,.Yansl-keren",
et halvugentlig Nyhedss og DAde
uiugsblad for verdaan Fell .
I
i Amerika,
udqivet as
DANISH LUTB. Pl’Bl-. FOUND.
statt-, Nevr. i
(
,Dansteten'« udgqat hvet Tirsdag og Freitag z
Pris pr. Vorgang. !
De Forenede Stank II .50. Udlandtt 0200i
Vladet betales i Form-L (
JOHN-IV Betaling, Adresfefokandring ogJ
ander angaaende Bladet abtegieres: I
DANlSH LIYTIL PUBL. HOLSIL
Stab-, steht. i
. Reduktpu A. M. Anderien. l
slle Bidkag til ,,Dansteren«s Jndholdd
IMndliuget, Kotrespondancek og Artikles
J ruht-er Urt, bedes adkesseket:
A. M. Anbeksen, Blan, Rebr.
Boten-ed at Kluft Postoktice as second
ehs- matten
Advoktlsmg Rates made known upon
sppllcstirs
s L « Je as Utegelmæssigbedet ved
Ists-; Jen indes man klagt nl vet stedlige
sowie-h Skulde det Mk hjælpe, bedes
Un heuvende sig til »Danskeren«s
kostet.
Nur Lesetne henvendet sig til Folk, det
Merktivladet«enten tot at kpr hoc dem
Ihr-or at san Dplysning om bet apum-ede,
W De altid omtale, at De faa Arn-risse
Ieutet i dette Blas. Det sil væte til gen
Idiq Nyttr.
Ulykkestilfældr. Past. N. Hausen,
Minneapolis, Minn. , meddeler as
om et sørgeligt Ulyllegtilfælde i sin
Familie Sendagen før Jul. Deres
enefte Sm, Adolph, 13 Aar gam
mel, var fendt til et af detes Sen
dagsskolebørm som ikke havde været
i Ssndagsfkole den Dag, med et
Stykke til Deklamation ved Jule
Meer Paa Beer hjem i Islges
stab med en anden Dreng, Tom ogs
faa tilhsrer Sendagsskolem blev
han vedKrydsning af Chi. FZ Milw.
Bauen Spor paa 24. St. mellem 19·
og 20. Ave. paaksrt af et Fragttog,
der bakkede. Ledet var aabent, in
qen Vagtmand og ingen Bremfer
par-c Bagenden af Toget. Drengen
troede, at det var »de aus« uden
Lokomotiv, der stod paa Sporet, og
sit til. Han fik venstre Ben saa
ilde tilkedt, at det blev nsdvendigt at
amputere det 51-2 Tommer wenfor
Unkelemhan led stortBlodtab ogsvar
meget lidende ftraks, men der næres
dog Haab om hans Heldredelse Men
Mjbling bliver han jo for-Lide
Bi vil bewed udttykke vor hiertelige
Nedfslelse med den kære AdolpM
der stulde faa en saa ftrgelig Jul, faa
del fom med den hele Familie i
Im Linle selten
For »Danskeren«,—-af John Lotsen.
Hvad er Folkeaqnch
Musen-Chr Molbeck: Oversigt
over det danfke Sprogs Historie; .
Gisle Brynjulfsonz Anmærknins
get til Sagan om Tristram
og Jsodd; N. F. S. Grundtvig:
Nordens Mytologi; Joban Otto- :
sen: Den nordiske Stammes Hi
storie.
For ikke længe siden stemkom der «
i »Danfkeren« en Artikel med Overi
strift: »Daan Folkeaand«, hvori det
Spsrgsmaal indirekte fremsattes: ?
