Dasein
Of Jvet Marias Haus-U
»Von grsnne Greises-ge ladet san
mig syst-« Sal. R, S.
Svætmeti.
IV
Viernes Eier satte en Flut-e over Bierne. Der munt
tlk Svætmen jo ind og se at finde sig til Rette. Aa, men
hvot var Kuben dog tmng og mark. Maaske var Boligen
just hvad Bier ønsker og behøver; men den var ikke tiltaleni
de. —- Vækkelsen i Mcnighedem hvoraf Sommerin Un
dertiden kan ndvikle fig, man ledcs ind i Rittern ellergs ta
ber den sig i Hauch Men o, den mørke Knbel Skal Kir
ken da ligne en saadan dunkel Bilube uden Lys og Klar
heds Nei, nejl J «Staden paa Bjekget«, Menigbeden i Je
rusalem, var baade Sandhedslys og Kærlighedsoarme.
Og det hedder til os: gør alt efter den Lignelfe, som blev
vift dig paa Bierget. Jo niere vore Menigliedcr kan komme
til at ligne den første Menighed, desto mindre Sværmeri
vil der findes, og desto lettere vil det ver-te med baudeSmns
menholdet og Arbejdet i Menigheden. Om Pinsemeuighes
den synges der:
Ofret af den førfte Grade
Straaled nu i Middagsglans
Hvedekornet, fom uys døde,
Bat alt from jin Vieltaus
Jorden god foruden Mage
Paa halvtredsindstyve Tage
Bat alt Frugt, tre Tusind Fold.
Xlx.
,.Pkricvekando.«
,,Latinen laaner jeg«, figer Joljn Bunyan. Jeg gsr
sang Ord til mitte. Persevcrando maa jo betyde noget som
· « Udholdenlied Jeg fandt det hjemine angivet iom et Ord,
en danfk Forfatter havde valgt fig som en Art Motto Han
havde forstaaet, at det var itte not at faa begyndt, det
gjaldt om at blive Ded, at holde ud for at komme til
Maulet
Et saadant Motto bebøoer entwer, der oil frem og
udrette noget godt i denne Werden ngaa inden for sirii
ftendommens Omraade gælder det oni ,,Perieverando.
«Bestandigi)eden oil alene vinde.« ,,(!iodt begyndt er halot
suldendt:« det kan være vigtigt not; men den gode Begon
delse forslaar ikte, derioni ikke Fortscettelsen folget efter
med Udholdenshed og Kraft. Livet er fuldt ni oplyfende
: Rkempler paa dette· Da Japaneierne laa nden for Port
Irthur i Krisen med Russerne var der en betendt Obj- de
Mautte indtage. Otte Zoldater stormede frern og naaede
M Hstns Top for tun at blive findt ned sont Flur-it
» Den niende vifte fig, Inen han bleo ikke skudt. Ton rus
« sifke Befalingsmand fande: ,,3tyd hain ikkei Japaneserne
- pil plante deres Fane der alligevel.« Rugseren kendte
« Japanejernes Udboldenhed Perseoerando ftod ikrevet paa
;- Oper Japansk Soldats Bande; hoer enielt oilde gøre sit
- Qedfte for at naa Maalet, og den ,,nindtagelige« Faen
uing faldt i Japanesernes Magt Jeg sad en Zonnner
sag ude i en Have og læfte En lille grøn Larve faldt fra
wGren ned ved Siden af mig Jeg tog det lille siryb og
satte det op paa en Tøjline af inoet Staaltraad og jagttoa
· deu. Den rejste sig førft halvt op og iagttog Stillingen
- Den var inart klar over, hvad den vilde: den beayndte med
- Dei famme af al sin Magt at iraole hen ad nlædesnoren
) M et grsnt Træ ved Snorens ene Ende. Der var ea.
