Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 11, 1907)
Yed Zrnen Denkens Zulefeft Af Docent J. Oscar Andersen. (Sluttet.) Om Aatfagen til Jndførelsen as Festen for Jesu Fødfel er imidleriid Meningerne megei deltr. Meget nd Gredt er den Opfaztelse, som den udmætkede Fotfsatter, Pastor, Dr. O. F. Feilbetg, i sin Bog ,,Jul« hævdey at Kitten indfprte Julen som en prakiist Modvægt mod de overstaidige hiedensle Glædesfester i Der-Anders Slutning, og henlagde aJstpdselsdagen« neiop iil 25. Dec» fordi man fejrede »den uovervinde Iige Sols« Fødselsdag sdenne D-a3. Dei dpensde Hedenstabs Overgang Rl Kisten stulde da lettes, isdet Kri -ftus paa den gamle Festdag kunde ivtlynides sont den sande Solgud. Jmisdlertid betet det visi en fe nere Kittetid til med Beregning at hellige hedensle Follestilke ved at Undethgge dem kristent Jud-hold. Der sinrpleste syntes mig at vcete, et Festen simpelthen indførtes, fordi man nu følte Trang til at fuld filendiggme Kirkeaaret med en Fest link Jer Fødseh og at denne heu ckagdes til 25. Decbr. fulgte af, at san ikke slcengere tvivlede om oben -tnævnte Beregnings Ufejlbarlighed Noget andet er, at Julefesten, da den var indføkt, naturligi gav Pra sdikanter Lejlighed til lforn Augu -stin) at gore oprncerifom paa, at de Kristne ille forn Hedninger fejrede »Solens« Fødfel, men hom, der hat »Na-di Solen.« Hmd den kristne Jul hat betydej for Kirken i dens- Hiftotle, kan selb følgelig ikke udvikles her iilncetmel— Eeåoisn Men en meget vigiig Side hat jeg peget paa, a: den dem-medi op mod Tendenfen til at fkyde For-— kyndelsen af Jesu Menneslelighed ok- hans Lisvs historier Virtelighed Jäl Side, og Juleevangeliets joevne Tale orn Gast inderlige Indern-er Xixphed til os Mennesler hat ogsax betet en stadig Prædiken mod Ti dens Jver efier at dælke over Evan geliet ved sin iHæiidelse asf de for ckjenstlige Getningers Betydning for Fressen Og bog trængte mange andre Elementer sig insd i Kirkens Jul og -Oækiede over Betydningen af dens M om ,,Fred paa Jorden og Guds Hefbehag til Men-nesket.« Predikes Oen dvælede ved fpsidssindige theolo Iisle Meddelelser okn Sammenhcen gen mellem »den forste og anden Udgm«, ved myftifke Fortolkninget of Alterbordei med Herrens Legenxe di »Helligaandens Smykke«, som den Mfotttædende Bittelighed for Bak ssef i Krybbent man »forbedrede« Juleevangeliet ved mange Tilscetnins get fra legendarifle Kilder, der visteJ It man ilke lcengere fokstod at drage ist teligisse Jnidhold ud af det nye sp Testamenies jævne Fortælling. Fsrstl og sidst blev Mariadyrkelsen Inledning til, at Moderen efterhaaw « Mist og Neuralgia (Nc»egict) i Rheumatisme l ! ! ! « st. Jst-obs Ulio Isstttkssscssb ÆIIQIIOM den satte Baknet i Styggr. Saavel Preditener fom Salmer og den tristne Kunsts Fremstillinget af Julefortcellingesn vifer tlart, i the høj Grad apolrtysisie Legenidebestands dele vandt Herredømme i Kirken. Julens Jndhold tildcettcdes ogku Ded, at Mi-ddelalderen, da der var tastet et krsistent Starr over Foltenes gamle Julestille, stabte den under läge Blandina af gammel hedenft Festhd og nye Forestillingek, fcni delois hat holdt sig til oore Tider og gjort »kriften Jul« til en ind fcltret Mcmgde af