,,Yanskeren".
It halvugentlig Nyhedss og Oplys
ningsblad for der danfke Folk
iA1ncrika,
udqjuek as
DATclsll Ll"l"li. PUBL. H()USE,
Blau-. Nebr.
-Danskeken« udgaak bis-: Inst-s sg erdag.
Pkis si. Mag-as
lbe Forenedc States I 1.id, blendet Ism
Bladet betalts i Iokstub.
sestilling, Betating, shtessefotcmdting og
ander angaaende Bladet a -·1eHseres:
DAN lsll LUTH PUBL. IIOUSE,
Blait, Nebk
Behalt-U A. M. Muhmen
Ille Bidtag til »Dansketen«s Jndhold:
Ifhandlinger, Korrcsspondancek og Arijklet
If enhver Art, bedes adtesierets
Ic. M. Anderer, Blatt, Rebt
suterecl It the Post Olfice It Blatt-, Neb.
I- second kla- matter. . -
« Ich-entging Rates made know- upon
sowie-Umi
,,Danskeren«
Aber sendt til Substribmter, indtil udtryks
Itlts Opsigelse modmges af Udgiueme, og al
Mit Ietalt, i Ouerensstemmelfe med de
Iokonede States-g Posuove
Mit L:sekue henvend r sig til Folk der
erisladet, enten for at kobe hos dem
ellet for at faa Oplygniug om der aveucrede,
bebez de sltid omtale, at de saa Vorwisse
mmet i dem Blut-. Der vil vceke ttl gen
Idüs Nym.
T
Katolikterne og Anarkistekue.
»Weng disse Navne knytter sig
paa en freniragende lllkaade til sam
nke By lier i Landet — Patersun,
N J. sitke N. Y.). Denne By har
ofte vceret nieunt i Fo1«l1indelse nie-I
unarlistisfe Foreteelser. Den betrag
teO sont Anakkisjiniens LIovedkvarteiz
Men i den har Matolikkernes Fran
cisttanerorden onsaa sit Govedsæch
Tet er vist ifke rent tilfieldigt, at
de to der er truffet satnnien. Sikkert
ver det beller ikke tilfwldiqt, at den
Anarkist, der i Denver skød den ka
tcsiske Prcest, var en frafulden Kate
lil. Lg hvem vil finde paa at sige,
at det var l)ensigtssløs, naar Guisep
pe Alio styrede sin Gang til en
katolfk og ikke til en prote
sla ntisk Kirkei2
Ta Fader Leu Heinrichs Ligtog
Tcsrsdag Aften i sidste Uge standsede
ved Jernbanestatiunen i Cl)icago,
. r Ensebiiis, Franciskaner
ordeIIens Overhoved i Denver, som
leisede Ligfølget, til en Flok katolske
libimgopræstey sont var mødt frem:
»Fra denne siniple Kiste bist nil
der udspringe en Mind, sont for be
standig nil drive Anarki fra ameri
kansk Jord. Alarrnen er givet ved
det enkelte Revolversfnd, sont beten
ner Mordet af vor kcere Broder.«
Fader Mauretiu5, Ordenens Oder
lzoved i Chicago, nikkede sit Bifald,
ej Cnsebins fortsatte: »Vi rejfer
imod Anarkismens ,,lwtbed« (Mist
lssasnk, Arnosted). Vi Ved ikke, hvad
der knn ske i Paterson. Vi gør, hvad
Vi anser for bedst imod vor afdøde
Breder. Det er en MartyrsjæL der
ei vandret heden.«
Dertil kan saa føjes, at Katolik
kernes Tema for Prcediken i Sein
dagsis var Uræstemordet og Anarkiss
111en. Saa meldes der fra Cbicago,
eq del var sagtens almindeligt
lslandt Katolikkerne nd over Landet.
Det er nu vor Trinke, at Katolik
ferne ikke sknlde tale saa flot om
.,for bestandig at drive Anarkismen
fra ameuikansk JorD.« Skal dette
ste, saa bliver det sikkert ikke Kato
Iikkerne, der gør det.
