Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 2, 1909)
,.klanl·keren". i et balvuaentlia Nybeds- oa Ovlys- ; ninqsblad for det danll Falk i A m e ri ka , ndqlvrt as DAXlRll l,l"l’H. PPRL RAPle Waip Reh-. z »Danfl»en« »Na-var lmssr THEan quredng Nriä vr. Rom-Hm i de Formel-- SOafer sl In» lldlnndet 82.s’0 Vladet bemlss i Forstw. Bektillinm Netalinm Ildvseäspfnmndrinadg andet anaaaende ENan »dreslereä: DAXTlSll T«l"l’ll. l’lllkl« llllUUlsL Plain Nebr Neonktdn A. M, Nur-essen Alle Vidma til ,,Dnnfkemt«ä Flndbnlh Afbonblinaer. Kostefvondanrer tm Artikler qf enhver Art, bedes wirksme A. M. Andersem Malt-, Nebr. Enkel-ed at Blair Pogtnkllm as gewend eslsss matten Advertising Rates made- lmown upon Ipplicafion. J Tllfcklde of Ungelmæssiabeder ved Modtagelfen bedes man klnae til det ssedlige Posiveklem Skulde del ikke biælve, bedes man benvenbe ssg til ,,Danfkeren«s tonton Naar Lasset-ne benvonder sig til Falk, der averteteki Blut-eh enten for at lobe bog dem eller for at lau Oplysnina om det averterede, Indes De altld omlale, at TO saa Amt-Eisfe mentetidvtte Blut-. Oel vil viere til gen siblq Num. Fortsættselfen af Jesus Dixens Florrespondance m. m. for lsi os nødt til pna Grund af Pladsmangel at lcdc vente til paa Frcdag. »s85vilken Stat har den vcerste Legislax11r?« spørger et New York-r Blad. Spørgsmaalet kan aldrig af gøres, da Statsstolthed vjl tvinge mbver til at stemme for fin men, demærker O. B. Naar alt tages i Betragtning, dil de det maaske vcere bedre for den britiske Negering at lade Englands Kvinder faa Stemmeret end at nd oide Fængslerne i den Hensigt at gøre Plads for dem, bemærker en Flolllech En Sau Francisco Millioncer, der ved en Fejltagelse blev holdt i Ar rest i 7 Timer, har opnacoet at faa Byen dømt til at betale ham s7,000 i Skadeserstatning. Millionæren, og altsaa ogsaa Dommercn, Inaa sau lcdes regne hans Tid til 81000 i Linien Paa den Maade kunde ön spart opnaa at blive Millionæn Den berøtiwe Astronom Prof. Per cival Lowell kundgør, at et Sam menstød mellem en ukendt mørk Planet og Solon vil foraarfage alt Livs Ende paa Jordcn. Vi vil dog faa Kundskab om det trueude Sam menstød, 14 Aar før det indtræffer, siger Professoren oidere. Der vil kljve en frygtelig kaotisk Tilstand, naar Sammenstødet med Sikkerhed kundgøres. —- Mon det ikke havde været ligesaa klogt af den jærde Her re helt at tie derom, jndtil han var sikker i fin Sag? Kongressen har bemyndiget PMB-. sidenten til at modtage Bud for Fjek-’ nelsen af »Maine«s Vrag fra Haw nas Hann. Buddene skal saa fore lckgges Kongresscn til Afgørelse. »Dette vil medførå Forsinkclse, men maaske det dog kan resultere i ende lig Handling. Et ret komisk men nok saa træf-« send-e Billede af Præsident Roose-l vclts Administration forekonnner i dct dctnokratiske Blad ,, World »Her« ! ald«. Roosevelt begynder somk Lam, mcn endcr sont LIM. Da han i1901 trwder End i Det. bvidv Sus, nor ban dct med Forsi-, fzkzug Lin-« us Inn uil følge Prcesident Mcziinleyd Politik· Da han nu trwder ud, gør han det i Haab om, at haus Politik skal blive fulgt af den