W
I
-,Uanskeren".
I Magentlig Nyhedss ok- Oplyss
nirgsblad for det danst Falk
i Amerika,
still-et of
DAleH LUTE. PUBL. HOU8E.
slsly Rede-.
,·Meteu« allgem hver Tiksdag og Ftedag
Ptts pr. Aal-gang.
Oe Intequ States i1.50. Udlandet Um «
Bist-et oettles i For-sind
IGMIIUI, Betaling, Adressefotandring og
W sagaaende Bleibet avtesfekes:
DAleH LUTH. PUBL. AOUSE,
Blase, Iebt
,
sledaktjn AM. Indessen.
II- Bidrag til »Dansteren«s anhold: I
Imudllugey Konesponvancek og Braue-;
Of etc-wer str, bedes adreiseren
U. M. Unbeden, Blum sehn
Ersten-d at Blva Poktofflee as second
Its-s matten-.
dünkt-sing Rates mode known upon
sowie-vom
J Tilsclbe as Utegelmkessigheder veo
Mfoaelsen bedez man kluge nl det stedlige
Ich-ich Skuldrdet ikte hjcelve, bedes
M Verwende sig til »Tanskeren«s
Impr.
Rost Leier-ne henvendet sig til Falk, der
MeretiBlademmen m at ksbe has dem
shtfot at faa cplysujng om bet anwende,
W De altrd omtale, at Te Eaa Anrufe
Mtkt I dette Blut-. Dei vtl være tu gen
Ists Nym.
el
De Mænd og Kvindey som,uag«
tet de er fattige, uvidende, schlende
Dag eftet Dag stille« tiljidesætter
deces egne Forusjelser for et andet
Menneskes Skyld, de smager en
Ssdme og vokser en Vækst, fom gør
Verden til et helligt Sted for dem.
Udv.
Kejser Wilhelms aarlige Jndtægt
er 83,925,«00, og det Wes-, at det
et utilstrcekkeligt og vil rimetigvisz
blive forhøjet til omtring SCHM
000. Med vor ofte omtalte Tilbøjes
lighed til Ekstravagance, vilde dog
ingen vooe at forejlaa en Fennedel
af denne Lan til vor Prasjident
J det svundne Aar importeredes
der Diamanter til dette Land for
- 836,159,05«. Læg saa dertil Dia
mant-Jmportørens og Detailhand«
lerenö Profit, saa vil De begynde
at faa et Begreb om. hnad Falk i»
United States udgiver alene forl
denne ene Juvel Er det underligts
at mange af de rige itke hat meres
at undvære, hoor det haardere bes
hsvedesJ !
As den Kamp, som for Tiden
sategaar i Spanien, ser man, hoorJ
usdig Katolikkerne giver slip paa
detes Encherredømme og deres po
litiske Jndflydelse De vil ellers
gerne give fig Udseende af at være
liberale Hvorfor saa ikke gaa villig
ind paa at lade Protestanterne faa»
femme Frfhed i de katolske Landes
somKatolikketne nyder i proteftanJ
tiske Lande« i
En fremragende Kongregationasz
list strivet i »The American Mis
sionary«: »J omkring 25 Aar hat
vi tuskyudet sg hjurpet ii1 at stiftes
standinavijke Menigheder, og deri
eksisterer nu omkring 200 svenskel
as 50 danskinorske Menigheder«.k
Dei-til bemerktes- »The Lutheran":·
an aaben Bekendelse angaaendel
konsteaational Proselytmageki I
blandt ftandinavifte Lutheranere il
Imerika, en Bekendelfe, fom inde-«
selber en ligefrem Tilftaaelse af,·
It Standinsvereres gamle Spros;
II Maule Bekendelle passer bebst forz
Wie tto Ssnner af Luther.« ;
—————-—————---——— e
J iidsie Ni. as »Wind-n- sahe-«
i- tems-re Wie as Ein-m
MINI- V Mut Sin, vg en
ji«- -i WMOM
W ,
Eben-Ezer.
Det er varmt i Colorado i Som
mer — den varmeste Sommer i
mange Aar, siges der. Vel er det
et tsrt Klima. men der plejer dog
at falde nagen Regu. J Aar har
det imidlertid været fmaat med
Regnen
Taget fom et Hele og med Hen
fyn til Sundhedsspørgsmaal hat
Vejret vætet ideelt lige siden Jul.
