k
sstanfkerenR
It satvnsenllig Nyhedös og Oplyss
singst-las for det haust Falk
i A m e ri Ia ,
upon-et as
DANISH LITTIL PFBL ROTHE
Its-, Sieht-.
i
«,tsnstmn« udgaak lwer Tiksbog ogFredng
Pris Pr. Vorgang.
. V Fumede States I1.50. Udlandkt Alls
Bladet betaleg i Forstw·
DOHRN-w Bett-sing, Adresseforandring og
endet angcmnde Bladet adkestmok
DAlell Ll"l’ll. PUBL. IMMle
Btair, Nebr
Resaktjn U. M. Asdetjetn
Mc Bidtag til ,.Demskeket«g Jndholdr
Maudlingey Lockefvondancer sg Attifler
If what Urt, beves txt-regieren
A. M. Unbeden, Blau, Rein.
Durstes at Blatt Postekssce as second
Usss matten
Advertising Rates made know-s upon
III-bestim
J Tilfcklde as Uregelmæsssgheder ved
Uebtagelsen bedes man trage nl bot strdlkge
Positurer- Sktlde det ikke hjælpe, bebes
Inn henvende sig til ,,Taaskeren«i1
Unten
Nur Læfetne heut-endet sig til Falk, der
Mketeri Blut-et, taten m at ksbe hod dem
sllet for at iaa Oplyzning om der avetterede,
W Te altid owtale, at Te saa Amt-tiefe
Istmt i bitte Blat. Tot vil yæte til gen
Idis Nym.
I:
Der var lige ved at staa vceldigt
Ry om Navnene Zeppelin, Wilbuk og -
Orville Wright, Bleriot, Glenn Cur
tis, Paulsen, Latham og flere —- dis
se Luftens Herren Men ferend no
gen drømte derom, dukkede Nat-net
Frederick A. Eook frem deroppe fra
Nordpolen og fordunklede dem alle.
J Anledning of Hundredaarsfeften
for Robert Fultons Opfindelse of
Damvskibet er der nylig bygget et
Skib i Efterligning of hint første
Tampfkib »The Clermont«, hvormed
Opfinderen i Aaret 1809 forbavsede
Verden ved at sejle op ad Hudsons
floden Ined en Fart af 4 Mil i Timen.
Der nye Ekib hor dog allen-de flaact
det gamles Rekord, idet det paa
Proveturen ndviklede en Hurtighed af
6 Mil i Timen.
Et Selskab japanesiske handlende er
for Tiien paa Besøg her i Landet
med det Farmaal at fremme Hande
len mellem deres og vort Land. Ved
en Banket forleden i Seattle, Wash»
til Ære for de fremtnede blev det bl·
a. udtalt, at Krig er i vore Dage
umulig imod Folkets Ønske, og saa
længe de to Folks industrielle Jnters
esser saa godt forenes, er der aldeles
ingen Fare for politike Forviklinger
mellem Japan og U. S·
Med dette Nr. begynder vor nye
Fortælling »Landsbybørnene«, of B.
S. Jngemann. Sksnt Jngeman til
htrer den gode gamle Skole og langt
fra den nyere realistiske, saa vil man
i denne Fortælling finde ikke saa lidt
Realismr. Det vil sige: Forfatterne
ladet Personekne fremtwede, som de
et, ikke alene de skønne, elskværdige
Still-Ellen men ogfaa de pcerevise og
de ran, uhyyggelige Karakterer ladet
han fremtræde i der-es Raahed
med Banden, Larmen og Skcelden·
saa hust paa, hvad Paulus figer:
«Men alt dette, naar det straffes, au
benbares ved Lyset« (Ef. 5, 13). Og
paa Jesu Ord «Thi hver, som gsr
tmdt, hader Lyfet og kommer ikke til
Lyset at hans Gerninger ikke stulde
ovetbevise hanc-« (Jol). 3, 20). Det
et jo Henfigtem naar en Forfatter
fein Jngetnan ladet ugudelige M
Uer txt-de ftem for Lyiet i dere
s
Eksplosionsmotoren er en Fremtidssi
levning. I
Den Tag, da man fra Østerbros
Elektricitetsvcerk ad traadlss Vej
sendet Kraft til en Flyvemaskines
Tnurrende Propeller, der med en Furt
as et Par Hundrede Mile germani
skære Luften nede ved Kap Horn, den
Tag kun vi flyve !