Visselig er det en i høj Grad
ulsyggelig Skcendselsdaad, der er
»Ur-et derude i Denver. Og katolske
Priester bnrde ogfaa vdere fredlyste
i deres Kirker. Men vi kan ikke
dølge den Overbevisning, at Katolics
iszsmen fostrer Basilisken ved fin egen
Vorm. Det er fortrinsvis i de ka
tolske Lande derhjemme i Europa.
at Anarkismen springer frem og
trives. Derfra faar vi væsentlig
Anerkisterne
Naar Præstemorderen sagde, at
,,Prcefterne levede paa Landets Fed
:ne, medens Arbejderne hungrede«.
san talte han ud fra en Erfaring,
Iznn havde samlet indenfor den ka
tolske Kirke. Og Katolikkerne kan
1-rædike saa meget de vil imod Anat
kikzmem — saa længe de ikke gør
ncevnte Morders Ord til Løgn i
Praksis, saa vil denne det.-es Prcei
diken blive uden Fragt
Vi indrømmer, at der ogsaa in
denfor den katolske Prcesteftand fin
des Arbejder - Venner, særlig i det
tc Land. Men de er vistnok »few
and far between«. Vi mindes end
nu, hvad der blev os fortalt for
niange Aar siden. Det var en Dok
s— A—
Ior, der kqu i Eamtale Ined en
letkslsk Arbejder oIn hansjs Sjæls
Frelse Arvejderen forklnrede, n:
det vilde Præslen sørge for, hnn for
smd ikke selv nt sørge for sin SjasL
Duttoren spørger sau: dsdvormeget
man Te hetnle lnnn for det? Ar
bejderen innrer: Lntkring en Tollnr
Tun Ilskaunedcn Lg det fyntesz han
um« biuigt. Men det er ikte alle
Amt-idem der er faa dnm-enfoldige.
anl Annrkigstnen driveszs ud af
Amerika san man den frotnges sit·
Bannen ,,!Udennest·edyret« nma af
vrebnesis. Arbejdsklagsen man have
Oplygining og ritnelige
M unt-. Den man bndes en diri
sttsndom, sont den forftnnr nil hin-l
Ue on højne den on skwnke den time
iizxe Linsnilfnar ved Ziden of andre
Eainfnndsisklnssetx Jan lntter den
krfe sna villin til Annrkistnens fal
sfc Evnnnelnnn
—.—--—.. .-.-——.-—
Et Mmdcord
onc
Jes Clanscn og Huftru,
Cednr Falls, Iowa
VL ntødtegs for første Gang i Naza
reth diirte, Cedar FallO, sowo, i
Somnteren 189;3. Tiderne Var ura
lige, ug diirteforholdene ntange Ste
i-« sptendte. Først paa Aaret var
et ethtra dtirtetnøde aflsoldt i Elst
tsago, SU» nten i Stedet for at Vi
lnkgge Uroliglsederne oragte der snas
rete større og flere freut til Man
lrelse Luften Var ikke døsig, sont den
ofte er i Naturen, see en Ztornt bru
der les-, nten en spazndt zornentning
fnldte ntange Sind nted Spørgsis
titaal, sont stmrt Inaatte traJDe dereLi
Lthnina anlde det liline statth
frihed eller T1«tkldottt? Jngen knnde
stinkt-. .
Saadan flog den aandelige Brise
en i Mode oneralt og nndte til at
tage Standpunkt, baade de interess
serede og de, sont ikte var det.
