Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 1, 1907)
Gcnncm Skærene. Jndre og ydte Liv. Stildret si- af H o r a t i p. Oversct sra Svenst af Past. G. Mit n ster, Lniuskirtetn Kobenshavn « « ERNST-) F · O For den uhyggelige di som afspejlede sig i disse Ord, glemte Marie sor en Stund sin egen. Hun følte sig sowsigstet til at trnste det arme -Mennefte, am hun end itle rigtig vidste, hvorledes hun sinlde bcere sig ad. »Gud er barm«l7jertig«, sagde hun; »han vil not tilgive Dem, lfoad ondt De hat gjort.« Den spgst luttede sine Øjne ,,Nej,« sag-de hun der paa med fast Stemme, »det tan han itte." Marie tcw. Hun ledie efter et eller andet Bibel sprog, sosm kunde Werbwise den wlyikelige om Urigtig heden as hendeg Opsattelse Men lnm sit iste fat paa noget. »Saa lænsge man lever, er der jo Haab«, sagde hun endelig. »Ogsaa De maa haabe.« »Hu-ad tror hun, saodan en som jeg hat at haabe paa?« svarede den syge med en bitt-er Latier. »At man tan naa at d-, inden man bliver smidt paa Gaben. Dei er det enesie. Men jeg kan itle engang haabe det. Jeg hat dsjet meget ondt i den svdste Tid, men jeg lever stadig ensdda.« hun sutlede tungt Marie fslte det ssværere sog svaerere at hol-de sit Mod appe. »Pr« nu paa at sove lidt«, sag-de hun; «i Morgen dliver det not dedre Det gaar its-e an, at jeg tater mere med Dem —- det er alle rede sent paa Ratten« Og lisdt efter sasldt virtelig den syge i Stdn. Mai-te var atter etve mod sine Tanter. Time efter Time gil. Ewdelig gryede Dagem Den syge havde ofie veret Wen, Mai-te hat-de mt og da ratt den-de en hjælpsmn Haand men ikke et Ord var blevet bete-let imellem dem. Marie var som fotsiummet7 thi hvasd lnm indsaa, burde stge2, tunde hun ille faa over sine Lceber uden at stle sig som en Hydler. Hun burde jv troste denne Wels, as Sanwittighedsival na gede Kvinde — men hwr stmmede det sig vel for hende at tale Trssieng Ood til nogeni Der gives jo ingen Trsst uden Tro paa Tilgivelse —- men hele hendeg egei Jndre raabte jo, at Gnd itte kunde tilgivex hun vidste g-odt, at man sagde det nwdsatte, men hun tunde iile tro det selv; hvorledes stulde hun da dunne overdevise nogen anden om Guds Barmhjertighedi Hun git et Dieblil nd, hentede lidt Band og sit en lille Pige i Gaarden til at lobe til den ncermeste Butit efier nogsle Fornødenheder. Zaa git hun ind igen. Nu dar det fuldt Dag. Da hun iom ind i Kam meret, sloa den syge sine Øjne op og saa starpt paa hende. »Ba: det ttte Jvmstuen, som var her med Ma dam Kvist?« spurgte hun med Mistcenksomhed »Hm-riet spørger De om det?« spurgte Marie saa rosig som muligi. »Jea vil ingenting have at gsre med hende oa heu des Venner," svarede den syge med et vildt Blit, idet hun satte sig op i Sengen. »De har gjort mig til, hvad jeg er.« — Hnn blev i det samme overvceldet as en ellcr aniden leaemlia Smerte, saa hun maatte lægge sig ned iaen· Marie ilede hen at hjælpe hende. »Sie nu ille saaidan paa mia,« sagde hun mildt bedende; «mit Barn lever!" »Naa, saa Gud være toll-« Ha lovet for det,« sat tede den statlels Konez »men saa hører Jonrskuen heller iite til Madam Kvists Venner, det er vist og sitter.t.