» Og ikke spr.
Den Tag ligqer sikkert et Stykke
ude i Fremtidm
Heldigvis.
Thi Flyveprobbemets Lgsning vil
svcere Baselstaarnet Fuldførelse, —
Jog dertil er vi endnu ikke modne.
LarsewSkanda i ,,K-Ibenhavn.
—--—.-0-.-—-—-·
Dr. (5ook ved Nordpolen. ·
Vegejftringen over, at TUCooks
er naaet' frem til Nordpolen, ers
endnu ifprcengt en Tel TvivL Togl
er Sandsynligheden for, at Tr.
Cooks Beretning er sandfcerdjg.
Vi læggek Mærke til, hvem der
tvivler, og hvem der tror.
Tet første Udtryk for Tvivl, vi«
saa,2 var et Billede af, k)vorledes.i
Dr· Cook planter Stiernebanneret
ved Nordpolen. Reprcesentanterx
for fovstellige Nationer faa til. T y-;
ske ren tvivlede, hvorimod Uncles
Sam med tilfreds Mine sagde:!
»This is my boy«.
Lgfaa er det Mrg. PeartH
der tvivler. Tet var jo ogsaa mer
end ærgeligt, om hendes Mand,!
denihærdige og dygtige Polarfareyk
skulde berøveg den attraaede ÆreY
af en underordnet Størrelse (
Desuden er der en Del Viden-«
stabsmænd, Geologer og polarkyn-»
dige Mænd, der tvivler. Dr.Cook
er Læge, mener de, men han er«
ikke kyndig not paa Polarforsknin-;
ningens Lmraader, osv. oft-. «
Men at Dr. Cook har sejlet paa»
det danste Regeringsskib ,,Hans«
Egede« fra Gpnland til Anden
havn, vg at Beretningen er kom
met fra hmn selb, det synes da hoc
vet over al TvivL
Lad us faa here fra dem, der
kender Dr. Cook bede J Tele
gram fra Kobenhavn hedder det:
»Dr. Eooks Anfeelse blandt dan
ske Polarforskere er faa stor, at selv
de førfte magre Meldinger om, at
han havde naaet Polen. blev mod
taget fom afgørende.
Kommandør Hovgaard sagde :
»Jeg trot, at Meldingen er sand;
thi Dr. Cook er en hsjst paalidelig
Mund og hader al Overdrivelfe«.
Kaptajn Hausen, som i Aarets
Løb gsr Meldinger om Vejrforhol
dene i de arktiske Bande for det me
teorologiste Institut, siger, at naar
detaf Dr. Cooks Beretning frem
gaar, at Jsen og Vejret var uds
mærket gunstige, saa stemmer dette
nøjagtig med Jnstitutets Obst-wa
tioner«.
Fra Washington hedder det:
»Dr. Cooks Bedrifter er allerede
givet sin historiste Plads. Hans
Optegnelfer vil, naar de form-eg
ges Astronomer og Geografer til
Granskning, forklare hans Bedrift«
saa paalidelig og nøjagttg, som detk
vilde have kunnet ske, om han hav
de været ledsaget af militære Ex
perts. Dette er den almindelige
Mening blandt Videnskadsmcend i
Washington, baade blandt dem,
fom ftaar i Regeringens Tjeneste,
og dem, fom tilhsrer det nationale
geografiske Selstab.
