»Yanskeren",
Z
chalvugentlig Nyhedss oh Dplst
singst-lud for det haust Fort !
i Amerika, I
speiset as i
l
l
DUISH LUTII. PUBL. FOUSE
Malt-, fleht
sanftem-« udgqak hpet Tltsdag og erdag
Pris pr. Aatgang
Oe Forenede Stam- I1. 50. Udlandet U. 00;
Blut-et vasles i Jotstud 1
seßilliaw Betaling, Adressefpravdting vg»
endet angaaende Bleibet adtessetes: ’
DAlell LITTIL PUBL. ll0U8E,
Bleir, Nebe.
schalt-u A. M. Andetfem
Ist Vidkag til »Tanskeken«s Jndholb:
schaut-klugen Korrespondancer og Attillr
II either stt, bedes adtesfereV
A. M. Andekien, Blau-, Nebr.
Dutzend at leiir Potiwksscsk as se( nnd
cis-s- matten
Advent-sing Rates made known upon
Ippllostiov.
J Tilfclde as Utegelmæssighedet veo
Mag-lieu liebes man klagt til del siedlige
Zwei-. Skulde der ikke hjælpe, bedes
m heuvende ssg til ,.Tansketen«s
OW.
Nur Læfekne dem-endet sig til Falk, der
MerkriBlcdet,ent-n m at kpbe hos dem
kletfvt at lau kmvlming om bet avektetebe,
W De altib omtale, at Te san suec-title
Ieutet i dette Blut-. Dei vil vaste til gen
Ulg Ryttr.
-—
Canadas Hvedeavl er tiltaget fra
7,201,519 Bushels i 1889 til 168,
386,000 Bushels i 1909, og Jud
byggerantallet, særlig af Tyskere o-;
Skandinover, hat nogenlunde holdt
Skridt dermed.
En Dommer i California siges at
have benaadet Forbrydere pa: den
Beringelse, at de sparer og devuneker
i en Bank en vså Procent as deres
Fortjeneste Havde de gjort detse tid·
ligere, var de formodentlig aldriki
bleven Forbkydere.
Jngen kan vogte sig for vel for
Falskhed — i Moral, i Leere, i
Gudsdyrkelse og i hoad Tom helft
ander. Vi bedrages let. Falslhed vil
styrte sin Mund i Fore. Der er Be
drag i Uretfærdigljed. Slige Onder
vil jikkert lede til Rain, hvis Gud
ikke i Naade bevarer os fra dem.
O
Den tidligere omtalte Missionsi
konference, der fkal holdes i Edini
burgh Juli d. Aar» vil blive ene
staaende i Missionshistorim
Alle de forskellige Missionsfels
sicher i Europa og Amerika vil bli
ve reprcesenterede med ca. 1100 de
legerede.
Der vil msde Udsendinge fra alle
de forskellige Samfund inden for
den evangeliske Kristenhed.
Fra Storbritannien vil der made
450, fra Kontinentet 150, medens
der vil komme 400 fra Amerika.
John Matt vil ogsaa deltage i
Konfetencen. .
Ægte eures-seist Et Blad derhjem
mefra fortpklet om Ulykke paa ,,The
Twentieth Century« Tag. Toget lsb
med fuld Fart i Graftem Lokomo
tivet blev sdelagt, Jngeniør og Fyrs
bildet blev drwbt, men ingen af Pas-«
sagereme kam jynlig til Stude. Saa»
lægger Bladet Kondultøren disseOrd
i Mundem »Die Herrer og DamerT
stal ikke være ængftelige, der er ikkej
stet noget stItre Uheldl« og tilføjerq
Det lyder-i hvert Fald regte «ame-J
ewan Vi mener nu, det i hvertl
Fald er regte eures-seist at morel
sig med at fortcelle flige »Skr-ner«?
osm Amerikanerne I
J FehruarMmeret as »Ist-au
Uc« M M Paul S. Reis-nich
Ickbisou Universitet, en Artikel am
«Jktelleetual Leaders i Contempos
raty JW Dem syneg at betragte
III-IN- af W Mem i Jn
displwmwsavm et gam
. Mem Undewisningen i
WMLMOSPM
WMWWW
"W prasse- - Stint
« « wiss- gis-»Im
Bitt Fonkstym
Vi er stolte af her i de Forenede
Stater, at vi hat Folkestyre, og det
kan jo og«saa nok vcere noget, man
har Grund vtil at vætc stolt af.
