Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 3, 1908)
,,Yanskeren". It halvugentlig Nyhedss og Oplys ningsblad for der danfke Folk iA1ncrika, udqjuek as DATclsll Ll"l"li. PUBL. H()USE, Blau-. Nebr. -Danskeken« udgaak bis-: Inst-s sg erdag. Pkis si. Mag-as lbe Forenedc States I 1.id, blendet Ism Bladet betalts i Iokstub. sestilling, Betating, shtessefotcmdting og ander angaaende Bladet a -·1eHseres: DAN lsll LUTH PUBL. IIOUSE, Blait, Nebk Behalt-U A. M. Muhmen Ille Bidtag til »Dansketen«s Jndhold: Ifhandlinger, Korrcsspondancek og Arijklet If enhver Art, bedes adtesierets Ic. M. Anderer, Blatt, Rebt suterecl It the Post Olfice It Blatt-, Neb. I- second kla- matter. . - « Ich-entging Rates made know- upon sowie-Umi ,,Danskeren« Aber sendt til Substribmter, indtil udtryks Itlts Opsigelse modmges af Udgiueme, og al Mit Ietalt, i Ouerensstemmelfe med de Iokonede States-g Posuove Mit L:sekue henvend r sig til Folk der erisladet, enten for at kobe hos dem ellet for at faa Oplygniug om der aveucrede, bebez de sltid omtale, at de saa Vorwisse mmet i dem Blut-. Der vil vceke ttl gen Idüs Nym. T Katolikterne og Anarkistekue. »Weng disse Navne knytter sig paa en freniragende lllkaade til sam nke By lier i Landet — Patersun, N J. sitke N. Y.). Denne By har ofte vceret nieunt i Fo1«l1indelse nie-I unarlistisfe Foreteelser. Den betrag teO sont Anakkisjiniens LIovedkvarteiz Men i den har Matolikkernes Fran cisttanerorden onsaa sit Govedsæch Tet er vist ifke rent tilfieldigt, at de to der er truffet satnnien. Sikkert ver det beller ikke tilfwldiqt, at den Anarkist, der i Denver skød den ka tcsiske Prcest, var en frafulden Kate lil. Lg hvem vil finde paa at sige, at det var l)ensigtssløs, naar Guisep pe Alio styrede sin Gang til en katolfk og ikke til en prote sla ntisk Kirkei2 Ta Fader Leu Heinrichs Ligtog Tcsrsdag Aften i sidste Uge standsede ved Jernbanestatiunen i Cl)icago, . r Ensebiiis, Franciskaner ordeIIens Overhoved i Denver, som leisede Ligfølget, til en Flok katolske libimgopræstey sont var mødt frem: »Fra denne siniple Kiste bist nil der udspringe en Mind, sont for be standig nil drive Anarki fra ameri kansk Jord. Alarrnen er givet ved det enkelte Revolversfnd, sont beten ner Mordet af vor kcere Broder.« Fader Mauretiu5, Ordenens Oder lzoved i Chicago, nikkede sit Bifald, ej Cnsebins fortsatte: »Vi rejfer imod Anarkismens ,,lwtbed« (Mist lssasnk, Arnosted). Vi Ved ikke, hvad der knn ske i Paterson. Vi gør, hvad Vi anser for bedst imod vor afdøde Breder. Det er en MartyrsjæL der ei vandret heden.« Dertil kan saa føjes, at Katolik kernes Tema for Prcediken i Sein dagsis var Uræstemordet og Anarkiss 111en. Saa meldes der fra Cbicago, eq del var sagtens almindeligt lslandt Katolikkerne nd over Landet. Det er nu vor Trinke, at Katolik ferne ikke sknlde tale saa flot om .,for bestandig at drive Anarkismen fra ameuikansk JorD.