« Dei banlede paa Daten. Marie lutlede op, og en ung Mand traadte ind. »Er det her, Madam Hans-san dort-« spurate han. Marie nittede og pegede paa den syge. »Bei er vel en Opdagelsesbetjent,« sagde denne og saestede sit Blit paa den kommen-de, smn gik hen til den des Sena oa nu satte sig paa Sosatanten. »Jeg hnr lasnge ventet hom« ,.Betjent er jea itte,« sagde den unge Mand rolig, ,,jeg har næsten svært ved at sige, hvad jeg er —- man salder mig Kansdidai, fordi jeg hat vceret Student, men det er jeq heller ille. Slulde det ille tunne være Dem not, om jeg saade. hvad jea vil?« ,,Naa, hvad vil Herren da?« spurgte den syae lort. »Da jeg i Aftes havde fluttet et lille Bedemøde i Kapellet i Kandestaberstræde,« sagde den frem-mede, »tom Madam Strom og bad mig gaa herhen saa tidlig som muliat i Dag for at sige det samme, som ieg lige ssr bavde sagt inde i KapelleL Jeg lovede hende det og det er det Laste, jeg vil holde.« »Det behsves ilie«, sagide den syge og lutlede Ot nene. »Vi! Herren ilte tale Lean, saa hat Herren bare at sige, at jeg er fordømt, og — det ved jeg i Forvejen.« J Stedet for at svare tog den usnge Passiv-irrer en lille Boa op as Lommen og begapndte at læse op as den. Det var et Nn Testamente »De tarste,« tieste han« »den-e itle Lege behov, men de, som lide ilde. Jeg er itle kommen for at talde retsævdige, men Synidere til Omvendelse.« —- »Alt bewr altsaa paa,« sortsatte han, »Im De hsrer til de raste eller til de syge, til Synderne eller til de retscerdige.« »Dam« sattede den syge, »grueligere Synsder end jeg findet itie.« »Nuvel.« sag-de Kawdidaiem »saa er Sagen klar De hsrer altsaa til dem, over hvil Dmtvendelse der bli ver Glcede i himlen.« · kOmvendelse ia,« usdbrjd den syge heftig. » vor dem stal ieg asre dett Nu, Ida jeg liaaer her, ussel og elendig —- hvasd ital ieg trennt geret« »Wir-sing og ensdda alt, hvad der del-ves,« spa rede den adspurgte eilig og W. Da saa begyndte Jan at lasse Dignetsen vm den W Sin, om Ist-or tedes Faden-n da Sinnen »Mit-m var lauft W, saa Wogynledesinderligogssbtilogtaldtvmhanl Msogwchewz wwwdsmmemer som, wnder Bcsven for sit henttmdwessLtv og for alle de i dette begaaede Sprudel-, som end endnn holdt tilbage as tunge MI, dog fllcke sig dreven til at vende tilhage til csin Welsie Fader med Syndsbetendelsens Ord paa sene Leber. Ewsoldig og overbwisende halte han om Frelserhjertetö Kærkighed til de sabdne Mennester, blandt shvllde ingen, ingen var san-ten saa dybt, at Han itte baasde vilde og kuwde srelse ham. »Men ved De, hvasd jeg har gjort?« asbrtd Zonen ham. »Es-leg har pint smaa, uslyldtge Ssæle til Dsde, sont alsdrig havde gjort mig eller andre det minidste ondt, jeg har snltet dem ihjel for Pensge!« Der bredte sig en Skygge as Sorg over den unsge Missionærs Trek, da han harte denne whygsgelige Be tendecsr. Men han sastholsdt, hvad han havde sagt. iOgsaa for hende sansdtes der Tilgivelse, ogsaa sor hende Yvar Jesus gaaet i Dis-dem ogsaa til hende lød hans imilde Ord: ,,Frygt itke, tro luin.