vnndrer som Regel til det andet, og
en opmærksom Fifker ynder dog
helft at scette sine Garn, hvor Sti
nien er tættest. Den er ganike tcet
mellem Ellis Jsland og Hoboken
paa den ene Side og Kobenhavn
paa den anden. Folk rejser baade til
on fra Amerika, og hver enefte Per
son liar en Sich i sig og en Evigs
bed for fig.
En virkelig Roman.
For nmngc Aar siden boede der
paa en af de danske Øer en nng
Gaardmandsenke. Paa iamme Ein
fandtes en fattig ung Kan som be
sad et livligt Getnyt, der blandt an
det gav sia Udslag ved Bøndernes
Tause, hvor han ipillcde første Vio
lin. Han kom da ogsaa til at spils
le førfte Biolin paa den unge Gaards
mandsenkes Hiertestrenge, og han
blev saaledes med en Gang Guard
mand Men det er jo saa sin Sag
at« komme højt til Vejrs, naar man
er unant derined, thi man bliver let
svinmieL Vor nnge Helt undgik ikke
den Fore. Han var pludfelig kom
men blandt de store, og stort skulde
det unsre Eaa forbyngede han sig og
endtc j en Fallit. En Aften liftedez
han siq ina paa Vej til Amerika (l)an!
har ielv fortalt mia det)· Men der"
var vist ingen, der tmnkte paa at«
standse lia-n, thi der var intet for"
Kreditorekne at vinde dewed Man-H
den var iaamænd cerlig .1ok, men?
»bvor intet er, er Ksejserens Ret sor
loren", hat en gammel Jyde fortalt
mig. Vore Venner landede iaa et
Sted her nde i Mississippidalem og
da jeg traf dem, var de Medlemmer
af en Menighed, hvis Præft jeg var
i nogle Aar. Ægtepakret havde
faaet lebt en Farin, og Iksnt jeg ikke
saa nsje kendte Forholdene, saa var
de dog vist faadan, at de holsdt Far
tnen og betalte Renterne, men Man
den, de havde købt den af, holdt Fia
pitalen, der stod i Ejendommen. Men
iaa iainlede de jo efterhaanden Be
sætiiiitg on Maikineri, og Jorden
steg vel ogfaa i Pris. De havde en
eneste Dotter, fom naturligvis var
der-es Øjesten Men hun fortiente
ogisaa at være det, thi hendcs Opfer
sel var saadan, at alle, som kendte
hende, agtede hende. Hun var ogsaa
en trofast og kærlig Dattek, der var
iaa god til at hjælpe fine Forældre.
Raar de ikke behenede hendes Hjæm
tjente hun i den stoke By og sit en
god Len. Nu, unge Piger tænker
jo ofte paa en Gang at faa et eget
Hiennog det gjorde hun vel ogfaa.
Saa tilbød der sig Lejlighed, thi en
so ps
Husholdetfkc suskes.
En troende ældre Pige eller Enke
uden Born, fra 30 til 40 Aar knskeå
til at bester Hufet for en Enkemand
med to inIoa Born 2 ou R Aar qamls
paa en Form.
« Ax
Juliuse SophusNielsen
M. l,Box l:·,
Kenmorr. N. Dak.
-.-x-x-«- ---W-----x----«--V - --v --.
our llomes
llur chilclren
?
(
2
is tlseet tlrlu »saner book krpsls smm
the ji«-s- ok Lohn-nun Print-An
Ixo »oui«-: Don-er lII lt is a
terms us leg-une- by 0 Kutsan
dellvomrl ch 1904 heb-ris- tlus heully
and stinkt-In lmdy ol tlIks Ins-html
»Is’k0(lly" III slrlIIslsII Not-way, sml
met-stated by II· SI- ss com-»S.
The irr-lum- tkoat tlIo vnslly im
portant subject Immer tlIrIIsougth
und well una« k l0 several liomä »l«
Ihlcsh m- slsull unau- UIs following
«o«so, lud-vol are-h usu- Dom-!