Og her har vi en Udtalelfe af den
norste Kaptajn Reald Anmut-few
Telegram fra Chistianim
»Jeg var samtnen med Dr. Coka
paa BelgicasEköpeditionen til Syd
polegnene, og alle, sum var tuni
Bord, anerkente hanz Erfaring og
Dvgtigheds
Den var en ualmindelig sti, nd-—
holdende og energist PerionlighedJ
og jeg beundrer hum. Den af Dr.:
Esotvalste Rate fremd-d nie-ed-f
vanliq denkst-Use Postens-, hvad«
zog-mundt- Ms Its-dringet
-«-——
uforbeholden Skudsmaal for baade
Ærlighed, Kyndighed, Energi dg»
Tygtighed helt igennem. I
Om en faadan Mund faa vilde
udgive en Beretning om at have
været ved Nokdpolen og saette hele
den civiliserede Verden i en fad
dan Bevægelse uden at kunne veri
ficere sin Beretning, saa maatte han
jo vcere bleven affindig.
Vi kan ikke videnskabeligt be
dømme Trovoerdigheden as Tr.
Cooks Beretning. Menl»comtnon
jense« naar her et godt Stykke,
maaskekige faa langt sotn Viden
scaben. Og hvad vi har peget paa,
der er, hvad almindelig Men
neftefvrstand siger os. Hundrede
Gange lettere kan viforklare os,
der findes Tvivlere over for Cookä
Beretning,, end vi kunde forklare,
at Dr. Eook kunde udgive en slig
Beretmng, hvis den ikike sparede til
Virkeligheden.
Og faa Betydningen af, at Nord
polen endelig er naaet?
For det første maa man beundre
den Jhoerdighed og Offervillighed,
der har vceret lagt for Tagen af
Videnskabs-Selstaber og enkelte
Mcend for at naa Jordens yderfte
Punkt mod Nord. Men er det
egentlig mete, end hvad der kigger
i Guds Ord til vore fsrste For
oeldre: »Es-re eder Jorden under
danig«. Det er en Sejr for men
neskelig Villiekraft, der overvinder
de tungeste Forsagelser for at naa
sit Maul! J Sammenligning her
med vejer Flyvesporten ikke meget.
Hvad Betydning Opdagelsen as
Nordpolen kan faa. er vanskelig nu
at sige noget om. Forelsbig har
den ingen Betydning nd over dette,
at man nu ved, hvad der er. At det
helt er udelukket, at den indvundne
Landstrækning paa 33,000 Kvadrats
mil Land en Gang i Fremttden kan
faa Betydning, det vilde vcere
dumt at paaftaa, selv omingen i
Nutiden kan indse, hvilken Betyds
ning det kan faa. Et af de fvceres
ste Problemer er jo lettere Sam
færden med Polaregnene.
Lksietnc wides.
Foreningen for billig Porto til;
Danmark begyndte sin Virksomljed
udcn nicht Rabalder, uden at staat
paa Ztortromme forsig se1v, og paa
samme Maade har den arbejdet il
Stilhed Mand og Mand imellem.
Men dette stilfcerdige Arbejde
har baaret Fragt; i den forste Tid«
kumsder Foresporgsler alle Vegne
fra om Listen og nu i de sidste
Tage bringet hver Post Lister til
bage i udfyldt Stand.
Undertiden kommer der Und
skyldning, fordi der ikke er flere
Navne, «men«, staat der saa gerne,
»der er alle de Dunste, der bor i 4
Miles L"mkreds«.
Det viser, med hvor stor Jver og
Kærlighed til Sagen der er blevetl
arbejdet, og hvor rodfæstetjden For-.
staaelse er blevet, at her er et godt
og vaerdigt Farinaal at virke for.
Som sagt, et særdeles respektas
belt Antal Underskrifter har Fore
ningen allerede faaet, men der er
endnu mange Lister ade, endnu er
der mange, fra hvem vi ikte har
hort, og Tiden til at slutte drager
nær.
Terfor beder Foreningen alle
dem, der kan og vil gsre noget, omz
at tage fat og ikke lade det blive
ved Tanken og Laftet alene, de fyl
der altfor lidt i Bauten
Du Landsmand. der .har Lister,
fe at faa dem fyldt. Tag dem med,
naar du ved, du vil træffe Venner;
der er ingen, som vil ncegte at
strive under—tvaertimod.