Men hvordan det faa forholder fig»
med dette Folkestyre, detom har de«
fleste vist ikke ftort Begreb.
Folket vælger Repræsentanter til
Statslegislaturerne og .til Kaum-es
sen i Washington, og de folkevalgttz
Statslovgivere vaelger saa Senato:
ter til Kongressen eller U. S. Se
nat.
Det fynes at maatte med Nøds
vendighed blivc Folkesiyre, færlig
da i de Stater, hvok man ved Lox
hat befluttet at nominere U. S.
1Senatorer ved Primærvalg.
» Hvordan det saa i Virkeligheden
»An-holder fig med Folkeftyret, derom
Haar man en Foreftilling ved at læse
Ifslgende fra Washington:
F De Mennesker, der har været
ivant til at kalde de Forenede Sta
x tets Senat ,,Millionærklubben« blev
’ftærkt rystede forleden Dag, da en
af Senatets Medlemmer kundgjor
de, at han ikke vilde blive Kandidat
for Genvalg, fokdi han ikke havdr
Penge nok til at holde en politisk
Maskine i Stand og havde saaledes
ikke Raad til at indlade fig paa
Kapløbet.
Senatatets Medlemmer er ikkc
Millionceker allesammm J Virkes
ligheden er der sandfynligvis færre
af de Mcend, der betegner deres
Formue med 7 Talfigurer, i Se
natet end af dem, der ikke gsr det.
Det er imidlertid bleven en almin
delig Forftaaelse, at en Mand maa
være Eier af en Million for at
blive valgt til Senator.
Det var Senator Frank P. Flint
fra Califotnia,
i FRANK P. PLINT,
Uultscl sitts- ssnstok from come-solt
der fande, nt likm :n"1!« Tor sJikå
til at lade im stille til Genaue
«Han ndtrykte del j onqendc Ord:
! ,,Det er mit Lnfke Ded- demn«
Tid nt kunde at der er mkn Be
«stenunelse ikke at bline Mnndidnt for
Genvalg til de Forenede Erste-re
Senat Tenno Afzwrelfe inmedc jezx
til for nogen Tid fiden sen lim
imidlertid ladet det traslfe ud tin-d
at offentligaøre inin Sensint ns
Heniyn til CaliforniuVenner:- n!
Dorliqe Opfordringer, mei: jen» tut
enFølelse af ,at det oilde Unsre nrin
tigt mod mig ielv nu at ndsasttsx
Kundgørelfen længere.
Te Henfym der liar lebet til miiz
Bestcmmelse, kan siges ganske fini:
pelt. Under Primærloven i Sta
ten California er det bleer en
Nødoendighed for Stiere-I- at en
Kandidat for U, S. Senator ital
have en peridnlig politisk Organi
sation i hver Statsisenatorials og
AssemblysDiftrikL —- Jeg hat ikke
felv Midlerne til at vedligeholde
en jaadan Organisation, og jeg vils
de ikke gaa ind paa en Kamp for
Balg til de Forenede Stdters Se
nat, i hvilken andre Bidtag til at
vedligeholde en statsvid Organisa
tion i min Jnteresie«.
Saa langt Senotok Flint. Man
weitem-,1 at han ikte er Millionær
Yog der kan vel viere flere, der er
Zitillede so·m’han. Men naar de saa
sstal svære nsdte til at trrekke sig
ktilbage paa Grund af, at de mang
ilet Midler til at ftre Valglampen
iaa gam- Udviklingen jo i den Ret
nimh at U. S. mere og mete vie-ke
Hig bliver en »Millionnærtlub", og
hvad bliver der siaa af Folkestyret?