Under saadanne Eantfnndcsfoe
l)old ntødteszs jeg fnrste Gang nted
ntin afdøde Ven og Bruder sec
lettufen ved et :llkissionistnøde, sont
afljoldtes i Nazareth sinke, Eedar
Falls-, Jowa Fra denne Tid bena
rer jeg blot det antryk, at hcm var
i HetretLåkHlykjom en. der vix-:
lltemnte og sont den ærbødige. Zaa
sorløb 2 Aar, og Vi mødtes and-en
Gang i Nazareth Kirke Ved ,
l«i1·ketts« Aarksmøde fra 4.-—1 1. Sep
tember 185)5. Terfra er Minderne
ntnnge og risse, 1nen ltlor dette: Lin
Illlorgen kont Elansen ittd ltoiz Po
stor P. L. C. Hausen og bnd hant
folge tned sig ind. Harnld laa for
Jeden. Ja, Hat-tild, Clanfenii teld:
sie Zent, Var nagen Tid i Fornejen
salden ned fra en Bygnina og hande
fsxtaet en nteget alvorlig Skade i Rog
ge.i. Tet lilev Haraldd sidste Ttu
iter paa Jord. Men i Sorgen Var
der en Gliede, sont altid kan frenx
ljaszi Clansem naar lJan talte ont sin
Ema —- Oälceden aner, at dsarald
taxtdt Fred og Gliede i Trer paa
Syndernes Forladelse, fnr lJan luf
kede sine Øjne i Døden
Endnn dar vort Bekendtskalt doa
tttere sont paa Afstand Inen L«lfstan-j
den blev ntindre, da jeg i lklOZ flyH
tede til Eedar Fall-:- for at blive Na
zareth Ellieniglseds Priest. Vi havde
Vitislet tnange Breve sanntten, og
diese oalte Fortidkztninderne og gav
dent forøget Beerdi. Dog, at vcere
Venner ved Højtiderne, det er et —
at være det i Arbejde og Besuær, det
er ofte noget andet. Tilmed havde
en god Ven beklaget mig, at jeg
stnlde flytte derhen, ,,hoor Kongen
l-oede««. Ja, der var noget kongeligt
tsed hant, det ydmyge og dette ikke at
søge sit eget. Mange vil væremed
mar der holdes Højtid, men han
ndeblev ikke paa Arbejdets og Selv
forttæatelsenss Tag.
Da det faldt i vor Lod at blive
udelukket af »Den danske Kirke« ved
Aarsntødet i Racine i 1893, da
gis rde denne Begioenhed et dybt dg
ittderligt Jndtryk i mange Menighe
der og i mange Hjem, og Clausens
Hjem var et af disse. Dertil kom,
at da en Del af Nazareth Menighed
senere traadte ud og flyttede et an
der Sted heu, saa flyttede Mes.
Clausens Hierte med.
Clausen elskede Livet i »Jndre
Mission«, Mrs. Clausen »Den kirke
lige Retnings«, og de havde aldeless
intet Vebaa i binandens Vennekreds.
Og selv om de altid bevarede den
lsdre Anstændighed, saa blev der dog
lett Skygge tilbaae, som føtft svandt
nogle faa Dage før Mrs. Clausens
«Tød i Foraaret 1905.
DIEde
i— - H
J Zoiiiiiieren 1904 var uiiii Fu
niiiie lioi«trejst i Z LlIiiianedeL og i
deziiie Tid fpisie ieg i Claufenii Hieni.v
L«i«: Illcoriieiieii var jeg altid eiie til
NLi wid: Cliiiiseii var gaaet til siii
««ssi.««i«ii«tiiiiig, iig haus- Sønner hver«
iil fiii Geruhig Mer Cliniseiii
ifniriite qerne paa eii deltiiqendel
iklliiiiide til miii Familie-:- Belliefiii
i«.-i«iide, iiiedinszs lniii satte sig paa den
iitiidsatt« Eide af Bordet Vor Sinn-?