Do Fod ben· til Trceet, men den Vejlcengde tilbagelagde
Zarven paa 10 Minntter Var det ikte aodt leiser-etc
Qvordan korn det lille Insle næppe over en halv Tomme
W, over den forholdsois lange Lines Ved Persere
Und-L Den holdt ud, den blev ved til Maalet var naaet
OEJ den ret bekendte ,,Old South Chnrch« i Boiton, hnor
Miit andet Benjamin Franklin er del-L og hoor det
M beftemt at ødelægge Engelskmandens Te i Havnen
zin- jeg set en Daabskjole, som er over 100 Aar gam
M Den er broderet i det uendelige en hel Brokade af
Mer, Cirkler Firkanter oi«v, o.s..,v de finefte Stif
M og Former, man kan tcenke fig, og tænk: paa denne
Mjoles Sktrt alene er der 367, 460 Sting: hvor
Ise paa dens Liv og Ærmer ved jeg ikke: men de er
ede ligesom Stint-et Hvorledes fik den flittige
,iom iyede alle disse Stina, og hvis Ben nu imnls
xaa en eller anden af Voftons mange Kirtegaarde,
v markelige Daabskjole færdigP zzeg tan svare paa
aalet: ved Perseverandol Hun blev ved, til
var matt
ji«-e Beut du has- et Mast Jeg hast-ek, da er et
Tal. Der er noget, du vil naa Jeg forudscetter,
meet qodt, du hat for Øje. Du er maaile seng
MM hvordan ital jeg naa Maalet jeg hat
- Du mag strive Perseverando paa din Pande og
": du W holde nd i Wen fom Jus-anderm
’ Hast lW Larven du mag liqu- Syerfkem
it Use Weib-Tier vil blive Ironede M
H Zweig-womme
Owavettcmetiaasw
H
ilet mod Maalet.« Han naaede det, fordi han holdt ud.
Lad us ligne ham og sige: i
, Jeg vil ile, aldrig hvile
For jeg naar mit Hiern;
Did jeg hafter, alting kaster,
Sonn ej hjcelper frem.
Bort med lwad mig hindre vil,
Hinclen iler jcg tun til;
Kroxken blinken Palmen vinker
Mig til Lyscts Hiern.
W
Eu ande Side af Robert Bnrns.
Som tidligere omtalt fremkom der for en Tid siden
i et dansksamerikanfk Tidsskrift en Overscettelse of nogle
Vers af den afholdte skotske Digter Robert Burns, hvis
Jndhold kun daarligt tjente Forfatterens gode Navn og
Anseelir.
For at »Danskeren«s Læsere can forvisfe fig otn, at
Burns ikke uden Grund holder faa ftor en Plads i sine
Landsmænds Hierte, sum for øvrigt ogsaa blandt Poesi
yndere Verden over, hidsættes her et Brusdstykke af hans
mest bekendte, længere Digt »The Cotters Saturday
Right« i Oversættelse af Uffe Birkedal
Saa, efter Nadver, de -i Arnens Krog
Med Alvor farnler sig til Bsn og Sang,
Husfaderen ta’r frem den Spændebog,
Som var h a n s Faders bedfte Skat en Gang·
Han stryger Huen af, — en Livslod trang
Hat graanet Skægget, tyndet Haaret ud.
Med Omhn vælger han et Kvad, som klang
Forlængst paa Zionsbjerget, skøn og prud,
Ogjiger hsjtidsfuldt: «an lad os dyrke Gut-F
De synger knn en simpel Melodi,
Men Hiertet laaner Liv og Kraft dertil
Maaske det er den brusende ,,Dundee«,
Maaske »Martyrerne«, vemodig mild;
Hvad eller ,,Elgin« nærer Aandens Jld,
Det skønneste blandt Stotlands fromme Knab.
Hund er mod disfe Vcelfklands Strengespil2
Kan Hiertet fvinge sig til Himlen glad,
Naar Øret traettes af en kunstig TrilleradJ
Nu forelæser Faderen hint Sted
Orn Abraham, Guds Ven paa Jorderig,
Om Moses, som bød Folket kæmpe med
Tet grumme Amelek i evig Orig
Okn Kongejangerem sont vaanded fig,
Da Herren tugted ham med Sorg oq Nod,
Om Hinb, bans Klage og hansks Smertensskrig,
Om Majas-, rørt af Himlensz Glød,
Og mangen anden Skjald, hvis hellig’ Harpe lId.
Maasse det er den kristne Skrift med Ord
Om Syndens Sold, betalt med fkyldfrit Blod,
Om Herren hist, fom savned her paa Jord
Et Sted at hælde Hovedet imod,
Om hans Disciple, der paa derejg Fod
Gik i Alverden nd, om hinn- der saa’
Paa Patrnos Englen, der i Solen stod,
Og børte Himlens Dom, som lyder paa,
At Babylon, den store Stege, stal forgaa.
Saa knæler ban, den præftelige Mand
Og beder lmjt til Evighedens Trot,
Og »Das-M flyver glad mod Livets Land«
Til det ufkabte Lys iHimlens Slot.