ovetleverede Sæd dauer, der baade fotte Tanterne dort fra »det vaesentlige og btagte Livet ved Juletid til ast minde okn Hedningeknes gamle «Satutnaliegi! der eller vore Forfcedtes Julehelg. Og Kittenö halvt dramatiste Opr relser i Kittehusene as Legendetnes Fortællinger om Bethlehemsbegiven hederne tun-de itle erstatte den liges fremme Fotkyndelse af den religiøse Næting, -det regte Juleevangelium vjl give os. ngaa med Hensyn til Julen sit deere Reformationen en etw ke gøtende Betydning. Da Kirten atte: gjorde sdet nye Testament-Z Ju iebud til Festen-Z enefte virtelige Grundlag, fremvceldede en ny Fylde af indetlig teligips Forstsaaelse as det gamle Otd om «Fteden paa Jord og Guds Velbehag til Mennes ster« og Englehilfenem »Es-der er i Dag en Frelfer fpdt« sit den dvbe Tone, der hat ptæget Fromhedle oet i den evangeliste Kirte til voke Dage. Vore ptægtige Julefalmet betet Vidne om den Riß-dom, Fe: sten har kunnet skænle, men tlatt fremgaar ogsaa den ejendommeligxe Forstel fra spr, naat man f. Ets. vil famsmetiligne to danste Prcedtte: net, sder i Tiden ligger hinanden faa ncer sont Christiern Pederfens L hans Jættegnspostille og Hans Tausens i hans Postilles Winter part Naar den forste, der ubetinget bot-er til den udgaaede Middelaldets alvorligfte Mænd, flasl for-klare IS Ordet »Edet et i Dag en Frezler født«, saa famlek hanss Tanker sig fekft om »Jomka Marias allerha teste og kenefte Jomfkudom, at bott Mansd stal tro og vide, at hun blev en statt Jomfru efter deslen.« Han genfottceller Bethlehetnsbeai vensheden med mange Tilscktninger, der scerlig viser »Hiknsmetiges Fruesis« store Ydmygshesd Naturligvis dvceles fest-list oed Jesu Fodseh men ogsaa for at fremhceve Marias Æke og Fromshed ,,Ligervts som et Solstin ganger gennem et tlart Glas-, o; det Eli-ver helt og ustadt, saa git og Guds Ssn as Jomfru Marias aller tlareste jomftuelige Liv, hende usta—dt, og hun annammede hakn strats med Jsine sbenedide Handey ftandende paa sine Knæ og gjotde ham den aller stritste Reverents med Hceder Ia Aste, og bad til hannem sin Gub Spn og Stsaber: Q vældiglte Herre, vcer veltommen til Jorden, at frelfe alle Mennesier, o benedide Herre iom Patriarker og Profeter saa lern ge hegte-rede at se« o. s. v. Saa leg-T get hun Bat-net i Krybben for ais opfylde Profetierne, vise os sin Fut tigdotn og give os ,,et Etsempel paa, at svi stsal være Øvtigheden lydig"(«!) Thi Otsen og Æslet, blandt bvilte Jesus lagdes, bewder henholdsois Bevdens herret og Fyrstet og den wenige Almue, og begge stal blive ialige — de firste ved at stifte Met mod deres Undetfaatter, de fatiige ted at være lydige osg leve eetoift med dete- Jævnlriftnet — J denne wagte Forstaaelse af Julebudet ist«-d siydeö saa et entelt »Jertegn« og den synrbolsie Udleegsninsg, at med Josefl for-stand Prwsten »i Dag«, og veds Maria, sdet bar Jesus, det verdiae Sakramente Guds hellige Legemel Das Japer befindet vi os paa hjembig tendt Grund. Nu faar vi at vide, hvad det var for et vitteligt Glodeibud Wette beugte, hvad det dawider for syndebundne Meinte flei, at en soekset er f-dt. Oz et IW it Var-, M w; heti Eis-get TM Kraft, at Im blev Mit es M M ps M; W san TM M TM, at han et vors dasteht