teile riitie fjieldeii udenfor Fiiiiiilie
iii«dsi«ii, nien sanilede siii ofte oni vort
isxi i-«t peisoiilige Giidssforhold Maul-«
liisii siiittede fiiii ined Herren-I Ord;
isii Bon, iiiider livilteii liiiii iiiir nie-J
iiist lieniiiven iiii iindagtsfiild Af
iiii til lilev Zinntaleii iieiiiiptaiii«n,j
iii jeii ii" Leiliiilied til at stiie ind i«
, i Zjiele di)li, tniiZ Juden te liavde luf
it: t siii fin« de flesie De nieiede beiiqe
i iiideiliii Lieniifel i«fte1«, at Werte
l
tun-de ixiisddele siii til Hierte niii
-i"i1«l finde over i Ziiel; nieii en·
?ti)iige, et ufortlarliiit Roger hin
die-di dist. Zaii lilen lniii iiiq Ina
doiiiinen niiiidt i Stinfe alt soin Ti
iest gik.— - Vun bleii iiiii til Tødeii
Altid iJik ieiJ iiiiliiiqqet iiii beri
iiet frii ljendez Eineleiih itfe furksi
liiiii tiikkede niiii, Inen fordi fei] lieitit
iiiiieiniiiiliiilie din i lieiideij Aiisiiitis
Cliiusin Var i liinii Tid b«
,li«.ini«ei iia l«iini«ii« fiii siii Siiitriiizsz
iLiiil iei liinisde di«ttl1ei-iie-»3iiiil).«
Luni tVinledi en Tid vaii inin Ini
Jsiiit i Zagen Eiia -.«n Morgen kiiin
»Fei« Viid, iit lnin nai« nieiiet ist. Sinn
»t·iii:de ikte niere tiile, nien linn kiixide
wie ini forftaa iilt. Cliiiifen Vin« til
Siede. Vi liinssde Ilndiiiit sainnien —
;— den sidste Under Andagten for
tiiiidiedeZ liendez Jliisiiin Udtruk fim
1·«iiideliii, at eiiliner, dei lmude Nan
ssdens Sand-Z, for-sind at kniii liavde
iiiiiist Lysd fra eii høiere Beiden Fra
den Tini af var Cliiiifeii alad, oa
i—?i«!iiiiien var limitaiieii frci liaiiä
isjiertcx
Dei bnvde vieret en lcing, traiig
iski liesvasrlig Tid, selv var liiiii ikke
ainile Del. Tideii nierinede fig, da
. Den fore nede (ii1«ke« sknlde samles
til Ilinsinøde i Cedar Falls. Soni
klkseiiighedeiiss Fnriniind var der
innige Ting, der lmilede paa hom.
liiiier Mødet havde han Huset fnldt
Df
Fkikkffksp «
stenite Siæle Klokken blev 1 og
niere. Klokkenssl skiilde han op igen,
lEin-Jedes- iiit en Uiie Meget var
idisr at ordne efter :Vi’ødet, det blev
site efter Midiiiit Zcm koni hans
»Hm-sie Taii i Søndaiicsskoleii Han
liiiiide Hoiiedpinih men limi forlod
i siii Wang faa tog han sin
Rad-I i Kniet oii fang for sidfte Gang
i TIiiiiiiretli kliieiiiiihed Lni Eiter
niiddaiien lileii liini rinnt af et Flag
tiliirlde, soni Utrede siii deri, cit det
Lib, liaii Dilde fixie, soni Ofteft blei)v
l«.oi«te, saeiiel sinn det Vogstciv ellerk
Der Tal, liiin iiilde sirine Sau gik
Ort frii det eiie Talliaqefald i det
-.indi«t, ineii lians ydniyge Fromhed
cii ti«i«-eiide Aksierte forsiyrrede det
itiib
Mange Aar hat« han vceret Me
nigljedens Foriiiand — god og ret
sinnen Hau havde altid et godt
Oid ut sige oni Guds Sag og til
:)."-i’i-iiigl)eden.s Bedfte Haii lJar paa
niiiidet de uftikkelige, trøstet de
liejinnodige og ophjulpet de fkrøbe—
irge. Han var i Inange Aar Sizii
diigsskolenszs Leder, og haii var elfket
isg æret af alle· Den Flok er stor,
sinn haii har uiidervist. Der var vel
itte mange KonfiruiandexI, uden iit
Einner havde lietcenkt dem med eii
Gewe. Hvis vore M enighedsfolk i
det hele lignede ham i dette, hvilken
Højtid vilde det da ikke blive for
iiore Konfirmcinder. De vilde uden
Tvivl komme til at græde af Glæde
imer deii Kærlighed, foni blev nd
nist imin dem; nien de flefte gaar
iideii san meget foin at ønske til
Lsykke
Men J, foin hcir modtaget hans
Gauer og hans Uiidervisning —
isiia sp, hen og gør ligesaa — Hvor ?
