Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 2, 1909)
Forsvarsloveucs ertnlæggelfe. Hin Ncctgaakds starr Tale. Regeringku brydct Broernc af lmg sin. Kobenlmvm 12. Februar. Zpasndinaon med Ocnfyn til Mes det i Tag i Folfctuinget var scln iølqcliq stor. En Time for Tlicpdct sktilde beguude W. 2, uumtte der spwrrcszi for Abganan til de krimin deligc Titl)prc1«pladser, mode-is Hun dreder uf klIkcnmsstcr pr. Telefon clchr porsonliq lwarlmjdcdc Rigåsdui geni- Vurmu clchr diiiggidngcsmastk denke for at faa Billctcr til do refer 1xcrcdc Engel-. Alle Billcttcr var dog fi«1«!c1-nqu vortrme Eftcrlmnudcn fnldtcizs nassten ums Pludsor i Eule-I, og i Tilbørcrs loqerne fud Tumu- oq Hervor stunk do sont i Tøndmx sinnt der i Tagen-X Ilnledniuq var emblcrot on lyelt ny Lom- mrd nasstcsn liqesua Uman Pladfcr sont Alle dr- qamlo tilsmn—s» men. Officcrcr af Her-r oq Finadc udgjordo en meinst ftor Dis-s of Til-! horchte J Konsolidan fand-Sl Prinsss salchnmx i Hofloqcn Kon gcns Knlvinctsksfcfrctth III-nuningcnsl ssofcbcf og næstcn bele den kongcliae Adjudmitftab, i Diplomatlogen Ge neralløitnant Liitken, den rusfiske Gefnndt og sont-kas Diplomnter. Pisa-cis pan Slaget 2 traadte Konsejlprcesident oq Forsvarsmini ster Neerqaard ind i Salen mcd en ftor fort Portefcuille i Hannden og indtoq sit Swdcs ved Miniftcrbordet, bvor do andre Miniftrc i Forveienl bande inget Plads. Stmks derefteri rinqcsdc Formand Thomfen medj Klokken oq orklasrede Mødet for! mbnct i Mens man fra forfkellige Sidekll tysicdc paa bverandre for at frem kaldc Stilbted, meddelte XIV Thom sen, at Forfvarsminiftcsren vildc fremfætte de elleve Forflaq til Lotse; um Forivnrcts Ordninq. s »Forsvarsministeren bar eret«, sagde dvrpna Or. The-mier og allei Jjne rettedes imod Or. Neergaards Plads. Han blev siddendc endnu ung lc Sekunder, Her fyntcs megct Ian-» ge, mcdsens han ordnede nogle Pa . » .- . . i mmx can rente ban fig, tog andre k Papirer up af sin Frakkes Bron ldnnne da liegyndte dcrpaa at tal«e, øiensinnlia noje sølgende det sornd skrenne Ord. Or. Zwei rgaaid gjorde opuiaerks soni paa, at alle elleve Forslag an aaar Renmanisationen cis Landets F-n1«snar, der siden ls)(iI-2 liar lneret lslcniiand for Loeniejelie i Himmlis sioneiL Tesnkrrre lnkkedeis det ikke at upnaa Enialnsd i denne Kam ntiizsiianx der satnledeis end ier et til ilraslteliat Flertal nin et Forslaa der knnde nenteis aeiiii-.siiiiai«r i Niaszsda gen. Tot Farilaxi der nn farelasaaes paa Nrnndlaa as Simnniisjssinnenö Jlrlieideiz nil sorlnialientlia knnne ianile set fornodne Klein-il i Niassi daaensks to Tiiia. Or. Tikeeraaard sreinliasver deriiass!, at alle i Mannniissionen var enige un. at Tanniark liil opretljolde sin Likeutralitet og stille sig i et Umsta lirliat Fordold til alle andre Sta ter. Det var l)ani nsurstaaeliat, at nagen saa fnnde tviule oni, at Dan inark lnirde liave et Forsvatx Tet er daa den klare og nonctvisteligc For ndsastning for Neutralitetens Aner kendelse. klikinisteren henviste i saa Oenseende til lldtalelser as Dennt Her og Raben, lwortil den unumwu de Udenriasminister ganste slntter sia. Endnu