Ovad stal man forstaa ved dansk I
Falken-ind? Og Spsrgsmaalet et sit
ketlig berettigetl Ja! Dgt kunde
vel inart være paa Tibe, at de, der
ved offentlige oq festlige Lejligheder
bar slaaet om sig med dette Udtryk, T
Im- Offentligheden en Smule For- s
streitig over, hvad det lille Drd
solle-auf eqentlig staat for. Wen «
m her Isidttl ventet forgæves pas
en Mark-W og man frian tilgt
ROCW reckt-sie bliver btugt
hu et Mord: —- nnderttden til
« Wu- nostt, Im set ille bei-q
st,os.kwtilfætde, udennoi «
MMPIUMMIIGM
- der jo ikke kan grundigt behandles i
en Bladartikel , ikke vil vcere
»uden Interesse
Bag vet Spørgsmaalet oni »dannI
Folkeaand« ligger dog Ewige-mau
T let onr en Folleaand i det bele taget
Vi maa derfor stille Prsblemet saas
lede—:s: Er der en FolkcuandF Hund er
en FolcenanM Hvad er dankt Fol
keaandP
At der virteliq er liege-t, der kal
des Folkeaand, deront bcerer Mennes
stets Historie nigendrineliae Vidnesi
byrd; og at der er en danle Folkes
nand, godtgør vor eaen Historie
Mangt et Falk bemaber fig dog paa
en Folkeaand, sont de ifke befidder.
Mange af de enropceisle Folk hat«
mærkeligt nok, ikke nagen Folkeaand
i dette Ords allerdybeste Betydning,
boilket idet følgende vil indlyfe;
nien det danskeFolk hnr en virkelig,
en cegte, en historisk Folkeaand e en
Folkeaand, som kan forstaas, paapei
ges og fortlares, og fom bewder no
get. At vi besidder dette herlige
Eie, kan vel nærmest tilfkrivekstcords
boernes tidlige Jndvandring i Nor
den og de nordiste Landes ifolerede
geografifke Beliggenhed Men sprit.
altsaa: Hvad er Folkeaand2
Folkeaanden kan nærniest defines
res sorn en oprigtig Veneration
for de OldtidssSagn, der, ligesom et
Folks eget Udsprin·a, er indhyllet i
Dunkelhed og Merke og paa en uad
fkillelig Maade indflettet i hele dets
Tilvcerelse og Tankegang, og en in
derlig Tro paa deres oprindeliqe
Sandhed, faa at sige. nceret ,.-med
Folkets eget Hierteblod Disse Sain
er Bcekere af dunkle men sande
Minder fra en Folkebarndomstid,
der kan ligge faa langt txlbage, at
dens Tildrageliers enkelte Detailler,
faavel fom deres Tidsbestemmelser
forlængft er tabt.
Den første Betingelse for, at en
fand og original Folkeaand kan nd
vikle sig, er den, at det Folk, den skal
epstaa has, allerede i lcengeke Tid
Jbar været sig fnldlonnnen bevidst
sfom en selvstændig, ensartet Stam
Iime hvor alle de oprindeliqt nligei
Hartede Eletnenter har nmattet vine
eller er bleven samniensineltede til en
almindelig Folkeaand og Falten-o
Folkeaanden er en abiolut nødnen
dig Forudscetning for et Folks histo
riske Levedygtighed
Man kunde nu maafkes komme til
at tænke, at Falkeaandens Vegym
delfe kan ledes tilbage til Sprogenecs
Forvirking og Nationalfolkencj Op
rindelse Men da en Folkeannds Udi
vikling krcever Betingelser —--- Tom
ovenfor ndvitlet ——« —, der
ikke , indeholdes i Jdeen oni en
Folkedeling eller en Nationalitets
Oprindelse: saa maa ivi søge de vir
kelige Folkeaansders Dpkomst langt
senere i Tiden end Foltenes Begyn
delse. Blandt de Folteaauder, der
hat eksifteket indenfdr den hellige
Histories Ramme, er Jsraels vel
den celdste, og den var tillige i den
forkriftelige Tid den fandeste. Men
Jstaels Grundanskuelie var jo vg
saa en Aabenbaring; og dette Folks
mcegtige Poesi, (David og Jsaias),
indblcest af Gud, blev, tro til den
originale Anfkuelfe, Historiens re
neste og fandeste » Denne Falke
aands umaadelige Levedygtighed
indlyser ved den Kendsgerning, at
Jeder-ne til Trods for deres ftore
Asdspredelse, indtil vor Tid hat be
daret der-es Folkebevidsthed.
