Gcnncm Skærene.
Jndre og ydte Liv.
Stildret
si- af
H o r a t i p.
Oversct sra Svenst af
Past. G. Mit n ster, Lniuskirtetn Kobenshavn
« « ERNST-)
F
· O
For den uhyggelige di som afspejlede sig i disse
Ord, glemte Marie sor en Stund sin egen. Hun følte
sig sowsigstet til at trnste det arme -Mennefte, am hun
end itle rigtig vidste, hvorledes hun sinlde bcere sig ad.
»Gud er barm«l7jertig«, sagde hun; »han vil not tilgive
Dem, lfoad ondt De hat gjort.«
Den spgst luttede sine Øjne ,,Nej,« sag-de hun der
paa med fast Stemme, »det tan han itte."
Marie tcw. Hun ledie efter et eller andet Bibel
sprog, sosm kunde Werbwise den wlyikelige om Urigtig
heden as hendeg Opsattelse Men lnm sit iste fat paa
noget. »Saa lænsge man lever, er der jo Haab«, sagde
hun endelig. »Ogsaa De maa haabe.«
»Hu-ad tror hun, saodan en som jeg hat at haabe
paa?« svarede den syge med en bitt-er Latier. »At man
tan naa at d-, inden man bliver smidt paa Gaben.
Dei er det enesie. Men jeg kan itle engang haabe det.
Jeg hat dsjet meget ondt i den svdste Tid, men jeg lever
stadig ensdda.«
hun sutlede tungt Marie fslte det ssværere sog
svaerere at hol-de sit Mod appe. »Pr« nu paa at sove
lidt«, sag-de hun; «i Morgen dliver det not dedre Det
gaar its-e an, at jeg tater mere med Dem —- det er alle
rede sent paa Ratten«
Og lisdt efter sasldt virtelig den syge i Stdn. Mai-te
var atter etve mod sine Tanter.
Time efter Time gil. Ewdelig gryede Dagem Den
syge havde ofie veret Wen, Mai-te hat-de mt og da
ratt den-de en hjælpsmn Haand men ikke et Ord var
blevet bete-let imellem dem. Marie var som fotsiummet7
thi hvasd lnm indsaa, burde stge2, tunde hun ille faa
over sine Lceber uden at stle sig som en Hydler. Hun
burde jv troste denne Wels, as Sanwittighedsival na
gede Kvinde — men hwr stmmede det sig vel for hende
at tale Trssieng Ood til nogeni Der gives jo ingen
Trsst uden Tro paa Tilgivelse —- men hele hendeg egei
Jndre raabte jo, at Gnd itte kunde tilgivex hun vidste
g-odt, at man sagde det nwdsatte, men hun tunde iile
tro det selv; hvorledes stulde hun da dunne overdevise
nogen anden om Guds Barmhjertighedi
Hun git et Dieblil nd, hentede lidt Band og sit en
lille Pige i Gaarden til at lobe til den ncermeste Butit
efier nogsle Fornødenheder. Zaa git hun ind igen.
Nu dar det fuldt Dag. Da hun iom ind i Kam
meret, sloa den syge sine Øjne op og saa starpt paa
hende. »Ba: det ttte Jvmstuen, som var her med Ma
dam Kvist?« spurgte hun med Mistcenksomhed
»Hm-riet spørger De om det?« spurgte Marie saa
rosig som muligi.
»Jea vil ingenting have at gsre med hende oa heu
des Venner," svarede den syge med et vildt Blit, idet
hun satte sig op i Sengen. »De har gjort mig til, hvad
jeg er.« — Hnn blev i det samme overvceldet as en ellcr
aniden leaemlia Smerte, saa hun maatte lægge sig ned
iaen· Marie ilede hen at hjælpe hende. »Sie nu ille
saaidan paa mia,« sagde hun mildt bedende; «mit Barn
lever!"
»Naa, saa Gud være toll-« Ha lovet for det,« sat
tede den statlels Konez »men saa hører Jonrskuen heller
iite til Madam Kvists Venner, det er vist og sitter.t.«
Dei banlede paa Daten. Marie lutlede op, og en
ung Mand traadte ind. »Er det her, Madam Hans-san
dort-« spurate han.
