Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 7, 1909)
k sstanfkerenR It satvnsenllig Nyhedös og Oplyss singst-las for det haust Falk i A m e ri Ia , upon-et as DANISH LITTIL PFBL ROTHE Its-, Sieht-. i «,tsnstmn« udgaak lwer Tiksbog ogFredng Pris Pr. Vorgang. . V Fumede States I1.50. Udlandkt Alls Bladet betaleg i Forstw· DOHRN-w Bett-sing, Adresseforandring og endet angcmnde Bladet adkestmok DAlell Ll"l’ll. PUBL. IMMle Btair, Nebr Resaktjn U. M. Asdetjetn Mc Bidtag til ,.Demskeket«g Jndholdr Maudlingey Lockefvondancer sg Attifler If what Urt, beves txt-regieren A. M. Unbeden, Blau, Rein. Durstes at Blatt Postekssce as second Usss matten Advertising Rates made know-s upon III-bestim J Tilfcklde as Uregelmæsssgheder ved Uebtagelsen bedes man trage nl bot strdlkge Positurer- Sktlde det ikke hjælpe, bebes Inn henvende sig til ,,Taaskeren«i1 Unten Nur Læfetne heut-endet sig til Falk, der Mketeri Blut-et, taten m at ksbe hod dem sllet for at iaa Oplyzning om der avetterede, W Te altid owtale, at Te saa Amt-tiefe Istmt i bitte Blat. Tot vil yæte til gen Idis Nym. I: Der var lige ved at staa vceldigt Ry om Navnene Zeppelin, Wilbuk og - Orville Wright, Bleriot, Glenn Cur tis, Paulsen, Latham og flere —- dis se Luftens Herren Men ferend no gen drømte derom, dukkede Nat-net Frederick A. Eook frem deroppe fra Nordpolen og fordunklede dem alle. J Anledning of Hundredaarsfeften for Robert Fultons Opfindelse of Damvskibet er der nylig bygget et Skib i Efterligning of hint første Tampfkib »The Clermont«, hvormed Opfinderen i Aaret 1809 forbavsede Verden ved at sejle op ad Hudsons floden Ined en Fart af 4 Mil i Timen. Der nye Ekib hor dog allen-de flaact det gamles Rekord, idet det paa Proveturen ndviklede en Hurtighed af 6 Mil i Timen. Et Selskab japanesiske handlende er for Tiien paa Besøg her i Landet med det Farmaal at fremme Hande len mellem deres og vort Land. Ved en Banket forleden i Seattle, Wash» til Ære for de fremtnede blev det bl· a. udtalt, at Krig er i vore Dage umulig imod Folkets Ønske, og saa længe de to Folks industrielle Jnters esser saa godt forenes, er der aldeles ingen Fare for politike Forviklinger mellem Japan og U. S· Med dette Nr. begynder vor nye Fortælling »Landsbybørnene«, of B. S. Jngemann. Sksnt Jngeman til htrer den gode gamle Skole og langt fra den nyere realistiske, saa vil man i denne Fortælling finde ikke saa lidt Realismr. Det vil sige: Forfatterne ladet Personekne fremtwede, som de et, ikke alene de skønne, elskværdige Still-Ellen men ogfaa de pcerevise og de ran, uhyyggelige Karakterer ladet han fremtræde i der-es Raahed med Banden, Larmen og Skcelden· saa hust paa, hvad Paulus figer: «Men alt dette, naar det straffes, au benbares ved Lyset« (Ef. 5, 13). Og paa Jesu Ord «Thi hver, som gsr tmdt, hader Lyfet og kommer ikke til Lyset at hans Gerninger ikke stulde ovetbevise hanc-« (Jol). 3, 20). Det et jo Henfigtem naar en Forfatter fein Jngetnan ladet ugudelige M Uer txt-de ftem for Lyiet i dere s Eksplosionsmotoren er en Fremtidssi levning. I Den Tag, da man fra Østerbros Elektricitetsvcerk ad traadlss Vej sendet Kraft til en Flyvemaskines Tnurrende Propeller, der med en Furt as et Par Hundrede Mile germani skære Luften nede ved Kap Horn, den Tag kun vi flyve ! » Og ikke spr. Den Tag ligqer sikkert et Stykke ude i Fremtidm Heldigvis. Thi Flyveprobbemets Lgsning vil svcere Baselstaarnet Fuldførelse, — Jog dertil er vi endnu ikke modne. LarsewSkanda i ,,K-Ibenhavn. —--—.-0-.