O, der er Fryd og Fred og saligt godtl
Der skal de sjunge Skaberen en Sang,
Hvor intet Øje mer er taarevaadt,
Blansdt Englekor i Paradifets Bang,
Mens Tiden i et evigt Mesle gaar sin Gangl
Mod denne Dyrkelse, saasstcerk og fri,
Er den forordnede knn tom og arm
Med samt sit Ritual, sin Litnrgi,
—- Men uden Glød i Menigbedens Barml
Og detfor Aanden flyr derfra i Harm
Sorn fra et SkuefpiL et Mummetog,
Qg gæster Hyttem hvor en fuld og varm
Lovprisning ftiger op paa Hiertets Spros,
Og Fattigfolket strives ind i Livets Bogl —
Ad hver fin Kant de celdre Born aaar hjem.
De smaa i deres Senge putter fig,
De garnle endnu tyst maa bære frern
En Bsn til Almagts Gud i Himmerig,
At han, som hsrer Ravneungers Skrig
Og Lilien gav dens fkønne Knebel-am
Vil ogsaa tage dein miskundelig
Og der-es Bsrn udi sin stserke Haand, - »
Og fkem for alt dem ftyre med sin Nat-des Uandl —
Den r Digtet omtalte , Spændeboa er sandsynligvis
Busens egen state Bibel, iom for nogle Aar siden bles folgt
tLondon for 25, 000 Krone-: —S —
I W
David Livingftour. j
s i
Ester »Missionary Review« ved C h r. T h r i iten i e n.s
Guttat-) .
Den 16. Not-bin 1840 reiste han for sidste Gang til
ssit gamle Hjem i Blumer Da han fkulde tilbage til Lon
don tidlig nceste Morgen, foreslog han, at be fkulde blive
oppe hele Ratten. Den sorftandige og kærlige Moder pro
testerede heritnod, men Fadet og Stn iamtalcde dct mefte
af Ratten om Mistionen.· »De var entge om«, siqet I
hans Ssster, »at den Tjd viide komme. da riae Falk vilde ’
scette Ære i at under-holde en bel Missionsftation i Stgdet
— H
For at beuge deres Penge til Heste og Hund« Næfte Mar
zen var Familien paa Benene Kl. ö. Maderen lavede
Kasse, ag David lceste d. 121. ag 1:35. Salnie ag bad.
Derpaa vandrede Fader ag Sen til Glasgaw for at naa
Stil-et til Liverpool, hvar de saa ikiltes for aldrig mere
It mødes her paa Jorden.
Tre Uger senere, d. s. Decbr. 1840, sejlede Living
itane til Afrika paa Paketbaaden «George«. Eiter 5 Maa
aeders Farløb landede han aed Algona Brigt ag fartsatte
itraks Reisen med Otsevagn til Kuruman, Maffats Sta
tian, 700 Mil borte. Dette gav ham det sakste Jndtryk
as en Reise i Afrika, ag han var henrykt der aner. Han
begyndte straks at studere Landets Plantei og Dyrerige
samt saretage Samlinger as mærkelige ag interessante
Ding, lsan saa. Dette fartsatte han med gennem hele sin
Virtsamhed i Afrika ag bragte derigennem Videnskabens
mange acerdisulde Bidrag.
J Igluruman ventede lsan kun saa lasnge til lian sit
anfkaffet ny Okser, faa ilede han videre sar at finde en
passende Plads til Begyndelse as en ny Statian lcengere
mad Nord, hvor han saa vilde nedsætte sig, saa snart Mas
fats kam tilbage. J December kam han tilbage igen efter
at have reist 700 Mil. J Februar 1842 begyndte lian sin
anden Reise. J Lepalole begravede han sig selv inellem de
indfødte i U Maaneder sar at leere deresSprag ag iætte sig
ind i deres Siedet og Skikke Derpaa rejste han videre sor
at besøge andre Stamm-»st
Paa Grund as Sygdoni mellem Otserne maatte han
faretage en Del as Tilbagerejsen til Fadsk En Dag hsrte
han nogle as sit Reiseselskab, sam ikke vidste, at ban sor
stod deres Sprag, tale med hverandre am lsans Magt ag
Jndflydelie. »Don er ikke saa ftærk«, sagde de: ,.han er
ganske spinkel ag synes bare saa syldig, sordi han putter sig
selv i disie Sække (Benlla-der): han vil snart viere afksrt«.
Ved at here dette begyndte hans Hsjlandsblad at komme
i Kog. »J slere Dage holdt jeg dem i suld Fart«, siger
han, ,,indtil jeg harte dem ndtale deres Mening ain min
Udhaldenhed sam Fadgænger«.
