Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 31, 1909)
vnndrer som Regel til det andet, og en opmærksom Fifker ynder dog helft at scette sine Garn, hvor Sti nien er tættest. Den er ganike tcet mellem Ellis Jsland og Hoboken paa den ene Side og Kobenhavn paa den anden. Folk rejser baade til on fra Amerika, og hver enefte Per son liar en Sich i sig og en Evigs bed for fig. En virkelig Roman. For nmngc Aar siden boede der paa en af de danske Øer en nng Gaardmandsenke. Paa iamme Ein fandtes en fattig ung Kan som be sad et livligt Getnyt, der blandt an det gav sia Udslag ved Bøndernes Tause, hvor han ipillcde første Vio lin. Han kom da ogsaa til at spils le førfte Biolin paa den unge Gaards mandsenkes Hiertestrenge, og han blev saaledes med en Gang Guard mand Men det er jo saa sin Sag at« komme højt til Vejrs, naar man er unant derined, thi man bliver let svinmieL Vor nnge Helt undgik ikke den Fore. Han var pludfelig kom men blandt de store, og stort skulde det unsre Eaa forbyngede han sig og endtc j en Fallit. En Aften liftedez han siq ina paa Vej til Amerika (l)an! har ielv fortalt mia det)· Men der" var vist ingen, der tmnkte paa at« standse lia-n, thi der var intet for" Kreditorekne at vinde dewed Man-H den var iaamænd cerlig .1ok, men? »bvor intet er, er Ksejserens Ret sor loren", hat en gammel Jyde fortalt mig. Vore Venner landede iaa et Sted her nde i Mississippidalem og da jeg traf dem, var de Medlemmer af en Menighed, hvis Præft jeg var i nogle Aar. Ægtepakret havde faaet lebt en Farin, og Iksnt jeg ikke saa nsje kendte Forholdene, saa var de dog vist faadan, at de holsdt Far tnen og betalte Renterne, men Man den, de havde købt den af, holdt Fia pitalen, der stod i Ejendommen. Men iaa iainlede de jo efterhaanden Be sætiiiitg on Maikineri, og Jorden steg vel ogfaa i Pris. De havde en eneste Dotter, fom naturligvis var der-es Øjesten Men hun fortiente ogisaa at være det, thi hendcs Opfer sel var saadan, at alle, som kendte hende, agtede hende. Hun var ogsaa en trofast og kærlig Dattek, der var iaa god til at hjælpe fine Forældre. Raar de ikke behenede hendes Hjæm tjente hun i den stoke By og sit en god Len. Nu, unge Piger tænker jo ofte paa en Gang at faa et eget Hiennog det gjorde hun vel ogfaa. Saa tilbød der sig Lejlighed, thi en so ps Husholdetfkc suskes. En troende ældre Pige eller Enke uden Born, fra 30 til 40 Aar knskeå til at bester Hufet for en Enkemand med to inIoa Born 2 ou R Aar qamls paa en Form. « Ax Juliuse SophusNielsen M. l,Box l:·, Kenmorr. N. Dak. -.-x-x-«- ---W-----x----«--V - --v --. our llomes llur chilclren ? ( 2 is tlseet tlrlu »saner book krpsls smm the ji«-s- ok Lohn-nun Print-An Ixo »oui«-: Don-er lII lt is a terms us leg-une- by 0 Kutsan dellvomrl ch 1904 heb-ris- tlus heully and stinkt-In lmdy ol tlIks Ins-html »Is’k0(lly" III slrlIIslsII Not-way, sml met-stated by II· SI- ss com-»S. The irr-lum- tkoat tlIo vnslly im portant subject Immer tlIrIIsougth und well una« k l0 several liomä »l« Ihlcsh m- slsull unau- UIs following «o«so, lud-vol are-h usu- Dom-! »ou- cko In um«-i « fu«-, Dom-f »o- W In ist-»- o» www-I J« k-« fett-s of Bot-, »- obs-»Ich «- ksøklpfshur. »- moqu possifyf »so Ost-»O of « III-w yet-»F »s. 