Umste Præsident. Er bot Dadel cller Lovprisning2 Land i det vestlige Nebraska, det pstlige Colorada, Wyoming, samt alle Slags »overrislet« Land. Hvor jcim helft De maatte ønfke at købe Land, eller om De har Land til Sang eller Bytte, saa tilskriv os. The World Investmeut Ca 601—4 N.Y.L.Bldg.,Omaha,Nek-. Rooievelts Administration. Paa Tirsdag ender Theodore Roosevelts Termin i Tet hoide Qui-, og Takt-J heghndser. J den Ilnled ning et Ord otn Præsident Rausc oeltsz Adnciniftration. To af oor FortidI store Mit-nd har nhlig merkt omtalt, førsr Prac-. sädent Lincoln og nu lige fornylig. Pisæsident Washington Tereii Be thdning nma saaledeszs antagesz at ftaa fiist i klllindet llden at gaa ind paa nagen oidere Zamnienlianing nielleni diese oa Rooseoelt oooer vi her til en Be ghndelse at fige, at han hat« dette tilfwlles med hver af dem, at han har vieret en Mand for sin T id. Med Undtagelse af et M ellenirinn paa 4 Aar (Ptaesident Elevelands sidste Termin) havde dette Lands Regering vaeret i det republikanske Partis Hcender siden Begyndelsen af Abraham Lincolns førfte Ter tnin (4. Marts 1861). Ved viis og forftandig Lovgivning havde Repu blikanerne bidraget til Landets in dre Udvikling i mange Retninger og til at skabe Beistand Men netop derved var det styrende Parti og der lmed Landet blevet udfat for at blive innderlagt Pengemagteng Kontrol. Trufts, Korporationer af niange forskellige Slags og Pengefyrfter vid Ifte Ved Jntriger og aennern derei iudscksdtc Ageutcks at M Jndfcydelse til egen Fordel paa baade de enkelte Staters og hole Landets Lovxjioning Den politiske Fordærvelse oar oed at tage Overhaand. Der triengtes til HReform indenfor det repnblikanske JParti. Vi skulde føres tilbage til det "repnblikanske Partis oprindeli "ge menneskekærlige og ret fcerdige Grundsaetninger. Her fik Theodore Rooievelt sin siore Betydning. Man fan sige oni Lhani, hoad ellers man vil — eet er man nødt til at indrømme: han har iejst en Reformbevægelse der har »l«-redt sig ud over det hele Land. Der lød Reformrøster, før Theodore lRoosevelt lod sin høre. Men det var først hans mcegtige Røst, der rigtig flog igennem og lagde Kraft i de mange andre Reformvenners Rost. Der kunde nævnes Enkeltheder fom Forfølgelse af ulovlige Kombi nationer og- fkærpe Lovgivninq til Kontrol af Jernbanse-"og andre Kom pagnier, særlig dem i det offentliges Tjenefte. Men det saniler sig alt i Wir lig Forretningsførelse paa alle Om raader har oæret Løfenet under Roosevelts Administration. Lin der ikke er ndrettet jaa nieget ad Lon qioninqens Bei, sont onst-citat var, saa er der it«t«e Prasiidcntcnii Ethld san har aiuet .83enstillinaer nof til siongressen Det er niaaife ikke af Vejen her at minde om, at før Roosevelt he traadte sin paalitiske Løbelnine, hau de han fornden adsfilligt andet vie ret baade Student oa Forfatter, »Cowho1)« og ,,Rongh Rider«. Oan var ikke beoandret i Politiftenis Krinkelkroge eller interesferet i denss Jntriger men han var Vandt til at tnmle sig paa Vidderne og i Felten.. Dis-se Forndsætninaer haode ittei gjort hani til en pikant