»ou- cko In um«-i « fu«-, Dom-f
»o- W In ist-»- o» www-I J«
k-« fett-s of Bot-, »- obs-»Ich
«- ksøklpfshur. »- moqu possifyf
»so Ost-»O of « III-w yet-»F »s.
'l’lse Hanslick-jun is mirs-listile tlm
Ilylo lucch mal pure The present
erlitlon s n lIussdscImo vonqu III
clutlI a rl golrl 232 Ins-II 12 us» Al
tokethkk It is « very rlsstrablp viils
IIrI c- at lIIsI mode-d pur-e ist 75 coms
Order stimmu
Mslsll LIMI. kllsi. Icllslä
tWh III Hur-.
hngre, velstillet Former var pludselig
bleven Enkemand, og han troengte
jtil en god og forstandig Hnsmodet
»Dertil koin vel aafaa dette, at vor
«Heltinde eacntlia var en meget pcen
inna Piae Men lnin havde for rnegeis
sum Saus eller Selvfølelse, hvad
Idet nn var, til at aifte sia med en
EFarm vg. faa en Mond i Tilgift, og
Isaa blev der itke noget af dette. Ti
-den gil, og da lnm var ved at blive
ten ældre Piae efter amerikaner
jForhold, og innen meldte fig, som
’hnn syntes om, faa foretoa hun sig
Hen Lysctnr til Danniark. Der op
lioldt lnin fig aodt et Aars Tid, var
en Tid paa Hei-floh og ble·v kendt
nied Danmarks Unngm. Der var
der i Byen en nna og pwn Skrædi
der Cthi ilke alle Stræddere er Unk
kelryagede eller lialte), som blev
indtaqen i den nnae, trekkeliae Ame
rikanerinde. Denne Gang var Fe
lelsen aeiisidia. Forlovelfen koni i
Stand, oa saa reiste vor unge Heit
inde over til fine nanile Forieldre
oq fortalte, at nn vilde hnn til
Damnark igen on holde Vryllnp.
De havde vel sine Jndoendinaer at
gere, oa iscer Faderen fnntes bedre
om at blive i Amerika, men et
Barns Lykke, tilmed naar det er et
aodt oq kært Baru, vejer doq noaet
i de gamle Foreeldres qutskaalsp
Kort og godt, de solqte alt on reiste
til Daiunark. Brndnomnien togi
mod dem«i Kebenhavm hvor de med
det samme blev viet, og faa rejste
de videre til det smukke .sjem, foin
Veinier og Naboer havde festlia prys
det, og hvor de blev modtaaet as
noget, der kan lignes ved et rigtiat
amerikanfk ,,surprise party«. »Der
i dette smukke Hjem i den smukke
Landsbh belsgte jeg dem sidste
Sommer, forstaar lia, paa rigtiq
amerikansk Maner oq ved»surprife«.
Men hvor blev disie kcere Meiniei
sker dog glredelia overrasket Vi
knnde tale samtnen baade oni Ame
rika oa om Danmark oa forstaa
hinanden. De var vel kendt med
Lærerne henne naa Højfkolem oa de
fik det straks ordnet, at ieg niaatte
henlog holde Foredraa. Vi kom
derben lidt ferTidem oa faa maats
te vi first nd i ththufet i den
smukke Habe og dritte Kasse. Ved
Vordet qikSanitalen llivliqt, Ithi det er
livliae Mennesker paa den Skole,——
nien det er oascm Fynbaer, skønt
Stolen liaaer slet ikke paa Fon.
Ten anmle Forstander sprndler of
Liv oa Frisklsed Det er maaste
Livet blandt den megen Unadoni
eller det er maaske et indre Vceld,
der holder ham saa frisk, eller beg
ae Dele. Saa kom Foredraaet,
sont blev holdt for samtlige Elever
oa Lærere. Og hvor var de op
mærksomnie oa taknemmeliae Til
hererel Jo, man maa lade den dan
ske Heilkoleungdom at den kan
here efter. — Ja, Foredraa, vil
noaen sine, men aidcr de høre en
Prædikeii? — Jeq indrønnner, at
det vistnok komme-r an paa, hveni
der prasdiker, eng linics Ordet ital
vel optaaes, hvad han nrwdiker.