« Hun havde lagt Haanden over sine Ding men under ksden trillede den ene Taare frem ester den ansden; hun klaa tavs og horte ester, men det mærtedes let, hvorledes hewdes Jnidre arbejdede. »Det er Elle muligt!« sagsde hun halvth ligesom for sig selv. »Man det virtelig verre musligt?« I Ehan veddlev at tale, og hun fulgste hans Ord med stadig sttrre Opmcrrksomhed, sra alle anidre Sider i hele Ver-den havde hun intet at haabe, hun forstad, at dette var det eneste, der stod ttkbage Den ene Modstgelse reiste sig t hende ester den anden, neen hun lod dem falsde, allesammensx hun synteö, sde tog sig saa hnile ud, hwn sormelig splte sig tret as »dem —- det maatte were tlogere at here hvasd denne Wand med saadan Oberbe svisning sonstirede, var sandt. Hain lntlede Øjnene, men lyttede Mattig; og alt som Wandtdaten talte, sein han ikunde bedst, am Frelserihjartets uendelige Karlighed til de tahte Faar, og hvorledes man som en Rot-er Van vare kommen helt pp paa Rot-set og ewdda bltve indhudt til at saa Oel og Lod i Gewds Paradts — da Mev hende Jndtryltet her-as spaa een Gang saa WldendY heu des lHierte ligesom nsdvtdede ssig, hnn visdste ttle selv htm ledes, husn ligesrem strenng alle videre Jndvendlnger sra sig, hun reiste sig halsvt pp t Sen-gen og soldede sme beenden »Ja, er det vtrlelig saaledes,« brpd det ud as hende, at han vil tage imod en saa ussel og elendig Stadnsing svm mig, saa vil jeg da san-deng ogisaa kom me sor at saa Lav at takle, ta«kte, tatte ham sor sa: veldig en Varmhjertighed.« »Der bredte stg et sormellgt sLhDstær over de nys saa srasstødensde Trak, den vtlde Flamme i hendeö Blil aslsstes as en smilende Fred, og sda Kandidaten wu tnalede s Bøn Ved hendes saftige Seng, sulgte hnn hans Ord, neesten straalensde as this-. Lyttende til, hvad der blev sagt, stod Marie hele kTiden ved det lille Vindue i KammereL Alt, hvad den unae Missionar sagde, havde kyun vel hørt sør, men aldria havde det gjort et saadant Jndtryk paa hende »som nu. Da han lnælede, lnælede ogssaa hun; da han iaen stod op og med inderlig Glæde meertede Forandtiw gen i den syaes Anssigtstræt, gjorde hun samme Jagts tag«’se. Hun sorstod, at denne gam-le, sorfaldne Stab -ning nu ganste plusdseligt var bleden løst fra de Lauter, söm endnu sor en tort Stund siden havde tryllet hende stil For-dem men hviorledes var dette eaentilig gaaet til? Hun Hunde ikle sorstaa det. Zelv sølte hun frg lige tung i Sinsdet, lige saa bcevende og nedtrtytt som spr. Der hortes Stridt udensor, Daten aabnech sor sigtia, og et Hosved blev stuklet ind; det var Madam Kvist. Da hun saa Kandidaten, trat hun sig stratz tilbage. Men saa snart denne havde sjernet sig med det Løste snart at komme igen, vendte hun strals tklbage og itom med en urolig Mine ind i VcerelseL ,,Har hun nu snattet Galslaber igen?« hvislede hun til Marie. ,,Hvorsor er Jomsruen her? Hvem var lden Herre, som gik?