Paa sin Z. Reise fandt han i Mabotfa, 200 Mil Nord
Ist for Kurumam en saadan Beliggenljed, sam han havde
spejdet efter. Der reiste han saa i August 1843 ag med en
anden Missianær samt en indsadt Medhjælper ved Navn
Mebaiive. Han lebte et Stykke Land ag bygqede fig en
Hatte, 18X50, derpaa. Dette gjarde han alt paa sit met
Ansvar Han baabede, Direktorerne vilde samtykke. Men
am ilke, var han rede til, som han ilrev hjem ,.at gaa hvar
sam beist, farudsat det blea fremad«.
Kainp med Laden.
Tet var i Mabatsa, han havde den betendte Fiamp
med en Løve Egnen var plaget med Løver, der brad ind i
sivcrasaldene am Natten ag angreb deres Hjarde am Ta
gen. liart ester lsans Ankamst dertil blev 9 Faar dræbt
tæt aed bang Hjem ag han git nd med Follene far at rense
Egnen sar denne Plage Han saarede en af Leberne inen
sik den itle dræbt, saa den sprang paa hasti, greb han i
Slulderen, fanderreo siedet ag knuste Benene i lsans ene
Arm. Der iyntes intet Haab orn Rediiing, da Mabalive,
sam kam lebende ledede Lebens Opmaerksambed hen paa
sia selb. Terved reddede han sin Herres Liv men havde
nær miitet sit eget. sten sprang paa ham og bed ham i
Laaret, men en anden Mund kam ham til Hin-la haarpaa s
Esaen sprang paa bam ag greb hanc i Skiilderen Menä
i dette Øjeblik virkede Skuddene, der var fyret paa Laden, I
ag den saldt dsd til Jorden. Livingstanes Liv var reddet;
iam ved et Mirakel, men hans Arm var srygtelig sendet-Z
reven ag valdte ham altid siden Smerte. H
Jndtil den« Tid havde Livingstane aldrig tcentt paa at «
giste sig. J sin Anspanina til Missionsselskabet am en?
Bittsamhed i Kina itrev han, at »in-n var ikke gift, heller ;
ikte sarlovet, havde aldrig friet eller været sorelslet« oal
l—
En Tut til Den-mark
kftet tyve Aats Ophold i Amerika
(J. K. Jcnien.
(Fortiat.)
Et Bcspq paa Gurts-.
Nilasnø likmtsr sn qod dankt Mil fm
Zfslskør og er forbnndcn mcd chri
land ved en 900 Alen lang Tann
stng. Det er en af Dannmrkz mun
Ic dejlige Sinon-et Ton er cfnsr
Innske Forhold l)øj. Man kan der
fur i klart chr sc Mo vlot en lang
Etrækning af det nasrliqgcnde Simi
land, dct dejliae Holftenborg Incd
Eknve lige ved og Basnass me Sko
JV mod Nordoer men nmn kcn vg
sau sc- Ocnø,2’lgger5ø, Fyn, Lange
land, Felix-, Veer og Lolland. Ja,
Der er i Sandhed dejligt paa Glasw.
Da saa er den beboet as den«-Mit
ocnlige oq flinke Klasse Meinst-sieh
man Lan tasnke fig. Den høker un
der Ørglev Fkirkefogn (Ørglev ved
Stelfksk). Her virkede i flere Aar
Jesus Schørring som Sogneprckft,
hvem vi fkylder de to fmutke Sal
mer: »Herun- Venner ingen Sin
de« og YKærlighed fra Gub«. Han
ligger nu begravet paa Ørslev Kirsc
gaakd. Fiiketne fta Glæns fiikede
en stor Stett op af samt fom nu
staat pqa hans Grav, akkurat fom
den er yzmnet as Natur-eng Haand
men med en Sanglærke paa Tot-pen
It mesxt fmukt og stiegnende Min
betmærkd thi han« to sama Salmer
hat- været mange Hierm- til Trost og
strebe. Detail-en havde han vundet
Dicke West-Its Hier-let i rigt
Maul. »Ich as band-, sitt-an ogfaa
hat vmxdei warme af dem for Frei
Ist-ren. Der er da ogsaa noqet stifte
lliqt Lit- i Zog-Ich
Pan Was-m bar man derfor innen
stärkt-, mm en Stole ou et lilch Miss
lfiothz l«u«:s. Dis-Juden er mmmo of
Leu-J Beben-re flittiqe.besøaende i
lØrslcv stärkt-. En af deut, Fijter
ltlticsliz Musen, Var dist. im besann-.