Herreder vildeY lage nied Silfehandsker oaa Dunste-! lige Sagen Han var lied -re stikketi til at gaa lige til Viert-J og lirnge ,,the big stick« mod UretfaerdighedI og Underfundighed end tcl at Tate. med Lempe. Vi frikeuder ham ikke for Fejlgreb. Men det er et Ein-ras maal, om Vi ikke behøoede netop en saadan Karakter, hvis hans Ord skul de lilive hart og hans Haiidlinger, iølt Han hat slaaer en Tone an, sont iffe let forsinninnr. Ilioosetnslt har absolut vasiet en! JEolketsz Mand. Man har tageti Forl)oldene, som de var, ikke piøoeti laa at oinvaklte Statsforfatiiiiigen,! Inen kun at stnrte, hvad der Var den-; ne imod. Jan oilde ifte viere Prie iident sm- een Klasse blot, inen forj siile silasriseix ria sont fattia og fett-l tm sont rig· Iltbejde og Kapital sfuldse have liae Nettigheder undery Lobene. f ( Et Par enkelte Saqer fkal vi i« denne Forbindelfe omtale —- Ame riran Steel Trufts Kiøb af Tennessee Jron K Coal Co. oa san Bronmssz tsille Affeeren J Mai-. lmr lnslspeidet Vræfideiiteii,i « «— Jus ..-I.le:. Es«i«1i1lat1 Tritstene tillod Staaltrx isten at ovilsiae nævnte Konkurrence Kompagni. Præfidenten har for en Ecnatcstnntile fOkklAkCL UT han tiltod dette for at afvaetge en Panih der Vilde hletiet fltldleUdig tninerende for Landet Lg MAV det fund-e sunesz join han her gik de store til Hamme, saa gjorde IJAU det netop for at afvasrge et langt swrre EpiL lwad naevnte Senats totnite fain under Vejr med. Ogs iaa her handle-de Præsidenten af Ofenan til hcle Fette-is Vet. La Brinnnssnilleidllffasren — ja Zset er vel egentlig knn Senator Foraterp Her har ajart et start Num mer af den. Furst fernwrmedesz Inan over-, at Ilioosevielt jad til BordS nnd klceaeren Vonker T. Walei1thon," den herøtnte sorte Zkoleinand Da inar han altfor tmnnerksont niod den ferte Rate. Men da han saa uden videre afftedigede de Negersoldkiter,; sum havde deltaget i Lptøjerne i: Vronmsvitte, saa vendte Vladet fig. Holdet man de tn Trin sa: unten, sau: sei vi atter her , at Rousenelt hand lede efter, hvad han anan for rig tigt nden HenstnL Lver for lldlandet hat« Rooseoelt ført en fast Fr«eds.«-politit. Han lJar lscevet Nationen i Verdensz Øjne Tierfor var bl. a. Tilfendelsen as Nobel Fredlsprisen et lldtryk. Non sevelt havde faaet de to store them pende Tllkagter, Rusland ag Japan til at slutte Fred O diiooseveltsl scdsre Lptraeden i yorhold til Ja-! pan tjener oasaa i høj Grad til at tl litt-De Landet og Manden i Verdens Agtelse J mer Forhindelse hermed skal to andre Ting omtales. Den ewe en Atlanterhavsflaadens jordom sejlende Togt, sont just er tilende hragt. J Ztedet for at bruge Flaadsen til at trueog knuse andre Magter med, saa har den Vceret brugt til at aflægge andre Magter venlige Besøg. Men med det sannne har Verden faaet et Jndtryk af Rooses nett-J hevælmede Fredspolitik. Flau dentzsordomsejling faar maaske størs r-: Betydning til Fredens Bevarelse paa Stillehavet og i Østen, end man nn almindelig antager. Det ander, vi tænkte -paa, er «Ianaunt-Konal-Foretaa.endct. Det er In lovlia tidliat at udtale stort om Esset endnu. Men