Da hin Folkedeling var en Fil
ge af et Frafald fra den fande Hi
stories Aapd, saa san den overfla-.
diske Betragtning fristes til at Untie
at en fand Folkeaand heller ikke er
Mig, fjt en fuldstcensdiq Reftttu
tion M. Wen dette et
Feilsitzininw hvotk vi ille man lade
ei bilde. cn Folleaand Um lade
sig pas vix-se of distorims sande
sond, Im af demte lade sig lede
hat M den hude distoriei Maul;
sc da Aber den M blos en riefe
--
Tro paa der-es oprindelige Sand
hed, —- denne Folkeaandens dylie
Kilde -— hat al Tid vasret den Tande
episke Folkepoesig førfte og werte
ste Grundlag. Det er Bilde-n
hvoraf de oirkeljge store Folkedigtere
oste deres dnbe og inderlige Begejsti
ring.
De fannne Betingelfer gælder alt
saa for den originale Folkepoefi iom
for den nirkelige Folkeaand En
virkelig og fand Folkepoesi kan knn
tcenkesks mnlin nos et Falk, linists
Sproq mna viere fnldkcnnmen nd
dannet og i sin højeste Kraft: on
dette forudicetter igen en lcenqe
nceret heiere aandelig og moralik
Kultur-, i det mindste i en vis Net
ning, selv om dets egentlige Viden
og positioe Kundikaber ellers kan
viere nok saa tnangelfnlde Der kan
derfor knn Vcere Tale om to Tint
sanilinger i de europceiske Spros,
der sned Rette kan gøke Krav pcm
at vcere fande national-wisse Dime:
og det er den homeriske Sang on
Eddadigtene.
Hos de ganile Nordboere og de
gamle Hellenerk alene — Europas
nordligste on iydligfte Folk — var
disfe Forhold og altfaa Betinneli
ferne til Stede. Og det er i en saai
dan Periode, — under en rolig og
nfnrstyrret Udvikling, at den sandc
episke Follepoesi er freinkonnnen
Dei oldnordiske Sptog klang alsdrig,
i den islanske Litteratnrs hsjeite
Blomstringsperiode kraftigere end
i Eddaianaene: on det grwike Sprog
naaede aldrig starre Fuldkommeni
hed end i Oddysseen
Det dansle Falk, (bvilket her bli
vec ensbetydende med det nordiike,
da Nordens Folk vedblivende maa
betragtes sont en Stmnme), er der
for et af de faa der med historisk
Net kan tale om en Folkeaand —
en original og national Grundovs
fattelfe of dets historijke Tilvcereli
fe, i hvilken Ejendorninelighederne,
gennem Aartusinder, roligt har nd
viklet sig uden synderlig Paavirli
ning af noget frennned. J Norden
gennemgik man uforstyrret Fanto
ijensts Føleliens og Eftertankens Udi
niklinaskiperioder og fik faaledes et
nogenlunde fuldstændigt Levnetsi
led, med en Gudsalder, en selte
alder og en bistorifk Tid Tet er
ogsaa den nordier Poesis Ære, at
den liqe fra Hedenold hat ftrwbt
at fordinde Sksnhed med historiski
Sandhedz ligesom vor Gudealdeel
endoqfaa hat det Fortrin for Græij
keines-, at den er historisk — idet
vore Mhter kan hjemle sig Plads i!
den nordifle Livsanfknelse Ogsaa
oore Zagn viser mere Fotbindelse
end Grcekenlands.