-—-—-· Dr. (5ook ved Nordpolen. · Vegejftringen over, at TUCooks er naaet' frem til Nordpolen, ers endnu ifprcengt en Tel TvivL Togl er Sandsynligheden for, at Tr. Cooks Beretning er sandfcerdjg. Vi læggek Mærke til, hvem der tvivler, og hvem der tror. Tet første Udtryk for Tvivl, vi« saa,2 var et Billede af, k)vorledes.i Dr· Cook planter Stiernebanneret ved Nordpolen. Reprcesentanterx for fovstellige Nationer faa til. T y-; ske ren tvivlede, hvorimod Uncles Sam med tilfreds Mine sagde:! »This is my boy«. Lgfaa er det Mrg. PeartH der tvivler. Tet var jo ogsaa mer end ærgeligt, om hendes Mand,! denihærdige og dygtige Polarfareyk skulde berøveg den attraaede ÆreY af en underordnet Størrelse ( Desuden er der en Del Viden-« stabsmænd, Geologer og polarkyn-» dige Mænd, der tvivler. Dr.Cook er Læge, mener de, men han er« ikke kyndig not paa Polarforsknin-; ningens Lmraader, osv. oft-. « Men at Dr. Cook har sejlet paa» det danste Regeringsskib ,,Hans« Egede« fra Gpnland til Anden havn, vg at Beretningen er kom met fra hmn selb, det synes da hoc vet over al TvivL Lad us faa here fra dem, der kender Dr. Cook bede J Tele gram fra Kobenhavn hedder det: »Dr. Eooks Anfeelse blandt dan ske Polarforskere er faa stor, at selv de førfte magre Meldinger om, at han havde naaet Polen. blev mod taget fom afgørende. Kommandør Hovgaard sagde : »Jeg trot, at Meldingen er sand; thi Dr. Cook er en hsjst paalidelig Mund og hader al Overdrivelfe«. Kaptajn Hausen, som i Aarets Løb gsr Meldinger om Vejrforhol dene i de arktiske Bande for det me teorologiste Institut, siger, at naar detaf Dr. Cooks Beretning frem gaar, at Jsen og Vejret var uds mærket gunstige, saa stemmer dette nøjagtig med Jnstitutets Obst-wa tioner«. Fra Washington hedder det: »Dr. Cooks Bedrifter er allerede givet sin historiste Plads. Hans Optegnelfer vil, naar de form-eg ges Astronomer og Geografer til Granskning, forklare hans Bedrift« saa paalidelig og nøjagttg, som detk vilde have kunnet ske, om han hav de været ledsaget af militære Ex perts. Dette er den almindelige Mening blandt Videnskadsmcend i Washington, baade blandt dem, fom ftaar i Regeringens Tjeneste, og dem, fom tilhsrer det nationale geografiske Selstab. Og her har vi en Udtalelfe af den norste Kaptajn Reald Anmut-few Telegram fra Chistianim »Jeg var samtnen med Dr. Coka paa BelgicasEköpeditionen til Syd polegnene, og alle, sum var tuni Bord, anerkente hanz Erfaring og Dvgtigheds Den var en ualmindelig sti, nd-— holdende og energist PerionlighedJ og jeg beundrer hum. Den af Dr.: Esotvalste Rate fremd-d nie-ed-f vanliq denkst-Use Postens-, hvad« zog-mundt- Ms Its-dringet -«-—— uforbeholden Skudsmaal for baade Ærlighed, Kyndighed, Energi dg» Tygtighed helt igennem. I Om en faadan Mund faa vilde udgive en Beretning om at have været ved Nokdpolen og saette hele den civiliserede Verden i en fad dan Bevægelse uden at kunne veri ficere sin Beretning, saa maatte han jo vcere bleven affindig. Vi kan ikke videnskabeligt be dømme Trovoerdigheden as Tr. Cooks Beretning. Menl»comtnon jense« naar her et godt Stykke, maaskekige faa langt sotn Viden scaben. Og hvad vi har peget paa, der er, hvad almindelig Men neftefvrstand siger os. Hundrede Gange lettere kan viforklare os, der findes Tvivlere over for Cookä Beretning,, end vi kunde forklare, at Dr. Eook kunde udgive en slig Beretmng, hvis den ikike sparede til Virkeligheden. Og faa Betydningen af, at Nord polen endelig er naaet? For det første maa man beundre den Jhoerdighed og Offervillighed, der har vceret lagt for Tagen af Videnskabs-Selstaber og enkelte Mcend for at naa Jordens yderfte Punkt mod Nord. Men er det egentlig mete, end hvad der kigger i Guds Ord til vore fsrste For oeldre: »Es-re eder Jorden under danig«. Det er en Sejr for men neskelig Villiekraft, der overvinder de tungeste Forsagelser for at naa sit Maul! J Sammenligning