« Skal dette ste, saa bliver det sikkert ikke Kato Iikkerne, der gør det. Visselig er det en i høj Grad ulsyggelig Skcendselsdaad, der er »Ur-et derude i Denver. Og katolske Priester bnrde ogfaa vdere fredlyste i deres Kirker. Men vi kan ikke dølge den Overbevisning, at Katolics iszsmen fostrer Basilisken ved fin egen Vorm. Det er fortrinsvis i de ka tolske Lande derhjemme i Europa. at Anarkismen springer frem og trives. Derfra faar vi væsentlig Anerkisterne Naar Præstemorderen sagde, at ,,Prcefterne levede paa Landets Fed :ne, medens Arbejderne hungrede«. san talte han ud fra en Erfaring, Iznn havde samlet indenfor den ka tolske Kirke. Og Katolikkerne kan 1-rædike saa meget de vil imod Anat kikzmem — saa længe de ikke gør ncevnte Morders Ord til Løgn i Praksis, saa vil denne det.-es Prcei diken blive uden Fragt Vi indrømmer, at der ogsaa in denfor den katolske Prcesteftand fin des Arbejder - Venner, særlig i det tc Land. Men de er vistnok »few and far between«. Vi mindes end nu, hvad der blev os fortalt for niange Aar siden. Det var en Dok s— A— Ior, der kqu i Eamtale Ined en letkslsk Arbejder oIn hansjs Sjæls Frelse Arvejderen forklnrede, n: det vilde Præslen sørge for, hnn for smd ikke selv nt sørge for sin SjasL Duttoren spørger sau: dsdvormeget man Te hetnle lnnn for det? Ar bejderen innrer: Lntkring en Tollnr Tun Ilskaunedcn Lg det fyntesz han um« biuigt. Men det er ikte alle Amt-idem der er faa dnm-enfoldige. anl Annrkigstnen driveszs ud af Amerika san man den frotnges sit· Bannen ,,!Udennest·edyret« nma af vrebnesis. Arbejdsklagsen man have Oplygining og ritnelige M unt-. Den man bndes en diri sttsndom, sont den forftnnr nil hin-l Ue on højne den on skwnke den time iizxe Linsnilfnar ved Ziden of andre Eainfnndsisklnssetx Jan lntter den krfe sna villin til Annrkistnens fal sfc Evnnnelnnn —.—--—.. .-.-——.-— Et Mmdcord onc Jes Clanscn og Huftru, Cednr Falls, Iowa VL ntødtegs for første Gang i Naza reth diirte, Cedar FallO, sowo, i Somnteren 189;3. Tiderne Var ura lige, ug diirteforholdene ntange Ste i-« sptendte. Først paa Aaret var et ethtra dtirtetnøde aflsoldt i Elst tsago, SU» nten i Stedet for at Vi lnkgge Uroliglsederne oragte der snas rete større og flere freut til Man lrelse Luften Var ikke døsig, sont den ofte er i Naturen, see en Ztornt bru der les-, nten en spazndt zornentning fnldte ntange Sind nted Spørgsis titaal, sont stmrt Inaatte traJDe dereLi Lthnina anlde det liline statth frihed eller T1«tkldottt? Jngen knnde stinkt-. . Saadan flog den aandelige Brise en i Mode oneralt og nndte til at tage Standpunkt, baade de interess serede og de, sont ikte var det. Under saadanne Eantfnndcsfoe l)old ntødteszs jeg fnrste Gang nted ntin afdøde Ven og Bruder sec lettufen ved et :llkissionistnøde, sont afljoldtes i Nazareth sinke, Eedar Falls-, Jowa Fra denne Tid bena rer jeg blot det antryk, at hcm var i HetretLåkHlykjom en. der vix-: lltemnte og sont den ærbødige. Zaa sorløb 2 Aar, og Vi mødtes and-en Gang i Nazareth Kirke Ved , l«i1·ketts« Aarksmøde fra 4.