Præsident Rome rselt fik det dog begyndt Det har været kritiseret men vistnok nærmeft i politisk Hensigt. Fouetagendet hist-« ver Nationen iAnfeelse, en Anseelfe der knn kan svcekkes ded, at Foretas itzendet mi:lnkke5, bvad der efter sag »t«nndiaes sidste Rapport ingen Grund er til at frygte for. Tet er i sin Orden ogfaa at min des« oin dien Rooseveltske Administra tion til Knba Den hat vist en nobel Artikeden overfor nor lille N abute Itnblik kyørst taae Stnret i sin Weg tiae Haand oa saa helt trække sig tillmae, saa jnart der var Haah om, at den nnae Retinlilik knnde fthre sig seln. Dei kan man vcere hekendt. Med det sidfte er vor Philippiner Politik nær beslaegtet. Tet er fik tert ifke til Dort Land-J materielle Fordel at heholde Philippinerne. Men her hat Prassident Roosevelt ftrtsat Priesident MeKinleys Poli tit«. Da Øboerne er kommen ind nnder vor Ledelse, vilde det vcere Sund at slippe dem, før de er skik tet for Selvsiyre og lade dem gaa til Grunde i Bnraerkrige eller lade dem ovslnaes af en anden Nation. Vi bør ikke stille-Z ved dem, før de eri Stand til at optrcedesmed Selvs stændigbed i den ftore Folkefamilie. Sluttelig skal vi ganske kort om tale Roofetrelts Forhold til Kristen dommen At han ved flere Lejligheder bar prasdiket er en kendt Sag. Det stet ter Vi doq ikke saa sonderlia meget i. Gan-I Priedikeners Jndhold bar rcermest væreti Retning af Kri ftendonnnens Vetydning for Negering uq Civilisatioa Men det bar stor Vetndni11a,at Landets øverfte Re prcesentant ubetinaet stiller sia pan Kristendnmmens Side oq jcevnlig liesoaer Kirken. Folket vil mindes Roosevelt ogj hans Administration med Paafkøn-« nelfe, og siftorikerne vil sikkert gi- i ne vbam en fremfkndt Sæderspladst s Man reiser til »the Lanhmdle« Sberman Co» Texas for at ir- sJet lsedste billige Land i Ver-den De maa hellt-re gaa med. Villig Reisci liter Dag. The World Jnvcstment Co.,. ij 601—4 N.Y.L.Bldg.,Omaha,«:l-Eeb.l · Pkæsidcnlt Noosevelt, bcdømt as tcrukcnde Mcrud. Naar paa Torsdag TlJeodore Rooseoelt meder nd us det offentlige Livs officielle Ljeneste, lag-er Histo «rieskriverne fat paa at fnldsøre et Imeget betydeligt Afsniti et Folks og en Mund-J Historie. Tlicellemtk digt vil Folkcr gruble videre over, hvad de ifte gennein k)iooseoelt—:s lange Regeringiitid har sauer asgjort tilfredkzstjuendu otn den siioojeueltjke Jndyoldgsrigljed og drabelige agiY itatdristse Resormering var nirtelig sGenialitet, virkelig asdel Erorhed el ler kun Suak cg prosesdsional Hum Eug. Rooseoelt er bleven speciel berønit for sine efszstraordinære VO lskaber til Kotigresdscn og Etat-s Le ggislaturen Resultaterne af diszse »,,Tordenskrald« lqu imidlertid sat saa uudslettelige Spor i det offent lige Liv i Amerika, at Rooseveltsjs administratioe Dugtighed og ypper Rge Statsmandskunst og strategiske Qverlegenhsed i Virkeligheden tilsi dsesættesi ethvert Sprøgsmaal om den reelle Værdi as den vidtskuende Verdenssmand den amerikanske Ka pacitet, Theddore Roosev-elt. Vi lsidskrtter hostsstaaende hunde des slere store Mænd bedømmer Præsident Roosevelth originale