Marie nittede og pegede paa den syge.
»Bei er vel en Opdagelsesbetjent,« sagde denne og
saestede sit Blit paa den kommen-de, smn gik hen til den
des Sena oa nu satte sig paa Sosatanten. »Jeg hnr
lasnge ventet hom«
,.Betjent er jea itte,« sagde den unge Mand rolig,
,,jeg har næsten svært ved at sige, hvad jeg er —- man
salder mig Kansdidai, fordi jeg hat vceret Student, men
det er jeq heller ille. Slulde det ille tunne være Dem
not, om jeg saade. hvad jea vil?«
,,Naa, hvad vil Herren da?« spurgte den syae lort.
»Da jeg i Aftes havde fluttet et lille Bedemøde i
Kapellet i Kandestaberstræde,« sagde den frem-mede,
»tom Madam Strom og bad mig gaa herhen saa tidlig
som muliat i Dag for at sige det samme, som ieg lige
ssr bavde sagt inde i KapelleL Jeg lovede hende det
og det er det Laste, jeg vil holde.«
»Det behsves ilie«, sagide den syge og lutlede Ot
nene. »Vi! Herren ilte tale Lean, saa hat Herren bare
at sige, at jeg er fordømt, og — det ved jeg i Forvejen.«
J Stedet for at svare tog den usnge Passiv-irrer en
lille Boa op as Lommen og begapndte at læse op as den.
Det var et Nn Testamente »De tarste,« tieste han«
»den-e itle Lege behov, men de, som lide ilde. Jeg er
itle kommen for at talde retsævdige, men Synidere til
Omvendelse.« —- »Alt bewr altsaa paa,« sortsatte han,
»Im De hsrer til de raste eller til de syge, til Synderne
eller til de retscerdige.«
»Dam« sattede den syge, »grueligere Synsder end
jeg findet itie.«
»Nuvel.« sag-de Kawdidaiem »saa er Sagen klar
De hsrer altsaa til dem, over hvil Dmtvendelse der bli
ver Glcede i himlen.« ·
kOmvendelse ia,« usdbrjd den syge heftig. » vor
dem stal ieg asre dett Nu, Ida jeg liaaer her, ussel og
elendig —- hvasd ital ieg trennt geret«
»Wir-sing og ensdda alt, hvad der del-ves,« spa
rede den adspurgte eilig og W. Da saa begyndte
Jan at lasse Dignetsen vm den W Sin, om Ist-or
tedes Faden-n da Sinnen »Mit-m var lauft W, saa
Wogynledesinderligogssbtilogtaldtvmhanl
Msogwchewz wwwdsmmemer
som, wnder Bcsven for sit henttmdwessLtv og for alle de
i dette begaaede Sprudel-, som end endnn holdt tilbage as
tunge MI, dog fllcke sig dreven til at vende tilhage til
csin Welsie Fader med Syndsbetendelsens Ord paa
sene Leber. Ewsoldig og overbwisende halte han om
Frelserhjertetö Kærkighed til de sabdne Mennester, blandt
shvllde ingen, ingen var san-ten saa dybt, at Han itte
baasde vilde og kuwde srelse ham.
»Men ved De, hvasd jeg har gjort?« asbrtd Zonen
ham. »Es-leg har pint smaa, uslyldtge Ssæle til Dsde,
sont alsdrig havde gjort mig eller andre det minidste ondt,
jeg har snltet dem ihjel for Pensge!«
Der bredte sig en Skygge as Sorg over den unsge
Missionærs Trek, da han harte denne whygsgelige Be
tendecsr. Men han sastholsdt, hvad han havde sagt.