MittvfitMtltgil WUMMMÄEMM M «, du W O ask-ne »Hm M iSlsuttelisg pegcr hatt paa, at Eng leneö Lostng tager Mennester »und ar des-s mkukiige Kraft, Itzt-, Gov-! hed og al Formuenhod« Æren fra og giver Gud den atem. »K-un for Kkifti Stylsd bliver vi da velbehagei hge for Gut-, naar vi trygt fotlade os vaa vor Fredsfyrste og holde» Fred med Gud, os selv og hverandke«. ,.Maatte da Englene leere os at stige rp til Hojelfen til Bannhjertighes dens Fasder . . . og ved denne vor kiaqdefulde Broder ptife, erre, lobe og takke ham.'« Her et Tonen i den rette Kirscqu genfunsden, og her er Udgangspunl tet satter givet, der eftethacmden hat kunnet getmemsyre vor Folkesbevidst kwd faa stceklt, at Juleminderne med detes betagende Kraft atter kalder Barnesiudet from i os, naat Klot kcrne begkmdet at tinge til Julefest. Pufikvf. ,.Nu1ildags træsser man store Kredse i Arisstottatiet, som ritt-s rek Sekten Radstock——Pasjtof, for ätte ret mange Aar siden stiftet as en Bedrager. J dksse Kredse til brinsger man sin Tid med at lese Evangelietne, sordpmme andetle des tæntende, og ovethovedet taki-: Neste-( ned. Trosiveren og den ondslabssulde Stadderagtigbed gaar her, som i Reglen, Haand i Haand —« Georg Brandes. i ,,Jndtryt sra Rusland«. Openstaaende Dom fra den tendte Krititers Side er sont saa mange andre Domme fra den Haand tem xnelig upaalideltg. ,,Tr-osiver« hnr Geokg Brandes nu sjcrlden haft an ket end Emcedeord tilovers sor. De to Navne, som ncevnes her, Raidstoct og Pasjtos. vil bestandig Hioe ved at lnse for de tussisie tro endr. De bar gib-et dekes Formue oa Liv den for at tunne bringe Rus tand EvangelieL Pasitof var en hovedria Mand, ejede stote Godser rundt om i Rus tand oa et af de smulleste Paladser ? St. Petersborg. Han var Oberst i’ den tusftsie Her, da han sandt Ari stus. Fra det Øjeblit as satte hanc bete sin Energi insd paa at brinqe1 Evangeliet ind i sit Fædreland Da1 Regel-innen mærkede, at Evangeliet’ sit Magt over mange Sjæle i Ade kens straatende Sake som i Bindu nes sattige Dritter-, landsfvrviste den Pscksjtos ligesom Radstock. Men selv om de kunde vise Mendene bott, den Gernina, de bavde svet, den Sæd de havde saaet. blev tilbage i Rus land og spreder sin Sæd lige til voke Dage. »Al: hvad jeg ejek og hat ejet, at den Ærcy bvormed jeg er bleven -:-Ver-ft« — sagde Oberst von Pasjkvs Hengang —- ,,bar ikke kunnet stille rntn JSjax ins-etwa Jeg keck-die in- den sonde Lytke, sper Falseren kom til mig, ozq jeg omvendte mig. Nu ten der jeg Lykten." , Og sta den Dag as lagde Pasjtos bete sin Fotmue, sin Stilling, sine Evner, for Freiserens Fod, at andre tun-de saa Del i hans Lykke. Ost J Odessa var der en ung juri dist Student. Hart havde en Tid været i Forbindelse med Nihilisteme, men alter trullet stg tilbage sra dem. Hart havde dog ikke i mindste Maade i Sinde ast sortaade sine tidligeke Rammerater. men disse havde hatn dog stadtg mistæult der sor. En Dag traadte en kvindelig Stu dent hen til ham paa Gaden og Ia stede en Maske Svovksyte i hanz Anstat. Dei var Mhilifdernes Denn. Hans Ast-sitzt var sont en blodig Masse, og Næsen, begge hasns Øjne var fort-Drei as den tetsende Gift, Lebens-, det ene Ore, o. s. v. PM Sygebuset lud dem i schw