Dyg tighed. — George Harris D. D., Præsident as Atnherst College: —- Jieg er en Beundrer af liam, en stor Veundrer af ham. At hang Plads i Historien vil blive en as de højeste, er min Overbsevisning. — Thomas Nixon Carver, Ph. D L. L. D., Professor i politisk Øko nomi, Haroard Universitetr — Pras sident Noosevelt er den mest hul drende Præside11t, Vi hat« hast. Jea er ikke klar over, hoad Pfad-ji i Hi storien han ril faa. Men min Mening er, at nan er een as oore be tydeligste Priesidentet Jeg vil ikke kaldse ham den betydeligste, nej, det kunde jeg ikke sigse. J Inine Tanker stilles han niermest i Række med An drew Jackson —-. —- Chancellor Avery as Nebraska Universitet sigser bl. a. — Jeg tror, as- Fretntidens Historie vil ncevne Prcesident Roosevelt som en as de Pest notable Præsidenter, vort Land « x»haft,» naar Hensyn tagies til, at « « « Administrationsperiode ikke at været hjemsøgt af nogen egent ljg alvorlig Krise. J Lighed med den tyske Kejsier vil han blive be dømt som en as vor Tids mest kcempende Figuren — James Bryce, kalder Roosevelt den hetydeligste Prcesident siden Washington Benjamin Jde Wheeler, Pras sident as Calisornia l-l11iversitet, kal der bl. a. Rooseoelt Monden med den store Kasrligbed til sit Land, og Monden, der aldrig var bange. — Professor Henry Wude Roger-J af Lovdepartementet, kJJale Univer sitet, megter ifkie, at Roosevelt er en forunderlig Mund og betvivletx Fremtiden vil avle nun-J lige: men han trot, at trods megen Domin ljed i Nooseoelt - Administratinniss ievne Vil han doq nasppe liistorisk set faa nogen fundamental Pfad-t mellem vor Fortixs virkelige store Præsidenter. . — W· G. L. Tal)-loi·, Professor i politisk Økonomi og Handel, Nebra sta Universitetr — Roosevelt er ikkc elene en Stornmnd men den betu deligste Præsident siden Washington Han har skuffet alle nnde Profetier; ban har ikke indviklet osi Krig, men givet os en respekteret Stemme blandt srennnede Natioan q. Missionær H.M. T.Winthcr skriver iet Privatmeu af l. Zieht-. til en Præstelsroder Folgende der kan være af Interesse for OTTO-skiz yedem Nytaarsdag blcv jeg sog og hat-i haft Doktoren mange Gange J Gaar var jeg i Kirke for førsie Gang siden Jnletiden. Saa blev Wes-« lie dødelig syg. Doktoren kom Zy Gange i et Døgn og derefter daglig i 3——4 Dage for hendes Skyld. Det var en slem Forkølelse med Influen za. Men det værfte var, at den· Medicin, som skulde have kureret os, ncer havde dræbt os, idet on eugelsk Apoteker i Kobe bnvde blan det Morphin i den. Sack har ende lig 3 af os lidt af Tandpine. —- Det Sengetøj, vi lod blive herude, var raadnet op, da Uoftet og Taget oven over Kassen, det Var i, var utæt. Bigeledegs Var en Kasse Begier hlevet udelaat Der øvrige af vort Tøj var Derinmd itemmelig god Stand. Men der gik mindst en Vierdi af 35 Doll. klsiaterialerne til det billigste Vat tcseppe kostet ca. 5—5 Dou. og saa lauer vi dem selV. Den dilligsle Elaaii Fje1«, Uned stiue Rinde-) for Inder foster 50 Cents Bund-et Al tkiia er litt-net saa underlig dyrt her nde i de sidste Par Aar-. Det er nws1en nsursraaeliaL