her med vejer Flyvesporten ikke meget. Hvad Betydning Opdagelsen as Nordpolen kan faa. er vanskelig nu at sige noget om. Forelsbig har den ingen Betydning nd over dette, at man nu ved, hvad der er. At det helt er udelukket, at den indvundne Landstrækning paa 33,000 Kvadrats mil Land en Gang i Fremttden kan faa Betydning, det vilde vcere dumt at paaftaa, selv omingen i Nutiden kan indse, hvilken Betyds ning det kan faa. Et af de fvceres ste Problemer er jo lettere Sam færden med Polaregnene. Lksietnc wides. Foreningen for billig Porto til; Danmark begyndte sin Virksomljed udcn nicht Rabalder, uden at staat paa Ztortromme forsig se1v, og paa samme Maade har den arbejdet il Stilhed Mand og Mand imellem. Men dette stilfcerdige Arbejde har baaret Fragt; i den forste Tid« kumsder Foresporgsler alle Vegne fra om Listen og nu i de sidste Tage bringet hver Post Lister til bage i udfyldt Stand. Undertiden kommer der Und skyldning, fordi der ikke er flere Navne, «men«, staat der saa gerne, »der er alle de Dunste, der bor i 4 Miles L"mkreds«. Det viser, med hvor stor Jver og Kærlighed til Sagen der er blevetl arbejdet, og hvor rodfæstetjden For-. staaelse er blevet, at her er et godt og vaerdigt Farinaal at virke for. Som sagt, et særdeles respektas belt Antal Underskrifter har Fore ningen allerede faaet, men der er endnu mange Lister ade, endnu er der mange, fra hvem vi ikte har hort, og Tiden til at slutte drager nær. Terfor beder Foreningen alle dem, der kan og vil gsre noget, omz at tage fat og ikke lade det blive ved Tanken og Laftet alene, de fyl der altfor lidt i Bauten Du Landsmand. der .har Lister, fe at faa dem fyldt. Tag dem med, naar du ved, du vil træffe Venner; der er ingen, som vil ncegte at strive under—tvaertimod. Tænk paa, hvilten Fredens Sei ervinding deti Birkligheden er, am Tanken gaar igennem, og den stal gaa igennem; hvilken Ære for vort lille Land, hvilken Gleede for man gen en verhiemme, og hvilkenStolts hed du ielv hae Ret til at fsle ved Tanten any-at en Del af dette state Resultat er vix eget Viert Verspr, sag nu fat for Alver, Ti den er knap, send bin Liste ind,veer ikke en as dem, der· komme-: beigef der, men giv vssaa du dit Urbeides Starr med til et Gewinns-gede zmsnnr. s pas besahen, naar du sendet din- M ind- at Iokeningens M, Isut set MS lisger paa spswe sied, hat faaet ny Adresse msmd as at— Dis-namens er· Wi chleaqm - 1 ÆQWMMO WOCHEka UT W »WW- W« W. , ; Nye Prisersssiis QLQUQ paa danfläe og norslåe Yibler Ny- Forsyning nctop ankommcn. Storstisieh Vcelskbind .. .. ------ tl.35 » Læderbind, mcd Guldsnist 2.00 Lommebibel, Shirting .. .. .. ,. ().50 « Ehagrin ag Gukdsnit.... (.00 « Jndia Papst-, ombøjeoe Konter» .. 2.50 31 --Å——-—Danssh Luth. Publ. House E SLAIR USE-L -- - ---— I ——s I Det er stadig N. Ashland Ave. menNumnieret er ikle knengere 27·5, fdet er 715. » Med Hilsen til alle Landsmcend. Foreningen for billig Porto til Danmark. Fta en Danmatkstut kster 20 Aars Ophold i Amerika. (J· K. Jensen.) Guttat-) Da vi komi Land nde i Fkihavs nen, og jeg som fremmed ikke vidste Besked med Sporvognene, inaatte jeg spørge De saa Drosker, der var, var optagne, sør jeg kunde faa en. Mcn Folk var slinke til at vise en til Ret te. J det hele taget er man over Maade høflig og forekomniende i Køs benhavn. Og saa hat man saa god Tib, selv til at lade Falk komme paa oa as Spornognen J Amerika hedi der det: Zpring paa, eller du faar Lov at staa, men her er ingen rast løs Travll)ed. Tag sorekonnner det mig, at cnedens det ene Øje paa Kon dnktøren sniiler Hostighed ser det andet efter Trillo-Inge: dette inøder en over-alt i Danniark. Men saa er man ogsaa yderst heilig, naar Stil