W
»Yanl’keren«.
I Inlvugentlig Nyhevgs og Oplyds
gingst-lud for det danst Full
l A m e ri k a ,
adsivet as
DANlSH LITTXL PUBL. AOVSIV
Blum Nebr.
4MIeten« ubgaak hvet Titsdag og erbaq
Brig pr. Vorgang.
sc Futen-de Stank Il.50. Udlanbet ID.0(I
Siedet oktales i Forstud.
Mai-P Betaling, Adresseforandring Ig
Inset angaaende Blut-et adregleresx
DANISH LUTXL PUBL. HOU8E.
Plain Nebr
Ieduktsn A. M. Unser-jen
Ille Bidrag nl ,,Tanstetm«s Jndbold1
Illmldllugeh Komsponduncet oq Anme
ts ruht-er In, bedes adtegimh
A. M. Anders-m Blatt, steht-.
Entered at Blsir Posmfsce as Second
als-s- matten
Aåvstusjng Rat-es made known upon
sppllcstiom
J Tilfeelde as Ukegelmæssighedn vev
Mag-lieu bedes man kluge til der stedlige
Wien Skulde det ikte hjælpe, beves
sum heuvenbe sig ttl »Tanikeken«l
sparen
Nur Lasseme henvenbet fig til Falk, der
MerkrtBladn,-nten m at lobe bog dem
euer-or at fqa kvlvsnina om der avmmde,
jedes De altid omtale, at Te saa Annwe
Itum i dem Blut-. Tot vIl Ida-re til gen
Ists Nym.
I4. Aarsmøde
ijFortiaI Fira Zide 1.)
Her er et fort llddrag a7 Prædis
kenen:
Naar du eller jeg indbydes le Fest
eller Gæstemaaltid, iaa siger DE ger
ne ja. Alt iættes til Zide vich a: gaa
med paa en Sfovtur eller lignende.
Er det da ikke underligt, at nogen
kan iige nej til Herren-S Jndbydelse
til a: nyde bansii Zalighedl Maa
Herren asabne dir Hier-te iaa du Tiger
ja!
Tjeneren gik ud a: indbndcn
fom bans Herr-e bød liam Men her
staat der underline Ord, a: de be
« gnndte alle eendrceatigen a: und
ikylde fig. Verdens Born kan ellere
vfte vcere uenige nokx men inmd
Kräftendommen kan de blive enige
De fkyer Kristi Kors, Tom folget med
at tage imod Jndbydelklen Pilatus
og Hemdes nmnedes fom Eksempel
paa, lyvorledes Verdens Born kan
blive enigexOgsaa de ellers Iaa for
fkellige wdifke Partier blev enige orn
Fællesiag imod Jesus. Liaeiaa tm
om Stunder ude i Werden Der kan
man «forenes om at forhindre et Me
nneike i at blive et sandck Gu-ds-barn.
Unfkyldningerne med Heu-Inn til
Ageren, Wer-ne, Husmten — de!
hele var Løgn. Meningen var: Jeg
hat ikke Mi, jeg gider ikke Men
kan et Mennefke da forlade det for
diskr. sit Kalb? Ja, bvis der ist-it
bliner Alvor i at ville frellesh og
bisie Ting staat hindrende i Vejen.
Der kan bei-es Undfkyldninger for
ikke at gaa i Kirke som f. Ets» at
det er Klar koldt eller for varmt. eller
man bar for travlt, eller at Prædii
ken er for lang. —- Men det, der
indbybes til, er meee end at gaa i
Kitte; det er til at faa Del i Fal
kn. at blive en fand Kriften Er
J kommen her. J Horn er her i Dag,
fee at J vil flutte eder til KristuSP
Undikyldningen angaaende Hu
ftruen. Bi flal jo da passe alle de
Ting i Hemmt Ja, det fkal vi:
seen derive Wer vi kkke og fkal vi
Ue We at tage inwd Guds
MM TAN- Det liebste- for et
M paa den hele Jord er at
vaeee en but-, ttoende W.
Da Diener W In Heree Besi
M Ost, html-des de alle undW"
II- ilev denen pred. Inn M
- u- Isek deu, hu ske teor.f
Lade bu
W
Idog Længiel efter Naade hos disie
elendige. Det er netotp for de elen
dige, at Jesus er ded. Vi ital gaa
til dem, der er saa langt borte og
pege for dem paa, lwor der stunk
jtteven Om dine Synder end vare
rede som Vlod, ital du blive lwid
iorn Sue.