-—1 1. Sep tember 185)5. Terfra er Minderne ntnnge og risse, 1nen ltlor dette: Lin Illlorgen kont Elansen ittd ltoiz Po stor P. L. C. Hausen og bnd hant folge tned sig ind. Harnld laa for Jeden. Ja, Hat-tild, Clanfenii teld: sie Zent, Var nagen Tid i Fornejen salden ned fra en Bygnina og hande fsxtaet en nteget alvorlig Skade i Rog ge.i. Tet lilev Haraldd sidste Ttu iter paa Jord. Men i Sorgen Var der en Gliede, sont altid kan frenx ljaszi Clansem naar lJan talte ont sin Ema —- Oälceden aner, at dsarald taxtdt Fred og Gliede i Trer paa Syndernes Forladelse, fnr lJan luf kede sine Øjne i Døden Endnn dar vort Bekendtskalt doa tttere sont paa Afstand Inen L«lfstan-j den blev ntindre, da jeg i lklOZ flyH tede til Eedar Fall-:- for at blive Na zareth Ellieniglseds Priest. Vi havde Vitislet tnange Breve sanntten, og diese oalte Fortidkztninderne og gav dent forøget Beerdi. Dog, at vcere Venner ved Højtiderne, det er et — at være det i Arbejde og Besuær, det er ofte noget andet. Tilmed havde en god Ven beklaget mig, at jeg stnlde flytte derhen, ,,hoor Kongen l-oede««. Ja, der var noget kongeligt tsed hant, det ydmyge og dette ikke at søge sit eget. Mange vil væremed mar der holdes Højtid, men han ndeblev ikke paa Arbejdets og Selv forttæatelsenss Tag. Da det faldt i vor Lod at blive udelukket af »Den danske Kirke« ved Aarsntødet i Racine i 1893, da gis rde denne Begioenhed et dybt dg ittderligt Jndtryk i mange Menighe der og i mange Hjem, og Clausens Hjem var et af disse. Dertil kom, at da en Del af Nazareth Menighed senere traadte ud og flyttede et an der Sted heu, saa flyttede Mes. Clausens Hierte med. Clausen elskede Livet i »Jndre Mission«, Mrs. Clausen »Den kirke lige Retnings«, og de havde aldeless intet Vebaa i binandens Vennekreds. Og selv om de altid bevarede den lsdre Anstændighed, saa blev der dog lett Skygge tilbaae, som føtft svandt nogle faa Dage før Mrs. Clausens «Tød i Foraaret 1905. DIEde i— - H J Zoiiiiiieren 1904 var uiiii Fu niiiie lioi«trejst i Z LlIiiianedeL og i deziiie Tid fpisie ieg i Claufenii Hieni.v L«i«: Illcoriieiieii var jeg altid eiie til NLi wid: Cliiiiseii var gaaet til siii ««ssi.««i«ii«tiiiiig, iig haus- Sønner hver« iil fiii Geruhig Mer Cliniseiii ifniriite qerne paa eii deltiiqendel iklliiiiide til miii Familie-:- Belliefiii i«.-i«iide, iiiedinszs lniii satte sig paa den iitiidsatt« Eide af Bordet Vor Sinn-? teile riitie fjieldeii udenfor Fiiiiiilie iii«dsi«ii, nien sanilede siii ofte oni vort isxi i-«t peisoiilige Giidssforhold Maul-« liisii siiittede fiiii ined Herren-I Ord; isii Bon, iiiider livilteii liiiii iiiir nie-J iiist lieniiiven iiii iindagtsfiild Af iiii til lilev Zinntaleii iieiiiiptaiii«n,j iii jeii ii" Leiliiilied til at stiie ind i« , i Zjiele di)li, tniiZ Juden te liavde luf it: t siii fin« de flesie De nieiede beiiqe i iiideiliii Lieniifel i«fte1«, at Werte l tun-de ixiisddele siii til Hierte niii -i"i1«l finde over i Ziiel; nieii en· ?ti)iige, et ufortlarliiit Roger hin die-di dist. Zaii lilen lniii iiiq Ina doiiiinen niiiidt i Stinfe alt soin Ti iest gik.