[ Qg faa PrimærvalgetZ Denne
Qrdning sinlde jo sikre Folceftytet,
»me- det ier nd, iom netop derive
kst end mere ital bidrage til at
loss- W i der-s M, im
hat Raad vtil at holde en politisk
i
Maskisne ved lige. Det er ikke saa
let at hævde Folkestyre og helst Fast
Bugt med Ariftokratiet. -
legeblint
(Af Pf.) !
Allerede ved indevcerende Aar-Z
Frembrnd kunde Astronomerne med!
Kikkertens Spejderøje se den ankom-1
mende store Komet«) ude paa den
fjerne, vestlige Aftenhimmel.—-Den
24. Marts ital Kometen glide bog»
ved Solen og vil da vcere usynlig
nogle Dage. Deus Afftond fra Jor
den vil ved dette Tidspunkt vcere
165 Mill· Mil. — Naar den atter
skrider frem af Solens Glanz, maa
den søges paa Morgenhimlen fsr
Zolopgang og kan da fes med ubes
væbnet Øje Den vil nu rast ncerme
sig Jorden og tiltage i Glans og
Herlighed —- Omkring 20. April er
den poa et Punkt ncerknere Solen,
og den 18. Maj vil den otter for
svinde i Sollyfet, idet den dog, felvi
følgelig, denne Gang er foran
Solskiven — noget, der vil give
de stjeknekyndige Anledning til at
faftslaa, om selve dens «Hoved« er
gennemsigtigt (thi det mener man
at have godtgjort hos enkelte andre
Kometer). Denne Forbigang vil dog
ikke knnne iagttages her, idet den
falder eiter Solnedgana. — Den
18. Mai om Ratten vil Kometen
og Jorden suse forbi hinanden, og
Jorden oil rimeligvis komme i Be
røring med »Halen«. De to« Kloder
vil da ,,kun« (hedder det) fcere skilt
ved 12 Millioner Mil. Ef r den 18.
Mai antager Kometen fin stsrste
Glorie —- paa Aftenhimmelen —og
faa Dage dereiter man vore Øjne
vænne iig til grndvis at tage Af
sked med denne sceliomtne »Anmel
gæst«. — Kun de yngre iblandt os
kan note sig Hand om at genfe Hal
leys Komet oin 76 Aar.
I I I
Det er viit ingen Grund til at gsre
sig ientimental over Kometen, ej
ncsller til at se den i Møde medÆnas
sit-lie, iom var Verdens Undergang
unsr. Den yderite Dag maa den
Kriftne jo være forberedt paa til en
lwer Tid. Men jeg tilftaar, at -jeg
kigtignok gerne vilde opleoe at se
Kometen —- som formodentlig man
ge Tusinde andre lamtidige, der dog
ikke fkal opnaa det. Thi hver Gang
Livets Pulse slaar, en Sjtel igen-:
nem Porten gaar, og ingen fer den»
lænner«. !
. i . i
Naar man tager de mange Millio
ner Mile i Wunden. faar man uvils
fkmrljgt en Folelse som af et Bræki
middel: man oil helft fpytte det ud»
igen — Hvordan kan de nu dogs
fine eller nide det, at der er saal
lang en AssmndP figer mangen ensl
der er tillukket for al videnskabeligj
S a n s. — Ja, hvordan kan de sigei
eller vide Kometen-B Jndtræffen for-;
nd, næsten til Dag og Time? Detl
ek da absolut irre Gcettevcec Eaekl
Ilioordan kan de sige Solens og Man-l
lnensp Forntsrkelser forud? —- Dis-sei
Fing kan udregnes, men vislnok ef-(
zter en lidt mere indviklet FormeU
send der sandte-s i Chr. Hansenst
ERegnebog —- Vi Hverdagsmexme-l
lsler hat godt af at hufke Handels-.
lbewmte Ord: »Der findes mere Iel
(
l
jlem Himmel og Jord, Horatiol end
xdu i din Filofofi hat drømt om«.