'l’lse Hanslick-jun is mirs-listile tlm Ilylo lucch mal pure The present erlitlon s n lIussdscImo vonqu III clutlI a rl golrl 232 Ins-II 12 us» Al tokethkk It is « very rlsstrablp viils IIrI c- at lIIsI mode-d pur-e ist 75 coms Order stimmu Mslsll LIMI. kllsi. Icllslä tWh III Hur-. hngre, velstillet Former var pludselig bleven Enkemand, og han troengte jtil en god og forstandig Hnsmodet »Dertil koin vel aafaa dette, at vor «Heltinde eacntlia var en meget pcen inna Piae Men lnin havde for rnegeis sum Saus eller Selvfølelse, hvad Idet nn var, til at aifte sia med en EFarm vg. faa en Mond i Tilgift, og Isaa blev der itke noget af dette. Ti -den gil, og da lnm var ved at blive ten ældre Piae efter amerikaner jForhold, og innen meldte fig, som ’hnn syntes om, faa foretoa hun sig Hen Lysctnr til Danniark. Der op lioldt lnin fig aodt et Aars Tid, var en Tid paa Hei-floh og ble·v kendt nied Danmarks Unngm. Der var der i Byen en nna og pwn Skrædi der Cthi ilke alle Stræddere er Unk kelryagede eller lialte), som blev indtaqen i den nnae, trekkeliae Ame rikanerinde. Denne Gang var Fe lelsen aeiisidia. Forlovelfen koni i Stand, oa saa reiste vor unge Heit inde over til fine nanile Forieldre oq fortalte, at nn vilde hnn til Damnark igen on holde Vryllnp. De havde vel sine Jndoendinaer at gere, oa iscer Faderen fnntes bedre om at blive i Amerika, men et Barns Lykke, tilmed naar det er et aodt oq kært Baru, vejer doq noaet i de gamle Foreeldres qutskaalsp Kort og godt, de solqte alt on reiste til Daiunark. Brndnomnien togi mod dem«i Kebenhavm hvor de med det samme blev viet, og faa rejste de videre til det smukke .sjem, foin Veinier og Naboer havde festlia prys det, og hvor de blev modtaaet as noget, der kan lignes ved et rigtiat amerikanfk ,,surprise party«. »Der i dette smukke Hjem i den smukke Landsbh belsgte jeg dem sidste Sommer, forstaar lia, paa rigtiq amerikansk Maner oq ved»surprife«. Men hvor blev disie kcere Meiniei sker dog glredelia overrasket Vi knnde tale samtnen baade oni Ame rika oa om Danmark oa forstaa hinanden. De var vel kendt med Lærerne henne naa Højfkolem oa de fik det straks ordnet, at ieg niaatte henlog holde Foredraa. Vi kom derben lidt ferTidem oa faa maats te vi first nd i ththufet i den smukke Habe og dritte Kasse. Ved Vordet qikSanitalen llivliqt, Ithi det er livliae Mennesker paa den Skole,—— nien det er oascm Fynbaer, skønt Stolen liaaer slet ikke paa Fon. Ten anmle Forstander sprndler of Liv oa Frisklsed Det er maaste Livet blandt den megen Unadoni eller det er maaske et indre Vceld, der holder ham saa frisk, eller beg ae Dele. Saa kom Foredraaet, sont blev holdt for samtlige Elever oa Lærere. Og hvor var de op mærksomnie oa taknemmeliae Til hererel Jo, man maa lade den dan ske Heilkoleungdom at den kan here efter. — Ja, Foredraa, vil noaen sine, men aidcr de høre en Prædikeii? — Jeq indrønnner, at det vistnok komme-r an paa, hveni der prasdiker, eng linics Ordet ital vel optaaes, hvad han nrwdiker. Men dn oa jeq stiller jo oasaa vore For-drinnen Men lad as nn blive ved dette »at here«. En laadan ornncerksom oa hørelyften Unadom maa man knnne udrette nonet med oa san kommer det jo an paa Le derne, hvad der skal aaa ind ad de aabne Drei-, fæste Rod i Hiertet vg iastte Frnat i Livet. Oa man siae, hvad man vil, den danfke list-fliehs-l bevwgelie bar sat sin Frnat i et i· mange Maader kraftiat oa lmnkt Follelio Blot der var lidt merey bibellk Kriftendom i den hele Bevces gelsel Men seg trot» at noale af dem er ved at faa Øjnene op der-· for. Hvis dette ster, vil Netninaenl og Bevceaellen reddeg", hvig ikke, vil det hele til Jidlt ende i flad Natioss nalisme on« Materialisnie Vette sidfte er blevet q'il.kæloet med mange! saakaldte Grundtvtgianere her l -Ldndet, hvisGrundtvigianipme niest; bestaar t at komme til Himmelen paq en let og serv-m Mund-. Meus det