Men dn oa jeq stiller jo oasaa vore
For-drinnen Men lad as nn blive
ved dette »at here«. En laadan
ornncerksom oa hørelyften Unadom
maa man knnne udrette nonet med
oa san kommer det jo an paa Le
derne, hvad der skal aaa ind ad de
aabne Drei-, fæste Rod i Hiertet vg
iastte Frnat i Livet. Oa man siae,
hvad man vil, den danfke list-fliehs-l
bevwgelie bar sat sin Frnat i et i·
mange Maader kraftiat oa lmnkt
Follelio Blot der var lidt merey
bibellk Kriftendom i den hele Bevces
gelsel Men seg trot» at noale af
dem er ved at faa Øjnene op der-·
for. Hvis dette ster, vil Netninaenl
og Bevceaellen reddeg", hvig ikke, vil
det hele til Jidlt ende i flad Natioss
nalisme on« Materialisnie Vette
sidfte er blevet q'il.kæloet med mange!
saakaldte Grundtvtgianere her l
-Ldndet, hvisGrundtvigianipme niest;
bestaar t at komme til Himmelen
paq en let og serv-m Mund-. Meus
det vil so sige, at man gerne vili
have de Wes Krone, men manl
vll tkke kæmpe de Kristnes Kamp,
sedtkcmtpem
Noa, men det var Bei-get i H.
og paa Skalen. Eiter Foredraget
var der GymnastiL Og det er en
lund og gavnlig Øvelle for begge
Ihn, Den reitet-, paa de krumme
Sknldre og giver Friikhed og Be
lzertkethed i stiegeliejr. «
«fest. Jeg var da blot Tilhører. Den
!ganile Forstander saade rigtignok
liaa ester, at havde han set mig,
haode han kaldt mig op. Men jea
var ikke kommen til Danmark for
at Mre inia lnsnnerfet Jea vilde
Ihellere lieinasrfe -Lwlsedtaleren, Pa
sstor Rock fra Ublsernp Valginenigi
lhed, talte oni Bearebet en Heit.
THan giorde det snndt og klart Men»
Fjeg lagde Mærke til, at han holdt
jfine Tilhørers Opmcerksomhed mere
ioed Tankens Styrke end ved Ta
Llens Strom; noaet som baade Ta
jlere og Tilhørere vist bedre sorstaar
ji Daninark end i Amerika. Den
gamle Forstander, som sluttede, var
deriinod lntter Lio on sLivlighed
Jea nedikren en enkelt Tanle sra
haan Tale, her er den: ,,Luksus er
alle de Nydelisen som hindrer us i
at blive mere oirksomme«. Jeg
surrte-S, at denne Definition as Luk
snsts var baade original oa trasffeni
de. Zaa nlemte han heller ikke at
brhde en galant Lanse for Fwins
denk. Net, Valaret indbefattet for
aeistret for at saa Floinden ind i det
politiike liceoL men det kan io saa
komme as, at jeg er mindre galant,
eller niaafke er jea inere konserva
tiv. sen syneS rigtianok, at man
i oder Henfeender kører lidt for rask
i Danniark: man burde i det mind
fte se til at holde Hestene ved Vog
nen. Han sremfatte en Tanke til,
som synes mig endnu mere dristiat
han niente, at Vorherre ilke kunde
nndocrre det lille Danmark i sin
.Siis«ioldiiiiig her i Verden. Jeg vil
de meget hellen-, han havde sagt, at
det lille Danmark ikke kunde und
vasre Vorher-re
« Jea havde en Saintale med Loes
rerne ved Stolen bna efter, og en
astdem gao niig et Forslag, som jeg
næsien fhnes, det sinager sor meaet
as Selvros at omtale. Han vilde
nein-lia, at iea skulde sætte mig i
Forbindelie med Foredraqssorenins
gerne omkring i Landet oa saa reife
om oa holde Foredraa· Men iea
syntes ikke om at aøre miq demreri
let paa den Mande. Jeg holdt io
desnden Ferie oa vilde iaatlaae
Men inaasle der doa er noget i
Dunkeln som er vcerd at overveie,
oq det kan jo saa andre more-. Vi
as Den sor. Kirke prædiker, og saa
lader vi andre holde Foredrag. Men
det knnde dog veere, at vi ogsaa ved
Foredrag knnde gavne baade os
felv og vort aamle Fædreland, og
hvorfor fkulde vi faa ikke gøre det.