Mange Steder har Tøtken gjort
ftor Stude. Paa Eben-Esset hat alt
dog holdt sig rigtig kønt, og Pa
tienterne har gjort det godt —
dem, jom havde Udsigt dertil.
Ferietiden er snart forbi
Seite-: Jngeborg tilbragte sin
dels i Tenver, dels hjemme. Mrs.
Madsen belegte Venner i Polter.
Broder Andersenfiiar i Tenver nogle
Dage, og nu har Laster Mai-en
Ferie, iom hun tilbringer hos sin»
Moder i Hutchinion Minn. l
J Naade skasnke Høstens Herre;
»os flere Arbejdere
l Menneiker vælaer Avsserninger
jaf alle Slag43, og det er i sin Or
)den. Men hvorfor er der saa faa,
Ifom vil gøre Barmhjertighedeng Tie
Inefte til sin Livsgerning. Det var
Klagen paa det store Kirkemøde i
Edingburgh: Giv os Arbejdere,
Herre! Det er Klagen alle Vegnel
Den sidste Rapport fra Kaisers
werth er just kommen Der er nu
19,958 Søftre i Arbejde, men der
ltrængez til flere i hvert enefte Sus
»Den store Tilgang i de sidfre tre
FAar lover 1800) har dog merkt i
Europa Horn-for er der ilke en
forholdsvis liae iaa ftor Til
gang af Arbefdere i vor lutherfke
Kirke i Amerika? Uendelia Bel
lianelie er bleven dette Lands Be-;
folknina til Tel. oa kam en Tel;
af den luthetsle Kirke fik vi vor!
Part. Her er Fribed til at ielae sit(
Hiertes 0yit oa Trana Tom naspoel
i noget andet Land paa Jorden Dei
kan da sikkert heller ikke nasateikx at
der gar-es Vrua as Lejliqliederne
Svor der er en Villie er oasaa Vef.
Tbi Spørgsmaalet om Midler lml
der nsrsvve nagen tilbaae Alle Veane
er der fuldt ai Villiae Jlrbejdere
kun Herrens Gernqu trwrikier. Kun
faa faa hører oa feil-er Kaldett
»Gut hen i Tag i min Vinaaard«.
Er der ikke unge, troende ilsslandt
os? Er der ikle finster not? Jo.
vsst er der san Er der da ikke Gasr
lighed nok til Sekten-Z NemiinI
Er der ikke den aandeliae Tobde
blandt as. iom bri11,1er til Hand
« » Tor menes undertiden, at :
er iorud for Moderkirlen i Tan
mark — at vi le klarere Man
vi alliaevel ikulde parte iaa lanat
bagefter, at mens hist nnge Masnd
oa Kvinder ftaar op da melder fi.1
til Arbeide iblandt soge, iattiae oa
lidende. faa bliver det ber iandt am
os, hvad jeg for nagen Tid siden fa
anfsrt fra et japanik Vlad oin de
Kristne: De Kristnes End kunde
ikke være dem meaet Last-; thi de
kunde ikte bringe Oste, uden at de
lkulde erfiattes i Underholdnina og
Fern-feile og iaa nævntes der de
Kristnes Bazarer og Fornøjelser i
velgørende Øjemed
Vi glemmer vist alle alt for ofte,
at Kristendomknen er en Tjenefte —
en Gudötjeneste skulde vort Liv vces
te —- ved de fyges Leie, i den fats
tigeg Brausen-, i Sagen efter det
fartabte Jkke til Leg, men til Tjes
nefte kaldte Dem os.
Du. trete unge Ven, fom læler
dette, Herren hat dig beim-. Hat
Du riatia trenkt paa den state
Trang til helliaede, villige Kriti
tetf Hat Du teukt paa. at Dia
konissegetningen et en Semina,
hvck der Mike er Lejlighed til at
M W TM i W Bin
sackd sub M W sub-U M
Ort-W U- iW Das
fokdi en Diakoniise er blaudt
I.-—-.--———-———-—
ind i den lange Kæde paa 19.958«
Søftrr. Mange af disie har staaet i
Tjenesten i 25 Aar, nogle i 50 Aar.
Nu ncermer Tiden sig snart, da
Stifter Sine og Broder Henrikien
hat været i Milwaukee et Aar. Man
vi skulde faa Raad til at lade dem
gceste det gamle Hiem i Aar? En
og anden as EbensEzers Beboete
har af og til sagt: Hvor vilde det
dog være hyggeligt, om S. Sine og
Br. Henriksen iunde bei-ge os.