Lidt til Tjenerne Hvor findes detJ
tjenende Ind? Over for Hed
ningemisiionen er der maaske en Del
Verme, men i Meniglhederne er der
Kulde Hvok er den ynkende Fjlelief
Is) a 12 Tuiinde Landsmcend i den
ne By. Det er at betænke, at de gaor
fortabt, sont ikke bliver indibudt og
tager imod Jndbydelsen. Diakoner,
Sondagsskolelcerere —J iørger over
Tilstanden, men undiikylder eder.
Ned dein dog med Tjenersind til at
gaa ind!
Eiter Prædiken sann Meniglhedens
Sangkor en engelsik Sang.
Formanden talte et Ord for en
Ofiergave til vor Jndremission
Under Orgelipil fotegik Oft-ingen
der Vatede i 16 Minuttec Der ind
kom 8232.35, deriblandt een Tidols
larieddel og to Femdollariedler.
»Da de ileite under Diringen havde
fokladt Kirkem iluttede Gudstjenei
sten fort med Salmen 732 »O Herre
god og Frelser from« og den al
mindelige Slumingsbem
Birnegndstjenestr.
Otn Eftermiddagen Kl. 2 «blev
der holdt Birnegudstjeneite i Luther
Eollege’s Gymnastidea1, hvor alle
Forretningsmøderne holdtes. Men vi
hat et Jndttyk af, at vi kommer til
at referere eller «fortælle kortere for
iTke at trcette Læierne
Der var, Faa vidt vi fkønnede, mel
lem 125 og 150 Børn til Stede Tet
var en Fornøjelie at ie og here, iom
de sang med. Ten blinde Misfs Le
vin var til Stede og inng et Par
Sange for Bei-neue
Past. L. Jenfen talte for Bei-neue
ud im Ordet: »Hei-re, jeg eliker dit
Huies Bolig og det Sied, kwor du
bor« (-Sal. 26. 8).
Vi Fkal ibate minde otn eet Ttælj
en Illustration: En Ung Pige Var ni
Læger bleven tilmodt ferft Viergluit
derpaa S-1us:, sideu ist-sonnt men!
ingen asf Delene hjalp. Endeliq blevi
Ihun raadt til at isge Kirkeluft Tets
bjalp. Menge trænget net-m til Kir
teluft.
Past. Laut-sen talte nd im Moses«
Eksenwel foran det rede Hav til
Bsrnene om at ie vpad og iøge Gud
i Nedens Stund.
Her iang nu Miis Levin en Sang
Idin, at Gud vil, Vorn ital være
»Solstraaler« til at« itinne i den
merke Bei-den.
Ungdomsmodr.
s KI. lidt efxer 3 Zende Esxermidi
Idka boldtes der Unqdmnsrnøde VII
Skolens Græsplænc Man meine
der alt i alt par forTnmket en JUN
a 1200 Mennefket Oasaa her biezs
baade kalt sag Tanne: nodt. Zærlia
ffal vi bemerkte en ndkncerker harmo
nisk Sang as Emcms Menigbeds
blandede «Sanakor. en ditto as Me
nighedens Mandskor, en Solo (»«·öe
tenderln looked at me«) crf Mr. Ven- «
er Im Cbicago ng en ditto of MiTs
Levin
» Past. C. Christenfen takte on op
7ordrede de Unqe til at gøre deres
Balg, Tom Jofva gforde Fit, for Tid
og Evigthed Eva bcwde ved Slcegs
tens Begvndesie gfort et Pola der sit
Betodning for den bele Slæqt til
Feld. Nu gsaldt det om at gøre det
Valq at ter imod den Frelse, Gud
bavde betedt — ti! Ovrefsning.
Past. J. P. Gristtsnsen talte om
«de rene ask Hier-Mk Kun de fkal ke
Sud Det aælder om at Aha Geriet
renfet fra Srynd i Krisri Blod og sau«
at vandre von rene Stier. TM Met«
ment Tal komme ind i den Heilige
Stad. .
Skuttelia tolle Betst Thoka can.
spurgtr. hvad man Walde Ore for at
kaa Mennefker til at vcklge og spa-:
Ende ved at peqe paa, at OuW
lzkwwwkdetgiv kanns
Past. Kr. Anker prwdilede med
2 Kor. 12, 20 flg. som Tekft. Der
That vi Beretningen om, hvorledes
Paulus bad Herren tre Gange om
at blive frj for ,,Tornen i Kødet« og
»den Satans Engel«, men Herren
warer kham, at hans Naade er ham
not, og Paulus lommer til denSluts
ning, at »naar chan er skrabelig, du
er ban mægtig«.