vil so sige, at man gerne vili have de Wes Krone, men manl vll tkke kæmpe de Kristnes Kamp, sedtkcmtpem Noa, men det var Bei-get i H. og paa Skalen. Eiter Foredraget var der GymnastiL Og det er en lund og gavnlig Øvelle for begge Ihn, Den reitet-, paa de krumme Sknldre og giver Friikhed og Be lzertkethed i stiegeliejr. « «fest. Jeg var da blot Tilhører. Den !ganile Forstander saade rigtignok liaa ester, at havde han set mig, haode han kaldt mig op. Men jea var ikke kommen til Danmark for at Mre inia lnsnnerfet Jea vilde Ihellere lieinasrfe -Lwlsedtaleren, Pa sstor Rock fra Ublsernp Valginenigi lhed, talte oni Bearebet en Heit. THan giorde det snndt og klart Men» Fjeg lagde Mærke til, at han holdt jfine Tilhørers Opmcerksomhed mere ioed Tankens Styrke end ved Ta Llens Strom; noaet som baade Ta jlere og Tilhørere vist bedre sorstaar ji Daninark end i Amerika. Den gamle Forstander, som sluttede, var deriinod lntter Lio on sLivlighed Jea nedikren en enkelt Tanle sra haan Tale, her er den: ,,Luksus er alle de Nydelisen som hindrer us i at blive mere oirksomme«. Jeg surrte-S, at denne Definition as Luk snsts var baade original oa trasffeni de. Zaa nlemte han heller ikke at brhde en galant Lanse for Fwins denk. Net, Valaret indbefattet for aeistret for at saa Floinden ind i det politiike liceoL men det kan io saa komme as, at jeg er mindre galant, eller niaafke er jea inere konserva tiv. sen syneS rigtianok, at man i oder Henfeender kører lidt for rask i Danniark: man burde i det mind fte se til at holde Hestene ved Vog nen. Han sremfatte en Tanke til, som synes mig endnu mere dristiat han niente, at Vorherre ilke kunde nndocrre det lille Danmark i sin .Siis«ioldiiiiig her i Verden. Jeg vil de meget hellen-, han havde sagt, at det lille Danmark ikke kunde und vasre Vorher-re « Jea havde en Saintale med Loes rerne ved Stolen bna efter, og en astdem gao niig et Forslag, som jeg næsien fhnes, det sinager sor meaet as Selvros at omtale. Han vilde nein-lia, at iea skulde sætte mig i Forbindelie med Foredraqssorenins gerne omkring i Landet oa saa reife om oa holde Foredraa· Men iea syntes ikke om at aøre miq demreri let paa den Mande. Jeg holdt io desnden Ferie oa vilde iaatlaae Men inaasle der doa er noget i Dunkeln som er vcerd at overveie, oq det kan jo saa andre more-. Vi as Den sor. Kirke prædiker, og saa lader vi andre holde Foredrag. Men det knnde dog veere, at vi ogsaa ved Foredrag knnde gavne baade os felv og vort aamle Fædreland, og hvorfor fkulde vi faa ikke gøre det. Jeg overlader til freintidig besiegen de at overveie Tanlen. En Tina er klar, hvis en as os vilde gøre sia ordentlig Flid og udarbejde virke lia aode Foredraa, fom gsaar nd paa ikke blot at nnderholde, men ved fand Oplysning at gavne Her rens Sau oa øge Follets Taro, faa« vilde en faadan Foredraqsreife kun ne blive til Velfianelse for Dan mart, oa de kunde tjene til Veileds nina for dein, der i Fremtiden vil reife herover. Ja, det var noaet om at rejse til Amerika: nIen det bleo not lidt niere. Men iea vil slntte nied mit Etnne Tet lan nasre qodt at reife til Amerika, inen det tan oafaa vass re det ntod5ane Amerika er en stor BU, oq det er ikke liaeayldigt, i hvilken litade man slaar fia ned, thi der er baade ondt oa aodt at hente i Amerika. Godt vilde det under alle Omftasndiaheder viere, om de, sont reiser herover. on de, fom rei ser omkrina her ovre, vilde Iwane sia Herrens Ord paa Lisette: ,,Hvad gavnede det et Menneske, om han vandt den aanfke Verden, men tog Stabe paa sin Sirt-»O Saa blev