Den virkelige Folkepoesi maa in-l
deholde ægte mytologljke Fremstili
linger. og der kunde ikke hos de Ivi
rige europæiste Folk —- under den
Sprogi og Begredsforvitring, der
fulgcte paa Folkevandkingen med
dens Omskistelfer, Omvæltninger ogi
Folkeforthkninger —- danne sig noij
gen kraftig folkelig orignal Beoidsti
hed; altsaa heller ikke udvikle sig
nagen virkelig Folkeaand Dekfors
har den nordifke og den grwske Aond «
evet en iaa overotdentlig og uimodii
staaelig Jndflydelfe paa det ganfke»
Europas Poesi og Prosa, at noesten’
alt, hvad der her findes af ftort ogl
its-t, lau ledes tilbage til diesel
Oldtidskilden og hvad der findei an
viekelig episk Sansdhed og ægte ruhi
tologisk Fremstilling i den Sammet-.
franste Roman, i det ipanfke Poema!
del Sid, i Virgils owed-, i Mit-I
tons Digming, i Dantes Bækkcr, is
Niedelungenlied og i den uforglemis
melige Shakespeares Bretter-, maa
daspk dem-qui im hin- tp ges-til
Folleaandert sendlomstrina i enk
ienete, en nyere Ad. (
Bi senkendet iaaledes tydeligtq
Wnend W i de Sammet-·
franste Wes-; de udvandrede
W i W M oa Miet
ne ein cis-; ei Insect-sinne- i M
mu sc Obst-spuk- M.
Wiss et de W, ihm
WXWDM los-Mo
kdekfpanskewmpaltheszib
W sei dehste Sag-IM
bviler pna oldhistoriik Grund, man,H
ifølge sit Vcesen, Ined Kærlighed hol
de fast pna det sande overleverede
værne oin de Værdier, den bar i
dse sande Oldtidgsagn og Minder oni
FOlkets Udfpring, Barndom on
Monddoni; den Inaa bevare de sande
un mrrdige Folkeejendonnneliglieder
og ftadigt ndrense det nsande on fol
keopløsende; den maa beredvilligt
modtage og tilegne sig de nye, de
store Saiidl)eder, som gemiem alle
Tider kommer til Syne, og de innde
Wer-steh de iamsnndsbyggende
imnfnndsforwdlende on smnfnnds
imrtende Elementer ——, der ester
tmnnden tilbyder sig til National
problemets Lssni1m. nden Heniyn
til Pariser on Retninner. Den dan
ste Folkeaand maatte derfor modtnne
og tilegne sig Kristendomnien som
den Magt der ital rense, sainle ou
fort-se alle Falter-ander on gøre dem
ler ogsaa nmatte den sornægte sin»
selv. Thi Firistendonnnens Aand er
den sande Histories Aand, der ital
sorløfe alle Filkeaander og gøre den«
til ket. Om og i den scmde Fette-!
aand maa alle innde Retninger oqs
Partier i deres inderfte Princip og
Grund kunne samle sig.
Den virkelige Folkeaand er saales
des ikke en entelt Nationalejendom
lmelighed Nes! Nationalesendommes
Ilighed Nejl Nationalejendommes
ligheden er snarete et Prodnkt af
Folteaanden, der er den inderfte Nod
i den Folcebevsidsthed hvoraf udgaar
de samsundsbyggende Formaal. En
anden Forfatter hat i »Danfkeren«
udtalt den feflagtige Opfattelse, at»
Iden danske Folkeaand bestaar as Mr
klighed, Gæstsrihed on Enighed Dis
sse er neinlig Frugter af en sand
lFolteaand men de er ikteFolkeaanden
Psenx Heller ins tun de» dauske
TFolkekarakter kaldes danskFolteaand
Den danske Folkekarakter er udnaaet
af den danste Folteaand og hviler
paa denne sont sit Grundlag, ester
som Folleaanden er det danste Folts
dybeste Bevidsthed om sig selv, og
Folkekaratteken et noget, der hat uds
viklet sig as denne Bevidsthed.