Tet blev betonet, at Paulus vir
kelig ønskede at blive et bedre Men
neske, men Herren «saa, at Paulus
Møvede noget til at holde Gam nebe,
saa han ikke sssulde hovmode sig.
Den store Begavelse og de Me Au
benbarelser kunde saa let blive ham
en Fristelse i saa Henseende. Paulus
maatte komme dertil og kom der-til
at than sandede, hvad Herren sagde
at Gans Nuade var ham nok.
Der blev nn peget flerfoldigt paa,
at det netop maa komme dertil for
end-ver, der sskul leve et ’f11ndt og
stærtt Kristenlin at han leerer at le
ve af Naade, thi Naaden gar streck
Osg Naaden er nol, den strækker til
alle Vegne. Jkke fau, at den got tryg,
Jmen den got Merk, fordi den henter
»Kraften fra den rette Kilde. Og saa
Her der ogscm det, at et Mennefke, der
"rigtigt shar leert at leve asf Raube
»"han vil, at andre ogfaa flal blive
3delagtige i ssamme Naade.
l Den sskenne Hojtidsdag sluttede saa
med Alfsyngelfen saf Sangem »O
HGud sie Lon, det hjemad gaar«.
» Der var ogsfaa Gudstjenefte i Im
manuels og Vor Frelfers Kirke bau
de Formiddag og Wften Ved For
middagsgudstjenesten optoges der
Offer ogdlaa i disse Kitter. J Im
manuels Kirte indkom der 882.00, i
Vor Frelfers 8135.10 i alt 863537
· Sondagå
Maung Famil-das
Der var Altergang i Evens-Kit
ken, men alligevel holdtes der For
retningsicssion, iom aabnedcss nied
Andagx og Von as Past. H. W.
Bonho
Følgende Zorilag fra Ministeriet
blev tilitemn Alle Anbeialinger, der
bereitet lediager Anfogningeh stil
lcde til Filrleraadet eller Direktioner
inden for Den For. d. Kiefe, sial
indleveres i ioricglet Flonvolut eller
iendes direkte ai den, der giver An
befalingem sicm islnisgeten ikkeser
kendt. med Jndholdet
Forilaget im Emasus Menigbed
Redne. med Heniyn til de Menigs
lieder, Tom illke bidrager til Lærets
lsnskasiem resulterede efter nagen
Triftelie i fslgende Bestemmeliu
Lærerlønsliiterne og det dermed
iolgscnde Bren, Tom hidtil hat været
Tendt til Præiierne skal bereitet sen
des til Meniwbedsiskretærerne Tsog
ital de -!«-:r de Menigbeders « Vedtoms
wende iom ikke formelt tilhsrer
Samfundet, fremdeles iendes til
Pia-sterne.
Pan Forslag asf Kom. Nr. 5 nd
talte Msdet jin Glæde over den Of
iervillighed, der i det spundne Aar
bar vist sig over for Præfteenkerne.
Der udtaltes ligeledes Gliede
over Reisultaterne asf Ungdomsarbej
det, særlig over den Vessutning, lom
de unge i AtlanticsAredsen dar fattet
om at ftstte en indfjdt Missionær
i Japan, og deet winkt-rede de
tmge i andre Kredse til at Eftlge
Eksenwlet.
Sessioneu fluttedes med Bsn as
Post. E. M: Wellen.
Mit-bog Esset-midqu
Salmen 299 »Jes«us, fom iblandt
as staar«. Skriftlæsning og Von
as Past. P. M. Peterer.
En Forhandling om et engelfk
Ungdomsblad resulterede i, at det
overlodeg til Ungdomsudvalget at
handle efter bedste Sktn i denne
Sag. .
Ei Forflag om, at Ungdomsutp
vqlget scheidet for at fua vote unge
til at siebenten vore Skaler og til
at deltage mere i Statius-statem
bejdet og ellers i Arbeit-et i Neuig
hedetne, blev »du-get Der blev be
fluttet at Wtillt til Krebsen- at for
bsndle am den praktier Leb-Ue as
me May-sola- baode msd sten
fyn til UelisWning, Dunst
og UMMWDI.
MIW Wisc
Its til It M W oq
Ist-. Ia W is W- m
s M of W M.
W W. Its M
ist Us- tisp — M i
W he Its- U Ist.