tige Smerter og wsede mpd Gud og Wer-Wer pg vilde tage Livet as stg sein Senese sit hau- Slægtntage ham pas et WW i Verän- vg W ewdte hast m et Wust-Etat ; Was-Ia mat- Uar essen tvm Oberst Positøs til Versin. Den bitte »Es-Laie om stn »ung- Landsmaud og IMM- W M WI» · - W Ihr-see W Nwt ww, Wie-s M m Mas - W W eng-et M den W - os, fis-«- pi M hei til, at der var en ftgende Fresser bag ihans tun-ge Stæbne. ,,Unge Mand,« sag-de han til hum. »jeg et overbevift om, at De, tkodä det, at De er bleven blind og Knob !ing, endnu kan blive lyttelig. Jeg selv, der tidligete levede uden Gad. er bleven frelst og salig. De can ogsaa blive det.« Og den unge Mand er bleven lyllelig i Troen paa Guds Son. Han hat lækt at læse de Blindes Strift, lcett mod sin fmulle Stem me at synge Sankeys Sange pag tuölstsk. Engang var der en, der beklagede dam: »Hvot var det dog en Ulylle for Dem sauledes at mifte Seinem »Ja, saadan set sdet ud,'« lsd hans -Svat, »aa nej, det sblev min Latie. Det- blev alligevel den mest velsigs nede Tildtagelse i mit Liv, og uden den havde jeg næppe fundet min Fressen Mit Hjetie var stolt og trodfigt, detfot maatte han fste mig gennem svæke Lidelset og dyb Nsd .N·u et jeg glad og lykkelig, mete. lytkelig, end om jeg havde de bedste Kam i Bei-den« »Kr. Dagle Blandt Dvæcge i Afrika. Af Kommandant i Kongostaten Otto J. L u n d. (»Danssk Tidsstrift«) Fra de ælidste Tider lige til nsl dar Mennesicr haft en vis Futters lighed for at befolte utendte Egne o; Lande med alle-Munde æoentnr läge Væsener. med Kæmper og Dorn ge, med Dyr of fanxaftiste Former og Ststrelfer og med de vidunderligste Bnste og Træer. Gennem mange Aarhundreder var det Orienten, Indien og Kinn, der var Æventyklandene freznfor alle, Landene, hvor man fandt Tsalene fylsdte med Ædelften, Træer need Guldæbler og Mennester med Durc hoveder. Sack lom Ametitas Op daqelfe, og Æventnrfuglen flsj rnod Best; men Tiderne var stredne frem, de reisende san meke nsgternt pas de Mærtværdigheder, de webt-; en Kaiman forblev en Kaiman, og selo km den maasie not votsede en Del daa Vejen til Europa, saa blev den dog ilke til nogen glubende Draxr. Ogsaa Menneftene forblev det, de Tar, nemlig ssimpelt hen Mennefter« om end med en ansden Hudfatve vg andre Ansigtstmh -men man gjorde dem irre hvexieu tii Kempek one-! Dværge. —- — — - Tiderne skiftede, man trckngte dy-; bete og dybere insd i det utendte, ca man fandt aldrig de gamle Sag-is letræftede, saa git de i Glemmeboz gen og blev lun en Gang iinellernl tagne frem til Bestuelle as Kultur-i historiteren, som belærte os om, at san langt tilbage havde vore For-il fcedre verei, de havde trvet paa4 Kæmper og Dvcersge og alle Slakisl Æventnr, og vi hat truttet paa Skuldrene og bellaget disfe Wenn-: sier, soni dog maaske i dercs TMl var lytleligere end vi i vor Pilzen-« Thi vi ded, at der rundt oni ilf Afrika, fta Albertsnen til Leopold-« spen lever Kolonier af Dvcergex vi bar set, at de celdlte, gainle ægnptiste Jndsirifter, hvori der fortcelles orn Dvcetge, sont en Farao lod heute fra Landet orn Nilens Kilder, er sand. Vi ved, at bande Aristoteles og He rodot hat haft Ret, naat de fortalte Ein Dværgfolt. Vi tender og studerer bis-se