— - Vun bleii iiiii til Tødeii Altid iJik ieiJ iiiiliiiqqet iiii beri iiet frii ljendez Eineleiih itfe furksi liiiii tiikkede niiii, Inen fordi fei] lieitit iiiiieiniiiiliiilie din i lieiideij Aiisiiitis Cliiusin Var i liinii Tid b« ,li«.ini«ei iia l«iini«ii« fiii siii Siiitriiizsz iLiiil iei liinisde di«ttl1ei-iie-»3iiiil).« Luni tVinledi en Tid vaii inin Ini Jsiiit i Zagen Eiia -.«n Morgen kiiin »Fei« Viid, iit lnin nai« nieiiet ist. Sinn »t·iii:de ikte niere tiile, nien linn kiixide wie ini forftaa iilt. Cliiiifen Vin« til Siede. Vi liinssde Ilndiiiit sainnien — ;— den sidste Under Andagten for tiiiidiedeZ liendez Jliisiiin Udtruk fim 1·«iiideliii, at eiiliner, dei lmude Nan ssdens Sand-Z, for-sind at kniii liavde iiiiiist Lysd fra eii høiere Beiden Fra den Tini af var Cliiiifeii alad, oa i—?i«!iiiiien var limitaiieii frci liaiiä isjiertcx Dei bnvde vieret en lcing, traiig iski liesvasrlig Tid, selv var liiiii ikke ainile Del. Tideii nierinede fig, da . Den fore nede (ii1«ke« sknlde samles til Ilinsinøde i Cedar Falls. Soni klkseiiighedeiiss Fnriniind var der innige Ting, der lmilede paa hom. liiiier Mødet havde han Huset fnldt Df Fkikkffksp « stenite Siæle Klokken blev 1 og niere. Klokkenssl skiilde han op igen, lEin-Jedes- iiit en Uiie Meget var idisr at ordne efter :Vi’ødet, det blev site efter Midiiiit Zcm koni hans »Hm-sie Taii i Søndaiicsskoleii Han liiiiide Hoiiedpinih men limi forlod i siii Wang faa tog han sin Rad-I i Kniet oii fang for sidfte Gang i TIiiiiiiretli kliieiiiiihed Lni Eiter niiddaiien lileii liini rinnt af et Flag tiliirlde, soni Utrede siii deri, cit det Lib, liaii Dilde fixie, soni Ofteft blei)v l«.oi«te, saeiiel sinn det Vogstciv ellerk Der Tal, liiin iiilde sirine Sau gik Ort frii det eiie Talliaqefald i det -.indi«t, ineii lians ydniyge Fromhed cii ti«i«-eiide Aksierte forsiyrrede det itiib Mange Aar hat« han vceret Me nigljedens Foriiiand — god og ret sinnen Hau havde altid et godt Oid ut sige oni Guds Sag og til :)."-i’i-iiigl)eden.s Bedfte Haii lJar paa niiiidet de uftikkelige, trøstet de liejinnodige og ophjulpet de fkrøbe— irge. Han var i Inange Aar Sizii diigsskolenszs Leder, og haii var elfket isg æret af alle· Den Flok er stor, sinn haii har uiidervist. Der var vel itte mange KonfiruiandexI, uden iit Einner havde lietcenkt dem med eii Gewe. Hvis vore M enighedsfolk i det hele lignede ham i dette, hvilken Højtid vilde det da ikke blive for iiore Konfirmcinder. De vilde uden Tvivl komme til at græde af Glæde imer deii Kærlighed, foni blev nd nist imin dem; nien de flefte gaar iideii san meget foin at ønske til Lsykke Men J, foin hcir modtaget hans Gauer og hans Uiidervisning — isiia sp, hen og gør ligesaa — Hvor ? iii1«lden dar der en fyg, paa Landet · uler i Byen, uden at hciii kom til dem og bragte et godt Ord fra Je jiisz 1ned. anr var der iiiniile eller eiiscimme, som han ikke atter oa atter kam til med Trøst oq Giidik Fred Smi spntede ikke sig felv, kiinde han ikke oni Tagen san gik kiiin om Af teiien —- om