linaen hat den rette Form og Farve NU, man faassine Sager ordnet, kommer paa Toget, og saa aaar Res sen inad Fon. Man sidder iet as disse Smaahuller, soni man behagen at kalde Kupr. Men der er Plads til et Par Kækstesolh tre Flortspillere (vistnok Prangere), som bander til· Atkompaniment, men ellers høslige: to Drenge, som læser Smudsblade og en Prcest, som ikke har vaeret i Dan-« mark l tyve Aar, og som dersor lcegs get nsje Meerke til alt. En as Flott spillerne mente, at saadanne Blade,i soni Drengene underholdt sig med« burde ikke sælges. Men en as Drenges ne mente, de var ,,storartede«. Han var vist ikke indsødt Købenl)avner, tlii saa havde han vistnok sagt ,,kolos:ssalt storartede«. Jeg har lagt Man-te til, at ncesten alt bliver .,tolosalt« for Københavnerne Men de stakkels Menge, som sidder og llnaer saadant Skidt. Jeg kunde paa Asstand se nogle as Overskrislerne; nogle as dem var engelsle, en lød »Ja the Slums«. Ja, der var vist Sluin og Søle not sor de stakkels Drenge at tilsøle deres Fantasi og Hier-te nied. Reiseselstabet stister dog esterhaans den, til sidst bliver kun en Motorfas brikant og Prcesten tilbage, og de syntes at befinde sig godt i hinandens »Selskab efter det overfladiskeBekendts «skab. Lad mig med det samme benim ke, at naar man iDaiimark stiger lnd i en Kape, saa siger man »Ged Jdag«, og saa er man straks introdus Jeeret til Reiseselstabet og tiltaler Juden videre hvem som hellt. Det gel 3der i det mindste tredie Masse, og der kommer saammid mange pæne Isoll Da naar man san gaat ud tgen, htlser man dient »Fort-etc . tut-atmen til Kett-r am man Z e se E E Z l— Yheder mange Gange. Man kan jo Ida kun talc incd den For-stand og !nd sra den Erfaring, som man sidder inde med, og sinaat og stort i det kon skrete er eneget relative Betegnelser. TEn ftor Hund er ja knn et lille Dyr nnd Ziden as en almindelig Heft, o,i ieln en itor Nendesten er dog lille nie-d Eiden af Ztore Belt. — Man ilaegger alle Vegne Meerke til de tyki ske, rødkindede Meinieskei·, og saa ho Jrer man hist oa her de arove daner schen men de loin ogfaa fra et Par( Heejsende Haandværkere og en Matros. JDen sidste knnde natnrligvis bande. fom en Matros, inen jeg har rigtigs Ynok hart sige, at der er rigtig fine Folk, som er naesten lige saa dygtige Men hvad skal man sige, det er jo en gammel Kendsgekning, at .,af Hier tets Overflødiahed taler Munden«. chevelen kan da here, at han ikke er alemt aldeles, og det kan han jo altv de sig ved. Og dog synes det under liat, at Mennesket, som var skabt i Gicds Billede, kan findeVehag i sliat. Men hvorledes rimer dette fig Ined den store Freinaang, Oplysnina oa Civilisation, soin man saa gerne vil brnste sia af i vore Tage. Man de store Fremskridt, sammenlignet med den Fuldkommenhed, som Frelseren taler ant, sknlde forliolde sig til hin anden som Væltet til Atlanterhavet, eller maaske i mange Tilfaslde sont Nendeitenen til VerdenshanetP Ja i Sandhed, Begreberne oin det store er sorskellige. J Nyborg stiger man atter paa Toaet oa kommer til Langeikov Sta tion Kl. 10 Aften. Man stiaer ud oa set ester sine Slægtninge, men der er ingen at ie. Siden for-staat man let Grunden, thi det Brei-fort som blev sendt fta Christiansand komme-r først Tagen ester. Det er Snesoa og Bælamøtke, og medens man for 7 Aar siden kunde have sun det Vejen med Vind for Øjnene, saa at iige, saa er Vejen nu lavet am og da man lige passerer Gæstaivers gaarden, der vinker med fine oplyste Vindner, beslntter man sig trods Lcengslen ester Hjemmet til at blive der Natten over. Man tkæder ind i Dagligstuen, en Pige kommen og jeg spørger: »Kan jeg ftoppe her i Nat?« »Hvad behager2« »Kan jeg stoppe her i Nat?