Her er ogiaa Virtelig kønt og
hyggeligt her hjemme paa Eben
Ezer i Sommer —- sniultere end
nagen Sommer fer. En stor GlcedU
og Ormuntring har det Met, naars
Venner aflagde os Bei-g. En Delz
har da ogsaa set ind til os, og vi«
siger eder alle Tat for Bei-get —
lcengere eller kortere En Tag blev
oi glædelig ooerrasket ned Bei-g as
Mr. Andrew Jensen fra Minden,
Nebr. Tet blev et kort Bei-g paa
en Times .Tid, incn dog langt nok
til, at Mr. Jensen fik EbensEzer at
se. Nogle Tage efter inodtog Mr.
Kjeldgaard folgende Brev fra Min
den:
Minderl, Nebr., July 13.. 1910.
Mr. K·jeldgaard, Brush Colo.
Tear Sir: J enclose you my
check for 82500 in payment of rny
inliscription to the Eben-Wer Home.
J feel much please-d with the home
so J am erceedingly glad to make
the donation.
siindly iend me receipt and
oblige J remain
Youer truly
C. A. Jenfen
Jeg behøver ikte at søje til. at den
kcerliae Aneriendelie og Gar-en glæs
dede os alle. -
Ei vilde dog saa inderlig anste,
at ilere s— scerlig as vore Priester
— kunde bei-ge os. J lang Tid
bar her innen andre vasret end Past;
Iris-sen. af ten danle Kirke Han
holdt nozile Moder her omkriim paa
Bei ira Aarenmdet og iaa da ind
isaa Eben-Linse Zaa er der en Mr.
Hasselriis. Tom er Leere-r ocd Sko
len i Testi Moine5. Paa en Rund
reer lioldt lmn oglaa negle Msder
lser i Zettlementet oq iaa da ved
chiialmd ind til os.
Plade er ilte stor, og en Del
Familier er reift herfra til Best
rnsien, mcn derfor sniker vi lige
nieset at se Herrens- Venner som
Weiser jlslandt os. naar en Leiligs
I« -
UN- Fleck
Forli-km par Z. P. Jenien, og
J. C Cliriitenlen nied Familie fra
Lmrdn Nebr, her i Anledninq af
Sen-J Thomiens Død og Begraveli
Te anmien var Patient paa Eben
Ezer i lang Tid Han bedredes ikle
men da han ftod uden Hjein oa
Forældre i dette Land, bley han her
til iin Ded. Hans Stsv lagdes til
Heile i EbensEzers Gravplads paa
Vnens Kirleqaard Hans Onkler i
Nebraska har taget sig kcerligt af
den nnge Mand. Den, sont har
staaet ved mange Sygei og Dsts
leier. maa erlende. at man kun lan
se paa Omvendelser paa Dtdglejet
med Bettentelighed Tag er der dem,
fom paa det sidste virkelig iøaer og
findet Freden i Troen paa Korsets
Blod, og blandt disse var dog vist
Jens Thomsen Da han den sidste
Efterrniddag i stor Smerte bad orn
Udlssning. kam disfe Ord igen og
igen: Heu-e Jesus, tag mig bott,’
lad mig ds. Du ved, jeg tror paa
dig. Du betalte for min Synd o.
f. v. .
Hoor farligt og usiklert at op-;
fætte AfgIrelien at sin Salighedss1
sag, til Djden kommen For hvor«
mange bliver der ikke hvetken Tib.
ellet Lejlighedf Apwa Liv var
staunst fom iaa mange unge Men
neskeks. Undet han- Ophold her1
lagdebsnititetsstsithe·
MatfaasadmedfinOndnnem
first den Idite Ostern-Man klyn
Gewiss tilJeiv M lernen
Redntnqsklippe End sie Lav, at vi
ille er Mit
(
4
(
«
a
Z
Z
Z
F
M
brasta for at bei-ge der-es Bsrn en
Maanedötid. De rejser dog ftkst
efter vor Aarssfeft
Mrs. SkovssHansen fka Hamp- «
ton, Nebr» er Gæft i Nazareth for
Siden. Misses Margrethe Nielien
fta Potter og Carrie Haner fra
Plain Nebr., er i disfe Daqe GE
ster paa EbensEzer.
Om Gud vil blivet Eben-Sake
Aorsfest afholdt iDagene 27 og 28.