iOgsaa for hende sansdtes der Tilgivelse, ogsaa sor hende
Yvar Jesus gaaet i Dis-dem ogsaa til hende lød hans
imilde Ord: ,,Frygt itke, tro luin.«
Hun havde lagt Haanden over sine Ding men under
ksden trillede den ene Taare frem ester den ansden; hun
klaa tavs og horte ester, men det mærtedes let, hvorledes
hewdes Jnidre arbejdede. »Det er Elle muligt!« sagsde
hun halvth ligesom for sig selv. »Man det virtelig
verre musligt?«
I Ehan veddlev at tale, og hun fulgste hans Ord med
stadig sttrre Opmcrrksomhed, sra alle anidre Sider i hele
Ver-den havde hun intet at haabe, hun forstad, at dette
var det eneste, der stod ttkbage Den ene Modstgelse
reiste sig t hende ester den anden, neen hun lod dem
falsde, allesammensx hun synteö, sde tog sig saa hnile ud,
hwn sormelig splte sig tret as »dem —- det maatte were
tlogere at here hvasd denne Wand med saadan Oberbe
svisning sonstirede, var sandt. Hain lntlede Øjnene, men
lyttede Mattig; og alt som Wandtdaten talte, sein han
ikunde bedst, am Frelserihjartets uendelige Karlighed til
de tahte Faar, og hvorledes man som en Rot-er Van vare
kommen helt pp paa Rot-set og ewdda bltve indhudt til
at saa Oel og Lod i Gewds Paradts — da Mev hende
Jndtryltet her-as spaa een Gang saa WldendY heu
des lHierte ligesom nsdvtdede ssig, hnn visdste ttle selv htm
ledes, husn ligesrem strenng alle videre Jndvendlnger sra
sig, hun reiste sig halsvt pp t Sen-gen og soldede sme
beenden »Ja, er det vtrlelig saaledes,« brpd det ud as
hende, at han vil tage imod en saa ussel og elendig
Stadnsing svm mig, saa vil jeg da san-deng ogisaa kom
me sor at saa Lav at takle, ta«kte, tatte ham sor sa:
veldig en Varmhjertighed.« »Der bredte stg et sormellgt
sLhDstær over de nys saa srasstødensde Trak, den vtlde
Flamme i hendeö Blil aslsstes as en smilende Fred, og
sda Kandidaten wu tnalede s Bøn Ved hendes saftige
Seng, sulgte hnn hans Ord, neesten straalensde as this-.
Lyttende til, hvad der blev sagt, stod Marie hele
kTiden ved det lille Vindue i KammereL Alt, hvad den
unae Missionar sagde, havde kyun vel hørt sør, men
aldria havde det gjort et saadant Jndtryk paa hende
»som nu. Da han lnælede, lnælede ogssaa hun; da han
iaen stod op og med inderlig Glæde meertede Forandtiw
gen i den syaes Anssigtstræt, gjorde hun samme Jagts
tag«’se. Hun sorstod, at denne gam-le, sorfaldne Stab
-ning nu ganste plusdseligt var bleden løst fra de Lauter,
söm endnu sor en tort Stund siden havde tryllet hende
stil For-dem men hviorledes var dette eaentilig gaaet til?
Hun Hunde ikle sorstaa det. Zelv sølte hun frg lige tung
i Sinsdet, lige saa bcevende og nedtrtytt som spr.
Der hortes Stridt udensor, Daten aabnech sor
sigtia, og et Hosved blev stuklet ind; det var Madam
Kvist. Da hun saa Kandidaten, trat hun sig stratz
tilbage. Men saa snart denne havde sjernet sig med det
Løste snart at komme igen, vendte hun strals tklbage og
itom med en urolig Mine ind i VcerelseL
,,Har hun nu snattet Galslaber igen?« hvislede
hun til Marie. ,,Hvorsor er Jomsruen her? Hvem var
lden Herre, som gik?«
3 Den syge, som en Stund havde været saa optaget
as sine indre Betragtninger, at hun ilte havde market
Madam Kvists Komme, saa lyende nu og bad henide
Ekomme ncermere. »Der er hcendt mig noget saa marki
vcerdigt,« sagde hun, »jeg søler mig saa lyllelizn jeg
har det slet ikte ondt mere, jeg bare langes ester at saa
Lov at do; ser du, Lise, den Herre, som var her, han
sagsde, ja han læsste det op as Bibelen selv, at ogsaa saas
dan en som jeg saar Tilgivelse og kan blisve salig, bare
man selv vil. Og det vil jeg; at, hvor usselt og stam
meliat og sattigt hat ikke hele smtt Liv vcrret —
og endda, du, har jeg saaet Tilgivelse og Løfte om at
slippe ind i Guds Paradisl Kan du tcrnte dig noget
mærlværdigere! Lise, nu er det min Ben: gør du sorn
jeg, beten-d dine Synder og bed Gud sor Jesu Stle
tiilgive dig, saa bliver du lige saa lyktelig sont jeg!«
,,Lige saa tosset svm du, mener du del-« udbrød
Madam Kvift med hvas Stem«me. Nu har jeg aldrig
,i mine Dage hørt Mage! Lena Hansson helligl Nei.