jMen der knytter fis cn hol lille Hi
thu««j«.« tri. sum im fsal form-Ut- i finc
«-me-dtmsk« Min Feder nftjente sin
jBoligcm som de havde tilfællcs. At
chrfor indkaldt til stehenhnvn i 1858
ETer Hof han og Nin-is Jenseit hinan-?
zdcn i en Fru Wmtersz »das-, sont søath
sat samle en lille Flok trocsndts Meinte
ffexs om fig. Af Vntjcriet, sont Inder
jstod ded, kom tun tre, de to omtalteY
sog en Jyde Der mødtes altsaa
s«Fynbo, Jyde og Swllandsfor«, ogk
de hist-to alle »ti! eet Hug« Men det
ivar jo ikke blot Damnarks Hus, men -
idct stock- Faderbus med de mange
zBoliger. som de havde tilfcelles. At
jdet kunnte-de dem sank-um er let at
Isorslnu for Herren-:- anter. Mm
III-» on· isast titellecn Hirts ou Fadens
—
i1t kssluqfllkf l.«LIY" HEFT THIUJQ L II
Isiden insng die imsn Mfii , »du Ty
-fkcn bred ind ad vor sont-re List-",
sog fammen maatte de gsre en ufris
zviaig Tut tii Arrig. At de vak sum-i
fmen bete Tidemvar dem til wegen
.:TrFsi de kunde io dele det bedfte
Desuden kunde de tale samtnen omjs
den enes Leere Huftru oe Bat-n oe den
andens Forlovede, mkn Moder-. Oe
idette Lenfkab hat-redet Use for-Iz
ivartui og traf-ist for hele Livet Frei
min ttdligste Bakckbomidage san feel
hast-, hvorledes Feder talte em;
Melk, og de brevvekslede stadig eg
IMFete m satte takes-m stunden-?
s—
vilde foretrække at goa nd alene«. Bed Slutningen of 1843
itrep han fra Mabotia til en Ven: »Der innes ingen Udvej
for mig, naar jeg begynder at tænke paa Ægtestob, und
togen jeg stulde sende et Avertisfement hjem til »Er-an
gelist Magazin«, og dekioin jeg bliver ret gannneL man
de: blive for en eller anden ækbar Ente. For Tiden hat
ieg altfor travlt til at tcenke Paa noget i den Retttiim.
Men i 1844, da Moffats kom tilbage fra England,
fkiftede han plnidselig Mening. ,,Eftet niesten 4 Aar-s Liv
i Afrika sont Pebersvend«, iiger han, ,,iamlede jeg mithod
samtnen til under et Frugttkæ at fretnsætte det Spsrgsi
inaal, hvoraf Resultatet blev, at jeg blev forenet i Ægtes
ikab med Moffats ældfte Dotter, Mary. Hnn vor fsdt i
Landet, dygtig i Husholdning og derfor oltid den bedfte
Eg i Hjetnmets Hjul«.
Dekes Samliv begyndte i Mabotfa, men ved Aarets
Elntninq flyttede ban, fordi hans Medatbejder paa urets
iasrdig Munde beityldte lnnn for at titnende sig met-e An
feelfe, end tmn fortjente Livinnftone tot-lett da sit Hns oq
den intnkte Ham, lmn havde anlegt for jin Bind, og flyto
tede til Chonuone, mellem Botvinekne, 40 Mit længete
Nord paa. lwor liansJArbeide fnakt blev belonnet met-Hod
dinnens Omvendelse. Denne, hvis Ncwn vor Sechele,
dlev en of de mest bekendte og trofafte afritanske Kristne.—
Om det tmvle Lin i Chonuone giver Livingftone i et Brev
folgende livlige Billede.
»Mi» Tid er optoget af at bygge, gartne, lappe Sko,
doktorere, flitte siedler. tomre, reparere Besser, kurere
chrg, lave Vogne, prædite, holde Stole, give medicinike
Forelæsninger efter Evne samt nndervife en Klasse paa 3
i Tcoloqi. Min Huftru ftober Los, laver Sæbe og Klæder.
Vi bar iaaledes næften opnaaet en Uddannelse, der et
nnndvcerlig for en Familie i Eentralafrika, Monden Tu
sindkunstner udenfor Doren, Hustruen indenfor«.