Sma-Mennestet. Bot Viden dar et M niete at bevcege sig paa, vor Firan et fette Fsvsi Stanlen og siden mange an dre hat bettcftet de gamles Ud fagn. Metegene findes, vg man ved nu nsjagtig, hvor ide levet, man ten der en Del til deres Leder-is og der er streben Log paa Bog oni dem, alle mete eller mindre, nannlig mindre mäcgtige. sJ Scrdeledhed er der fra amerikanst og sinnst Side fremtonnnen en itke singe »Am-eg literatnr«, der selvfslgelig tadeln-l der mai-w faktiste Oplytntngey men desto ver-re mdnsn stete forterte; thi Dom-Jene et sty spat sagede Dyr. rsg der Hat man-ge Wart Lustw set til for at bunne strlve iylle HI ger am iditle solt Men her Ugget new Vanfteliphedem De strste Woge bot san Siedet, bwt tun de kon bo, og bvoe nang ingen( W M san lede, derfot bliml det «i U send wusceligt at Strej de usw del-OW. og W-» es Gottes-te Im de W Ha Mk W- SMM to vatkstkh Os» hsjst tilladeligt, naar det blot staat Leser-en tlart, hvor Jagttagelsetne hsrer op og Gisningerne begynder. Hvæd Dvcergsoltenes Historie ans "gaar, et man gansste uvidende. Man aner itte, om de er indoansdrede, eventuelt ska Mien, hvor der ogsaa findes Dockrgssolk, eller om de var Astitas Urbesollning. Ej heller ved i,man om de oprindelig var Dvcerge, icller om det er Vægten as Aartusin iders Degeneration, der hat gjort dem mindre end andre Mennester. Det tan dog bemerktes, at de itle bærer vcesentlige Præg as Degeneration deres Antal tager ilte as i nagen kemcertelsesværdig Grad, og det sy neö, som deres Jntelligents tan vat les, saa de tan saa Jnteresser for anidet end Jagt og Fisleri. Den Dag i Dag leoer Dvcergene fplittede i slere Stammer, nemlig Atlaerne eller Tjitietne i det syd lige Uele Valeserne Batuanerne og iMambuttierne i Aruuini, Obongo erne i Ogue Allaerne Vest sor Lili mandiaro og Batuaerne Nord -og Ist sor Leopoldsøen Desuden taleci Wolss og Wissmann, ganste vist ei temmelig vage Udtryl, om Dvcetgeq som stulde bo ved Sanlurisloden, og Delcommune omtaler ligeledes Dvcrr 1e i Tantanilaegnene. Personlig; stiller jeg mig noget tviolende over for Rigtigheden as de tre sidstnaevme Forsteres Udtalelfer om Doærgene ester som jeg intet Sted hat sundet Wem belroestetz men jeg indrammeo oilligt, at Urstoven gemmer mete, endJ nogen aner, og det er meget muliat,« at der baade i Sanluris Dal og» om Tanaanila tan leve Mennestey som de tre for nævnte Reisende hat set, og som inan Siden hat stpdf paa. Man vil imidlertid as ooenstaa ende have fet, at der bot Doærgsolt i et Bælte, fom gaar tvars over TIlsrila omtrent i Netnina as Ost Vest, samt at disie Folt, lanat frai at nærme sig Kystem paa begge Si der hat holdt sig over dunsdrede dan ste Mit inde i Landet. Men Dværasoltene bot itte alene, de bor ganste vist i thr for stg se1o, men idog inde mellem Foltene as den s«ore Banturace, til hoitten de alleri fieste af Central Astlas Beboere man benreanes. Psaa mange Siedet stgar de endog i et Stags Ashængighedz sothold tii disse sidste, om de end ilte direlte anerkender dem for deres Oder-betteln — Hoorledes dette For bold maa tcenles at Ver-re opstaaeh ital vi senere se. Noget saltist !an' man ille sige demn; men man maa som paa saa mange andre Omr;a der, udelullende holde sig