Man kan godt tale om en dansts
Folkenand uden at kende den eller
besidde den. Prof. Brandes kan me
get vel blive betragtet somDonmarts
stsrste nulevende Tænker; men da«
hans Stilling til vore Jdealer er
negativ oq hans Filosofi er sam
snndsoplssende for vort Falk, saa
er den Aand, i lwilken hansarbejdeni
itke den danske Folkeaand Grundt
vigianeren kan godt beraabe sig paa
Falter-enden men om han besidder
den, det er et andet Spsrgömaal
N. F. S. Grundtvig var gennembes
sjælet as den danske Folkeaand Han
betragtede nemlig Nordens Falke
aand som noget, der ikke but-de være
sorstellig sta den sande Hist-pries
Aand; og det var hans Maa1, —
selv om Forssget under Tiden blev
lidt ensidigt og demonstkativt —,
at borttydde Hindringerne for en
sand Forbindelse mellem disse. Man
tsk vel hande, at selv vor Tids
Grundtvigianete hat taget en god
Dei as denne Aand i Arv ester hom.
under de nuværende, til Dels op
løste Forhold, den danske Zolleaand
inderst inde besjæler en niægtig Del
as vort Falk; thi en Folteaand nd-!
dar ikke saa let, ist-er has et Falk
med san stcerkt udprwgede Ejewdoms
meligheder sont det danske.
Partiaanden bltver tun en Del as
Folkeaanden, naar den stiller sig er
kendende og modtagelig over-for og
ladet sig befragte og lede af den-ie
der, som den erkendende Sandhed,
er Folkets oprindelsige Grundbevidsts
hed om sig selv. Den danske Fore
ningmnd tsctnevika kan tun fordre
Unerkendelsr. dersom den stiller stg
i de Formaals Tseneste, der er ad-.
gaaede fta det danske Folkg historiske
Tatalbevidsthed, hoilken ikke rokkes
as de momentæte Brydntnser ellet
as det usande nyr. didtil hat vors
danske Inmitten-- — iW med
SM- Oe BIIMOMEIP samt
Fern-tells sum Icenml —, M- sti
lethsit Debstsvm Mem-et
saa wisset us de unt Miete
Hemmtsuuwheuhm un
I
rine ned lwad Fædrene byggede. En
saadan reniende Lestelfe knaa kom
nte i vort danike Foreningsliv, der
smn vi nirkelin cerligt vil vedblive
at være Danfke
Den sande Folkeaand er heller
»ikke ligegyldig for det Samarbejdc
»med frennnede Falk, som betinger de
»storeVerdensformaals Fremme Der
for erlender den midt i Folkenes
Ejendommelialieder Slægtens En
hed i Udkpring oq Maal. Ved et
Folts Hengst-Ase til umaralske Til
ftande kan Folkeaanden svækkes —
ja drwbes. Et Falt, der lever i Usæs
deliglied og Lemn, nil derfor ogsaa
før eller senere sløves on tabe sin
Zelnstasndiahed Ekal et Falk neds
blivensde befidde sig selv, san maa
Folkennnden holdes ren og i nnderi
ordnet Samklana med de Love on
Villier, der nein-kein Tidens on Histo
riens Frenmdilriden ndaaar fra den
Høieftr. Fra dette Standpunkt be
tragtet, befindet selv de højest nd
viklede og mest fuldkomne Falkeaans
der sig paa et forholdsvis lavt Trin.
Men selv med dens manae Mangler
er der menet — alt for meget — i
vort Falk, baadc i Danmart og i
Amerika, der ikke ladet sig forene
med hvad der er af Sandhed i den
danfke Folkeaand; og derfar gaar det
ja ogfaa san nitks fkævt baade her og
hjemnie Af vor Stilling til den
sande bistorisksnationale Totalbes
vidsthed afhænger vor Lykke ellerz
umkre, i alt cwad vi sum Dann-e
foretager os.
