanske Ot keracmd grellerh ufksnnere ftem end i flige Insect-h hvor Kasrligbed oq Pengr. absolut neu-arm Bonn-her klemmes ned i samme Fute. Aa. disfe Ktmmeksjælek). Hat-de Port met flog not til at affatte diese Breve pas Latin, var altins klappet og statt M Tkods for, at bang Kuligbed var ok lille til at ind Ich- DEqu omtalte lille AMI. W Butter vilde nu nich MWMWIMHUWJAÆ fordrede Mist stos. M til et muss first-that N« MWUMMVIUJ denkst-Mk