U. — I. W.
o- .
s
Et Forflag am, at Halvdelen asf
vort Bttnsblad cbliver engelsk, blev
lagt spaa Bordet indtil videre. "Et
andet am at lade baade »B-rneblus
det« og »De unges Blad" trykle
med latinske Typer blev sfotkastet
med stort Flektai.
Modet udtalte Tak tilernehjemss
bestyrelsen for dens trolsaste Ak’bejde,
og iærlig blev det beslnttet at takke
tre Givere af Ist-me Gaver tilHjems
Weilc
Vørnehjemskassereren tilkendtes
850 anrlig ssom Paafkønnelse fort
hans sit-beide (
Med Henfiyn til Vernehjemmene
blev det videre beiluttet, at hvadi
Børnene fortjener, optbevares og nd
betales dem, naar de er 21 Aar.
Her fik Prof Vig Order og minde-!
de am, at det Daaen sforud var Gl?
Aar, iiden Kong Frederik den Sy-!
vende underfkrev Danmarls Grund-.
lov og holdt en lille Tale i den Anij
ledning. (
Med Heniyn til Alderdomsihjen
brev det chenuttek at henstiae til Kred-!
jene at dahandle Sagen og indbesi
rette til nasfte Aursniøde· I
Paa privat Forslag blev Prof.s
E. X. Han«5ens Lsn forleet til:
smoo og ski Vorig. i
Som en Eenmandskomite til atj
indianile den tidliaere otntalte Ju-z
bilcvumsgave blev Samsundets For
mand valgt. (
Dei Glev besluttet, at »D. l. Abl«
bereitet ital udaives i toipaltet For
mat, Spalter saf iamme Vidde Tom
»Tanlteren«s. l
Past. Naarup og Mr. J. Madsen,:
begae Wanspacm Glev valgt iom Med-«
lemmer af Bornehjemssbeftnrelsen
Past. J. M. Hansem Mr. M·
Verk, Blain og Mr. J. Jeniem
Ell Horn, blev valgt iom Medlems
mer af Direktionen for Tan. Luth
wal Haufe -
chit. Tublittøm til Medlem afll
«kr(1·5teenkekomiteen.
Alderdornskomiteen genvalates.
Neviioren Past. O. R. Olien vg
Pait. Nymp. F
Rede-klar af »D. l. Kdl.« Past. J.
Pcderslem til Medredattør Past. C.
Christener.
Past. L. Jenien genvalgt til Re
daltør af »Vnknebladet«.
Alle Kvittetinaer trykkes berefter
oaiaa i ,,T«-5’k.« faa vel som i »D. l.
Klblsc
Sesiionen sluttedes med Salmen
»Ich-L Herre, bad dit Rige« ogBøn
afPast N. P. J. Nielien
Titsdag Iorwiddag
Morgenandagten begyndte
med Salmen Nr. 4, ,,Lover den Her
re, den mcegtige Konge med Ære«.
Terefter talte Past. M. O. Block ud
fra Matt-G. 5, l4—-16: «J ere Ver
dens Lys« o. f. v.
Der pegedes Paa et Genfidiabedsi
for-hold mellem Gud og os. Vi be
htver Gud og lhans Rande Herren
bshsver egentlia ikle os, og alliaeoel
heb-ver han eller bar Vmg for iine
Difeivle Han vil ille virke umiddel
Gast ned den Helligaand, dan vil vir
ke gennem os. Lad as ikke glemine
at han vil bruge os.
Jea gaar ud ira, at lier er en Dei
tkoende Mennefler, sagde Tale-ren,
som Herren bar Brua for. Han vil,
vi skal lade dort Los flinne for Men
nefkene, lua de ved at se note gode
Gerninger kan komme til at vtjie
End —- Tet er sandt, at oi maa
ftaa i et modtagende Forsold til
Gad. Men er vi Verdens Sys, laa
ital vi oglaa yde, lade vort Lys stin
ne i en msrk Beiden.
Uomvendte Mennosker lau im væs
Verdens Sys. Herren givek Kraf
bten, og det liagek i den lande Kri
Zstrns Kamlter at kunne lyie. Dei-for
Istiiles Ort-M ocfaa til traende Di
ssens-te pl ek i den heilige-M iud
leaanet i Sauf-nd med denen, og
ist-et di i dette Gut-Mund- ioa Olive
vimteosmeistandtilattms
ne Me.
M paa Umst- lett M
1
en Mist Port enoste Mem-l fkal væke
at ærc Gud 'ved at Me, ved at ar
bejde for Mennefkeks Ftelse. Han
slnttede med at foktcelle om et tmsfi
sfende vamælc i Eng!and. Der var
indshugget en Lyssftage med et neds
brwndt Lys i paa Stenem og san
stod der nedenundck: «Ved at lyse for
andre xr jcg sein blenen fortæret«.