Lykfaligt er det Falk, sont faar
Lykke til at opfatte ag farene For
tid, Nntid og Fremtid i det uforani
derlige Evighedslys, og faar Kraft
til at gøre denne Opfattelse gældeni
de i Livet En Dag ital selv de mest
fnldkomne Folteaander aflsfes as
den Zandliedss Rand, im hvillen de
alle er afvegne, og i hvilken de at
ter tnaa fortlates og forenes eller
forfvinde
Den sande Folkeaand maa aner
kende Kirer sont den bsjefte Jnftis
tution i Folket Lige fra Jndvan
dringen iNorden hat den da ogjaa
liyaqet sine Altre oq søgt Naturens
og Livets Staber. Den fande Fal
keaand samler sig om Altre og Ar
nesteder. Fka de allerceldste Tider
bar voist Falk vtkrnet om Arnen og
Familielivet Og denne Aand kan
aldrig fornægte sig selv. Den is
get en Uafhængighed for Falket ag
Jndividet, som er betinget oed en«
aensidig Afbangighed J dette Be
greb hviler Statens Grundlæggelse
og Bevakelsr. Derfor hat Svcer
meriet og Revolutionen aldrig haft
noget Held i Damian-L Folceaanden
vcerner am Modersmaalet, det fæls
les Sproa. der er den uomgængelige
Betingelse for gensidig Meddelelfe og
Forstaaelfe baade i de lavere og de
heiere — de timelige og de aandes
lige For-hold -
De Nationen hvor Betingelferne
for en fand Folkeaands Udvikling it
ke bar vceret til Stede, hat derfok
ogfaa i mange Tilfælde lidt under
speere Omvæltninger og strækkelige
Revolutionerxi ligefom der ogfaa has
disle ofte manaler et fandt moralik
Grundlag og Fremfyn Det fran
fke Falk er et ncesten fuldftændigt
Etsenipet Men Slsvelfe af Falke
aanden, —- Krcenkelse af Historiens
stand — maa nedvendigvis bringe
de lamme Resultaten
De Iidste Slcegtled i Danmark hat
i itke singe Grad fordunklet den
danfke Folkeaands Sandhed, Klar
hed og Starke Litteraturen, Vicen
staben og Sag-passen et meke og
mere kommen dort fra de belliae
Jdealer, der begeisteede We
Det moralfke Blik er bleven siedet,
og Uenigheden berstet i de gudltse
Wh. Bi man Me, at alt det
te kun er en Mang, og at Slcegs
tet tgen maa ist-es lom —- lydlztkes
over-for Hismieni iande Stand —
med Kraft flal hceve Dauman og
set W Fels M de WCG Oli
der. Elle-es vil det danske Fell miste
stn Monats-et oq Celvsteendighed
steife Kredk 5»
« nieset-de Reh-.
Mc Kred- af den soe. d. ins
tut-h. We assoldt sit-s. deleseeede
Iltde i M d. w.«1utt-. Mise
deeiselmogvelsey,cal., ide
gene fra W. til st. Oktober.
Medet Wdte used We
qudstjenestr W deac M
10- fest-r l« s- W. M
California, prædikede varntt og in
derligt over Ordene i Jan 19, 25-——
27 otn »Viel-et ved Korset«. Det var
en dejlig stille Stand under de nd
strakte Anne, svel skikket til at begyns
de nied, idet vi blev minder otn »Ga
nen« og otn ,,Opgaven«. EfterGudsi
tjeneslen erklcrrede Kredgformanden
Modet aabnet i den treenige Guds
Navn. Menigbedens Prasst, Pastdr
N. S, Nielfen, bød paa eane og Me
nighedens Vegne de ftennnede hier
telig velkommen, idet lian mindede
am, at lineiom Israel fordnm niod
Gliede sinndede intod Essninletn soc
at modes med hverandw si izælless
skab at made den Herr-:- Jebaoth i
lmnsJ Hellindenn kialedesz var vi jo
nn minn kommen Tirnmen im de
Warst-Fluge Zider i zw- oiditrakte
Hireds for at alasdes on opntnntres
ved memsret og for i Fasllcsskab
int iamlesri ein Herren i Ord og Sa
krament. Maatte Ui faa ret blive inn
ket og oplivet ved Herren-J Naade
under MML
Torsdan Eftermiddaa begyndte
med, at Paftor J. P. Østeraaard,
Oakland, Tak» talte kort over Ordet
i Mark. 16, 20: »De aik nd og
prcodikede alle Begne, on Heran ar
bejde med on stadfasitede Ordet ved
medfslaende Tean«. Derefter gik vi
over til at belmndle Kredieng For
retningsanliaqender.