« 3 Den syge, som en Stund havde været saa optaget as sine indre Betragtninger, at hun ilte havde market Madam Kvists Komme, saa lyende nu og bad henide Ekomme ncermere. »Der er hcendt mig noget saa marki vcerdigt,« sagde hun, »jeg søler mig saa lyllelizn jeg har det slet ikte ondt mere, jeg bare langes ester at saa Lov at do; ser du, Lise, den Herre, som var her, han sagsde, ja han læsste det op as Bibelen selv, at ogsaa saas dan en som jeg saar Tilgivelse og kan blisve salig, bare man selv vil. Og det vil jeg; at, hvor usselt og stam meliat og sattigt hat ikke hele smtt Liv vcrret — og endda, du, har jeg saaet Tilgivelse og Løfte om at slippe ind i Guds Paradisl Kan du tcrnte dig noget mærlværdigere! Lise, nu er det min Ben: gør du sorn jeg, beten-d dine Synder og bed Gud sor Jesu Stle tiilgive dig, saa bliver du lige saa lyktelig sont jeg!« ,,Lige saa tosset svm du, mener du del-« udbrød Madam Kvift med hvas Stem«me. Nu har jeg aldrig ,i mine Dage hørt Mage! Lena Hansson helligl Nei. Fved du hvad, det er ncesten sor grinagtigt! Og saa vil du sammenligne mig med dig —- dn, som har levet som et Stakn alle dine Dage og nu ligger her, sordrullen, ludsasttig og ussel, du visl præle for mig, som altid har svceret et stitkeligt Menneste, hvert Aar gaaet til Alters, ncesten hver iSønsdag været i Kitte, vg, frden min Mand døde, selv sorssrget mig vg boet i män egen Stue. Du i Paradis —- det var saamænssd pæntl Saa slulde jeg i det minsdste nat betalle «mäg. Jeg har hast Ubehage ligheder not as ivores Betewdbslab her paa Bot-den« Ovid i Anstgtet as Forbitrelse swurresde Madam Kvist stg om paa Hecken og gsil med det samme. DIE-ten final hun i, saa det sang. Man her-te hewde stampe ned ad Rappen men saa dnde Lhden heu, og alt var wligt sont fsr. Thi, tveert taro-d, hvad Max-te hat-de srhgtet, havde Optvinet aldeles ttle IM wogen sorvatrende Paar-iet nisng paa den syge. Sinn lau wlstg og stille sem str. W hie-we hende . . . Gwd hjælpe hende,« sag-de hun blvt gentagsne Gange; saa sdrsd Ren atter nd l Tatsti gelser set den Abstule hlm vidste, hwn havde saaet, og spurgste Marle med M Stamme, vom ttte ogsaa hun MI, del var et Untier, at Den-en i htmlen vilde sendet sved san stos- en Shwdeviwde. Og i Filelssen as sinmukkanuegsawwosdvdcwsi »so-r MMM Mkbager satte War-te stg ved dst lille Wuesog.-faa-ud —- saa,-Wedes»dm-dlaa.-Vsms. mel hvcelvede sig klar og Mdmde over det drMcldige gerne-le Has, gennern lwis spelwmdle og ssmndsiae Ruder Dagölltylet med Msje banede sig Vei, stsvst alt depnde laa badet i Morgewsoleng Leg, Var det ilke just fase ledes ogfaa med den-des Men hvorfor . . . dog, hun fslte, ar ihn-n formaaede ikke at lese diese Gaasder, lyoot meget hwn ensd forsegbe det. Hastig rev hun sig der-for nd af sme Gmdlerier og tsog atter fat paa den fyges Pltje If If If Den into-d Middag sum-me Dag saa man den ene Ellvipage efter den anden hol-de uden for det Hug, hvori Fäherreinde v. Bogen hwvde sin Lejligshed For-erringen »Armiodens Venner«, for hvsilslen Frishserteinden var For man-d, how-de ssit Maanedsmsde devoppe, og dens Med lemsmer samledes nu, den ene efier den enden, i hendes fmsulle Salon. Man maatte dog vente temlmelig længe paa nsogle af Herreonet Sognepræssten i Meniglyedem lgl. Consfeslsionarius Dr. theol· Erling traadte just nu ind, men Gynvmäumslelbor Lang saa vel som Forenin gens Kasserey Hofretsraad Jernlyjelm, og idens Konsu len’t, Doktor Cavlssom udebleo