August Vi haaber, det maa blive:
velfignelscsrige Dage og ausser, at
mange Venner fra næt og fjern vil
fejre denne aarlige ngtid med os.
Enhver er hjettelig velkommen. Si
den Menigheden skiltes fra Anstal
ten, er denne den eneste Lejlighed,
hvok vi indbyder offentligt til at
dele Gnds Riges Goder med·os.
Mcn gsr os den Glæde, Venner,
.at komme. og J vil faa Velsignelse.
med edek hjem.
Ebers heng.
J. Mo ds en. ;
— d
Evolution ellek Indivi
dualisme.
. Past. J. K. Jensen har tilsendt as
folgende med Anonidning om at op-’
tage det i Bladet. Jkte blot inkødei
koininer vi velvilligt hans Anmodsj
sing, inen vi vil endog udtale vor.
Gliede over, at man med OpmcerkiS
soinlied og Eftertanke læser de Arss
tiller. fom »Tanfleren« byder siiie.
Lasset-e Her faler saa Past. sen-·
Zion-J Vemærlningert ;
..J »Danskeren" as 22. Juli finY
dec- cn Artikel nied Overstriftzz
,,:!!.«a-3sen og den enkelte«, skkevet
as Jlndrew Carnegie til et et engelsk»
Mad. hour i han drager til FeltsT
niudEocialismen Artillen er inesi
get dygtig, og den vidner om lwi Ve-»
gaxselie og stor Lærdom i sociologislf
EiIlsstsqsmaal Men den huiler holt
iqmncin vaa lldniklingszlæren Miso-!
lntion). sont Jolin Lotsen i famniei
Nnnnner af Bladet angribcr Johnl
Vorspan Jnlasg er besindigt og godt.l
m der er,l)elt nd bibelsl.
Men naar »Taniferen« Optageh
en Artikel soin Carnegies nden noi’
gen Tom helft Fortlaring eller Matt-l
sixielse af Reduktionen iaa synes detg
niig at være enten nbetcenksomt el·«
let noget for dristigt. Udviklingss
læren er, fom John Lotsen ganske«
riatig gsr opmmrksom paa. stærkt«
pan Mode i vore Tage-, on den hats
hildet mange i sit djævelske Net:
baade blandt lceg og lærd. Meni
derfor synes det mig i høj Grad
betasnleligt at lade den Slags Last
domme fremtomme i oore Blade
ganfke Uden Vegrundelfe af nogen
Flog-T «
Staat Udviklingslcrrem faa sal
der Vibelem men staat Bibelen. saa
falder Udvillingslæren . Men vi
staat dog vel paa Bibelens Grund?
J. K. Jenfen.«
Past. Jensen paapeger ikke noset
enkelt Udttyk i den nævnte Artikel
men paastaar blat om Artillen i iin
Almindelighed, at »den hviler helt
igennem paa Udvitlingslæren Ew
lution).« Og saa nævner han John
Larsens Artikel som besteint Mod
sæinina mod den nnden . Saadan
faa vi ikke paa de to Artitler. Vi
betragtede Andrew Carnegies Ar
tikel som en Hævdelie as Jn divi
dualisme i Modscrtning til
Socialisme Overstriften er
»Masfen og den enkelte«, og derom
dreier hele Attiklen fig·
Estek igen at have gennemlæst
Artiklen med kritifk Opmcetkfopnhed
findet vi inqen egentlig »Gut-lu
tion« eller ,,Darvinisme« i den.
Bisselig peqeö der helt igennem paa
lldvikling, men en Udvikling, fom
er vitkelig. Wen det, der ilaas til
Lyd for, er den Birkelighed, at Men
nestek et fokikellige, og Ideskelligs
heben i Evner og Ante-g maa ille
oveties ellee undervuedereQ fontSos
eialismen ger, men den stal have
Frihed til at udville fig. da det et
MMTidiFeihed fotalletil
at »reine, bvad de vll«. ftlge
- LUS- M Im vite- en
IS —
belseöberetning, det ek, hvad derl
fotedtages i »Darwins »The Dri
gin of Spicies by Meanö of Na
tur«-I Selectton«. Her er det den
Teosri fremfcettes, at alle Jotdens
Planter og sDyt (Menneiket indbes
hin-V stulde nedstamme fra nogle
faa kaokmer eller Prototyper. fom
atter fkulde være opstaaet as et Ur
slim o. s. v. Det er ogfaa denne
Enolution, Mr. John Lotsen ims
degaar. og fom alle oplyfte Kristnz
og ægte Videnskabsmænd med, maa
modfætte fig. Om Carnegie hylder
denne ejendomttelige Evolutionsteos
ri.ved vi ikke Dei fretngaar ikke af
hans Artikel »Waser og den en
kelte«. Efter vor Mening og Forstaai
eljc er det ikke »Evolution«, men
,,Jndividualisme«, der prasger Ak
titlaner forekosnmer Udtryk, fom
en troesnde Tåolog rimeligvis Me:
vilde bruge. Men der forekommeki
ogsaa Udtryk, som Monden nceppe
vilde bkuge. dersom han hyldedei
Darwins Lære om alle Tings Op1
rindelse og forkastcde Bibelens Ska-!