iii1«lden dar der en fyg, paa Landet ·
uler i Byen, uden at hciii kom til
dem og bragte et godt Ord fra Je
jiisz 1ned. anr var der iiiniile eller
eiiscimme, som han ikke atter oa atter
kam til med Trøst oq Giidik Fred
Smi spntede ikke sig felv, kiinde han
ikke oni Tagen san gik kiiin om Af
teiien —- om Søndag Eftermiddag
-—— altid ofrende fiii for andre, og
baii blev ikke trcet, indtil Sygdom
men staiidfede binn. Han var altid ,
i fin Søndaxisskole Udflugter bin-J
drede bam ikke, »Søndagsboved- "
Hin-« ikke heller. Hvor tidt kunde
F- H
i
yan ikfe samtale ijied sm silasse,«
kwrligt og lieskedent knnde ban tulc
til Søndagszsskolem og dog —- hum
gerne traadte han itke til Eide, naar«
Prassten Dur nasruierende
Hufker du hansz Sang i zioretF
Ofte bar hans yndige Stenune glas
det mig. Da Sygdonunen san tog
hinkt fm oii -— lwilfet Zaun — det
ver en Tid, sont om alle Hinlene lød
Uf·
Ved en troende Vean Din bleus
han Finsmynder for 3 sncaa Läge-i
bitt-n, Inen det voldte hani mere Ve-»
ihrer end ret manae ved, ja hanc
Lidelfer lilen i Eandbed Inanae da
sxsære. Iliksdfdnnnende ei der alle
Beginn fdin aerne vil wre i Potter,
de ikte har Pind til, saavel sum Ven-?
tier, der liandler i dersmnd oa vcd
ikfe, smad de Mr: men ban hled den
stimme trdfaste Ziiel nnder dmt
Dis-date da addt Nngte og veg ikke afJ
fra den Vef, Kinn nnsaa sor ret. s
Saa Taf for, huad vi har delt
å Herrenis 53115 ox1’i Init ensonnne
»Kommet Jeg bar set dine Taaree
da delt din Frud i Gud Jea hats
set din bitte Graad og lnsrt dinI
Wage jin er dit Taamerk sam1el’
Hm din TUIcsje endt, da Herren skal
aitørre dine Taareit I
»Ein Eos ital ikke mer aaa ned,:
da din Elikaane ika miste sit Eki!1:’
tin Herren sial Viere dia et enigt Los-H
on din Zorrigs Tage viere eudte«
ists-I GO, 20). «
Winden Jkebn iFebrImr 1908
S. P. Jenseit
» P. Z. Eknlde Venuerne i Cedar
Falls- en wann faa i Binde at rejsc
Lilausen en ki)ki11deste11, da vilde jeg
gerne viere med.
H. P. J.
s .-—...-—.-.-«--- —.---—.
Prof:sfot Echtøder og
s Fru Sehn-den
Tit tan snart bliue lJeuincod tre
isiUe Aar siden. Vi sad en Aften i
chjrzgderizs Tagligsine Sehr-oder vxir
;-ejsl til Jddlding jdr at holde Fore
dmzp zisn Schinder gao Kasse. Zoni
vi sidder og dritter« denno, jlaar
Motten og Ined det samme fo’r Fru
Schrøder samtnen, udlsrrzder saa
s« « «le: »An jeg blive1 saa angst
«·JTUP ved sc- ,
J-«ster«der skal beginide sit Foredrag
Kolding.«
Ter blev stille en Stund. «
Jeg undrede Inig over deune Angst
fisr en Mand, sum i Inange Aar han
Pe holdtL Faredrag baade paa Sko
«en og ndoycr Landet; siqer saa til
Trn Schmder: »Bist var da sinkt-L
cengslesks De endnu, naar Deres
Mund fkal tale?«
»Ja jeg Ved det nok«, siaer hun,
,.:nen det er ja dog alligeuel Naade
for lmer Man-IF
Qs saa — saa blev der stille igen,
rngtliar ZtillJed
Der Var et Ord, som Prof. Schro
nr nfte lnugte i de Aar, naai hat«
1ilde lseteane Lazrdierne stnaat og
;I.lr-rt, Ievende og dødt: det var det
ite: »Ei! leVende Hund er bedre end
en død Ldve.«
s Naar det gjaldt oin at taae riss
Erst Maul af osJ selv og andre koni
sehr-oder ruft-.- til at fixie: »Sei aielder
m, at Vi liruger Sandheden til at
maale is selv nied, men Ficeiligheden
il at maale andre med. Ji fristeii
offe til at bruge disse Maal i Um
endt Orden; men saa gaar det galt
kniet- hele Linien.« — ;
Der skulde Vcere Bryllup i Askov."