Tænk paa, hvilten Fredens Sei
ervinding deti Birkligheden er, am
Tanken gaar igennem, og den stal
gaa igennem; hvilken Ære for vort
lille Land, hvilken Gleede for man
gen en verhiemme, og hvilkenStolts
hed du ielv hae Ret til at fsle ved
Tanten any-at en Del af dette state
Resultat er vix eget Viert
Verspr, sag nu fat for Alver, Ti
den er knap, send bin Liste ind,veer
ikke en as dem, der· komme-: beigef
der, men giv vssaa du dit Urbeides
Starr med til et Gewinns-gede
zmsnnr. s
pas besahen, naar du sendet
din- M ind- at Iokeningens
M, Isut set MS lisger paa
spswe sied, hat faaet ny Adresse
msmd as at— Dis-namens er·
Wi chleaqm - 1
ÆQWMMO WOCHEka UT
W »WW- W« W. ,
; Nye Prisersssiis
QLQUQ
paa
danfläe og norslåe
Yibler
Ny- Forsyning nctop ankommcn.
Storstisieh Vcelskbind .. .. ------ tl.35
» Læderbind, mcd Guldsnist 2.00
Lommebibel, Shirting .. .. .. ,. ().50
« Ehagrin ag Gukdsnit.... (.00
« Jndia Papst-, ombøjeoe
Konter» .. 2.50
31 --Å——-—Danssh Luth. Publ. House E
SLAIR USE-L -- - ---—
I ——s
I Det er stadig N. Ashland Ave.
menNumnieret er ikle knengere 27·5,
fdet er 715.
» Med Hilsen til alle Landsmcend.
Foreningen for billig Porto til
Danmark.
Fta en Danmatkstut
kster 20 Aars Ophold i Amerika.
(J· K. Jensen.)
Guttat-)
Da vi komi Land nde i Fkihavs
nen, og jeg som fremmed ikke vidste
Besked med Sporvognene, inaatte jeg
spørge De saa Drosker, der var, var
optagne, sør jeg kunde faa en. Mcn
Folk var slinke til at vise en til Ret
te. J det hele taget er man over
Maade høflig og forekomniende i Køs
benhavn. Og saa hat man saa god
Tib, selv til at lade Falk komme paa
oa as Spornognen J Amerika hedi
der det: Zpring paa, eller du faar
Lov at staa, men her er ingen rast
løs Travll)ed. Tag sorekonnner det
mig, at cnedens det ene Øje paa Kon
dnktøren sniiler Hostighed ser det
andet efter Trillo-Inge: dette inøder
en over-alt i Danniark. Men saa er
man ogsaa yderst heilig, naar Stil
linaen hat den rette Form og Farve
NU, man faassine Sager ordnet,
kommer paa Toget, og saa aaar Res
sen inad Fon. Man sidder iet as
disse Smaahuller, soni man behagen
at kalde Kupr. Men der er Plads
til et Par Kækstesolh tre Flortspillere
(vistnok Prangere), som bander til·
Atkompaniment, men ellers høslige:
to Drenge, som læser Smudsblade og
en Prcest, som ikke har vaeret i Dan-«
mark l tyve Aar, og som dersor lcegs
get nsje Meerke til alt. En as Flott
spillerne mente, at saadanne Blade,i
soni Drengene underholdt sig med«
burde ikke sælges. Men en as Drenges
ne mente, de var ,,storartede«. Han
var vist ikke indsødt Købenl)avner, tlii
saa havde han vistnok sagt ,,kolos:ssalt
storartede«. Jeg har lagt Man-te til,
at ncesten alt bliver .,tolosalt« for
Københavnerne Men de stakkels
Menge, som sidder og llnaer saadant
Skidt. Jeg kunde paa Asstand se
nogle as Overskrislerne; nogle as
dem var engelsle, en lød »Ja the
Slums«. Ja, der var vist Sluin og
Søle not sor de stakkels Drenge at
tilsøle deres Fantasi og Hier-te nied.