« »Hvad behager ?« Fian jeg blive her i Nat? »Ja« Staks kels Pige, hun forstaar jo ikke ame rikansk Dansk, og hnn kendte vel kun til at stoppe Strømper. Godt er det imidlertid, at man før hat kun net tale Dansk, saa man behøver blot lidt Omtanke soe at gsre sig sorstaaes lia. Den stsrste Vanstekighed, paa Sprogetö Omraade, iom mødte mia under mit Opholb i Danmark var en Dag, jeg skulde ipoende en Heft for Hvor det falbt svært at tale Dunst til den Hestl Men hvor sein helft jea siden mjdte sprogkyndige Falk, paa ftod de rigtignok, at de kunde tydelig here den engelske Unent. Dei havde jeg ftr aldetg vtdst. Andre kompli menterede en, foedi man kalte saa aodt Danstesmdemanqescar idet M Land. Naja, Msidstebss htvet WIoeklattns for »Dan M« W Ums me msstr Itoeqem k Umts M Mmesckciiwk —- M bei et uckaifm—ansdsi W M W W sie-dem- oa tm W at M cn Me bald Unu- W os« — dee Unee saa set M W hie-at JaJetsamleerdetMWz M det et head- ouv es W, m set et me IIWUI M — Hieni. Hvilket Vrcld af Minder! — Jeg gaar hen til Dis-ten og bank paa. —- Nej, de hører ikke, de er i den anden Del af Hulet for Lieblil ket. Jeg gaar ind i Forftucn o « banker igen. — Nei, ingen Lyd· Jeg gaar ind i min Bruders byggelige Dagligstue. — Der hænger et Par store Villeder of Fader og Moder paa Væggent — Da jeg forlod det gam le Hjem —- hvor jeg husker det ty delig —- fulgte Moder mig et Stykke paa Vej. Hun grwd og klyngode sie til mig. Jeg vidste godt, lwad hun tasnkte, skønt hun intet fagde derom. Men jeg var ung og rast paa det, jeq skulde komme igcn scneft ocn fem Aar. — Nu var der gaaet tyve, oq begge de kæte gamle, fom jea skyldek saa meget, laa i Graveu. Min Mo ders Anelfet viste fig at være rette. — Hvis nogen, som hat en Moder i det gamchand, læser dein-, saa over veje han det isit Hier-te Te trete gan1le, som gaar derhjemme og tæns ker paa Børnene der langt ovre i det store dem ukendtcLand —- Jmids lertid bar man nu hart, at der er fremmede, man aabner Darm Det er min Bruder. »Goddag og velkoms men!« Jeg ved ikke, otn fea fik sagt ,,(Isoddaq on Takt« J faodanne Øjes blikke tales der ikke nie-get. De ! egentlig heller ikke bestrives, de kxxx kun opleves, og naar Hiertet taler mest høflydt, forbliver Munden tan Sau begynder da Livet og Van dringen paa de kendte Eqne igen. Man its-der Slægtninge, Benner og bekendte. Jo, de kan fagtens huske Jens Kristiam og flere paastaar, de kan godt kende hom, og saa ligner han sin Fader faa meget. Men de Neste, man moder, fer faa gamle ud, syness man· Ja, en selv er io agitie blevet meget ældrr. men det gis grad vis, og saa lagde man ikke saa meqet Meerke dertiL Dei er interessant Andea for-gebe Udgqve at llssings Missionshiftorie »va geliets Sejersgang ud over Jorden· foreligger nu færdig til Udfendelst iIIdmedeni færdeles smukt og foltdi fmnsk Bind. Prifen er den sammt som paa første Udaove 83.80. Dan. Luth. Publ. Hause. Man kedes bemærke den betydos lige Prisnedfættelse paa mange ku rante Bøger fka vort For-lag. St nye Fortegnelse over kristelige FotKu tællinger ofv. som paabegyndes c dette Nummer af Bladet. Dan· Luth. Publ. Haufe. Eu up Bog. sestrivelle If de strte Jurist-h t Hist-riet set ist-nein Ade-. H tasttofme i Ltifabtnh chalestst Galveitoiy Mittiuiqse, Su stu eiseo og Messiua lebe-de stiler tust Rufes oq Ists- site-sichtli Iejuslet If J. Martin III-h si fstter is reife-te. sogen et m 400 im- stdet is kisi msstmet sinkt is time iud iusdeu t Shttüus set Titel t m sogen OWMD er Otto-N neu et fesselt- mltkst Its III II is ist-It ttl it Mir dem ts tereisnte Its tu In M Cum sf 50 Guts, tu lege M set sue-· Put- 20 M entn. sogen fu« In In cis-cis säh stritt «. Du. Osts. Mc. Me, M- sei.