Medens Livingstone boede i Chonnane, fotetog hon to
Rejier Øst paa i Hand om at faa indfsdte Lærere ansotte i
de forskellige Stummen Dette bragte ham i Konflikt
med Voerne blandt Castan Bjekgene, hvis Fjendikab han
paadrog iig ved at fordsmme deres grufotnnte Behandling
af de Sorte. De var meget fjendske mod etlwekt Mis
fionsarbejde og trnede med at angribe enliver Stamme, der
vilde tane iniod en Lærer.
Ved Aorets clntning maotte Livingitone poo Grund
af, at en stcekkTørke gjorde det uniuligt at fanVond, flytte
fra Chonnane til Kolobeng ved Kolobenq Floden, 40 Mil
borte. Eiter hans Opiordring reiste Sechele oa hanö
Stamme nied. »Der bygqede linn fia et nyt Hns og leerte
Befolkningen at indrette en Vondbeholder, san de tnnde
vonde deres Hader.
Hjetnme i Fiolobenq. lnmr 3 of Liviantones Born blev
fodte, vor det, bvori lmn boede den læsiqfte Tid Han
·var oltid overlwsfet tned Arbejde. Doa fiaer lmn ved at se
tilbnge pna de ivnndne Tage, at han folte tun een Bebrejs
delie, at lian itte liande taget Tid not til at lege tned sine
Born. »Mei! for det nieste, fiqer han, »vor sen saa nd
tnnttet efterDimenCI anndeligc on legetnligekilrbejdeks at der
otn Aftenen ikte vnr tnere Stil-tut tillmqe i tniq«.
Da Torten ndeblev Aar efter Ams, on Vandet steg op
i Flodetu indsaa Livingstone. at bon nmatte flytte iaett
Men hvor fkulde han gaa ben? Mod Syd var der andre
Missionasrer. Mod Øst havde Boerne spærret Besen.
Mod Nord og Vest lao den ftore Fialaslmri Lit, fom det
syntes umnligt at gennetntmsnae Vag ved Lrtenen laa
den store Ferfkvandsio Nyomi, sont lmn havde lisrt faa
meaen Tale otn, men sont innen twid Mond endnn bavde
været i Stand til at nan. Da Tilstnnden ved tiolobeng
blev ftedse vertre, besluttede ban at gao waer over Trie
nen, finde Seen on opsøqe fig et snndt Sted pna den anden
Side, hvor Lebitnotn, Makololoernes Høvrina og Secheles
Ven, reaerede enevceldigt.
(FortiætteJ-.)
Zelv tilbragte jci ct tAar lios Niels,
fra im var 17 til im var 18 Aar. Og
jca krank-r dette Aar bog den kcrre
Familie til ist af de its-uneins i mit
lliiadoiisisliv. Mut im regnet oaiaa
Beipack lme min Inder-:- oa min gam
lis trosastc Von til et ai do ikønncsie
Illkiigdcr fra min Dannmrkötun
Nielis Ziasrlialied til min Fabr-r er
aaact i Am til hast-:- Vørn, og jrg
inne-J, bot er en dlsjlia Am Ton 75
aariae aamlc Fiikcsr er en iirwatig
Type paa en Fiitcr. Nasitcn ilkc et
araat Haar endnu i det fyldiae Haar
oa Zinsg. Og rndnu nyder han« med
barIIlig Glæde on rast Seiltuk eller
Svømmotut Men frcmfoks alt er
lian en varmhjertet oq ydmyg Kristm
De sit mig til at tale en Sommer
aften i der-es lille Mission-Tillus Oa
hvor var det en taksiemmelig lille For
famliug at tale til. At det ifær alte
dede min Faders og min qainle Ven,
er iclvlagt. Ja, iaa hilste jegDaaen ef
tek paa en til, som var iærlig glad og
tatnenmiclig, min fordums Vafkei og
Bsdekmm
Ja, sligt lior jo most· Vetydning
for en felv. Men mon der ikke cgiaa
ikulde vaske en oa anden ai »Dan
stereMs Leiste, der kunde have Øie
for, at meget iksnt og imukt san
rummes i det lille Daumen-L og at et
rigt oa trofait Hierte tun baute under
en Vadmelsvest ellet en Bomuldss
trsje. Og ieg maa slge, at mä Be
isg has disie simple Falk var mig til
were Gliede, end jeg hat haft af
Kendlkab og ,,Venstab« til langt mei.
te bemærkede Pers-mer- Mon lkke den
ne fimple og grundærllge Ttoiafthssd
og biete holdbare Venstab Or en alt
for fiyqtig Fugl blandt Danikei
AWV Nmatnossiidgnskts
« «