Jeg overlader til freintidig besiegen
de at overveie Tanlen. En Tina
er klar, hvis en as os vilde gøre sia
ordentlig Flid og udarbejde virke
lia aode Foredraa, fom gsaar nd
paa ikke blot at nnderholde, men
ved fand Oplysning at gavne Her
rens Sau oa øge Follets Taro, faa«
vilde en faadan Foredraqsreife kun
ne blive til Velfianelse for Dan
mart, oa de kunde tjene til Veileds
nina for dein, der i Fremtiden vil
reife herover.
Ja, det var noaet om at rejse
til Amerika: nIen det bleo not lidt
niere. Men iea vil slntte nied mit
Etnne Tet lan nasre qodt at reife
til Amerika, inen det tan oafaa vass
re det ntod5ane Amerika er en stor
BU, oq det er ikke liaeayldigt, i
hvilken litade man slaar fia ned, thi
der er baade ondt oa aodt at hente
i Amerika. Godt vilde det under
alle Omftasndiaheder viere, om de,
sont reiser herover. on de, fom rei
ser omkrina her ovre, vilde Iwane
sia Herrens Ord paa Lisette: ,,Hvad
gavnede det et Menneske, om han
vandt den aanfke Verden, men tog
Stabe paa sin Sirt-»O Saa blev
man ilke faa udfat sor at gennems
aoa Lots Ersarinaer i fit eget Liv.
san føate fom bekendt timelig Rig
dom, men 4han beholdt til sidst tun
Klæderne paa Kroppem —- jo, han
reddede dog vift ogfaa fin Sicel.
Men der er mange, der reifer til-Ame
rika, der ikke redder faa nieset.
Person-, Leere Landsmcend, lad oö
ilke glemme, hvor vi end siden reiser
ben, fsrst at foge Guds Rige og
hanö Retscerdiqhed, thi det er, naar
alt kommer til alt, den ftsrfte Rig
dom, og uden den Rigdom er al
Vinding Tab.
Saa en glædeligt July og et
godt og velsignet Nytaar til »Dan
fkeren«s Læserei «
«)Det var sen-dt offer Jul, men
maatte vente paa Plad5,
--- --»» - »
Om Sondagsssolen. ·
Da en Mr. A. Nielsen for kort Tid
lsidcsn skrev et lille Stykke i »Danka
jren« under den Overstrift, var jeq
liqe i Fasrd mod at forborcde ntiq til
at holde et Foredmg om Søndaqskoi
len ——— for mine Folk; oa sim tænktc
jeg, at jeg med noqen Foransdriim
med det famme kuude skrivts lidt for
,,Danskcren«. Jeg har jo ogfaa en
Gang haft lidt med Søndagsskolen
at gøre baade hjemme i Danmark og
hemmt-. Jeg hat ogsao værset med
til at drøfte de Spargsmaol og Tan
kcr, sont Hn A. Niclfen peer paa
og kunde ogsaa nok ønske at se dem
behandlet igm thi ewdnu er der vist
ikke EMithd Jeg vil oasaa i det fol
gende komme til dem.
l.
Smidagsfkolm
Det er med Søiidaggiskolen sont
med san manae andreTina i Hirten,
at dsen er ikke befalet i Widci Ord,
er altsaa en af de Tinn, sum liar fin
Berettiaelse i Kirkens liistoriske llds
viklisng.