. . .
i Hund er et»Palindrom« for noget?
l— Dei et et Ord eller en Sætning,
-fom siger det jamme, lceft fra bøike
jog venftke. Der er vel not lavet ad
stillige faadanne i Dansk, jeg sendet
bog ingen. J det Engelske derimod
’er der en Del, hvoxaf jeg ital hidi
seette et Par. Da Adam fsrste Gang
Ilaa den skønne Minde, Gud gav
ham til Nehmen-, kunde han have
sagt: »Madam, Im Adam«. Del(
siger det lamme fra begge Sider. —«
INapoleon kunde i sin Tid have sagt-J
i»Able was J, ere J saw Echrc ;
Men bei Preneste clsempel jegs
Lenden er beiden Konstantinopelj
Oper Hmdindgangen til Sofiakir·;
sen sank-les i sin Tid folgende Jud-;
skrift (man man erindre, at ,,ps" erl
et enkelt Bogftan pfi, i det Groefke)«:i
»als-sen onomema me mononä
Wink , !
Dei vil fige: Tvæt din SjceL ej;
W din Zwle —- Et saadant AriH
«) Den-se Art. var fleevet for am
- k Mag-»Ur Roms M
bejde hat vel not kostet en eller an-l
den gammel Munk en god Del Ho
vedbrud, men hvor maa han have
været glad, da han fik det færdigt.
Om Sofiakirken kan her tilfsjes»
at den siden Tyrkernes Sejr over!
det gkæske Kejferdsmme hak vceretI
Muste. Englcenderen SikJohnMan-«
deville, figer i sin ,,Rejfebog«« (omkr
1380) om denne Kitte: »Da der
(nemlig i Bysants) er den dejligste
og skønneste Kirke i hele Werden
og det er Sankt Sofia. Og foran
denne Kirke staat Kejser Justinians
Statuen beklædt med Guld, og han
sidder paa en kronet Heft. Etc.« —
Albert Lande.
J »Bor- Amtstidende« lceses fel
qende:
Et Blyantstids.
Der staat i en Avis, at Albert
Lunde taler i Bethesda . . . Albert
Lunde2 . . . Var det ikke ham med
Vaetkelsen i Kristiania2 Maaneder
igennem samledes der daalig 5000
Mennester om hom, og ikte blot i
Kristiania, men rundt omtring i de
norske Fjordbyer Incerkedes det, at
Not-ge er Ganges Fedeland
Vi gaar i Vethesda en Aften: det
kan dog vcere interessant at se,
hvordan saadan en Modeprædikant
ser ud. Han har sagtens noget af det
sødladnr. som Falk plejer at vcere
faa sorslugne efter.
Sksnt vi kommer tidlig, er Salen
otntrent fuld, og stadig strømmer
der nye Mennesker ind. Til sidst er
Salen ganske pakket. Dei er ikke det
specielt løbenbavnste Publikum, som
vi tender fra Lsrups Ridehus. Der
snakkes ikke nol, oa der kvidres ikke
"nok. Flertallet er sjensynligt reli
"gisst grebet, og der er en særegen
Stilhed over Forsamlingen
« Eiter at vi bar iunget et Par
Fahnen fiaar Albert Lnnde paa
Talerstolen »Don er en firstaaren.
stjt Mand i sin bedste Alder. IGan
taler med norst chcent, wen er
meaet let at forstaa Hart er ikke
saerlia veltalende —- i hvert Fald
ikke det, man almindelig forstaar
derved Der er intet voldsomt eller
stormende i hans Forkyndelse. Han
set Heller ikke særlig fslsom Men
jhan er, som han ser ud, jævn, tro
’va-rdig og solid. Den urotkelige
Ro, som er over hom, forplanter
sig ogsaa til hans Tilhsrere De
forstaar, at dette er Alvor, og Al
voren bar Bad til dem.
Lunde er som Prædikant overors
dentlig bibelfast, og det er ganske
ejendomkneligt i vort Land at se
inange as Tilhsrerne have Lamme
bibler med og stadig slaar ester,
naar han citerede et Vers; —- vi
er fo ikke forvoente herhjemme med
Interesse for den Bog.