lnmrdan man san faa sin Lin til at rwkke til. La saa lnnde vi endda lasaae 10 -s-1.") Toll. til Zide lwet Maaned sin- at faa den ekstra Zum, det ku iter ost— at aaa til Bjergene ont Som Ineren Sidst, vi var her, reiste Betr aene frit. J Aar kan de to resse vim Vørnebilletten kirste Aar skal vi have til dein alle o. J Jlar maat te vi føbe vore Kolonialvater her, da det blev for sent til sont ellerski at købe dem i Amerika. Vi bar ellers haft det nok saa godt, siden vi kom her med 11ndta gelse as den sidste Maaneds Tid. Til Jnl liaode vi dejligt mildt Befr. J Jan. bar det vieret nieaet koldt, i Tag liidende, Sne paa Biergene Her bar vasret en umsten alle um fattende Juslnenea - Epidemi i den sidsle Manned J Menigheden er Forholdene me get gede. En ung Mand blev døbt Der i Inten. De Kristne er enige og Varme, arbejdsvillige og dygtige, saa det er en Glæde at være sammen Ined dem Yonenmra er bleven meget rask ef ter sin Sygdotn i Forfjor ved Jul. De sik en Søn i Dag for enUge siden; stor og krastig er han. Mrs. Y. er nteget vel tilpas allerede. Seima Lagetløs. Som det vil være ,,Danst'.eren«s Lasset-e bekendt meddelte vi for no aen Tid siden om Selma Lagerløss Forsatterjubilneum og bragte ogfaa i Dort Nytaarsnnmmer en Fortælling as den berømte Forsatterinde, hvil ket, vi haaber, ikke skal blive det sidste sra den begavede Forfatter indes Haand En Ven af »Dsk.« har lige med delt os følgende: Sverrigs største kvindeligeDigter. Under denne Overskrift findes i Marti- Nnmmeret af det dygtige amerikanske Tidsskrift »Cnrrent Li terature« en højst interessant Ar tikel mn Seljna Lagerløf, hvis Bis ger i den senere Tid har tiltrukket sig tnere end almindelig Opmærk sotnlsed onsaa blandt danske Læsere. Hnn skildrepzs som en snnd og ren Buddringer fra Lysets on Livets Renionen sum formaar at faa de Inest forskellige Læsere til at hænge ved lmert Ord, hnn skriver, og hun fortnaar at bringe Varme endog til folde og haarde Hierter. Artiklen otnfatter en kortfattet L·Vsskildring, og ledsages af hendes Portrcet Zelma Lanerløf er en af de for bnldsvis faa Skandinaver, der paa Litteratnrens Omraade har opnaaet Veremtmelse ndover de nordiske Lan des« Grcenser, og hvis Værker er op nanet at blive laest inogen størres Udsrrækning paa fremmede Sprog. —.——....-..—. Coultcr, Ja. Jn, saa hat V'i nu sagt Farvel til vore Priestefolti De rejste herfra Lnszsdng den 24. Febr. Vi Var sam lede i Zfolehuset den 22. for at bring-e dem dort Farvel og for end tin en Gang at have et Møde med dein, før de reiste. Det Var med Interte og Vemod, at vi sknlde lade dem reife fra os, og det var da vg sna haardt for Past. Nielsensis at sige Fawel til Sllkeninheden og Bewer ne her· Vi vil saa Ønske og bede sur dem, at de frexndeles maa blive Velsignede og være til Velsignelse i deres nne Virkekreds i Winden Nebr. Vi vil bermed sende dem en kærlig Hilsen og endnu en Gana en Sserteliq Tak for trofast Sjælesørs neraerning, iscer for mit eget Bed t«onnnende. Herren vcere med den-. oa vor Menigbed fremdeles. Vi Denker nn med Lwnqsel paa vore ime Præstefolk, Pastor