belsesberetning, f. Ess, »gnddom-;
melige Mission« og ,,quddommelige
Kald«. Den darwinfke Evolution
udelukker jo Gud som Staber ag
som den, der gier Mcnnesket Miss«
ssion ellcr Kald og Evner.
Men——lad os betragte Artiklen,
sont den er: Et i Kendsgerningek
begrundet Jndlasg imod Socialiss
men. Det cjcsndommelige udtaleö i
folgende Sætninq: »At indskrcenke
Fkibcden (for den enkelte) vilde kun
da være paa sin Plads, naar ubes
grcrnfet Frihed for esn enkelt satte
de andres Frihed i Fare«. Tet er
ikke Evolution. det er Individual
isme.
Ei Okd til Holdernc. d
Der er i den sent-re Tid udieniti·l
Tilnmodninxi til Holdeer iom liaan
til 7licfiance, om at betole old k):iad«
de ifnldcr for Jmnfundcts forfkclli-«
ge Blade og ni øikilek herucd at
iigc bjertelig Tal til dc mange, der
nllercde san Venlig bar estetkommet
Opfordriugcsn, oiJ paa Forlmand till
de nimmt-. der utviulsoml Vil gier
del indcn lldløbet of den faitfatte
Tidsfrist.
Ei Par Ting findet vi os for
anlediget til at gøre opmærkiomI
paa. Fsrft med Hensyn til Forikiids- I
betaling Tet er jo Heiiiigtcm at
Blade ilulde betales i ,sotilud, og
det er da ogiaa Negelen hos oss
Nu er der imidlertid nogle, der af
holdcs im Forskudsbetaling of
»Tanfkeren« ved det uiilre ansinnen-H
de Bladets fremtidigc Pris. IM
ge Aarsmødets Bestemmelie ital
Prisen jo forhøjes til 82 per Aar
gana medmindre 500 nye Holdere·
tcgnesindenlsan19li,hvilket
vi dog hat godt Haab om at se«l
fuldbyrdei. J den Forbindelie dil
vi imidlertid tillade as at gsre op
mærksom paa, at felv i Tilfælde af
Ptisforhsjelie, lau vil den gamle
Pris alligevel gaslde, indtil Sub
skriptionen udlsbetn Bote Helden
kan altsaa sikre sig mod Prisfor-»
højelse under alle OmftasndighederT
ved at belale i Forllud inden 1. i
Jan 1911. l
Detnasit bette: Der gives ftedse
Mulighed for Fejl og Misforftaael
ie. Finder De noget i Veer pag
nochn Monde, da qsr os opmærki
som den-am og vi vil gste os al
mutig Flid for at faa det reitet eller
opllatet III(
For at forebygge slige Ulemper,
vil vi gerne bede Holderene likgczeI
twje Mast-le til Kritteringen paa
Adresielappen. Bliver denne ikke
rigtig fokandret inden et rimeligt
Tidstmn lhsist en Maoned), eftekl
Betaling er indlendt, da vil De·
yde Elspediiionen en stor Tjeueste
med at gsre opmærksom demna.
Ækbtdigst
Dan. Luth. Publ. Hause
Bilgebliut
-eritke langestdentildkoqss
passe-Tolstoi- M,Jsmlo
Gusondr.stlktsikhymi
MTWIMMWWM
TolMMomdsinel
NäWiesheim.d-M
WW,MIOW
Wsemlkselistmhvudeo
MJIMIMW
ende
stran
l
l
W
maatte han lide de sværeste Stroh-.