Søndag Eftermiddag -—— altid ofrende fiii for andre, og baii blev ikke trcet, indtil Sygdom men staiidfede binn. Han var altid , i fin Søndaxisskole Udflugter bin-J drede bam ikke, »Søndagsboved- " Hin-« ikke heller. Hvor tidt kunde F- H i yan ikfe samtale ijied sm silasse,« kwrligt og lieskedent knnde ban tulc til Søndagszsskolem og dog —- hum gerne traadte han itke til Eide, naar« Prassten Dur nasruierende Hufker du hansz Sang i zioretF Ofte bar hans yndige Stenune glas det mig. Da Sygdonunen san tog hinkt fm oii -— lwilfet Zaun — det ver en Tid, sont om alle Hinlene lød Uf· Ved en troende Vean Din bleus han Finsmynder for 3 sncaa Läge-i bitt-n, Inen det voldte hani mere Ve-» ihrer end ret manae ved, ja hanc Lidelfer lilen i Eandbed Inanae da sxsære. Iliksdfdnnnende ei der alle Beginn fdin aerne vil wre i Potter, de ikte har Pind til, saavel sum Ven-? tier, der liandler i dersmnd oa vcd ikfe, smad de Mr: men ban hled den stimme trdfaste Ziiel nnder dmt Dis-date da addt Nngte og veg ikke afJ fra den Vef, Kinn nnsaa sor ret. s Saa Taf for, huad vi har delt å Herrenis 53115 ox1’i Init ensonnne »Kommet Jeg bar set dine Taaree da delt din Frud i Gud Jea hats set din bitte Graad og lnsrt dinI Wage jin er dit Taamerk sam1el’ Hm din TUIcsje endt, da Herren skal aitørre dine Taareit I »Ein Eos ital ikke mer aaa ned,: da din Elikaane ika miste sit Eki!1:’ tin Herren sial Viere dia et enigt Los-H on din Zorrigs Tage viere eudte« ists-I GO, 20). « Winden Jkebn iFebrImr 1908 S. P. Jenseit » P. Z. Eknlde Venuerne i Cedar Falls- en wann faa i Binde at rejsc Lilausen en ki)ki11deste11, da vilde jeg gerne viere med. H. P. J. s .-—...-—.-.-«--- —.---—. Prof:sfot Echtøder og s Fru Sehn-den Tit tan snart bliue lJeuincod tre isiUe Aar siden. Vi sad en Aften i chjrzgderizs Tagligsine Sehr-oder vxir ;-ejsl til Jddlding jdr at holde Fore dmzp zisn Schinder gao Kasse. Zoni vi sidder og dritter« denno, jlaar Motten og Ined det samme fo’r Fru Schrøder samtnen, udlsrrzder saa s« « «le: »An jeg blive1 saa angst «·JTUP ved sc- , J-«ster«der skal beginide sit Foredrag Kolding.« Ter blev stille en Stund. « Jeg undrede Inig over deune Angst fisr en Mand, sum i Inange Aar han Pe holdtL Faredrag baade paa Sko «en og ndoycr Landet; siqer saa til Trn Schmder: »Bist var da sinkt-L cengslesks De endnu, naar Deres Mund fkal tale?« »Ja jeg Ved det nok«, siaer hun, ,.:nen det er ja dog alligeuel Naade for lmer Man-IF Qs saa — saa blev der stille igen, rngtliar ZtillJed Der Var et Ord, som Prof. Schro nr nfte lnugte i de Aar, naai hat« 1ilde lseteane Lazrdierne stnaat og ;I.lr-rt, Ievende og dødt: det var det ite: »Ei! leVende Hund er bedre end en død Ldve.« s Naar det gjaldt oin at taae riss Erst Maul af osJ selv og andre koni sehr-oder ruft-.- til at fixie: »Sei aielder m, at Vi liruger Sandheden til at maale is selv nied, men Ficeiligheden il at maale andre med. Ji fristeii offe til at bruge disse Maal i Um endt Orden; men saa gaar det galt kniet- hele Linien.