nie-re end disse Udtalel ser vetyder dog den Prak5i5, der end nn i de seiieste Aar er fnlgt af de anerfendte iientralc Ztater i Euro pa, Eclnveiz oa Belgien, om hvis militærc Forhaldsreglser Hin Nekr aaard aav ncrrinere Only-Zinnan idet.l1an dertil føjedc Oplnsninaer km Stigninaen i de militære 11d aister i Holland, Norge og Stiel-ig. Han nævnede en Rcekke Tal sra dis ic Lande foi at vise ihvilket Om fana disse Lande bar anfet det for nødnendiiat at anvendc betydelige Midler til Støtte for deres Neutra litet ved Vaabenmaat Jntet as dis ie Lande ønsker andet end at bevore der-es Neutralitet og der-es Selvstcen kiahed Tet viier sig, at Neutralitets Forsvarets Stnrkclse i intet as dis se Lande bar vcrret en Partisag. Den liar været Opgaven for baade Hyger oa Venstreregeringer. Særlig ben viste Hr. Neergaard i saa Henseende lil Statsminister Staaffs Optrceden i Svserig Hans Troskab mod Forti den- Jdealer bar man ingen Sinde villet drage i TvivL Vore Bogsamlinger XFTXX er et nyt Forbandlingssystem af danske Egger-, en sings plan, vj hat« lagt for at gøre det muligt for e n lI ve r at danne sig et Bibliutek og faa en Grundvold til et saadant lagt s t r a k s eller til at faa sit nuvkeret1de13ibliutek wer difuldt fnrøgeL De mener maaske jlclce iØjeblikket at have Raad til at anskaffe(le139ger. soin De godt kunde lide at have i Deres Hjem, og tlerfor sælger vi Dem Begeme paa Afbe taling ud fca det synspunlct, at De noli vil købe en Bog til l Dollar en Gang imellem, men De vjl ilclce afse et større Beløb paa een Gang. Folgen -er imidlertid da i cle 9 af 10 lefælde, at De opsætter eller glemmer at købe Bogen. lIvillcet ikke alene er kedeljgt km- Dem, men ogsaa for os, der gern-e vil sælge. Det er enltvers Pljgt at berige og smlvikle sin Aimd gennem Læsning af gode Begier —- derfur er det Der-es «l)usiness« at kølye Bøgerne, vor at sælge (lem. Og i Fremtjden hat« De ingen Undskyldnjng for ikke at køhe, vi for ikke at sælge. Siden vi har etahlereret vor Bogsank lingssalg. Ved Kel) af Rogsamljngen kxm De efter eget Ønske vælge im vurt Katalng Bøger til almindelig Ratalugpris for et Beloh xif f. leS. 310 ((len Ininrlste sum vj sxelger for efter dette System). l) e n d v se l ge r s e l v. lnsilke Bes ger Du ønslien fu«-n- dem alle nilleverecle s t r « k Exz. hetnler us vctl )Is)(ltage«ls(sn BLOO ug Inst-r felgemle Naanedsdag 81.00. De liar fra første MetalngBr«11gafl?øgcrne i Dei-es Hjek11.()g Ilktzzrsitlslc Ä sdmg er imlsen(lt, er Bugsknnlingen Deres Eje11(lmn. Vetl Kol) for s15.00 hetales 83.(,IU ned og 3150 pr. Haa necL » » » 2000 » 4.00 » » 200 » ug san fremdeles efter Beregninge1120pct. ne(l ()g10pCt. as denne sum pr.·)luaned, indtil man ved Kel) for 8100.00 hetalksr 820.00 ned og 810.00 pr. )l(l. (81()0.00 er vnrt Jlaksimumssalg paa Äfl)etaling). skriv tilos«;le1(1 08 kurrespumlere um ilenne Sag. Danish Lutheran Publishing House, KAcpE wis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Z . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . O . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . O . Ester at hanc otntalt de sncaa Sta-« MS VEsll«(1-beljc1« for at ndoikle den melletnfolkeline Rot ndtalte .th«.Neet aaard, at den, der vil talc med An jvar. maa fixie, at Europa trods alle den Sirt Bistrasltelser staar i Ufres den-s Team at Lonet kan slaa ned, naar det sial mer-e, oa i det akadem «ke Lieltlii nil man sra Elormagter neis Eide trasoe as det litte Land, iat det hat« braut sit Forsoar for ztlientraliteten i Orden: ellercis vil Inan thetlaae ieln at niaatte ooertaae det: lte Forsoatx Jeq fnndæ saade »Gr. iklkeeraaard — —, om jea nat- berettiaet idertil nasone slaaende Efåenmler Haa, at saaledesJ er Tanleaanaetr For inaen as de snIaa Etater er Etillinaen saa ndsat sont sor Dan - n!art·. Nu da oasaa T n s k l a nd er ilsleoen en saa lvetndelia Flaadestah eVil Damnark 1ned sine tre («83enne1n .fartsoande sra Lstersøen til Besterl)a Fort oasre i lsøi Grad ndsat for at se isin Nentralitet trasnfet Den moder 11e lldviklina as Flaaderne nødven dksmøu at de bar let oa ikfe altfor fjern Ildgana til at faa nn Farin ning, Blieparationer o. s. v. Den as vore Lands-dele, der er fast-Ha ndsat,er Siwlland, lwor Købenbavn »et« l-et nd Inasrtet Basis-. Knn Ved at besejre Forsoaret Paa chvlland og i Kobew lsavn vil en frennned Maat kunne got-e sia fnldt nd til Herr-c i de dan stcs Farnande Dei-for bar i Forsvars tonnnisionen saaoel Flertallet som dcst konservatioe Mindretal stillet Forslag out sasrliae ForsUarsforan staItninger for Zimllants Vedko1n 1nende. J sit Grundson paa Forsoarets Op auve og i Hovedprinkitserne for den-Z Løsnina samstennner Regerinaen med Kommission-ens— Flertal: Inen i En erltbederne er der Afoiaelsier. Hin ssldeeraaard bar ment, ester Overveiel Hse as alle Forli-old oa efter Samraad stned de sagkyndiae, straksI selv at slsnrde taae Stilling til de forskelli sae SpørasmaaL der liaaer for. Han imente derved at foennne Forbandliw armes Gang. Derefter gik »Dr. Neergaard over til at otntale sorskelligc Enkelthedier. Der skal udskrives 2300 Mund mere end nu, og til Gengæld vil Binters tjwesten blive forkortet. Uddannelses tiden vil af økonomiske Grunde ika blive sorlængset Verrnepligtsalderen vil blive foreslaaet nedsat til- 20 Aar-Z Alderen. Økonomiske Grunde hat i det hele været stærkt medvirken de vied Forsvarsforslagenes Affekt-el scs. For at opnaa Udvidelser, hvor dis se er anset nødvendiae, er der paa andre Punkter ioreslaaet Jndskrcenk Trinacr, oa man er Inaaske i saa Hen seende aaaet videre, end det her i Tinaet vil blioe ansei for riaiiat. Men om disse Enkeltkyeder vil der knnne forbandlcss. Er Oonedpnnkt i den nye ernina er, at Rammerne for 23 Linie og 13 NessrveiVatailloner stal aarniso ncre Paa Sjællant. Dei er det mind ste, hvormed det soniødnc Forsvar meness at knnne iom1·ksmttes. J Inl land vil der blioe R Linie- oa 8 For stccafninasBaiailloneu oa de sidste vil da de faar nnat Mandskab, kun ne brnaesis som Feltbataillcmer. Der rsil blive slere Garnisonsbver paa Sjceliand men Om kwilke det skasl vcere, forbeholder man sig Forhand linger med Kommnnerne J Jylland Da paa Fyn bevates Aarbus, Ran ders Aalbora og Odense som Gar nifonsbyer. Efter