Otte samfulde Aar tilbragte han i et
Arrestantkompagni og i en Ditti
plinækbattallion· Men intet soc
maaede at hidfiire en Sindöfokans
dring has Peter Fotin. Omsidek
blev Militærmyndighederne ligefteU
trætte af at pine den stattels Dog
ling, hvorfor de anviste ham Ophold
i Nækheden af Tu1a, hvor han sattes
under Politiopiyn
Fokin ndfandt sig nu en Dag ma
Tolstojss Gods for at fortælle den
ædle Olding om sine Lidelser for
sin Overbevjsnings Stola Med
fadeklig Ømhed modtoa» Tolstoi
denne fin DifcipeL idet ban tog ham
i sine Arme og kysfede hans Kind.
Og medens Fotin fortalte sin Lidel«
sashiftoria ftmcnmede Taarerne nod
ad gatnlc Tolstojs Kinder.
Fokin. der tun er lidt oppe i
Tredivekne, er allerede ganfte gran
haaret sormedelst de tunge Lidellet
og Pinsler. han for fin religisfestni
stuelse hat lidt. Han bliver Im
indtil videte hos Tolstoi.
Digteren ertlcrrede straks at vllce
strive en Von om denne sin Pens.
eneftaaende Livsfsrelse, saa dybt
Jndtkyt havde Still-ringen gjort
paa hom.
Havde det ulyktelige russifkeFoll
blot mange Befkyttore af Tolva
KaratterSaa gwede snart detö Fri
heds Morgen.
Dat ældste Ur i England — og
viftnot et af de ældfte i Ver-den —
er det gamle Taarnur i Peterbos
rougb. Det fnldsprtes Aar 1320. oq
endnn den Das i Daa udfsrer det
med Trostab sin Tfeneste Tot var
en Musik, der var Messer for dette
Vasrb som selvfkslqelig er ydertt
primitint. Ganavwrkkst drittes af et
Arm-Bunds Vlnlod, der hænger i
m l« Fod lang Snor.
llrrt flaar Time-me paa den store
Hirn-Hatte idet an 72-vnndin.dam
mer drein-r Inod den mægtige Klot
Mide Ganavasrtet og Slaavættet er
nie-get simpelt oa sindrigt for-bund
ne med en Snon Der er fordorigt
ingisn Time-offen idet Time-me- mar
tekes af Hovedhjnlet totn fnldendee
en Omdrejning hver to Amen
Trods det simple Brett og det grau
udfsrte Jst-beide har det Amsaariae
Taarnur trolth gaaet sin Gang oa
kkaact sine Slaq nenne-In de vetslende
Ttder oa det endaa naaftaaes der
nden at have gaaet saa maget sont et
Minut for-fett Det kan man da sit
tert talde godt laveret
Tot er med underlige Fslelfer.
man betragter et faadant Arbejde
M Mennester, vi er saa kler oq
fifsige, og dog maa vi pakte sammm
og takke af, naak vi hsjt regnet.
hat naaet Ftrferne Bote Hændeks
Gerning derimod tan bestaa gen
nem Zellen Kan man itke deriqu
ncsm te eet Bevts met-e for Siælens
UdødelighedP Den fantelsse Stab
ning hat tun dette ene Liv. Sfælen
hat sit egenltge Liv hinstdeä Dek
for er det nækvcerende saa fort.
For kort Tid sian fpilledcs i M
offenliqe Lin en lisle kostelig Kome
die, som vi vil kaldet »Latin es
Kmlighed«. «
As disse to Ting fynes der at
naer Haude- for lidt Un for megot
scsd Universitefet i New York. —
ProfPeck viste faa meaenKærlighed
nmd on lille Piav. at hnn bl. a. til
Tkrcv hende adfkillich omme Prene
som knm fandt paa at fremitkqav i
qfetten Tom Vevis for, at hun Mena
te til et lille Hefteplastct for sit lille
»Viel-te i Form as 850,000. antet
Steds tret-der den amerikanske Ot
keracmd grellerh ufksnnere ftem end
i flige Insect-h hvor Kasrligbed oq
Pengr. absolut neu-arm Bonn-her
klemmes ned i samme Fute. Aa.
disfe Ktmmeksjælek). Hat-de Port
met flog not til at affatte diese
Breve pas Latin, var altins klappet
og statt M Tkods for, at bang
Kuligbed var ok lille til at ind
Ich- DEqu omtalte lille
AMI.
W Butter vilde nu nich
MWMWIMHUWJAÆ
fordrede Mist stos. M til et
muss first-that N«
MWUMMVIUJ
denkst-Mk