Fved du hvad, det er ncesten sor grinagtigt! Og saa vil
du sammenligne mig med dig —- dn, som har levet som
et Stakn alle dine Dage og nu ligger her, sordrullen,
ludsasttig og ussel, du visl præle for mig, som altid har
svceret et stitkeligt Menneste, hvert Aar gaaet til Alters,
ncesten hver iSønsdag været i Kitte, vg, frden min Mand
døde, selv sorssrget mig vg boet i män egen Stue. Du
i Paradis —- det var saamænssd pæntl Saa slulde jeg
i det minsdste nat betalle «mäg. Jeg har hast Ubehage
ligheder not as ivores Betewdbslab her paa Bot-den«
Ovid i Anstgtet as Forbitrelse swurresde Madam
Kvist stg om paa Hecken og gsil med det samme. DIE-ten
final hun i, saa det sang. Man her-te hewde stampe ned
ad Rappen men saa dnde Lhden heu, og alt var wligt
sont fsr.
Thi, tveert taro-d, hvad Max-te hat-de srhgtet, havde
Optvinet aldeles ttle IM wogen sorvatrende Paar-iet
nisng paa den syge. Sinn lau wlstg og stille sem str.
W hie-we hende . . . Gwd hjælpe hende,« sag-de hun
blvt gentagsne Gange; saa sdrsd Ren atter nd l Tatsti
gelser set den Abstule hlm vidste, hwn havde saaet,
og spurgste Marle med M Stamme, vom ttte ogsaa
hun MI, del var et Untier, at Den-en i htmlen vilde
sendet sved san stos- en Shwdeviwde. Og i Filelssen as
sinmukkanuegsawwosdvdcwsi
»so-r MMM Mkbager satte War-te stg ved dst
lille Wuesog.-faa-ud —- saa,-Wedes»dm-dlaa.-Vsms.
mel hvcelvede sig klar og Mdmde over det drMcldige
gerne-le Has, gennern lwis spelwmdle og ssmndsiae Ruder
Dagölltylet med Msje banede sig Vei, stsvst alt depnde
laa badet i Morgewsoleng Leg, Var det ilke just fase
ledes ogfaa med den-des Men hvorfor . . . dog, hun
fslte, ar ihn-n formaaede ikke at lese diese Gaasder, lyoot
meget hwn ensd forsegbe det. Hastig rev hun sig der-for
nd af sme Gmdlerier og tsog atter fat paa den fyges
Pltje
If If If
Den into-d Middag sum-me Dag saa man den ene
Ellvipage efter den anden hol-de uden for det Hug, hvori
Fäherreinde v. Bogen hwvde sin Lejligshed For-erringen
»Armiodens Venner«, for hvsilslen Frishserteinden var For
man-d, how-de ssit Maanedsmsde devoppe, og dens Med
lemsmer samledes nu, den ene efier den enden, i hendes
fmsulle Salon. Man maatte dog vente temlmelig længe
paa nsogle af Herreonet Sognepræssten i Meniglyedem
lgl. Consfeslsionarius Dr. theol· Erling traadte just nu
ind, men Gynvmäumslelbor Lang saa vel som Forenin
gens Kasserey Hofretsraad Jernlyjelm, og idens Konsu
len’t, Doktor Cavlssom udebleo enidnJu. SelretaerenJ
Baron Klas West-old var allerede iil Stede og under-«
holdt sig med den unge, kenne Oberst-now Martinstøld
»Jeg smaa da rigtsig benytte Lejligiheden til at takke
vor gode Dr. Doktor og Hosprædikani,« fagde Iris-tre
inden, idet denne halten-de bit-sie pwa hensde, »fo-: den
charmanie Predilem vi sit at here i Swdags. Det er
vielelig ovevmaasde fern-felng naar man gaar i wide,
at lunne alcede sig til en saa ualmäwdelig Nydelse fsom
den, Doktoren plejer at berede sine Tilhsrere.« (
»Nein erbødiglte Tal,« lag-de den Mærvcerdiges