en Omtalc af Heerens Be sfalinasmiends Uddanelse omtaler »Gr. INeeraaard Flaadens Organisation Cster Forslaaet skal der viere 4 iKystsorsvarsskibe Til Betsenina as det nye oa kostbare Materiel, f. Eks. 1Inder-nondsbaadene, ansrettes en star re fast Stamme as Meniae, bvorved Underoffirererne delois s1·iaores, liaei sont det opnaaesZ, at Flaadens Krisis lseredsfals blioek bedre: nn er den fak stisf knn kriasberedt om Sommeretr Et Sooedled i Forsoarets Ord nina —— siaer dertiwst Sr. Neeraaard —- er Anlæg af nye og Nedlaeaaek se as bestaaende Vesæstninasanlæa Først oa fremmest foreslaaes da be vilaet il Mill. til Udvidelse af Ky benlmons Søbefasstnina Der anlæa ges et nnt Fort paa Saltlwlmsslak set na forskelliae Anlcea vaa Arna aer, Saltliolm med slere Sieder li gesom der foretaaes betudeliae Ad t·-idelser af Bestukninaen. De saakvn— diae bavde ønsket en starre Vevilliaa, bl. a. under Senoisnina til de sti aende Priser siden Forslaaets første Udarbejdelse; men man ha-: af Mono miske Grunde ikte trdet at knnne gaa til højere Beleh. Forslagene er nd« erlieidet af Neneralstalien i Eam raad med andre Anteriteter. As ine get stor Berudninn er det, at der sdm Følae af den nne Lnerdrdnina liliver en fast Vesaetnina paa 800 Mand fpack Søliefcesininaen Or Eikeeraaard lomtnlser dernasst Tilnlasaei af anwat Herier ved Jndlnliet til Jäseiidrden fog i SmrmlandsliaveL sein derved Ttan blide en diiednit fdr Flaaden, nden at in derned indtaaer noaen iMagtsiillina Ved Nennemiart—:«far ivandet Etere Vielt. Andre i Ki111111ii6 Isionenszi Betasnfnina dmialte Anstan læg lsar Dienerinnen nennst-L men vtil Gengaeld for-ennan der Vatterier Ved Etrandmdllsen da ved Muser tsed Koae Tini-it mmt Fer«firl-t«t·iii11a saf EilvederesVatteriet. Terin sfalieiå en san ndftralt Eifkerbed ved Kei beubnvn at et frenmied Landqanaskss korps ikke Vil knnne naa Købenliavn pan mindre end en Daais March. Naar disse Anlasa er fnldførte, foresiaaes den nnvasrende Lindhe fæstninq dmkrina Kølienliavn nedg lagt da otieisgivet til Finansminifte riet til Afbcendelfe, efter at Bis-strik ;n·i"nigen er anvendt nndet Steds. Re an anser den nnvcerende Land lbefcestnina for at viere irliriiaeliq. ng den. Vil blive det sendnn mere om s—9 Aar. Men selvfølaelin sknl Ke benhmm dgsaa fdrsvares mod Land siden Tet Forfvnr skal fornenilia ske ved det levende Verein en tilfiraek kelig permanent Vefceftnina vil viere ekonomisk unve1«kon111ielia. Men Mo biliseringen niaa sikres ved en kake fremfkndte·Forter, om hvilke der nn siilles Forslag i Overensftemmelse »med Generalstabens Plan. Det bli spser en Fortrcekke paa US Mils »Lnengde fra Viejleaas Udløb til Bed ibcek med en Bekoftnina af 1013 Mill· Kr» der skal indvindes ved Salg af qamle Anlast Det bliver et Forsvar af lignende Art som For svaret for Ebriftiania. Hin .Iee1«gaard erklærer oin dien ne Fortlinie omkrinn København, at den er en Nødvendigbed Den er — siaer l)a,n —- efter baade bans og Udsenrigsminifterens Mening en ab solut Vetinqelfe for, at man fra alle Sider vil anerkende en Stilling sont det,,sz er: i Sandhed neutkal og nd Hældning til