S.:11ne11 45(), »Evigsbedens Haka
og Ære«.
Forretninggsesfionen
sbcgyndte med, at de tidligere omtalte
Gavetilsbud fra Landkonkpngniet i
Canada og Genemlagent Glas. Pe
tersen modtoges med Tak.
Der vedtoges en Takketefulatiom
som Tkulde trykkes i de lokale Blade
og i Aarsberetningem altscm ikke her.
Tet blev besluttet «at udgive Aarsi
beretning som fædvanlig.
Enkelte as Refultaterne as For
Ihandlingerne i denne Session er alle-l
rede medde1t.
Der blev lige føt Slutningen mod
taget flere Hilfe-net baade fra Præs
ster, Tom var hindrede fra at være
til Siede, og fra Menigibeder, som
ikke havde set sig i Stand til at sen
de Den-gar En af disse Hislscner var
ledsaget m« sm.
Post. Ackberg wf »Den dunske Kir
ke« var til Stede og bavde Scrde i
Moden og det blev bcfluttet at sende!
en Bissen med bam til nævntc stir-R
kes Aarsnmde.
Formanden talte sluttelig nogle
Ord om Jndsomlingen of Judi
lckumsgavem og det U. Aarsmøde
for Den f. d. Kirke i Am. fluttede
med, at syorsamlingen refer sig og
sang Nr. 298 »O starke Krnte, Me
nixfhedens setre«.
Lcesekne vil forstua, at der bidtil
ret og flet er refereret Vi vil slutte
med at sige, at Referenten ikkc kunde
vcere uden eet Sted ad Ganaem og
derser er her intet fortalt chverten
sm Ungdomsmøderne i Emauskirken
om Estermiddnaene, ejbeller fra Af
tenmøderne i de forskelliqe Kiefern Vi
fatte os det fom Opgave at Tberette
fra Aabninasmsdet, Fortetningsmes
deme oq Sendaasmsderne pcm de
reprwsentotive Steder.
Personliq tilladek vi os at udtale
at del n«u afiluttede Aarsmsde i det
bele taaet var et godt Msde, Tom
man bar Aar-sag til at We glad ved
og takke Gud for.
Forfkelliae Meninger oa Anfkueli
fer om et og Undet lot-des ofte under
Forbnndlinaerne, men altid i en god
og broderliq Tone.
Emaus Menigbed sdfsrte sittdverv
Tom Viert M en Monde, der belt
igennem gav Tilfredsbed Systeme
niabederne hielt-, taa vidt vi kunde
staunt-, beredvilligt til. windet-ne
ftilte sig riatig godt fra Bejpisnins
gen. Og san ssagdes der, at de slet
ikke var trætte atf det: de var rede til
at indbyde igen. Vi Gegstet siger Bier-l
telig Tak for god Spise og prisværs
diq Länder-mitsa
Luther College og dets Forftander
qjorde sit til at Aste Moldet heil
tmaeligt Tok, tak for alt godt. l
s
Katolikketne og den
engelste Kroningscd.
Streckt ior ,,Dan5keren«
As John Larjen.
Der er i deiine Tid ikte saa lidt
Rate i England angaaende Kro
ningsedeu. En Dei of Eden stsder
Katolikkerne, og fta Romertirkens
Side fættes Himmel og Jord i Be
vægelie for at im Eben fokandret
faaledes, at den anstrdelige Del udes
lades. Eben, der blev indftkt efter
den ffmkfelige Revolutions Dag- i
1688, indcholdet ftlgende antitatols
sie Paragretf:
»Jetz- bekendet. vidnek og erklæter
for Guds Ansigd at jeg trot, at der
ill- i Navverens Sakramente findet
nagen Fomndling Sted ftkanss
fubfvntiatiow af Bktdet oq Bitten
til Jtsu Leqeme og Bind, ducken
ist eller est-r Beliiqnellem license
xzz
EZHTZ
III-?
lZFZZZF
Ei
i
h
ji
I
fra Eden eg erkleere den ugyldig.«
Kroningsedens Form og Jndhold
pan dun oendres ckf Parlamentet.
Kong Edvard den Syvende aflagde
Eden, da han i 1901 blev kronet;
stsnt der vsiges, at han ikke faerligt
betonede de anstedelige Ssætninger.