man ilke faa udfat sor at gennems aoa Lots Ersarinaer i fit eget Liv. san føate fom bekendt timelig Rig dom, men 4han beholdt til sidst tun Klæderne paa Kroppem —- jo, han reddede dog vift ogfaa fin Sicel. Men der er mange, der reifer til-Ame rika, der ikke redder faa nieset. Person-, Leere Landsmcend, lad oö ilke glemme, hvor vi end siden reiser ben, fsrst at foge Guds Rige og hanö Retscerdiqhed, thi det er, naar alt kommer til alt, den ftsrfte Rig dom, og uden den Rigdom er al Vinding Tab. Saa en glædeligt July og et godt og velsignet Nytaar til »Dan fkeren«s Læserei « «)Det var sen-dt offer Jul, men maatte vente paa Plad5, --- --»» - » Om Sondagsssolen. · Da en Mr. A. Nielsen for kort Tid lsidcsn skrev et lille Stykke i »Danka jren« under den Overstrift, var jeq liqe i Fasrd mod at forborcde ntiq til at holde et Foredmg om Søndaqskoi len ——— for mine Folk; oa sim tænktc jeg, at jeg med noqen Foransdriim med det famme kuude skrivts lidt for ,,Danskcren«. Jeg har jo ogfaa en Gang haft lidt med Søndagsskolen at gøre baade hjemme i Danmark og hemmt-. Jeg hat ogsao værset med til at drøfte de Spargsmaol og Tan kcr, sont Hn A. Niclfen peer paa og kunde ogsaa nok ønske at se dem behandlet igm thi ewdnu er der vist ikke EMithd Jeg vil oasaa i det fol gende komme til dem. l. Smidagsfkolm Det er med Søiidaggiskolen sont med san manae andreTina i Hirten, at dsen er ikke befalet i Widci Ord, er altsaa en af de Tinn, sum liar fin Berettiaelse i Kirkens liistoriske llds viklisng. Tn en Metodift en Mann fortalte min- at de i der-es Mitte ikkie vilde have andet, end hvad der var befalet i Stude- Ord, oa at de derfor ikke havde Konfirmation og andre liq nende Ting, som vi io hande, spurgte jeg lnnn, am de da ikke havde San dagsfkole. Og da hain fvarede jo, bad jeg hanc om at vise mig, hvor det var befalet. Han fandt intet Svarl —- Nej —- kan vi endda faa Lov til at beholde Guds Ovd i Kir ken, saa kan Søndagsfkole, Kon firmation, Skriftemaalet, Kvinders Attergang og Stemmeret og man ge andre Ting, fom her kunde men nes, aodt lianes i den fandeste af vore Hirten tbi om itkke befalet, faa er de efter Guds Ord berettiaet Men netap frsm saadan maa Søns dagsslolen fom en bibelsk, krisielig oq kirkelig Institution først viere en Retiaionsfskolel Der er vel saa mange, fom vil fixie: Ja det er da vel selvsnatl Men er det nu det? Jea bar da paa flere Steder set, at man driver Seitdaqsftolen saas dan, at Religionen bliner lidt tynd. Man har en A B C Klasse-, oa saa aennemqaar man med den en lille Lektie. Er det Religion? Naget lia nende med on bibelliiftorifsk Klasse — man lasser maaske lialvt som l)alvt, staver et lille Afsnit iaennem Eller en Lwreboasklnsfe, lwor man lader dem ramse eller ftammer sia igennem, fom de nn bedft kan » Er det ktieliaionsstole2 Eller er det en Sproglkole med ReligionsbøgerkØ Ja, men Sandagsskolen begynder da med Ben, Sang oa Gile Ords Læsning. Ja, men jea har set, at det er som Regel knn de fan, der konnnek tidlia nok til det! Ja, men faa taler da en Forstander over en lllylden Tekft eller et Gut-Z Ord baaeftert Ja, paa visfe Steder, men sen Hat manqe Steder fet, at det bleis der innen Tid til, og jeq liar fomme Dider tcenkt paa Faraoäs Drum -—--- se nianre flnate de fede — Snroafkolen sluate Reliqionsftaleng On iea vil lier fini-, det ivareis ikke til Zøndaasikelenik Ide. Dei son rer lwerken til Sønsdaa eller Stole i manqe Søndaasfkoler iblandt os! Jeq mener, at i Søndaasfkolen maa Vwateii Iiaae paa Neliaionsi Siden, og at det maa vcrreOpgavem at i det