LIUIe havde tranlt med Forberedelse,
ismr de Unge, men Inest de unge
Piger, sont sfulde pynte op. Te
’:lagrede som elektriserede ud og ind
fra Fru Schrøder for at spørge og
faa Raad am alt muligt, ag saa ud
igen til alle Sider. J en Pause
knmmer Frn Zchrøder til at sige:
»Det er ofte snæit at glæde sig helt
sitt Ved et «’- rnllnp, naar man tren
ker over, hvad de nnae gaar ind til.
— — — Derimod naar et Men
ncsjte dør i Troen, saa kan man ikke
lade vcere nted at aande 1 denne rene,
dybe, trygge Glæde « .
wr en Maaneds Tid siden havde
Leg Brev fra en Elev paa Askov.
Med Brevet fulgte følgende Sangs
sum var skreveu til Schrøders sidste«
Dlarsdaa, den 19. Jan. 1908, altsaa
en 14 Dages Tid før han døde:
Mel.: Mennetten af »Elverhøj.«
J mange tnsind Unges Bryft
Blev Schrøders Billede tegnet.
Det staat saa venliat, saa varmt nai
lyst
Ilf Tro og Kærliabed begnet
Oa findet Vi end aldrig Ord
,—
lTKsur alt, blind han bar givet,
Un stille Taf im dct liele N«oId
iiDil foLiIs lmm i Eint-t.
Or Haain gmmict og Juden tram
Or Lin-sti- Vlftcu inde.
»Im-is Titnke favncr liin let
Lin yvert et kirrtigt Minde.
IInn 1«ii-ki«cr nd mod äu oii ljver
Lfct riiicsus oxi bedstc
Abnu- Tutikc, juiu him sclu fik kirr,
III-an deicr nicd sin Naitc
»Er-a lwmic N urdensii Skole staat,
"’i1 ZIødciJ Mindc gemach
Zug long-, sum nurdisk Tale naar
Vil Schrødcr aldriii iilennncikx
Dur Rudan Umin fasilcii Hjcm
J A sfov nu og sicht, E
Zsm Inn dct imm, dci bar den frem
Zmi den kmi stau i Tichi
I
s
-
« «
s
-
i
:sI’ej, det Um ika en Kranks, jeki
Isildcs bind-- osi Iusiiiic Inm diste to
ifdødc: GIAVIH Blut et Pm ende
friffc Bindi-, jcii Incd Tcik Vilde kaste;
.i".« kann — Alfarvej —- Isller — Min
dcts ch fom det un kan falde siii.
Kr. Anker-.
Eben-Ez» og Aldcrdotiis
hjcmmet.
f
i
-
7
«
I
lElutningJ ,
Naar Even-Esel- i jm Tid tog den;
Etiiiing til de to danske dlirkejanps
sinke-, ioln der gjorde —- faaledeis at:
de var eintrent lige repriesenteret i
Etnrelsen — dog med en Overvcegts
U
Hirte«
»Den f.
uf forstelliqe Grunde
linkie Folteantnl
?:"u.
Stifter poa lioert
Sust
———, da Vnr detl
Fersr det;
at heute sdrcrftee
Zminnenligningen: ll
MUS. Sokn der.
l
Vore .lredse er
Staren der sover
Entsdenci forskriekkelige Eøvn, fna er;
der i det andet Sumfnnd Mennesker,"
IIII
ticner Herren, on passer det, er
ker Rmsfier nt
Gerning
beuge
vinde for Herren-J
Steder.