nagen Side.. «ngifte«rnse til de omhandlede An læg en Gang for alle, heri indbe fattet die ved Omorganisationslovene nødvendiggjorte Nyanskciffelfer til Hamen, men bortset fra de fremfkud te Stillinger ved Københavxh til bvil te lldgiftcu skal aflsoldessi af en ster lig Fond, vil lilive det af For-sinns kommissionens Flertal forndsatte Ve løb af ZUS Mill. Kr. Te aarlig til bngevendende Udgifter bliver med de nuværende Lønninaslove til Heeren 5(;5,000 Kr. mere end un og til Flau den ea. 1,250,0s00 Kr. niere. Detie er kun godt 100,.-000 Kr. more end af Kommissionenii Fiertal forndsat, endfkønt der nu maa rennes med dem, Kontmiesionen lagde til Grund for fine Bevegninger. De for-mode Udgifter, som den nne Organisation vil foranlediqe, bør — som af min Forgængier ndtalt — afboldes ved en Jndztregts- eller Jndtceats- og For mueskat, der bør hvjle paa den Del af Befolkningen, som er forholdsvis velstillet. Dette er san menet Inere teaturligt. som Vcernebyrdens For søaelfe konnner til at hvile ikke mindsi tungt paa den nbemidlede Befolk 1:.":ing. .Hr. Neergaard oiutaler dermest de Lønningslove for Heeren og Sei vcernet, der finde-J paa Listen over Forsvarslovene Oan betegner dem sum iog for sig nafhcengige af de sandre Forslag og oplnser, at de vil medføre en I.Ikerndaift, beregnet ef ter de nuvcersende Nammeu af -180. Wiss Kr. for Heeren da fismilO Kr. ifor Flaaden, hoorpaa han Haar over ltil en Riekke afslnttende Bemaerks zninaee i Det er meaet stdre Znnnner, der iher er Tale om, siaer han, dg dde er der lied· Forslagenesis lidarbejdelse Visi strcena Økiiiioiiii og knebet og Isparet paa manqe Siedet Hvdr sto re Summerne end er» lieteqner de doa ikke ftørre Oft-e, end Venstre i Halvfjerdserne erklaerede sia villiat til at yde til Forsvaret. Tilbudiet fra 1876 om 30 Mill. K. vilde bereanet i For-hold til Statens datnerende ug nnvcerende Jndtwqter i Ifeblib iet svare til 70 Mill. Kr. Vi maa dernrest ikke for de sinke Tal alemme, at felv om Militcerndgifterne er sie Texas Panhandle Land. Tag en an til Sherman Cnnnth Texas uzx so Jst hemmte «C01(j XYnter Trnkst" i thsrheden nf Str::tf··)1·(1. »Es-Lug Eksskursiontsn Jlesgct Izu-e Billctprisen se endelig Jeru- uilnnkrkcde Land ng sknf Uein en Fann til den tut-get billige- Pris nf km 17 til 22142 Dullars pr. Arn-. ’ nette er tlct bedstc «l)illigt Land"TSlhu(1 i den htle VenlctL slirivti1()s. The World Jnocstmeni co. A -42(i;3 (")01—-4 X. Y. l-· 131(lg.. ()m:-Iha. Nein-. I)-192« get i de jener-c Flur paa Grund af Priscrnoii alntindeliae Stignina, saa er der itke i de sidste 15 Aar indført noqen nn strcknstalhiinq til For-J AleV of Hast-uns Vwrnekraft, alene Tllnjlaffelsen af nne Feltfanoner nnd taaet. Boot-for forekonnner die-se lld: qifter da saa ntanae Mennefker over dreoent store? Evaret deroaa er, at Ipaa Grund af sorgelige Otnftcendia ihr-der or oort Forsoarss Ordninq ble oet draqet ind i den konstitutionelle Etrid, oa det bar svcrkket den Følel se for Forfoaret, sont ellers finde-Z ooeralt i Ver-den, oqsaa i de smaa Statt-L Forsvarsvillien er Villien til Livet: ,l)ar en Nation ikke den, bar den