Esterhaanden gsr Lande imidleri
tid et siadig skcertere Jndtryt. En
Aften taler han am Zakæus, en an
den om Samson, ganske jcevnt oa
dog alligevel saa absolut originalt,
at man ikke trætte5, for til sidst
at lade hele Praedikenen munde
ud i et: »Du er Mandenl«
Hans Gud er ilke en moderne
Kultur-nagen der glider bort i Te
vandssHumanitet: det er en Gub
der hader Svnd og stiller Krav til
Mennesker.
Han dundrer ikle seerlig for de
vantro, og han glemrner ikke de tro
endes Fejl og For-etc
Som andre store Prwditanter.
der har gaaet i Stole i England
driver Lunde særlig paa Billien
Jngen vil kunne dgaa, naar de
htter dam, at faa ndtryk af, at det
er mandigt at vcere en »He-isten
Hans Taler er overordentlig kla
re. Man synes bagefter, at man
runde sktive dein ned. Som en Til
hsrer lagde:« »Der er ene Kcerne
oa intet FOR . «
Lande bar i denksidlte Tid talt
hver Aften i Betheöda og i Garnls
sonskirken Altid under mcegtia Til
sluining. Altid under lydlss Op
mærksomhed Til Cltetmsderne er
der Blei-et like faa.
J det hele taaet help-ver man
Jan at se it Nummer as ,..ltristellgt
«Dagblad« iaennem for at opdage,
at de Kristne ikke ligger paa den
lade-, M herinde. To, tre Steder
Meilesmjdeh andre Reden-Blau
stark-Mitten endvldere Meniahedsk
W, kort sagt, der arbede ever
olt med en Welsgivkerdia Ener
IT
For at saa fat i Massemc er der
i de n sidste Tid frems sat Fokih ag om
at sknife Menigheden en »or Folkc
hal, book der kunde rummes en 5-—
Rossi Mennester. Den fkuide 7cloi
føäoelig drives i ianime Rsstnkngi
iom «Vctre2da«; Jdeen er numka
flet ikkc lfaci tosfet. «
Ten Ting er imidlertid givet:«
Kobeninvn er ikke lerngerc Fkrferi
nes By med dens religisfe L«gczwis
d:,1ised, København er en Bu. lwot
Krificnfmmien er wag-et til not
Huld s-. rede til at VaJe ou Ins
Inmd M og mod dem, spat oil di ane
M im« set ned i Sole og lade dem
P srzni sme i Kulde
i
-.——..-.-O-.- »-- .
Bogqnmeldelse.
)
i »Nimm-: Israel-« Hi Past. Chr.
lLynge sont ogsaa dar strevet »Fal
;ie«, en Troslcere for Lregfolk, er
Ien Bog, jcg meget vil nnbefale Den
Islildrer i korte Trask andenferne,
ider bor i det nordnestliae Jtalien
,mellenc Turin og den franite Græns
sie inde i de faalnldte kottisle Al
iper i Angrognadnlen, Martinoda
Ilen on Luserna eller Pellicedalen
l Den valdensifke Kirke er den ælds
kfte evmmeliske Fiirke i Europa. Nag
ile Historieskrivere niener at kunne
kføre den Filbage til det niende Aar
hundrede; men de moderne Histo
sriellrivere unser det for givet, at
AVcildenserlirlens Ælde ikke kan for
følges lcengere op end til Petrus
lValdns, iom -levede og virkede i
«sidste Halvdel nf tolvte Aarhuns
drede.
k-. Hvad dette Folk har lidt as Ka
tolikterne, er frygtelig at teenke
paa, og dersotn Herren ilke havde
holdt sin Haand over dem og hinl
pet dein, da hovde de for længe fi
den været ndryddet Naar man h
!rer- om deres Lidelier for Evange
jlietss Skyld on ier der-es Standhafs
tigbed, da fyldes .szertet med hel
lig Beundring og komnier til at
Eilna af Kcerlighed til dem.