« — ; Der skulde Vcere Bryllup i Askov." LIUIe havde tranlt med Forberedelse, ismr de Unge, men Inest de unge Piger, sont sfulde pynte op. Te ’:lagrede som elektriserede ud og ind fra Fru Schrøder for at spørge og faa Raad am alt muligt, ag saa ud igen til alle Sider. J en Pause knmmer Frn Zchrøder til at sige: »Det er ofte snæit at glæde sig helt sitt Ved et «’- rnllnp, naar man tren ker over, hvad de nnae gaar ind til. — — — Derimod naar et Men ncsjte dør i Troen, saa kan man ikke lade vcere nted at aande 1 denne rene, dybe, trygge Glæde « . wr en Maaneds Tid siden havde Leg Brev fra en Elev paa Askov. Med Brevet fulgte følgende Sangs sum var skreveu til Schrøders sidste« Dlarsdaa, den 19. Jan. 1908, altsaa en 14 Dages Tid før han døde: Mel.: Mennetten af »Elverhøj.« J mange tnsind Unges Bryft Blev Schrøders Billede tegnet. Det staat saa venliat, saa varmt nai lyst Ilf Tro og Kærliabed begnet Oa findet Vi end aldrig Ord ,— lTKsur alt, blind han bar givet, Un stille Taf im dct liele N«oId iiDil foLiIs lmm i Eint-t. Or Haain gmmict og Juden tram Or Lin-sti- Vlftcu inde. »Im-is Titnke favncr liin let Lin yvert et kirrtigt Minde. IInn 1«ii-ki«cr nd mod äu oii ljver Lfct riiicsus oxi bedstc Abnu- Tutikc, juiu him sclu fik kirr, III-an deicr nicd sin Naitc »Er-a lwmic N urdensii Skole staat, "’i1 ZIødciJ Mindc gemach Zug long-, sum nurdisk Tale naar Vil Schrødcr aldriii iilennncikx Dur Rudan Umin fasilcii Hjcm J A sfov nu og sicht, E Zsm Inn dct imm, dci bar den frem Zmi den kmi stau i Tichi I s - « « s - i :sI’ej, det Um ika en Kranks, jeki Isildcs bind-- osi Iusiiiic Inm diste to ifdødc: GIAVIH Blut et Pm ende friffc Bindi-, jcii Incd Tcik Vilde kaste; .i".« kann — Alfarvej —- Isller — Min dcts ch fom det un kan falde siii. Kr. Anker-. Eben-Ez» og Aldcrdotiis hjcmmet. f i - 7 « I lElutningJ , Naar Even-Esel- i jm Tid tog den; Etiiiing til de to danske dlirkejanps sinke-, ioln der gjorde —- faaledeis at: de var eintrent lige repriesenteret i Etnrelsen — dog med en Overvcegts U Hirte« »Den f. uf forstelliqe Grunde linkie Folteantnl ?:"u. Stifter poa lioert Sust ———, da Vnr detl Fersr det; at heute sdrcrftee Zminnenligningen: ll MUS. Sokn der. l Vore .lredse er Staren der sover Entsdenci forskriekkelige Eøvn, fna er; der i det andet Sumfnnd Mennesker," IIII ticner Herren, on passer det, er ker Rmsfier nt Gerning beuge vinde for Herren-J Steder. Dei-nies-. « lugde den dmisfe Tiakonissestiftelse nquort Veeqt paa, nt Eben-Wer ind-J toa den nlmenmennesfelige Stilli11g, der Vil kendes ved alt, hvnd der i chindlled ensler at tjene Herren og Mesteren paa Ordetks og den linder ske Tros Grund, oni den sknlde kunne DTBILPUH at sende ok- evJeJILndLSM ster, til det lnfkedes selv atf finde der iil egnede Kræfter. Saa lidt som negen af vore Priester vilde anse det for krisleliat oa ret at dømme on lsedømme sin Familie: Fruen, Bier-H treue oq Tyendet i »Danskeren«, skali iesfz ej heller nn eller nagen Gangl defatte tnig«n1ed saadant overfor Lilien-Ezer-Fan1klim. Herren