Confesssionariuö gvdlidenlde og velfornssjetz »der er passan
ning en five Otpmunstring at kunne regne den naadige Fru
Friherreinde blandt mäe Tilhsrerinder!«
Maa —- ingen Artiglhed til mags« spurgte den«
slille Ober-fände Mariisnstsslsd siælmsstz »og jeg gwar endda
temsmelig softe og betet He. Dokwrm.« l
»Jeg -l)eder, min madige Oberstinde,« saade Dr»
Evling en Sanule fekilegem »Jeg er virkelig seerdeles
taknemlig knod hver og en, svm got neng den Ære, —
vi er fussi ille meget forveente i vor Menighed, navnligs
ssiden vi mistede Kapeaan Staren-M (
,,»Ja,« usdbrsd Grevinsde v. Klari, »det var ei start
Tab. Tænl, som han messsedel Sellberg synger ikle
bedur- l
Den giamle Prwst gil videre for at hilse paa Selis
stabei. og dersved lom han lidt efter lidt hen til den
anden Ende af Salvnen, hvor Kommercevaaidinde Guld
derg og Fel. Nosenweber havde iaget Plads. Han Va
ille vel nsaaet derhen og kommen i Samiale med dem,
for Grwinde v. Klarl bøjede sig hen imod Frihetrein
den og med lav Rest y«rede: ,,Jeg formelig beundrerx
»Friherreinden, som virkelig lan gaa og here den-ne her
’gamile Dr. Erling! Ieg for min Pakt sinder, han er
gnseligl Han taler jo, som om han havde permanent
. Influenz-al«
· »Bei iror jeg saamcend ogsaa, hasn han« sag-de
Friherreinsden med et undslyldende Smil; men tcenl pas-J,
hvor gammel han er! Og det vil jeg sige, at naar han
lomsmer ind paa sine N-atur.slildrin-ger, er han ligefrem
poeti-fl. Det er oist ilke rigtig mioderne nu, — men jeg
zhar virlelig ille nogen Sans for disfe dogmatisle Dyb
isindigshedey som de nu vender og dreier i det uendelige;
de forelommer mig, reni ud sagt, kedelige.«
I ,,Bevares vel,« sagde Grevinden med en forslrækket
·Haandl)eveegelse, ,,for dem betakler jeg mig ogsaa; nej,
Ijeg mente bate, at naar en Præst il«ke har en sympatetisl
jDeklamatiom faa er det rigtig ubehaaelig at høre ham.
Pastor Storeson var charmant.«
»Ja, jeg synes virkelig som Lonise,« sagde den
»lille Oberftin«de; «-ved De hvad, Tante Emerence, otn
jeg ille havde gaaet til Præsten hos Dr. Ersling, saa gkk
jeg virlelig ilke og hørle hamz men jeg har nu ogsaa
:en saa udsmærlet Plasds der i Kirlen paa højre P-ulpitur,
— jea lan overfe hele Menigheden, og det er gansie
jmorsomt at sidde on se paa alle sine belendte. Saadan
en Hat, Malle Lilienftrøm havde paa i Søndaas —- De
lskulde bare have set den! Jeg maatte holde Muffen for
Anssigtet, for at inan sinlde se, hvor jeg lo!«
» ,,Hørie jeg rigtckg,« saade Baron Klas, som, medens
ihun kalte, havde ncermet sig Gruppen, »saa Kufrne An
«toinette ler i Kikken? Og er husn ille bange for at blive
sat i GabestollenZ Det er dog uforssigtigt at udscette
stg for en saadan Risiko.«
, Leltor Lange Komme afbrød Samtalen; straks
derpaa lom ogsaa Hofretsraaid Jernhjelsm og Doktor
Carlsson Friherreinden bad dem alle tage Plads og
aabnede Medet med den Meddelelse, at de Medlemsmer,
der ille nu var lomne til Siede, havd melt Forfald og
ikle kunde oenteZ.