Tn en Metodift en Mann fortalte
min- at de i der-es Mitte ikkie vilde
have andet, end hvad der var befalet
i Stude- Ord, oa at de derfor ikke
havde Konfirmation og andre liq
nende Ting, som vi io hande, spurgte
jeg lnnn, am de da ikke havde San
dagsfkole. Og da hain fvarede jo,
bad jeg hanc om at vise mig, hvor
det var befalet. Han fandt intet
Svarl —- Nej —- kan vi endda faa
Lov til at beholde Guds Ovd i Kir
ken, saa kan Søndagsfkole, Kon
firmation, Skriftemaalet, Kvinders
Attergang og Stemmeret og man
ge andre Ting, fom her kunde men
nes, aodt lianes i den fandeste af
vore Hirten tbi om itkke befalet, faa
er de efter Guds Ord berettiaet
Men netap frsm saadan maa Søns
dagsslolen fom en bibelsk, krisielig
oq kirkelig Institution først viere en
Retiaionsfskolel
Der er vel saa mange, fom vil
fixie: Ja det er da vel selvsnatl
Men er det nu det?
Jea bar da paa flere Steder set,
at man driver Seitdaqsftolen saas
dan, at Religionen bliner lidt tynd.
Man har en A B C Klasse-, oa saa
aennemqaar man med den en lille
Lektie. Er det Religion? Naget lia
nende med on bibelliiftorifsk Klasse
— man lasser maaske lialvt som
l)alvt, staver et lille Afsnit iaennem
Eller en Lwreboasklnsfe, lwor man
lader dem ramse eller ftammer sia
igennem, fom de nn bedft kan » Er
det ktieliaionsstole2 Eller er det en
Sproglkole med ReligionsbøgerkØ
Ja, men Sandagsskolen begynder
da med Ben, Sang oa Gile Ords
Læsning. Ja, men jea har set, at
det er som Regel knn de fan, der
konnnek tidlia nok til det! Ja,
men faa taler da en Forstander over
en lllylden Tekft eller et Gut-Z Ord
baaeftert Ja, paa visfe Steder, men
sen Hat manqe Steder fet, at det
bleis der innen Tid til, og jeq liar
fomme Dider tcenkt paa Faraoäs
Drum -—--- se nianre flnate de fede —
Snroafkolen sluate Reliqionsftaleng
On iea vil lier fini-, det ivareis ikke
til Zøndaasikelenik Ide. Dei son
rer lwerken til Sønsdaa eller Stole
i manqe Søndaasfkoler iblandt os!
Jeq mener, at i Søndaasfkolen
maa Vwateii Iiaae paa Neliaionsi
Siden, og at det maa vcrreOpgavem
at i det mindfte et Gnds Ord leegs
ges hen til hver enkelt Born kOa
hvad enten man im Gruaer ABC
Bibelhistorie Leere-bog oa Bibel,-"
Klasse —- eller hvad jeg nu mener
er det bedste, at man bruger den af
Søndagsskolexltomiteen udarbejsdede
Tekft oq spger under et fornuftigt
KlasfeMtem, at faa felv de mindste —
i Tale, at faa saa mange som mu
lia til at leere et Guds Ord, en stor
re eller· mindre Lektie, oa enhver
Lærers og Lærerinde seger at faa
en Samtale med Børnene om det
leerte Guds Ord —- og at der ved
en Spsrgen og Svaren bliver en
Vekselvikkning mellem Born og Lize
rer. Det er ad den Vej, jeg men"er,
at Sindagsskolen leitest naar sit
Maal eller Jde somk iKirkeskole i voee
Menigheder.
two-»Se- esJ --.
.
Ny
Revideret Fortegnelse
OVck
ht--1-tulska(ltpe Bøgek
Dec. 1909
Følgcndc kan fremdelcs lcvcres:
Unter, sit-.
Cæd vs Hist- ftt 81.00 ........... Umsö og .25.
Vanst Sangbog- ftr .50 ............. un .25.