enidnJu. SelretaerenJ Baron Klas West-old var allerede iil Stede og under-« holdt sig med den unge, kenne Oberst-now Martinstøld »Jeg smaa da rigtsig benytte Lejligiheden til at takke vor gode Dr. Doktor og Hosprædikani,« fagde Iris-tre inden, idet denne halten-de bit-sie pwa hensde, »fo-: den charmanie Predilem vi sit at here i Swdags. Det er vielelig ovevmaasde fern-felng naar man gaar i wide, at lunne alcede sig til en saa ualmäwdelig Nydelse fsom den, Doktoren plejer at berede sine Tilhsrere.« ( »Nein erbødiglte Tal,« lag-de den Mærvcerdiges Confesssionariuö gvdlidenlde og velfornssjetz »der er passan ning en five Otpmunstring at kunne regne den naadige Fru Friherreinde blandt mäe Tilhsrerinder!« Maa —- ingen Artiglhed til mags« spurgte den« slille Ober-fände Mariisnstsslsd siælmsstz »og jeg gwar endda temsmelig softe og betet He. Dokwrm.« l »Jeg -l)eder, min madige Oberstinde,« saade Dr» Evling en Sanule fekilegem »Jeg er virkelig seerdeles taknemlig knod hver og en, svm got neng den Ære, — vi er fussi ille meget forveente i vor Menighed, navnligs ssiden vi mistede Kapeaan Staren-M ( ,,»Ja,« usdbrsd Grevinsde v. Klari, »det var ei start Tab. Tænl, som han messsedel Sellberg synger ikle bedur- l Den giamle Prwst gil videre for at hilse paa Selis stabei. og dersved lom han lidt efter lidt hen til den anden Ende af Salvnen, hvor Kommercevaaidinde Guld derg og Fel. Nosenweber havde iaget Plads. Han Va ille vel nsaaet derhen og kommen i Samiale med dem, for Grwinde v. Klarl bøjede sig hen imod Frihetrein den og med lav Rest y«rede: ,,Jeg formelig beundrerx »Friherreinden, som virkelig lan gaa og here den-ne her ’gamile Dr. Erling! Ieg for min Pakt sinder, han er gnseligl Han taler jo, som om han havde permanent . Influenz-al« · »Bei iror jeg saamcend ogsaa, hasn han« sag-de Friherreinsden med et undslyldende Smil; men tcenl pas-J, hvor gammel han er! Og det vil jeg sige, at naar han lomsmer ind paa sine N-atur.slildrin-ger, er han ligefrem poeti-fl. Det er oist ilke rigtig mioderne nu, — men jeg zhar virlelig ille nogen Sans for disfe dogmatisle Dyb isindigshedey som de nu vender og dreier i det uendelige; de forelommer mig, reni ud sagt, kedelige.« I ,,Bevares vel,« sagde Grevinden med en forslrækket ·Haandl)eveegelse, ,,for dem betakler jeg mig ogsaa; nej, Ijeg mente bate, at naar en Præst il«ke har en sympatetisl jDeklamatiom faa er det rigtig ubehaaelig at høre ham. Pastor Storeson var charmant.« »Ja, jeg synes virkelig som Lonise,« sagde den »lille Oberftin«de; «-ved De hvad, Tante Emerence, otn jeg ille havde gaaet til Præsten hos Dr. Ersling, saa gkk jeg virlelig ilke og hørle hamz men jeg har nu ogsaa :en saa udsmærlet Plasds der i Kirlen paa højre P-ulpitur, — jea lan overfe hele Menigheden, og det er gansie jmorsomt at sidde on se paa alle sine belendte. Saadan en Hat, Malle Lilienftrøm havde paa i Søndaas —- De lskulde bare have set den! Jeg maatte holde Muffen for Anssigtet, for at inan sinlde se, hvor jeg lo!« » ,,Hørie jeg rigtckg,« saade Baron Klas, som, medens ihun kalte, havde ncermet sig Gruppen, »saa Kufrne An «toinette ler i Kikken? Og er husn ille bange for at blive sat i GabestollenZ Det er dog uforssigtigt at udscette stg for en saadan Risiko.