Dei-nies-. «
lugde
den dmisfe Tiakonissestiftelse
nquort Veeqt paa, nt Eben-Wer ind-J
toa den nlmenmennesfelige Stilli11g,
der Vil kendes ved alt, hvnd der i
chindlled ensler at tjene Herren og
Mesteren paa Ordetks og den linder
ske Tros Grund, oni den sknlde kunne
DTBILPUH at sende ok- evJeJILndLSM
ster, til det lnfkedes selv atf finde der
iil egnede Kræfter. Saa lidt som
negen af vore Priester vilde anse
det for krisleliat oa ret at dømme on
lsedømme sin Familie: Fruen, Bier-H
treue oq Tyendet i »Danskeren«, skali
iesfz ej heller nn eller nagen Gangl
defatte tnig«n1ed saadant overfor
Lilien-Ezer-Fan1klim. Herren for
ierie mig Klnrbed on Kraft til at
dmmne on liedønime blinr det skali
note-J. Her er nu to Brødre og firel
Eis-stre, lmer nied fin Eieiidoiiiilielig-l
l)ed, lwer med fine Evner on An
lnsa, lmer med sine Fortrim Inen —
oscsaa hver med sine Mannler on
Fejl Naar imidlertid Gewinnen-s
Udvikling er naaet saa langt, som
den er, da skyldes det i stort Maal
nasst Be signelsen fra oven —
Tik-ødl«extes og Enstrenes « ulønnede
Arbede
Der sfnl kun siqu at mere og
niere- feileligt bliner Savnet af den
Saiten sont vnr lovet os fra Dan
nmrk, den ledende Kraft, der med en
nwetydig kristen Personlighed for
Linder aandelig Modenhed og Dyg
tigljed, og som er i Stand til at tage
de nye og yngre Søftre ved Haand
on fnytte dem til sig i det større og
mindre, i det ydre og indre Liv, En
saadan faas ikke gennem Avisartikler
eitler Lovtnlee on naar jeg skriver
dem-, er det ikke, fordi jeg mener, det
nal lijielpe osJ her-. Nei, jeg skriver
et kun, for at Eben-Ezers Venner
lnma 11idc, at vi lieh-mer at tage Hen
fzssn til den nanile Dinkonissestiftelses
Rand. For Eben-Wer er der na
tnrligt kun to Steder, hvor man kas:
Vende sig nm Hjcelp: Den danske
Tinkonisseftiftelfe, hvor de har staaet
i Arbejdet snart et halvt Aarhnns
drede, og St. Lukas-Stiftelsen, der
ssrr ea. 20 Aar siden begnndte sin
Birkfomhed, nien dog først for nogle
Aar siden er flaaet ind i Kaiserswers
tlJer-Sporet. Den ansøgte sidfte Aar«
oni Optagelse i Forbundet, men den
kom for sent til at blive optagen
Jcaa disfe to Steder bar de haft Tid
til at fostre de Karakterer, vi behe
ver for at give Gerningen den Fast
bed og Soliditet, der er mere vcerd
end san meaet andet. En Søfter som
den, Eben-Ezer beder om, og —
Vennerl bed med os —- kan ikke ke
lsies for Penae Anftalter som den
danske Diakonisfestiftelfe veier ikke.
due-J Exisire nied Entlaer Lotto-J
der oc— deriniod at liegge dore Zank-r
sanledesz nn, at de sunr Tillid til
Wsiiiik 11»n: Mai-after og Trostnli
mais (:-».i liifieiisiske liddittinkL dil de
nanr de tun —- mausfe nndruere
en Eøster for lidet eller intet. Es;
ins-drin Peri-.nilixilied tun ikte hinei
frsr den give-J vis. Lud osJ bede »Der
ren lonnne de til Ojirln Efnlde
J--s-riiniene i Tinininrf Ini—:«lnkt«e-:-, lnr
rii tnn Zeiterlinsene her i Minder at
hauka pun, nien dr- slcste er iin nur-.
·-’-.1 san er de natinnnle Visiifi"-J.Iii·111-J
Ists
Lilien lmdr er Ui siiu med Oensyn
ixi «"-.-"s-.i;«-»".iri«s. ei del detdnede ahnen
tirtelixse Prang
Fra Begriiidislseii hur der Viere:
tixgct fiia Uidt Innligt lige Hensnn
tii beuge Zumsnnd. As Styrelsenss
:-.«i-««dlennner dingte-J 5 uf »Den d.