Jeg vil citere lidt af Bogen.
chmr du har lceft det, da «send efter
den og læs den i lin Helhed, og
du vil Insekte, lwordan Valdenser
ne kommer dit Hierte næix
Bogen er strevet af en Mand, der
hat Kenskab til Valdenserne —
lmn bei-me dem for nogle Aar si
den — og i et let loeseligt Spkog.
Den faaes i Dgnifh Luth. Publ.
Hause og kostet kun 40 Cents. En
starre Bog om Valdenfekne faaes
ogfnsa paa danssk; den hedder: Her
rens Falk i Alperne. «»Ved Midten
af det 17. Anrhundrede begyndte
Foriølgelserne for Alvor igen. 1649
grundede Pave Jnnoceus den Tiens
de det berygtede «Selskab til Frem
ine af Troen og Udryddelie of Kæts
teriet«. Aaret eftet sit dette Sel
ikab en« Afdeling i Tut-im der opret
tedes med det beftecnte Formaal at
bekæinpe Voldenserne Palmesøndag
1655 rykkede en ltor latolsc Heer
under Anspriel af den grulomme
Martis af Pianezza ind i Lusernas
dalen og angreb Byen La Tour.
Jndbyggerne overraskedes, men for
svarede sig tappert under deres dygs
tige Anferer Janavel, saa Fjenden
forelsbig maatte trcekke sig tilbage
»Seid tog Pianezza stn Tilflugt til
lLift og Bedrageri. Under Fee-ergi
Ivende af, at han ikke var kommen
Tfor at fortrædige de fredelige Jud
beggere men kun for at tugte de
loprsrste Elementer i Befolkningetn
sprele han en Sammenkomst af
Udsendinge im begge Sider for at
forhandle pm Fred Sammenkow
1sten kom dglaa l Stand, og de »fre
Hdelige Jndbyggere« lyttede til For
»tæderens Ord, ogfaa da hqn fere
Lllokn at Valdenlerne lom Tegn pan
deres Lydlghed mod Dalens poli
Itiske Ovekhoved skutde mvtage i
IJndlvcnrteking et Reglment piemenc
Itesiske Fuspr og to Eis-www
jNyttere Prcelten Leger og Janavel
»genau-ist de Forrwderlet og fra
,raadede ndkvartekingenz men den
Ine blev alligevel i W as den
stille Uge wertlat dar-de i Luferna
os Angrognadalen undtagen i Byen
Rose-, hvor Janavel htrte hienime
og km Ltrdagen blev Degnet loa
givet fta FieftnimzenÄ i Tour til
den faakaldte ,,piementesiske Paa
sskeC De indkvaktetede Soldater
zbegyndte med -at myrde deres Beer
ster. siden gik det nd oper Duftmer
ca sm. J von ov. i deckt eu
t
blev der skændet og myrdet. Blod
flød ssom ingen Sinde far. »Man
flaaede Valdenierne levende, begra
vede dem levende eller bandt dem
samtnen i Bylter og rullede dem i
Afgrundene. Smaabsfn blev rean
nd af deres Msdres Arme, gennem
stukne ined Spyd eller slaaede ihjel
mod Klipperne. En illustreret Val
denserhistorie fremsvifer i frygtelige
Billeder, hvad Folket niaatte lide,
og Priesten Aner, der felo var
blandt de forfulgte og Øjenvidne til
Forfølnelserne, «fkrivek ,in disie
iRcedfelszsdagm »Man man itke tro.