ikko den rette Tro t- a a L iv e t. Tonne Sandde mis kendses af Inanae iblandt os. Vi ser, lmorledes et Mindretal i For-spars konnnissionen, der foxxeslaar at an oende 15—16 Mill. til militcvre Foranftaltninaer, ivriat bævdetz at disse Penae absolut ikke skal brnaes til at slaas for: man fralæaaer sia enhver Tanke otn et Eksistensforsvar. Men det er dog nnculiat at oære blind for, at ernsen mellem et Forsvar for Neutraliteten nmnlig la der sig draae: Forfoaret for Neutra liteten kan, bvad Øjeblik det skal trete gaa over i et Forsvar for Eksi stensen. Er det da nu ikke Paa .Tide, at vi erklcerer, at vi naturligviS ikke er en saadan Undtagelse blandt Nationerne; at oi sige: Vi vil ikke forsvare vor Efsistens. Der er dog ikke i noget Land noget Parti, som ikke vil for soare Landetg Eksistens. Den vil ethvert Folk bevare; selv Socialdemo krater ser vi rundt om i Landene flaa frem og serklære, at det Forsvar Vil de være mcd til. Ligesaa sikkert sont det er, at vi vil forsage alle Storntagtsdrømme, alt det, der kani sannnenfattes i Talen onI vor Seht-l l bestetxctttelsesreh ligesaa sikkert er det, at oi vil Vierge vor Selvftcendig l)ed. Der er paa Tide, at vi taler« aalient og rent nd om didse Eing, at oi erfender, at Forsvarsjagen er let jagligt, et praktisk Anliggende, i hoiltet den Inilitære Sagknndfkab; oiel itke skal være afgørende, men? skal tages paa Raad Ined onl, hour-I ledeis Forsoaret sfal ordnecy niedensJ Repræjentationen lyttende til Sag lundslobens Stemme tager sin Be slutning om de Midl.er, der kan an vende43. Mit Valgsprog i denne Sag oil — siger Hit. Neergaard — være de Ord, min Forgænger udtalte, da han sagde: »Nun det blive billigere end nu, er det godt, naar blot For svarligheden ikke tager Skade«. Han fortsætter derpaa med at ta lie out, hvorledes alle diisse Udtalel-» jer fra Fortiden rider Politikerne sont en Mare: hvad Berg og Hørtth hat sag-l (En Stemme: Og Mer gaa.rd). —- Ja, jeg skal komme til det. Vi lytter med al tnnlig Ærbø diglyed til die-se Roster fra Fortiden, og vi kan lære meget af dem, — lnn ikfe, livorledas vi znn i dette Øjeblik skal HindretteoortForsoar. (Hør Hm Tillimerpladserno.) Forudsæt jningerne i saa Oensoende nde iEnros Hm er ligejaa for-andrede, som de in dxsepolitisle Forudsthtinger i Tau umkl. Man fan oqsaa drioe Ahn O ideri nnsd dissje namle »id For tre Aar sidon ndtalre jeq — fortsnttor Or. Neernnard —, at jeg troedo oi knnde opnaa et forsvarligt Forsnar med mindre lldaifter,. end oi lndtil bar anvendt. Jeg saade det den Gang. fordi ieg troede, det for lioldt siq saalede-:"s. Jea bar imidler tid -—-- lieldiaviLJ — den Eaenfkab, spt iea kan last-e oa blioe kloae1«o, oq im erkende at iea er Ueer san inmot met-e oplnft om dcnne Zaa iea var allerede bleven det, in den jeg traadte ind i Regeringem nien er hleven det endnn mere i Inin nuvasreude Stilliug —, nt jeg er loinnien til det Resultat, at Inin Tro for 3 Aar siden beroede paa et Fejlsnn Dei kan dog aldria viere en Forpligtelse for en Politiker, at han aldrixi inaa liline flogere, eller at nati. hviszs han bliver det paa Grund as