for ierie mig Klnrbed on Kraft til at dmmne on liedønime blinr det skali note-J. Her er nu to Brødre og firel Eis-stre, lmer nied fin Eieiidoiiiilielig-l l)ed, lwer med fine Evner on An lnsa, lmer med sine Fortrim Inen — oscsaa hver med sine Mannler on Fejl Naar imidlertid Gewinnen-s Udvikling er naaet saa langt, som den er, da skyldes det i stort Maal nasst Be signelsen fra oven — Tik-ødl«extes og Enstrenes « ulønnede Arbede Der sfnl kun siqu at mere og niere- feileligt bliner Savnet af den Saiten sont vnr lovet os fra Dan nmrk, den ledende Kraft, der med en nwetydig kristen Personlighed for Linder aandelig Modenhed og Dyg tigljed, og som er i Stand til at tage de nye og yngre Søftre ved Haand on fnytte dem til sig i det større og mindre, i det ydre og indre Liv, En saadan faas ikke gennem Avisartikler eitler Lovtnlee on naar jeg skriver dem-, er det ikke, fordi jeg mener, det nal lijielpe osJ her-. Nei, jeg skriver et kun, for at Eben-Ezers Venner lnma 11idc, at vi lieh-mer at tage Hen fzssn til den nanile Dinkonissestiftelses Rand. For Eben-Wer er der na tnrligt kun to Steder, hvor man kas: Vende sig nm Hjcelp: Den danske Tinkonisseftiftelfe, hvor de har staaet i Arbejdet snart et halvt Aarhnns drede, og St. Lukas-Stiftelsen, der ssrr ea. 20 Aar siden begnndte sin Birkfomhed, nien dog først for nogle Aar siden er flaaet ind i Kaiserswers tlJer-Sporet. Den ansøgte sidfte Aar« oni Optagelse i Forbundet, men den kom for sent til at blive optagen Jcaa disfe to Steder bar de haft Tid til at fostre de Karakterer, vi behe ver for at give Gerningen den Fast bed og Soliditet, der er mere vcerd end san meaet andet. En Søfter som den, Eben-Ezer beder om, og — Vennerl bed med os —- kan ikke ke lsies for Penae Anftalter som den danske Diakonisfestiftelfe veier ikke. due-J Exisire nied Entlaer Lotto-J der oc— deriniod at liegge dore Zank-r sanledesz nn, at de sunr Tillid til Wsiiiik 11»n: Mai-after og Trostnli mais (:-».i liifieiisiske liddittinkL dil de nanr de tun —- mausfe nndruere en Eøster for lidet eller intet. Es; ins-drin Peri-.nilixilied tun ikte hinei frsr den give-J vis. Lud osJ bede »Der ren lonnne de til Ojirln Efnlde J--s-riiniene i Tinininrf Ini—:«lnkt«e-:-, lnr rii tnn Zeiterlinsene her i Minder at hauka pun, nien dr- slcste er iin nur-. ·-’-.1 san er de natinnnle Visiifi"-J.Iii·111-J Ists Lilien lmdr er Ui siiu med Oensyn ixi «"-.-"s-.i;«-»".iri«s. ei del detdnede ahnen tirtelixse Prang Fra Begriiidislseii hur der Viere: tixgct fiia Uidt Innligt lige Hensnn tii beuge Zumsnnd. As Styrelsenss :-.«i-««dlennner dingte-J 5 uf »Den d. Hirte« un (i uf »Den f Mitte-C Te fix-sie islrkifler til Smnfnndsblade iendtesss til bog-se (ikke sua sjieldent nit de doq i »Dnnneuirke«: Papiris1 two-X Eiter første fnlde But-I tog innen us M edleimnerne fru »Den d Mit-te« mod Welch oa da Pastor Pe dersen As M inneupdlit sinnt r isle i.l Inmitan lilev oqsnn bang-? Plndsi ruin. Ema hold te: .