Reiseselstabet stister dog esterhaans
den, til sidst bliver kun en Motorfas
brikant og Prcesten tilbage, og de
syntes at befinde sig godt i hinandens
»Selskab efter det overfladiskeBekendts
«skab. Lad mig med det samme benim
ke, at naar man iDaiimark stiger
lnd i en Kape, saa siger man »Ged
Jdag«, og saa er man straks introdus
Jeeret til Reiseselstabet og tiltaler
Juden videre hvem som hellt. Det gel
3der i det mindste tredie Masse, og
der kommer saammid mange pæne
Isoll Da naar man san gaat ud tgen,
htlser man dient »Fort-etc
. tut-atmen til Kett-r am man
Z
e
se
E
E
Z
l—
Yheder mange Gange. Man kan jo
Ida kun talc incd den For-stand og
!nd sra den Erfaring, som man sidder
inde med, og sinaat og stort i det kon
skrete er eneget relative Betegnelser.
TEn ftor Hund er ja knn et lille Dyr
nnd Ziden as en almindelig Heft,
o,i ieln en itor Nendesten er dog lille
nie-d Eiden af Ztore Belt. — Man
ilaegger alle Vegne Meerke til de tyki
ske, rødkindede Meinieskei·, og saa ho
Jrer man hist oa her de arove daner
schen men de loin ogfaa fra et Par(
Heejsende Haandværkere og en Matros.
JDen sidste knnde natnrligvis bande.
fom en Matros, inen jeg har rigtigs
Ynok hart sige, at der er rigtig fine
Folk, som er naesten lige saa dygtige
Men hvad skal man sige, det er jo en
gammel Kendsgekning, at .,af Hier
tets Overflødiahed taler Munden«.
chevelen kan da here, at han ikke er
alemt aldeles, og det kan han jo altv
de sig ved. Og dog synes det under
liat, at Mennesket, som var skabt i
Gicds Billede, kan findeVehag i sliat.
Men hvorledes rimer dette fig Ined
den store Freinaang, Oplysnina oa
Civilisation, soin man saa gerne vil
brnste sia af i vore Tage. Man de
store Fremskridt, sammenlignet med
den Fuldkommenhed, som Frelseren
taler ant, sknlde forliolde sig til hin
anden som Væltet til Atlanterhavet,
eller maaske i mange Tilfaslde sont
Nendeitenen til VerdenshanetP Ja
i Sandhed, Begreberne oin det store
er sorskellige.
J Nyborg stiger man atter paa
Toaet oa kommer til Langeikov Sta
tion Kl. 10 Aften. Man stiaer ud
oa set ester sine Slægtninge, men
der er ingen at ie. Siden for-staat
man let Grunden, thi det Brei-fort
som blev sendt fta Christiansand
komme-r først Tagen ester. Det er
Snesoa og Bælamøtke, og medens
man for 7 Aar siden kunde have sun
det Vejen med Vind for Øjnene, saa
at iige, saa er Vejen nu lavet am
og da man lige passerer Gæstaivers
gaarden, der vinker med fine oplyste
Vindner, beslntter man sig trods
Lcengslen ester Hjemmet til at blive
der Natten over. Man tkæder ind i
Dagligstuen, en Pige kommen og
jeg spørger: »Kan jeg ftoppe her i
Nat?« »Hvad behager2« »Kan jeg
stoppe her i Nat?« »Hvad behager ?«
Fian jeg blive her i Nat? »Ja« Staks
kels Pige, hun forstaar jo ikke ame
rikansk Dansk, og hnn kendte vel
kun til at stoppe Strømper. Godt er
det imidlertid, at man før hat kun
net tale Dansk, saa man behøver blot
lidt Omtanke soe at gsre sig sorstaaes
lia. Den stsrste Vanstekighed, paa
Sprogetö Omraade, iom mødte mia
under mit Opholb i Danmark var en
Dag, jeg skulde ipoende en Heft for
Hvor det falbt svært at tale Dunst
til den Hestl Men hvor sein helft jea
siden mjdte sprogkyndige Falk, paa
ftod de rigtignok, at de kunde tydelig
here den engelske Unent. Dei havde
jeg ftr aldetg vtdst. Andre kompli
menterede en, foedi man kalte saa
aodt Danstesmdemanqescar idet
M Land. Naja, Msidstebss
htvet WIoeklattns for »Dan
M« W
Ums me msstr Itoeqem k
Umts M Mmesckciiwk —- M
bei et uckaifm—ansdsi
W M W W
sie-dem- oa tm W at M
cn Me bald Unu- W os« —
dee Unee saa set M W
hie-at JaJetsamleerdetMWz
M det et head- ouv es W,
m set et me IIWUI M
—
Hieni. Hvilket Vrcld af Minder! —
Jeg gaar hen til Dis-ten og bank
paa. —- Nej, de hører ikke, de er i
den anden Del af Hulet for Lieblil
ket. Jeg gaar ind i Forftucn o «
banker igen. — Nei, ingen Lyd· Jeg
gaar ind i min Bruders byggelige
Dagligstue. — Der hænger et Par
store Villeder of Fader og Moder paa
Væggent — Da jeg forlod det gam
le Hjem —- hvor jeg husker det ty
delig —- fulgte Moder mig et Stykke
paa Vej. Hun grwd og klyngode sie
til mig. Jeg vidste godt, lwad hun
tasnkte, skønt hun intet fagde derom.