. Efter Anmodnsiing oplcefte Baron Klas Protolollen
fra sidsi, som godlendtes, og devpaa gpjsorde Hofretsraa
den Rede for de Beleb, som var uidbetalt siden sisdste
Mode. Kassen Var naturligviö saa lanng hen paa For
aaret temmelig medtagen, men man havde dog endnu
et lille Overslusd paa 16 Rigsdaler og 32 Skilling Banco.
Nu var del Spørgsmaalet, om diese Penge stulde an
-vendes, og i faa Fald, hivem den eller de var, fom stulde
nyde godt sderaf.
Oberstinide Mariinlstøld oisdste en Familie i Räde
banegade, srym vist var meget faitig. Konen lom ofte
og tigsgede og war saa gyselig elen-dig.
Grevinde v. Mark syntes, det var bebst, at del
lstallels We sit hele Esel-bei
Miete det svilde Fri. Rossen-weder ikle gaa insd paa.
Oun lendle den M. hat-n var en Sjuste, som for
sspmäe baasde Mond og M og virlelig ille fort-lenke
nagen Hjcelp. Man sagde oven i Lebet, at lnm dral.
Leiter Lang, kenn lendte vedlonvneende, mente ille
at durde dtlge, ack Rhgtet kalte Sandhed Han vilde
hellere foreflaa en See-mager i Weiter Sasmuele Stræde
med fyv Ver-n og en Amselig busine, swn dog, det men
te han at burde aplvfe am, plejede at gaa i Kapellet i
WdestMrcede og i den fernere Md ogfaa hast-de faaet
sMansden med lia.
s T-- - s - .
.—Med.-«a«l W«s.forxdm-.Mt stetede W
dtoders Wie for de nssdkidesnde« M Dr. ideal. —
nug at bukde Maja-, nocka ten see-de Fig-W
Inirlelig —- «ve"d a«t vorige Petva af en Mömwikß —
ning tbl Genstand for sin Velgørenhed —- durde ’—
denne en nwrtaslrst Understøttelse, an man dog der-O
paa en vis Man-de gjorde. Han Im sin Park følte II
«de sin Stilling i Kisten hindre! Z- kelv lnn paa deu
ellers saa stssnne Munde at opmuntre en Bewegt-Ne, so
Ved sin overdresvne Evangelin bcnede Vej for de fak
lsigste Fowildellsey og som desuden i Realitejen davde II
Opriwdelse fra en wdenlalndsi Prangslæren
Hofretsraad Jernbielm var Euldtsud enig med II
højt cerede Ven, den nærmest forexmsende Taler. VII
vilde blot ydevligere bei-one Fareri ved den Wust-eh
sont lendetegnede dette spadig mere mn sig gribende Hel
lckghedsvæsen og han has-bede, at en for Kirlens Vel III
en sand Opfattelse af Neligiiionen siaa nidlcet Fdrwius
sont »Amodens Vennet« ikle paa nogen Bis vilde op
mnnstre en faniakiil og fkadelchg Semratisme.
Friherreinde v. Bogen vsilde blve sige, at hun for III
Pari sandelig ikke svsilde Rdrage til ct fkennne et laadals
For-Mal
Kommeræraadinsde Guldberg ng Fri. Rosenwebek
erllcerede fisg enige med Frkherreindem Qberstinde MAD
tinslsld, sdm ved Tau-lett spaa de 7 Born Tttaks havb
fslck sig villig til at anbefwle Lektok Sangs For-flag, tat
kede i sit stille Sind ssin ilykkeliqe Stjetne, at hun ilke
war kommen til at ytre denne Mitg, inlden W
fotstod, hvor siemck hun dermed vsitde have lonwwmih
jetet Fig. Nu styndte hun sig at udtale sin Genng
med Frlherteindm
»Men«, ndbrsd Gtwinde v. Mart en Sein-nie fop
undtet, ,,jeg merkte, der bat-e var Tale om at zauderst-is
en fatkig SkonvagerT«
JICJ sasde Mtoren med et W Smih »so-IN
var det jxo i Grude men jeg over-lau ogslam hvad Its
kunde vække Wind-d —- og jeg meddepve jo des-fis
ogsfaa, hvad der tat-be imosd cct Walde et saadant M
Da det, som jeg Maske but-de have fdrfdaaet fva W
delsen, file bar windet Symwti. menner jeg at bnth
tage det tilbage til Fotddl for en. der er lkge san fqiils
og mete ren i Leerem om nagen fand-an sinlde Mve fou
staaet.«
»Don-Or Camlsson«, fngde Frihetreinden nnd en III
Hovedbnfning »Das sikketst m: smn akkid Meile-d p
Kandiidwher.« .