til Im Hypotcse, fom salder naturligst. Det tan have sm Interesse at ai de, hoorvidt samtlige Doærge horer til en on samme Rate, eller der sisss des slere Nackt sOgsaa bei-pas er det oansseligt at faa «Svat. Den bel aiste Rytterossirer, Lsstnant Mast-L bvis Forstninger i Astita hat været ket grundiar. mener, at dei liage ttær at antage, at Doærgene og Buit meenidene i Sydcksrita tikhører en on iamme autochone Rate, som er i Fast-d med at sorsvinde. Men Stan lcy, der, som nævnt, maa anses er den forste, der giver os nogen Bested om disse mærleiige Folt, erllceter, at han i Aruuimidalen har trusset Doarge as to Baker« nemlig Batua med aflangt Hoved smalt Ansigt oa smaa Diese, og Mambntti med tun-di Anstat, stsrre Øfne, høj Bande og gul Hut-samt For degges Bedlom mende var Hof-den sra 0,90 til 1,40 Meter, den tungeste vejede 40 Kilo gtam. Jeg stal na gaa over til nennere at othle mit eget Kendstab til Dvaergene og de Erfaringer, jeg hat gjort angaaewde deres Levescet i de ca. 2 Aar-, jeg levede sblandt Batuas etne Nord sor Leopokdssew Jst-it vil jeg dog bemerke, at jeg, da jeg tilfclsdigpis hat hast Oejlighed til at ttiste Belendtftab med nogle en lelte Titli-Tjik’et, neermest holder til Stanleys Opsattelse osg trot, at der ellistever Esiere nslfpreegode Meg Raoer. Iottlelleu mellem en Saum og en Atti-TM er wem-cis paa ssin Maade Inde jige sasa stet, som Forstellen paa en Europen og en Wer. De Miit-TM« , its hat M get hat timdt M M lac» frem staaende Pude, sparsam, tjddrnu ogttusset hauste-M- fmssa M as iden Abg-, W valgeeet balder soe Ieise-ins tut us termsan M ist-se. M Werd es smM Let bee Mk Itdt satt W IIU Obsts·s nun- Hund ! s jvwkdifulde Hals-. i : Minimum Smok lmt Unhedlsp I tm- msaucß ssk gest tm ! I· Is v C I s . - , No. 07 West Dom Obre-eh Bayern-h s. I. ! plus Its-. » M olsetks Sdlw et nimm-list tot- bund-Ich which gut-le sur. nor-ems. nkjitksoeå sank hy· » Ilvonckox trwtblt alle sum-o u Fiktion-me Spokik cito Aboteket It uml- Lok als to- taki sage-. Tll enhver. som lind-endet 25 couh Erim-»Ich M 71 mde Silvea tm. III-IF Oliv-k- Linn-mont· If en stuka km lot Ibcumsthm0. svnlnc kod ssh etc Ungern-m Amt-es has Pisa Oben til-I set-do ihoo o- vi vtl send- Cct M set-. Kroppen er soni Helhed reib-owed og Arme og Ben er musiulpie. J det hele taget imaa disse Mennestet aner for at vcere ivel proportionde naat Hensyn tages til deres ringe Hofbe, 0.92 til 1,23 Meter. Hut-far ven er megei M. Bannen-hat derimod et asiangt bot-ede, temmelig tigelig, lys Haar rætst, stote udtrytsfnlde Øjne og næiten atiste Ansigtstmt —— Krop pen er mindre velbyggei end hos Tjiki--Tjiki’en, navnlig er Benene iywde, og Fodderne er dreiede indad. sKoinden er fom Regel bedre propor tioneret end Monden. Hudfsatven er fcm ins Kasse. Hsjde 1,32 til 1,60 Meter. —- Batua’en er mere siy og mindre omgængelig end Tjiki’en. der f. Eis. scetter Pris paa at biive ta sget i Tjenesie hos de Hvide. .Bnniu«aekne bebok sammen med en Dei andre Siammer ei Land-mi raade i den fydlige Del of den stok ækvaioriale Urstov, hvilkei -Omtaaide" ; OSyd begrænies af Leopolkdspen pg Luieniefloden, i Øfi timeligviö af Lomanisioden, i Nord af Nati Momboyosssoden og i Vest af Tum paiøem