Men jeg var ung og rast paa det, jeq
skulde komme igcn scneft ocn fem
Aar. — Nu var der gaaet tyve, oq
begge de kæte gamle, fom jea skyldek
saa meget, laa i Graveu. Min Mo
ders Anelfet viste fig at være rette.
— Hvis nogen, som hat en Moder i
det gamchand, læser dein-, saa over
veje han det isit Hier-te Te trete
gan1le, som gaar derhjemme og tæns
ker paa Børnene der langt ovre i
det store dem ukendtcLand —- Jmids
lertid bar man nu hart, at der er
fremmede, man aabner Darm Det er
min Bruder. »Goddag og velkoms
men!« Jeg ved ikke, otn fea fik sagt
,,(Isoddaq on Takt« J faodanne Øjes
blikke tales der ikke nie-get. De !
egentlig heller ikke bestrives, de kxxx
kun opleves, og naar Hiertet taler
mest høflydt, forbliver Munden tan
Sau begynder da Livet og Van
dringen paa de kendte Eqne igen.
Man its-der Slægtninge, Benner og
bekendte. Jo, de kan fagtens huske
Jens Kristiam og flere paastaar, de
kan godt kende hom, og saa ligner
han sin Fader faa meget. Men de
Neste, man moder, fer faa gamle ud,
syness man· Ja, en selv er io agitie
blevet meget ældrr. men det gis grad
vis, og saa lagde man ikke saa meqet
Meerke dertiL Dei er interessant
Andea for-gebe Udgqve
at llssings Missionshiftorie »va
geliets Sejersgang ud over Jorden·
foreligger nu færdig til Udfendelst
iIIdmedeni færdeles smukt og foltdi
fmnsk Bind. Prifen er den sammt
som paa første Udaove 83.80.
Dan. Luth. Publ. Hause.
Man kedes bemærke den betydos
lige Prisnedfættelse paa mange ku
rante Bøger fka vort For-lag. St
nye Fortegnelse over kristelige FotKu
tællinger ofv. som paabegyndes c
dette Nummer af Bladet.
Dan· Luth. Publ. Haufe.
Eu up Bog.
sestrivelle If de strte Jurist-h
t Hist-riet set ist-nein Ade-. H
tasttofme i Ltifabtnh chalestst
Galveitoiy Mittiuiqse, Su stu
eiseo og Messiua lebe-de stiler
tust Rufes oq Ists- site-sichtli
Iejuslet If J. Martin III-h si
fstter is reife-te.
sogen et m 400 im- stdet is
kisi msstmet sinkt is time iud
iusdeu t Shttüus set Titel t m
sogen OWMD er Otto-N
neu et fesselt- mltkst Its III II
is ist-It ttl it Mir dem ts
tereisnte Its tu In M
Cum sf 50 Guts, tu lege M
set sue-· Put- 20 M entn.
sogen fu« In In cis-cis säh
stritt «.
Du. Osts. Mc. Me,
M- sei.