»Jeg sont-mer ncesien aldeles direkte'·, fwgde Di·
Earlssom ,,fra et Sygebespg hos en- rstakkels Kein-, fo
lidet af Kræft og er aldeles for-armer En as mäne Sp
.geplejersier havde opsporet den-de ä Gaak Aste-T stassel
hende lidt Mjasd og plefet hende lass godj sont ansagt
Men hsun trænger til mete, end dvad denneö Moutuk
ftrceller til for. Jeg gasnanterser Ist en gdd Ilan
af Forensingens eventuelle Gave.«
(Fortsættes).
—————(O)——
» Lewis Wallaees Bogen
l
JBm Hur.— Eu Fort-emsig fka Kristi Tiv, qi Les-I
Wallace, Nordamerikansk General, forhendveereast
Gesandt i Konstantinopel Denne Amerikas del-I
kendte Bvq er oversat paa dansk af den bekenn
dygtige Oversætter, Prof. Wilh. MIller, og er us
sten bedre end Original-en Bogen er 280 Sidey
godt indbunden, Pris 81.25.
j Den Lyfe Gad. «The Faik God."—Roman vm Mek
icas Erobring, af Fors. til Ven Hur. Overfat CI
Prof. Wilh. Møller. Bogen er 307 Sider,. godt ind
l banden Pris 80 cts.
l
C. Hauch-I Begie. .
l
tm Pam Familie-As C. Hauch Historie Rom
F Skildring fra Poland om den Strid fom opstod o
Herredømmet i Poland 424 Sider, gvdt litde
den. Prlsen er nedsat fra 8240 til 81.40.
issusdmnaeken.—En romantifk Begivenhed fra det ist-«
spundne Aarhundrede af C· Hauch. 365 Sidek, gss
indbunden. Priö 85 cts.
H. F. EwaldS Bogen
Johannes Falk.-—Roman i to Dele i et Bind, 624 si
der, godt indbunden. En scerdelels interessant SI
dring. Prisen er nedsat fra 8240 til 81.40.
Den Skotske Kviude paa Tjele.—Livsbilleder fra Id
formationstiden af H. F. Ewald. 590 Süd-r, III
indbunden, nediat fra 82.60 til 81.60.
Evensterne paa Kronbokg.—Historist Roman af DI.
Ewald,inyt Oplag. 686 Sider, govt indiundes
Priieu er net-Tat fra 8240 til 81.40.
Ztmndfogdens Datter.—AfN. P. Madieth M si
der, godt indbunden. Pris 8100.
Olivkr TwEft.—-Samfundsroman af Charles Dicke-,
oversat af Prof. Wilh. Møller. Dronning Alexan
siger, af alle Forfattcre er Charles Dissens bei-II
Ynglings Forfatter. Bogen er pag 360 Sis
godt indbunden. Priien er 80 ers.
Undet Bilde Roset. «Bcsides de Bot-nie Briet Bis-IF
Fortællinger og Erindringer fra en ikots Land-U
af Jan McLaren. Ny quave paa dank. Bogens
deholder Doktoren af den gamle Stole, Lamm-Is
hans Kerlighed, Domsie, Hans Mode-s Mon
Lachlon Eumpbellö Forvandlinq, Eu Saka
heb-sag. Bose- er pas 272 Süd-h qodi instit-nis
Htis M etc
Danilh List-heran Wohl«-hing coujh
M, Mk. «