Onlnsninger, sont tilflnder harrt-, ital holde dein for sig felV. Mod en Politiker af den Art skal De, inine Herren vende deress Banden Gan er en sunivittighedsløs Person. At man fanr et andet Snu paa Forsvanets Ordning, er ikke noget i dybeste For staud politisk SpørgsmaaL Om vi skal søre Neutralitetspolitik eller ej, er et SpørgsiiniaaL hvoroin man ikke ret vel kan trenkes at skifte Anskuelse, og det har jeg heller ikke gjort; men hoor Ineget eller hvor lidt der fkal anvendes til Forsvaret, er set rent praktisk SpørgsmaaL hvis Besvarel se niaa rette sig efter de skistendse Ti der ng Forhold. Fra den Plads, jeg nn indtager. ser jeg mangt og ineget, soni sør var skjult for mig. Jeg betragter nu de i Tag foreslaaede Foranstaltnin ger som en absolut Betingelse for Landets Tr ed. Kyvbenhavns Be skyttelse er en Nødvendighed, for at di af Udlandet skal betragtes som en snldtud nentral Stat og kan vente at blive behandlet soin en saadan. Naar saa er, maa man taae sit Ansvar, og Regeringen har derfor beslnttet aabent og klart at lægge denne sin Lpfattelse paa Vordet. Jeg skal endnu tilføje, at Rege i«ing-en gør sin Forbliven afhængig af, at det væsentlige i disse Forslag gennemføres, men kan selvfølgelig for-handle om Enkeltheder. Den hat nn opfyldt sin Pligt og nærer ingen Tvivl oin, at dette høje Ting nil Mre sin Pligt ved at tage sit Stand punkt til disse Forslag alene efter en saglig Lvervejelsse af der-es Jndi hold. Derined satte Or. Neergaard sig under spredte Haandklap fra Tilhøs iserpladserne. Rede i Salen reiste alle sig fra deress Pladser og samledes hurtig c smaa diskuterende Gruppen Ogsaa lllcinislrene rejste sig, og man beim-r 1«ede, at Hi: Høgsbro gjk hen til sin Chef og trykkede hain i Haandeir Te andre tre Lenninger sra Alberti Perioden, squ Or. Neergaard hat ncaattet tagse Ined sin, holdt sig deri inod tilliage De havde niaaske en snierkere Følelse as Bitterheden i mig le af de Piller, der sandte-S i For svarsininisterens Tale« Socialdemokraterne hane ftniidi lcrtid forderedt et Nummer, der — oni diet var bleven overdraget en an den og mere letvendt Herre end Hr. Fe. M. Klaus-en at ndføre Numret — fnnde viere blevet as ganste god Birk ning. De havde nemlig til Forman den ani«neldt, at de vilde indbringe Forslage til Lov am Daninarks Af iustning, altsaa det Forslag Or. silansen har siillet i Forsvarskoiw niisksionend Vetcenfning og det kun de da ikke ret uel onerlades andre end Or. Klausen at Inotivere Ind l«1«ina,elsen. Han sik eret i den An ledning, saa snart »Gr. kkceergaard ljavde slntt«et, men han forniaaede uldeles itte at standse Konversatiw nen «oa fanne Oiiiiicerksoiiilicsdeii. Han fik dersor ilfe Leilighed til stralssv at give Forsoarisuiinisteren Znar fra forsnarsfjendtlia Side, incn niaatte nøies nied nogle saa Ord, sont in aen nad børe paa. Da han Var færs dia, angav Formanden Tag-Zerbe nen for Mødet i Morgen og hcevede derliaa Mødet. Mr· Farnierl — Gleni ikke, at der kan reife-Z billigt til Shermaki Co. Texas. Gaa nied os derned og sc gode Farme til billige Priser. The World Invcstment Ce., 601-—4 N.Y.L.Bldg.,Omaha,N-Ib.