Navneliften paaMødets ftennnebes
rettigede Medlennner blev ontaaen.
Til Stede var 7 af Kredfens 10
Vereinen nemlig: A. H. Jensen, H.
Hausen, L· Johnsen, S. Johniem
N. S. Melken, J. Scott, P. P. Tho
rebn, J. P. Øftemaard og nndertegs
nebe, og af Deleaater var fremmsdt
6, nemlig: N. A. Christianien, Del
Ren, L. A· Fosinnx, Reedley. John
Haufen, Feinde-le P. K. Kriftossers
sen, Olmnder, oa P. Eil. Pileaaard,
Olennder samt FlredskasiereremChr.
Pileaaard — i alt lis. Formanden
oplcefle iin Napnort lnmr ban gav
os et ikønt Overblik over Tilstanden
i medic-n Siden vi side var samlei
til Krebs-made var en Arbejder mere
bleven lagt til site-dien, nemlig Post.
L. Jolmsom Los Anaeles Cal» og
Meddelelierne derfra var nieaet op
n1untrende. Pafior Jolnifen bar jo
Tid efter anden givet os glasdelige
Meddelelier i ,.Danskeren« derfra
am Arbejdeis Gang. Man Herren i
Naade veliiane vor kasre Bruder der
nede, smwel sont den lille Floh der
hak iamlet fig med hani under Kri
fii Kote-bannen og lede Sagen tkods
alle Hindeinqer og «’,’:-fværliaheder
fremasd til Sjæles Frelfe, Herrens
Navn til Æte og Pris.
Vedrsrende Los Angeles Missio
iien toges fslgende Besluining:
Pacisic Kredg udtaler lin hierielis
ge Tat til vor forenede Kirke for den
Beredvillighed med Henfqn til at op
tage Mieiionen i Los Angeleg. Det
er vor Bin og vort Haab, at denne
Virkfomhed maa faa den fern-due
Stette, faa et itadigt Arbejde lau
eves til at fsre Sagen frem til et
felvopholdende Stude.
Fra Oakland, Cal» berettes ogiaa
am Fremganq i Arbejdet til Trade
for de mange Hindringer, der al
tid i Storbyerne vanskeliggsr Gee
ninaen i Herrens Vingaard Man
hat dog ment, at en yngre Mand,
der var i Stand til at benytte det en
gelske Sprog noget mete, vilde vcere
heldiaeke, og Menigheden hat dek
fok udstedt natd M Post. M. N. An
dreafem Wimpan Wis· Dg Kred
len bellutiede fremdeles at ststte den
ne Mission med 85 Dolc. am Maa
nedeu. "
Menisheden i Portions-, Oregon,
hat i det feel-due Aar faaet bygget
lin egen Prasiebolia Ei ret godt
Stylle Arbejde as en lille Menighedi
Saadan ital det viere.
Bedhsrende Bittiomheden i Fres
ne, hvor Past. Cz Haufen for over et
Nat liden begyndt et Arbejde, es
Iem Kredien hat stettet med et min
dee Mliqt Bidrag, enges Mam
de Bestimmt-:
Wien Wer Kald til Laster
c. danken i Fee-Ine, cal» lom Mis
livnipkzsk lot denne slade oa anbe
Ilee dem-te Mission til Ouds Falk
IOGIU II Offewilligbed laut ju
siks Wim- Canlen herren- Uelligi
uelle i scheidet
End-m en seilutninq toseh lotn
ne- ukmdst v-- heim- fkem for vo
re Manch-der Weiter og ein um
llq lanst meee end hidtil hat meet
Lilie-Wes Wan es her ude m
W- tus- M IUISG Den lybsk
W- «J Wie Of II sch