Men med den Veveegelfe henimod
Romerckirkem der stadigt gaar for iig
i England, maa det ikke forbaose
os, om den as Katoljfterne "saa tren
ge Instede Forandring, nu skulde
indtræde George den Femte Lsynes
ikke ut have noget inwd at fsje Pa
ven i dette kate, og Forsteminifter
Asauitb fynes at være villig til at
staa Fadder til John Raymonds
Fovslag, der gaar nd Ipaa at fiel-ne
hele den Del af Eden Prostestanters
ne i England set-beredet fig Paa en
bitter Kamp for Edens Bwarelfe i
dens nuvcerende Skitkelse; men det
er ikke san let at forndse, thvad Uds
faldet vil blive.
Bladet »New York San« udtaler
ved denne Anledning en mærkelig
Kritisk over Proteftanternes Hold
ning. Bladet mitkommen at der, da
Eden iblev indsprt, kunde være vcegs
tige Grunde til et saadant Stridtz
men det 1nener, at der er en himmel
vid Forskel part det iyttende Aar
bnndrede og vor egen Tid, og at de
zweite snroteftanttsfe Forfkansninger
Ented Nomertirkezts L-:1ergrel), -——
lwor meget de end den Gang neaats
te bebt-ves, —- nn ikke længer er
nødvendige, og at det knn er Prote
ftantecnes Fordom og Had, der on
sker at Tholde «saadant vedlige »Pro-·
testanterne,« siger Vladet, »tror, ved
de anstødelige Sætningers chernels
se. allerede igen at stintte Forfaigels
fen, Jnkvisitionetn Martyvbaalene og
alle Middelalderens andre Gnnoms
heder.«
Terjom ikte »New York Stin« er
absolut thtolikoenligd saa foreligger
der her endnn et Essen-del paa den
amerikanste Overfladisthed og Man
gel paa historifl Kundskatbp Bladets
Næsonnement er stät imod Gnade
Historie og Ersaring. Ten, der dar
et nogenlunde indgaaende Kendkkkrb
til Romertirkens historifle Holdning,
Program og Metoder, oil oide at
over for Romerkirlen gcelder isaer det
gumle Ordsprog: «Eternal vigilance
is the sprice of liberty.« Der er vel
ingen, der tnere samvittigthedsfuldt
og mere uigendriveligt bar bevth det
te end den store enaelsle Statsmand
og Ferstemintfter Gladsstone Denne
Mand var ikte alene en as Verdenö
stsrste Statstncend: lmn var tillige
en Filofof af første Rang, og der er
vist ingen, der stal sine sham paa. at
han med Villie og Vidende foruretteq
de nagen. J sit Vierf: »Aha Vati
can Deckees in their bearing an ci
vil allegiance«, (Vatikanetö Dekretet
med Hensyn til deres Jndflydelse
paa den undersaatlige Troskabx
fremstiller han, sfotn Resultat at en
Endgaaende og alsidig videnstabeligs
Existorifk Undetssgelse at en smvetro
natolik tkte kan vcere en tro og
Miit-eng anders-me Steinen der
use-Im i 1874, indeshpcdek site Sat
ser, lyaorved Gladlftone bevsser. at
Nomertirken af alle Katoliller for
drer ·fuld Overgivelfe as baade nan
delige og eivile Rettiaheder, og at
Rotnerkirkens Priestedsmme stiller
fia fover alle Amor-steter i Ver-den og
over nl verdslia Mant i alle Sager.
Det er et Stridn der kan anbefales
den til Lassnincn Tom ønller at ken
de en virkelig Katolits lande Stil
ling i det borgekliae Sarnsimd, san
vel fom Romettirkens Opfattelse af
Nonsens-taten
Englands Fotbold til Ren-erstr
ken er ganlke anderledes end Tan
matts. Reformationen i England
var ikte en Reformvtion i kam-ne
For-stand fom Reformationen i Tast
lend, llyvilllen Netvrnmtions Born vi
er. Bande Motive-.- og Metoder var
vtdt lotselligu ca medeni England
not san regnet blandt protsltantis
sie Lande. laa er dog san meqet dist,
It M Glis-Mr Fels oa den engelsit
solt-Arke atdrtq Ists Iss aldelei
W les W M
Isl- dse h
strske W
M . - fludek
Its Mist « M
M- klan Of
sc its-e s
w M st
M —- —
It I — IS- —
c
F
Z
Z
F
Z
I
Z
E
e
E
E
g
t
i
standest-—
Osmia-—
sc
W
»k!
-