Unter, Sigm-d:
Uebersmaaleh fsr .40 .......... Im .25 og .16
setler. fsr .40 ............. nu .20 og .10
salslevs Bibelhistorie, fsr .25 . . . . nu .10
Beck, Bilha
Trindringer fra mit Liv, for 1.00 . . . nu .50
Berlin
Læsebog i Naturen, fsr 1.00 .......... un .50 og .25
Blcedcl:
Stribeliw dog Stærh fsr .25 ......... nu .15
Vibelsprog eller Manakorn, før .20 . . . . nu .10
keeo Gomo, før .20 ................. nu .10
En Kristenö Jndtægter og Udgiftet, fsr .10 . . . .nu .05
Eva-, Ernst
Idventklokken for .40 ............ nu .20 og .
ciemad før .40 . . . . . . . nu .20 og .
Under Graner og Palmer, fsr .60 . . . . nu.
Ewnld, H. F.
10
10
25
Johannes Falk, før 1.40 . . . . . nu .50
Den Skotske Kvinde, før 1.60 . . . . . nu .50
Svenskerne paa Kronborg, fsr 1.40 . . · . nu .50
Fire Fortællinger af Hans, fsr .10 . . . nu .05
Fortællinger for Sandagsskolem spr 1.20 nu .75 og .50
Gcthard:
Straa og Guld, før .15 . . . . . . nu .10
Grad-, Ali-e
Iietties Mission, før .25 . . . . . nu .10
Lille Margrethe, før .25 . . . . . . nu .10
Danmarkskort for Hjemmet, fsr .45 . . . . nu .25
De unges MAX-stel
Fka Uvenskab til Benstab, fsr .80 nu Bd oq .20
Furt af Herren, fIr .50 —- — — — nu .25
Gud er min Frelfe, ftr .90 — — —- —nu .25
Hedehuset Jndb., fsr .80 —- — nu .15
Sandheden tro, føt 1.00 — — —- — .25
Lygtemænd, fsr .10 ————— nu .05
Kun en Tjenestepige, ist .10 — — —- nu .05
Tke Juleaftener (i Omflag), fsr .60 nu .25
Zigsjnerem fsr .50 —————— .20
En SkytsengeL fsr .15 —- —— —- — nu .05
Fortællinger, 100 (Mathiesen, fsr .70 nu .25
Fortcellingcr for Søndagssk. for 1.20 nu .50
Fra Skovejen af V. L., fsr 1.00 nu .25
Frclst ved en Salme, før .15 — —nu .05
Ecke Home, før .20 — — — —- nu .10
Ell Horn Sangbog, for .50 —- —— nu .25
Frisc. N. I.
J Stille og Sturm. ist .60 . . . . . nu .20
J Stilhed, ist .10 . · . . . . nu .05
GruncsRasmusfcu:
Kristclige chnedsløb, før 1.00 . . . . nu .25
Haufen, J. M.:
Hjcrtcfkud, føk .1() . . . . . . . . nu .05
Vefblomftcr, før .75 . . . . . . . .25
En Gudei Mand, før 35 . . . . . .n nu .15
Ny Udstillingsfruatet, fsr .35 . . . . . nu .15
Splintcr af et VerdcnsspefL for .25 . . . nu .10
Haufen, Carl Fishcn
Om Amerika, før 2.0() . . . . . .11u .5()
Hanscm Joha:
Fader vor, før .80 . . . . . . . . nu ZU
Tit Gut-, før .90 . . . . . . . nu ZU
Harbosre Sangbog, før .35 . . . . . nu .1.-’)
Heeqaarty S.:
Om Jntolerance (Omflag)- ftr .30 . . . stu .«.)«
Hauch, E:
En polsk Familie, fsr 1.40 . . · . . nu .50
Heini-M Kund
DM kriftelige Studentekbevægelfe. for ·10 nu »k
Deuchs J. C
Mod Strømmen og Sonn fsr Um . im Fis
Svat, for .50 . · « nu ZU
Dau. Luth. Publ. Hin-sc
Blatt. Rohr