mindfte et Gnds Ord leegs ges hen til hver enkelt Born kOa hvad enten man im Gruaer ABC Bibelhistorie Leere-bog oa Bibel,-" Klasse —- eller hvad jeg nu mener er det bedste, at man bruger den af Søndagsskolexltomiteen udarbejsdede Tekft oq spger under et fornuftigt KlasfeMtem, at faa felv de mindste — i Tale, at faa saa mange som mu lia til at leere et Guds Ord, en stor re eller· mindre Lektie, oa enhver Lærers og Lærerinde seger at faa en Samtale med Børnene om det leerte Guds Ord —- og at der ved en Spsrgen og Svaren bliver en Vekselvikkning mellem Born og Lize rer. Det er ad den Vej, jeg men"er, at Sindagsskolen leitest naar sit Maal eller Jde somk iKirkeskole i voee Menigheder. two-»Se- esJ --. . Ny Revideret Fortegnelse OVck ht--1-tulska(ltpe Bøgek Dec. 1909 Følgcndc kan fremdelcs lcvcres: Unter, sit-. Cæd vs Hist- ftt 81.00 ........... Umsö og .25. Vanst Sangbog- ftr .50 ............. un .25. Unter, Sigm-d: Uebersmaaleh fsr .40 .......... Im .25 og .16 setler. fsr .40 ............. nu .20 og .10 salslevs Bibelhistorie, fsr .25 . . . . nu .10 Beck, Bilha Trindringer fra mit Liv, for 1.00 . . . nu .50 Berlin Læsebog i Naturen, fsr 1.00 .......... un .50 og .25 Blcedcl: Stribeliw dog Stærh fsr .25 ......... nu .15 Vibelsprog eller Manakorn, før .20 . . . . nu .10 keeo Gomo, før .20 ................. nu .10 En Kristenö Jndtægter og Udgiftet, fsr .10 . . . .nu .05 Eva-, Ernst Idventklokken for .40 ............ nu .20 og . ciemad før .40 . . . . . . . nu .20 og . Under Graner og Palmer, fsr .60 . . . . nu. Ewnld, H. F. 10 10 25 Johannes Falk, før 1.40 . . . . . nu .50 Den Skotske Kvinde, før 1.60 . . . . . nu .50 Svenskerne paa Kronborg, fsr 1.40 . . · . nu .50 Fire Fortællinger af Hans, fsr .10 . . . nu .05 Fortællinger for Sandagsskolem spr 1.20 nu .75 og .50 Gcthard: Straa og Guld, før .15 . . . . . . nu .10 Grad-, Ali-e Iietties Mission, før .25 . . . . . nu .10 Lille Margrethe, før .25 . . . . . . nu .10 Danmarkskort for Hjemmet, fsr .45 . . . . nu .25 De unges MAX-stel Fka Uvenskab til Benstab, fsr .80 nu Bd oq .20 Furt af Herren, fIr .50 —- — — — nu .25 Gud er min Frelfe, ftr .90 — — —- —nu .25 Hedehuset Jndb., fsr .80 —- — nu .15 Sandheden tro, føt 1.00 — — —- — .25 Lygtemænd, fsr .10 ————— nu .05 Kun en Tjenestepige, ist .10 — — —- nu .05 Tke Juleaftener (i Omflag), fsr .60 nu .25 Zigsjnerem fsr .50 —————— .20 En SkytsengeL fsr .15 —- —— —- — nu .05 Fortællinger, 100 (Mathiesen, fsr .70 nu .25 Fortcellingcr for Søndagssk. for 1.20 nu .50 Fra Skovejen af V. L., fsr 1.00 nu .25 Frclst ved en Salme, før .15 — —nu .05 Ecke Home, før .20 — — — —- nu .10 Ell Horn Sangbog, for .50 —- —— nu .25 Frisc. N. I. J Stille og Sturm. ist .60 . . . . . nu .20 J Stilhed, ist .10 . · . . . . nu .05 GruncsRasmusfcu: Kristclige chnedsløb, før 1.00 . . . . nu .25 Haufen, J. M.: Hjcrtcfkud, føk .1() . . . . . . . . nu .05 Vefblomftcr, før .75 . . . . . . . .25 En Gudei Mand, før 35 . . . . . .n nu .15 Ny Udstillingsfruatet, fsr .35 . . . . . nu .15 Splintcr af et VerdcnsspefL for .25 . . . nu .10 Haufen, Carl Fishcn Om Amerika, før 2.0() . . . . . .11u .5() Hanscm Joha: Fader vor, før .80 . . . . . . . . nu ZU Tit Gut-, før .90 . . . . . . . nu ZU Harbosre Sangbog, før .35 . . . . . nu .1.-’) Heeqaarty S.: Om Jntolerance (Omflag)- ftr .30 . . . stu .«.)« Hauch, E: En polsk Familie, fsr 1.40 . . · . . nu .50 Heini-M Kund DM kriftelige Studentekbevægelfe. for ·10 nu »k Deuchs J. C Mod Strømmen og Sonn fsr Um . im Fis Svat, for .50 . · « nu ZU Dau. Luth. Publ. Hin-sc Blatt. Rohr