-er intet Sty iiEIiesinrude i et War Arn-, nien ved nieste Tische i Estermret iWT nis inldteii urter de vakunte Plndier nxed I nne Medic-unter As diåsse Our to Liniet ins-d Balg, og Eben-EIN er dem taknennneliq derfor Lin det exidnn Ined Rette stiilde knnne ven t()—:i, nt L7l1e11-E·3er-:s Ztyielse Möhli Dettde ljeiiricnder sig-, pim snn itsifre Eteder sur Ztyrelfestnedlennner. ved ji«-n itte. Eben-Ezer bar iInidlertid forføgr at Viere tro inmd Henstillins gen fm den dnnsfe Diakonisssseslib telse, oni Gerningen her er konnnen i et nassten saa ulige Forhold til de to Sanifnnd i Amerika sdin den nne Ballekilde Højfkole i fin Tåd var, da Wilhelm Beck blev san at sige enefxe Judre-Mi5fions Repræfentant i den eilier mundtvigfte ·T-øjst«ole. Vi iiiindede forteden par-no deronr Den Ufer san nnderlig skønt, hvor virte lizi fwre hin Tidsis store Zkikkelfer tin-r. Tillad Inig utgengive Trakt tett Ernst Trier havde indbudt Eg ::en.-.s-ledende P rissnligheder for at inm- dems"- bekenkimed sine Planes on spørge dem til Runds. Blandt djsfe var Vilhelm Beck og Trier var lsnnge for Beck. Efter meget um lnisageligt at have udvikle t fin Syns ntoade og Standpunkt, spurgte hakt T-«!«’ect, oin de var enige, og Beck sha :·.-di ju. Det knnde Trier ikke for sma· Han bque ikke ventet det og lilev nn helt overrasket Sau gen nemgik han« det hele igen og fpnrgte, da hau Var fcerdig, om de virkelig endnu var ewige Saa svarede Beck pau sin sædvanlige muntre Wande: ,,Gnn Væk fra mig, Mand. Man ieg ikke en Gang saa Lan til at viere enig med Dem, naar jeg er det«. De Var enige, og de blev det. Zenere erklcrrede Trier ,at lmn bavde saaet mange af fine bedfte Glceder fra Eleven; som var kommen fra ."i1·edse, lwor Veck havde virket, og end yderligere bar Trier føiet til, kit'l)mi i Grunden befandt sig bede I de Disciples Kreds, som havde vie rit i Berøring med Beck Her maa »Ja bemærkes til denne Sammenlig ning, at niedens Beck udtrykkelig o· ikede at viere enig med Trier, har isisfe to El) edlemmer intet faadant nnknlt, nien da Eben-Vers Styrelse bud dem trcede ind i den, har de af Interesse for Sagen sagt: Ja. O fein orn Eben-Vers Styrelse ikke stnlde føle sig beføjet til atter at gen virlge tredie eller flere Gange, men kendre Konstitutionen derben, at Sty relsen kan ndfyldes ogfcm med Masnd of »Den f. Kirke«, faa er det drin vort fSand at de to Mcend ded Islitiende tsil holde deres Plads i Stvrelsen, selv om Talsforboldet blev et lignende som mellem Trier og Beck. Trier og Triers Virksombed rsnr mundtvigsk, men Trier sik manqe If sine bedste Disciple fra Becks Kredfe Saaledes er det vel muligt, at Eben-Gen om det oqfcia wesent lint er og forbliver under Jndfln delfe og Pnavirkning of »Den f. Kirke«, i sin Tid —- om »Den-en blot Inaa holdes pcm Klem« —- vil kunne etholde mange og dygtige Kræfter km »Den d. Kirke«s Kredse til at tjene og virke bos beque, oq der er innen at undværet 1 Søfter as 8,208. Forevriqt er det del nceppe feil at wem-, at det Krcw paa Al menkirkeligbed, som »Den d. Kirke« i san mange Aar bar søgt on føger