De levek her som Neglen i ood Foriiaaelse med de omboenide Baniufolh til hvilte sde om ikke paa anden Maade, saa dog i ten komme-: ciel Henieende staat i et vist As bængighedsfothold Sagen er neinlig den, at Votuan udelutkende et Jes get, men ved det iiadige Samliv med de agevdyrkende Bantufolk hat han faaei Srna-g for visse af Agekbtugeis Frembkingelset; nu unser han det for at være usndet sin Verdighed at dytte For-dem eller teiiere sagt, han kan overhovedet itke gske dei, og maa derfor tiitusie sig Maniocrsd det, Saiten-In Mais v. s. v» som ban hat Burg for, hos Bann-fol Iene. J Tideknes Lob hat deiie fski til, at fiere mergiige Baniuhøvdinge hat faaei iwdfsrt besinnie Dage, paa kwille denne Gan-del gaak for sig, oq bvad der oprindelig var en gansie natutlig vsg simpel Handelsoperatis on, anses me af forfængeiige va dinge sog alle Baniuhsvdinge er for fængeliae) for en Skatieindbeialing, sog de gleknmer gatrsie, at de nma give fuld Vckluta for dei Jagtusdbni ie, fom Bamanerne dringet dem. — Endo-n en Ting fremmer deiie Af bængigbedsfokhold, Batuanetne ha ingen Industri, saa de faa industri elle Frembrinqelsey f. Eis. Knive og Pikespidser, fom de hat« Brug for, maa de købe bog Lautner-te — (Foriiættes.) Værdifuld Recept Sendes Frit Eil Ivage øg new-It Mand. .I- II« I Imu OMIUIIeeIIth Ioc not-III I L«-II-Itvil. Iocesskevet As k- Its-unumw ss sIsm W mucfsrts II steh III-M « s III-; I » wars I. II« ver— II essen III-fes smq III IseIIe .· «i;- k, Its-III Ist-II ov- eII Komm-II- IIIII Ne - « I · Ide alles kdIIe sum-»Ihr MIIIM Ist .k new-It g usin- Iede Maas. Its vev d unsers-I zks ..; Ins IIISVerIessem Meistqu III-di- IIDI I en s II Tid III Schbe Lefojfmi cImIIIIIeIg II -i «.I— III-· uvbe Iotben III-II I Eber-atmet , i »Mu. gings Leg-midn- sa evangtumeh . s i I« n III-Mist Jst-b drin-. Iea vro III-»Im at . .« ask-, sie-I- IIIII III-Ihn IIIIIMI III com-II . weit-, uaqdommeliqe Mich b, Ub- tIrIIII »Im-) zksx Mutes-»Is, II-IIIim New Ins-I, dninlcq VIII-Jus I «- Tuv III III Inst-um Man I »po- For III Icth d. .k-IIVII.eI-. Und-»He Saus-set I sing-Nu Muts-IT ,«» .,«.p tun untreu-I Iqu s« so IaII, -«I be o Im- It i net selbIIdII III dem III-gewinnt III I· III W III-d, book Imafkrsw M IsI III IsIIve Ida Ihtedei ::I III Und unten bIIIaIIkIaI Ins p. Im k-, Am sue-ve- Ism Ins-mer e: III-I III-I Los IIIIvoeI mum «.I».k. »Is, III iq Inst «II VII-Ist as III-Im- Rinpt »so IIde dm ander-nimm I III-I qi III-ev «kII. De ...» Ins-s- Rekemn IIde- ds Ia: Iqs dt III- IIeI I k tu so II XII-II FsIa IIII RaIv o.1 III-III Im. ou k unde siiioe okIIe as v se ikstoII osI Miodish le im sisk aI VII-e III-h IIIHI oq for-wish Fo- III-I III-II III- ItIIIIIIImIIII III-I 50 Muts, war Di- Isr Inst b ehe-. IIIIIM wen ciIIIiIsIIHIIIItdkr ivslqncer kq »Im- IIIv Unn- IIIIO Sum, quc Inst» Wir-All tmoek müssenka III-end te et umwuqu »so-bep et o« IIIII vaittasye di -II TieneIikv Im Im oII Des-: m Its-Im Du- I--»niuqs1)» Isa Inaea IUIIII III at In Dei-I Veaqe esn esse »Der-I weh-, Inm Te Me sIIIc Is, I-q d I IoI est yslIsIeIther des-II ends JMIO ustttl It IIK »Ist CIIIIIJI denne Ists. m, III sei-III Istm II- Meduse-Its icanMiessvu «:.:t IIII IN sc III » c. s. M III-CI W III.