Prøvensens km Naeine, Wis. men de kan ikke komme før den 20. April. Et Dødsfald er jeg bleven bedt — um at 1110ddclc, nemlig gmnle Hans Olefcnszx Halt fik den Glasde i del trye Aar at gaa hjem til sin Frcliezu sun lmn lwngctss saa mgect often tlsi ljan vidslc sig intet andct til Sulin licd end Jesus Kriftus Jq ham Kur-is s-1stot. chm er nu lagt til Hvile vcd Zidisii nf sin uidødc Hahn-, jom liusi hade fulgtes mcd i ouit 50 Ase licr iqcnnism Liver. Nu ex de san at sises formt-do i Alnsalmncs Ihm U du« lwilcr de san til Opftandelich Momen. Frcd vwrcs nnd den-IT Tnkiudtk Sanss- Olchn Da Familie kom ber "1il im Tanrlm Tanlov Somi. oa im« blmidt de førfte Evftlerc her Pan Eqncnx dct er vistnok over 30 »An-r fideik. ! Frisdericia Avis bedes optage den sste Dødsaiinicldelse. ! KristineJense11. Forikelligt ji En llgäi Thibet raader kun over 4em Tage-. l x V Australianske Miner er beskæfs tiget 120,000 Mand. Af en Ton Metal kan fabrikeres .t Tusinde Gros Staalpenne. I Jfølge sidste Report har Frankrig nu et Jndbyggerantal af 40,000, DOH l I Eu intekkmtionar Kolonial Udsti1 Iling skal Aaret 1912 afholdes i iAlgier. . O Det første moderne Lokomotiv fa brikeret i Japan er nylig løbet af Stablen . Man bar nn Statistik for, at New York City er velsignet med 700, 000 Tut-et « En fransk Doktor paastaar at have fundet mange farlige Baciller i Me dicin, scerlig i Piller. I J en videnskabelig Korrespondance hedder det, at en Piges Haar gror dobbelt saa hurtigt som en Drengs. I En kinefisk Paastand gaar ud paaL at Musikkien blev indført af .Kejser Fushn 3000 Aar før Kristi FødfeL . Franfkmanden Santa Dumont’s nyeste Flyveapparat er faa let og kraandterlig, at han kan transporterg det omkring i sit Automobil. Iß Den sidste parisianfke Souvenir er et llr indfattet i en Ring bestcmt til at bæres paa Ringfingeren paa nen stre Haand og —- uden over Handsken. O Pensyloania’s Stat-Zoologer hat advaret Farmerne Inod at udrydde Turteldnen, da den ikke alene til intetgør raaddent Kød (Carrion) men ogsaa drwber farlige Insekten He Hvis en Loppe kunde fortscette et iaf sine smaa vævre Hop· ud i frit IRUIU on nden Afbrydelse, kunde den tilbagelcegge en Strækning af 10 enqelske Mil pr. Minut, har man regnet ud. Ik Den peruianske Regering har nn Iig indført samme Tidssysisem som anvendes i den østlige Part af U. S. Tet er saaledes den forer af Syd Amerikas Republikker, der prak tiferer Standard Tib. sc En blandet dansk-franfk videnska belia Ekspedition vil i en ncer Frem tid besøge Danfk-Vestindien for at konsta11tere, bvorvidt blodsugende Jnsekter bar non-en alvorlig Andel i den der spredende Sudsygdom (Leprocn). . —-.-.0-.--— Not Oplag. Tot amerikanske Bibelselskabs Udgaver. Dansk Ny Testament i"Shirting bind med rødt Snit og Titel i Guld....· .15 Summe Udgave med Davids Sal mer ............ 20 Engelsk Ny Testament i presfet Sshirtingsbind med rødt Snit .10. Dansk--Engelsk Ny Testa ment ......... . 60. Engelsk Bibel, Shirtingsbind med rødt Snit ............ 30. Do. American Standard revifed, meget klar Tryk .50. Danish Luth. Publ. Haufe.