« , Leltor Lange Komme afbrød Samtalen; straks derpaa lom ogsaa Hofretsraaid Jernhjelsm og Doktor Carlsson Friherreinden bad dem alle tage Plads og aabnede Medet med den Meddelelse, at de Medlemsmer, der ille nu var lomne til Siede, havd melt Forfald og ikle kunde oenteZ. . Efter Anmodnsiing oplcefte Baron Klas Protolollen fra sidsi, som godlendtes, og devpaa gpjsorde Hofretsraa den Rede for de Beleb, som var uidbetalt siden sisdste Mode. Kassen Var naturligviö saa lanng hen paa For aaret temmelig medtagen, men man havde dog endnu et lille Overslusd paa 16 Rigsdaler og 32 Skilling Banco. Nu var del Spørgsmaalet, om diese Penge stulde an -vendes, og i faa Fald, hivem den eller de var, fom stulde nyde godt sderaf. Oberstinide Mariinlstøld oisdste en Familie i Räde banegade, srym vist var meget faitig. Konen lom ofte og tigsgede og war saa gyselig elen-dig. Grevinde v. Mark syntes, det var bebst, at del lstallels We sit hele Esel-bei Miete det svilde Fri. Rossen-weder ikle gaa insd paa. Oun lendle den M. hat-n var en Sjuste, som for sspmäe baasde Mond og M og virlelig ille fort-lenke nagen Hjcelp. Man sagde oven i Lebet, at lnm dral. Leiter Lang, kenn lendte vedlonvneende, mente ille at durde dtlge, ack Rhgtet kalte Sandhed Han vilde hellere foreflaa en See-mager i Weiter Sasmuele Stræde med fyv Ver-n og en Amselig busine, swn dog, det men te han at burde aplvfe am, plejede at gaa i Kapellet i WdestMrcede og i den fernere Md ogfaa hast-de faaet sMansden med lia. s T-- - s - . .—Med.-«a«l W«s.forxdm-.Mt stetede W dtoders Wie for de nssdkidesnde« M Dr. ideal. — nug at bukde Maja-, nocka ten see-de Fig-W Inirlelig —- «ve"d a«t vorige Petva af en Mömwikß — ning tbl Genstand for sin Velgørenhed —- durde ’— denne en nwrtaslrst Understøttelse, an man dog der-O paa en vis Man-de gjorde. Han Im sin Park følte II «de sin Stilling i Kisten hindre! Z- kelv lnn paa deu ellers saa stssnne Munde at opmuntre en Bewegt-Ne, so Ved sin overdresvne Evangelin bcnede Vej for de fak lsigste Fowildellsey og som desuden i Realitejen davde II Opriwdelse fra en wdenlalndsi Prangslæren Hofretsraad Jernbielm var Euldtsud enig med II højt cerede Ven, den nærmest forexmsende Taler. VII vilde blot ydevligere bei-one Fareri ved den Wust-eh sont lendetegnede dette spadig mere mn sig gribende Hel lckghedsvæsen og han has-bede, at en for Kirlens Vel III en sand Opfattelse af Neligiiionen siaa nidlcet Fdrwius sont »Amodens Vennet« ikle paa nogen Bis vilde op mnnstre en faniakiil og fkadelchg Semratisme. Friherreinde v. Bogen vsilde blve sige, at hun for III Pari sandelig ikke svsilde Rdrage til ct fkennne et laadals For-Mal Kommeræraadinsde Guldberg ng Fri. Rosenwebek erllcerede fisg enige med Frkherreindem Qberstinde MAD tinslsld, sdm ved Tau-lett spaa de 7 Born Tttaks havb fslck sig villig til at anbefwle Lektok Sangs For-flag, tat kede i sit stille Sind ssin ilykkeliqe Stjetne, at hun ilke war kommen til at ytre denne Mitg, inlden W fotstod, hvor siemck hun dermed