Hirte« un (i uf »Den f Mitte-C Te
fix-sie islrkifler til Smnfnndsblade
iendtesss til bog-se (ikke sua sjieldent
nit de doq i »Dnnneuirke«: Papiris1
two-X Eiter første fnlde But-I tog
innen us M edleimnerne fru »Den d
Mit-te« mod Welch oa da Pastor Pe
dersen As M inneupdlit sinnt r isle
i.l Inmitan lilev oqsnn bang-? Plndsi
ruin. Ema hold te: .-er intet Sty
iiEIiesinrude i et War Arn-, nien ved
nieste Tische i Estermret iWT nis
inldteii urter de vakunte Plndier nxed
I nne Medic-unter As diåsse Our to
Liniet ins-d Balg, og Eben-EIN er
dem taknennneliq derfor Lin det
exidnn Ined Rette stiilde knnne ven
t()—:i, nt L7l1e11-E·3er-:s Ztyielse Möhli
Dettde ljeiiricnder sig-, pim snn itsifre
Eteder sur Ztyrelfestnedlennner. ved
ji«-n itte. Eben-Ezer bar iInidlertid
forføgr at Viere tro inmd Henstillins
gen fm den dnnsfe Diakonisssseslib
telse, oni Gerningen her er konnnen
i et nassten saa ulige Forhold til de
to Sanifnnd i Amerika sdin den nne
Ballekilde Højfkole i fin Tåd var, da
Wilhelm Beck blev san at sige enefxe
Judre-Mi5fions Repræfentant i den
eilier mundtvigfte ·T-øjst«ole. Vi
iiiindede forteden par-no deronr Den
Ufer san nnderlig skønt, hvor virte
lizi fwre hin Tidsis store Zkikkelfer
tin-r. Tillad Inig utgengive Trakt
tett Ernst Trier havde indbudt Eg
::en.-.s-ledende P rissnligheder for at
inm- dems"- bekenkimed sine Planes
on spørge dem til Runds. Blandt
djsfe var Vilhelm Beck og Trier var
lsnnge for Beck. Efter meget um
lnisageligt at have udvikle t fin Syns
ntoade og Standpunkt, spurgte hakt
T-«!«’ect, oin de var enige, og Beck sha
:·.-di ju. Det knnde Trier ikke for
sma· Han bque ikke ventet det og
lilev nn helt overrasket Sau gen
nemgik han« det hele igen og fpnrgte,
da hau Var fcerdig, om de virkelig
endnu var ewige Saa svarede
Beck pau sin sædvanlige muntre
Wande: ,,Gnn Væk fra mig, Mand.
Man ieg ikke en Gang saa Lan til
at viere enig med Dem, naar jeg er
det«. De Var enige, og de blev det.
Zenere erklcrrede Trier ,at lmn bavde
saaet mange af fine bedfte Glceder
fra Eleven; som var kommen fra
."i1·edse, lwor Veck havde virket, og
end yderligere bar Trier føiet til,
kit'l)mi i Grunden befandt sig bede
I de Disciples Kreds, som havde vie
rit i Berøring med Beck Her maa
»Ja bemærkes til denne Sammenlig
ning, at niedens Beck udtrykkelig
o· ikede at viere enig med Trier, har
isisfe to El) edlemmer intet faadant
nnknlt, nien da Eben-Vers Styrelse
bud dem trcede ind i den, har de af
Interesse for Sagen sagt: Ja. O
fein orn Eben-Vers Styrelse ikke
stnlde føle sig beføjet til atter at gen
virlge tredie eller flere Gange, men
kendre Konstitutionen derben, at Sty
relsen kan ndfyldes ogfcm med
Masnd of »Den f. Kirke«, faa er det
drin vort fSand at de to Mcend ded
Islitiende tsil holde deres Plads i
Stvrelsen, selv om Talsforboldet blev
et lignende som mellem Trier og
Beck. Trier og Triers Virksombed
rsnr mundtvigsk, men Trier sik manqe
If sine bedste Disciple fra Becks
Kredfe Saaledes er det vel muligt,
at Eben-Gen om det oqfcia wesent
lint er og forbliver under Jndfln
delfe og Pnavirkning of »Den f.
Kirke«, i sin Tid —- om »Den-en blot
Inaa holdes pcm Klem« —- vil kunne
etholde mange og dygtige Kræfter
km »Den d. Kirke«s Kredse til at
tjene og virke bos beque, oq der er
innen at undværet 1 Søfter as
8,208. Forevriqt er det del nceppe
feil at wem-, at det Krcw paa Al
menkirkeligbed, som »Den d. Kirke«
i san mange Aar bar søgt on føger