Hat jen overdriver paa Grund af de
lFkaølnelser, jen selv inn- gewim
gaaet. Jeg lim- iejjt fra Sted til
Sted for at funkle paalideliae Op
»lysninger fka de overleoende, iom
Faflagde Vidnesbyrd for to Notarer.
rsont ledsaaer mig . . . . . min
EHaund skælver, mine Tnarer blan
des med Mast-ten mens jeg bestrivek
Ede Fokpkydelsck, som dissc Møkkets
Born begann Daiene genlød af
klagende Raub fra de ftakkels Oste,
og de Scrig, sont bleo Iremtvnngne
af deres iebeskrivelige Lidelser, var
saadanne, at man fkulde tro, at
selv Klipperne maatte rates.·«
JinaveL der soin sagt havde pro
tefteret mod Jndkvarteringen. var
imidlertid vendt tillmne til kliofa,
hvor han horte hjemme, og som ikke
havde faaet nonen Jndkvartering,
fordi man itte regnede med den lille
Kommune. Meningen var imidlers
tid ikke, at Nosa sknlde gaa fri, og
Paaskemorqen affendtes da ogfaa et
Neaiment for at gøre Ende paa
den-s Modstand. Janavel, sont hav
de opdaaet Fjendens Ankocnst, itjnli
te fin med faa andre tapke Mænd
i Sidegrene til den Biergkløfd hvok
han vidste, at Fjenden mnntte kom
me, fyrede paa Soldaterne, da die
kom frem, og wann dem flere
Gange til at Vende om. Tilfidft
blev dog Byen indtaaen, Jndbygs
gerne mykdede eller bortførte, blandt
hoilke sidfte vare Janavels Hnitru
on tre Datte.
Jonavel var imidlertid felo ined
sin lille Ekare kommen over Vier
gene, hvor lian foreløbig forblev.
Saa iendte Piarezzn Bud til bam
og lod ham vide, at lwis lian ikke
kom tilbaqe on afivcergede sin Tro,
saa vilde hans Hultru og Born blive
levende brasndt Valget spar— imme
ligt: nien Svaret kam inart, klart
og befrei-it: »Dine Trusler kunne
ikke bringe mig til at forncegte min
Tro, de fornma tun nt oetrceite mig
i den. Tvinqer du niin Hnstrn og
mine Born til at gaa gennem Jl
den, saa kan den tun fortcere eres
dsdelige Legeme: deres Sjæle be
faler jeg Gud i Vold, forvisiet orn,
at han vil vierb naadig boode imod
dem og mig, hvis det fkulde behage
ham at lade ogsaa mig falde i dine
Hænder«.
Derefter lykkedes det ham at kom
me ind i Frankrig. Eiter at han
der havde faaet bragt tin lille Ssn
i Sikkerhed, vendte han tilboae nzed
sine tapre Mænd for at stride for
den lille Rest af Folket, iom endnu
var- tilbage. Ved Tilbagekomiten fik
han Forbindelse med en anden val
densisk Hell- Jahier, der ogsaa var
i Spidfen for en lille Skare Val
densere. Bed feelles Hjælp vandt de
flere Seite over Fjendem men da
hele deres Styrke kun udgjorde 500
mod 15—20,000, var det jo ikke
vanlkeliat at se, hvordan det til sidst
maatte ende. Præsten Leser, isom
ogtaa vor undkomsmen til Frankrig,
haode imidlertid skrevet til de flelte
protestantiske Regeringer i Europa
»og underrettet dem om, hvad der
lvat foregaaet i Dalene, ligeiom
yRygtet oglaa ad anden Bei havde
naaet dereg Øoen Følgen herat
blen, at flere States-, men lærlig da
IEngland med Cromwelt i Spidiem
lagde flg tmellem«til For-del for Val
denlerne. Cromwell lagde gennem
,sln Assending, Mailand et faadant
lTryk paa Heringen at Savonen, at
Ihm vtev um til at ophske med
»Fokfslgelierne. Bed Freden i Ptno
Etolo den ts. August 1655 iik Val
Pdenferne torelsbig Yo, og Trom
well iendte endda en halv Million
Kronee for at lindre deres Nod, me
Idens hanc Privatsekretær. Miltonx
Ii et varmsplt Digt raubte til Her
Fren om at hcevne »sine slaatese Hel
Egenen hvis Ben laa ipeedte paa de
Golde BiergeKN
Hvorledes det vilde have gaaet
Berlde oa dexmed den evan