vsitde have lonwwmih jetet Fig. Nu styndte hun sig at udtale sin Genng med Frlherteindm »Men«, ndbrsd Gtwinde v. Mart en Sein-nie fop undtet, ,,jeg merkte, der bat-e var Tale om at zauderst-is en fatkig SkonvagerT« JICJ sasde Mtoren med et W Smih »so-IN var det jxo i Grude men jeg over-lau ogslam hvad Its kunde vække Wind-d —- og jeg meddepve jo des-fis ogsfaa, hvad der tat-be imosd cct Walde et saadant M Da det, som jeg Maske but-de have fdrfdaaet fva W delsen, file bar windet Symwti. menner jeg at bnth tage det tilbage til Fotddl for en. der er lkge san fqiils og mete ren i Leerem om nagen fand-an sinlde Mve fou staaet.« »Don-Or Camlsson«, fngde Frihetreinden nnd en III Hovedbnfning »Das sikketst m: smn akkid Meile-d p Kandiidwher.« . »Jeg sont-mer ncesien aldeles direkte'·, fwgde Di· Earlssom ,,fra et Sygebespg hos en- rstakkels Kein-, fo lidet af Kræft og er aldeles for-armer En as mäne Sp .geplejersier havde opsporet den-de ä Gaak Aste-T stassel hende lidt Mjasd og plefet hende lass godj sont ansagt Men hsun trænger til mete, end dvad denneö Moutuk ftrceller til for. Jeg gasnanterser Ist en gdd Ilan af Forensingens eventuelle Gave.« (Fortsættes). —————(O)—— » Lewis Wallaees Bogen l JBm Hur.— Eu Fort-emsig fka Kristi Tiv, qi Les-I Wallace, Nordamerikansk General, forhendveereast Gesandt i Konstantinopel Denne Amerikas del-I kendte Bvq er oversat paa dansk af den bekenn dygtige Oversætter, Prof. Wilh. MIller, og er us sten bedre end Original-en Bogen er 280 Sidey godt indbunden, Pris 81.25. j Den Lyfe Gad. «The Faik God."—Roman vm Mek icas Erobring, af Fors. til Ven Hur. Overfat CI Prof. Wilh. Møller. Bogen er 307 Sider,. godt ind l banden Pris 80 cts. l C. Hauch-I Begie. . l tm Pam Familie-As C. Hauch Historie Rom F Skildring fra Poland om den Strid fom opstod o Herredømmet i Poland 424 Sider, gvdt litde den. Prlsen er nedsat fra 8240 til 81.40. issusdmnaeken.—En romantifk Begivenhed fra det ist-« spundne Aarhundrede af C· Hauch. 365 Sidek, gss indbunden. Priö 85 cts. H. F. EwaldS Bogen Johannes Falk.-—Roman i to Dele i et Bind, 624 si der, godt indbunden. En scerdelels interessant SI dring. Prisen er nedsat fra 8240 til 81.40. Den Skotske Kviude paa Tjele.—Livsbilleder fra Id formationstiden af H. F. Ewald. 590 Süd-r, III indbunden, nediat fra 82.60 til 81.60. Evensterne paa Kronbokg.—Historist Roman af DI. Ewald,inyt Oplag. 686 Sider, govt indiundes Priieu er net-Tat fra 8240 til 81.40. Ztmndfogdens Datter.—AfN. P. Madieth M si der, godt indbunden. Pris 8100. Olivkr TwEft.—-Samfundsroman af Charles Dicke-, oversat af Prof. Wilh. Møller. Dronning Alexan siger, af alle Forfattcre er Charles Dissens bei-II Ynglings Forfatter. Bogen er pag 360 Sis godt indbunden. Priien er 80 ers. Undet Bilde Roset. «Bcsides de Bot-nie Briet Bis-IF Fortællinger og Erindringer fra en ikots Land-U af Jan McLaren. Ny quave paa dank. Bogens deholder Doktoren af den gamle Stole, Lamm-Is hans Kerlighed, Domsie, Hans Mode-s Mon Lachlon Eumpbellö Forvandlinq, Eu Saka heb-sag. Bose- er pas 272 Süd-h qodi instit-nis Htis M etc Danilh List-heran Wohl«-hing coujh M, Mk. «