Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 11, 1907)
Saloon og dritter sammen , med Landstrhgere og Drutlenbolte,« hsvetn lan se ForstellenK Dersoin vikstils der os lise med denne Berdens Bern, maa viogsaa gtre Wing paa at tislbringe Evigheden fammen med dem. Vogt dig for at drage i ulige Aasg med de vantro. Dersosm du tilhprer en ugudelig Forenin«g, og denn-e Forening fomnftalter et Bal, selv om du saa trot, at du cr for from til at gsaa, er det dit Bal alligevelz du er medansvarlig for det. Jeg vilde itte, hvis jeg var Forretningömiand, drive Forretning i Falleslstab med et vantro Menne fle; han lunde lede mig til at be nhtte shndige Midlet til at tiene Penge. Jeg vilde under ingen Om staendigheder have en vantro Hu Iftrux jeg lunde itke udholde at lesve samtnen med en Koinde, der var Paa Bei til Helvede, medens jeg er ·paa Bej til Hintlen. »Man tænder heller itle et th kg fetter det under en Slæppe. men paa en Lysestage.« Folt siger undertiden til mig: ,,Vi har et stort th,« »Fortæl mig noget om det.« »Vi tan ille; vi hat aflagt Ed pan ilte at aabenbare noget derom.« ! ,Lader saa edets Lys stinne fort Menneslene, at de se eders gode Gerninger og irre edel-s Fader, sont et i Gimlen.« Paa Grund af den ne Tetst har jeg aldrig tillwrt nogen hemmelig Forening og vil aldrig tilhnre nogen. De vil sige til jer, at J tunde have mere Jndflydelse, naar J tilhprte en saadan Fore ning. Jeg stger jer, at en Mand bar sinkst Jndflydelfe, naar han itte har noget Reh om Halien og ille er bunden -ved nogen Ed. Lad eders th stinne for Menneslene, Jesus beialer jer itte at gaa ud af Ver denx J er i Berden, men itte af Verden· I ital itle fraslille eder sont Munte og Nonner, der itte « get noget godt i Verden. Gaa san mer til Verdensbacnet, at dit th san stinne paa ha-m, men hold dig saa langt borte ira ham, at han itte besmitter dig. Hold ier nær til Jesus, tro og adlhd hans Ord, saa tan J unge Mennefter være himmellhs i en msrl Verden. - Juden jeg reiste til Mangsield havde Long sirevet til mig otn at sige et Par Ord i Kirten om »Ju: i mit gamle Hiern«, hvillet jeg vg laa gfotde. Senere blev jeg epide dret til at tale ved Ungdomstnsdet Sondag Asten inden Gudstjeneltem jeg git nd fra Aab. B, 11: »Holt fast paa det, du har, at ingen stal tage din Krone«, og mindede de unge om, hvillen uvurdersig Rigdom vi besidder i det rene Ord og de kene -.Salrantentet, som vi hat dem den evangelist - lutherfte Rirtn S P. Lang gav mig et c:sc.nplar af en god lille Bog, sont han udgav for nogle Aar siden, JPtepare to meet Thh God«, iets Vettelsesprce ditener over denne Tetft —- Amt-I 4, 12. Juleferien er forbi; vi maa igen benhtte den kostbare Tid til at for sberede os til vor Livsgerning. Jeg maatte derfor sige Farvel til det geestirie Mangsield og tom om Af tenen den 2. Januar tilbage til Capitol University, Columbus, Ohio. N. Rasmussetn ————————·O-——s——————« Det, hvorom detka cgentlig dreier sig mcd Heninn til LiegmandsMissionkn Naar noget angribe5, man hat fert, bliver man let en Emule bit ter og fristes til flarpe og spidse Udgydelser. Angrebet paa Aar-Imp debeftemmelfen om en paaræntt Leg mandsncission hat bevi-ft Rigtighes den derof. Men undtages der bitte rsg noget starpe, san er der til bedce Forstaaelse af Zagen fremtommet erlange gode Tin-,1. Der er dog cn Side, faa foretommer der mig, der vesenrlig hat vasret ladet ude If Betragtning, der-for disse Bemæti ninger. Det er nu vift ikle san liqe til at were klar over, hvad der et bibelsi og ludherst i en sandan Sag. Dei Irr-ever baade grunng Bibeltundskab og nsje Kendstab til Kirienö og Dogmernes Historie, thi det er jo langt fra en Nuttdsfag alene, men den er ljge faa gammel sont den kristne Kiste. Mit lille Bidrag tan dersor tun blkve forspgsvis og til dels baseret paa andres Meninger. Med Lægmcndsmidsionen mener man her Mc »den enlelte ttoendes tBisdnepligt og Athejsde for Herrens cag blandt sine Omgivelser, men et særligt Asrbej«de, noget i Ltgsheid med Prediteembedet og dog iike de fam)me, som det- af Gud fvrordnede Embede i Kirlen. Naar Spottw tnaalet om en faadan Misision Be rettigelse — om den er bibelst-lutherst — fremsættes, da maa man for at kam-me til ret Forstaaelse deraf, se Sagen i dens Forhold til det af Gusd forordnede Embede. — Der for et Par Ord desangaaende: Om Jodefoltet hedder det i Rom. Z, 2: »Gudss Ord er dem betroede«, de er Husholdere eller Forvaltere af Embedet med andre Ord. Bed Split telsestendensen i Korinthermenighe den sitiver Paulus: 1 Kor. S, 21: »Bei-for rsose ingen sig of Menne-s ster, thi alle Ting ere eders«. Heraf turde det fremgaa, at ingen, itte engang de høje Apoftle selv, havde Eneret paa Fordaltningen af Her-— rens Ord, men at det svat de Trom des Fcellesejendom tilhørende al le dem, om hvem Apostelen Peter sigesn ,,Men J ere en udvalgt Slægt, et Kongeligt Præstedom, et vhelligt Fett, et Folt til Ejendoni, at J stulde sortynde hans Dydec, tsom taldte eder fra Mortet til sit keundringsvcerdige Lys«. Vilde nu nogen tcenle, at naar han selv hrer Ord vg« Sakrament, soa er det nol, da vilde det være en stok Fest tagelse, thi Herren lægger her i sit Ord ogfaa Ansvaret for andre over paa den entelte troende. Prceft elle: Pkcediksant og Kristen bliver her enssbetydende; og«i vort herlige NO Testamente findet vi derfor ogsait Formaning paa Formaning til itke alene at beuge Guds Otd for sitt legen men ogsan til andres Nhtte. j,,Lader Kristi Ord bo rigeligen iblandt eder i al Visdoitm san J slæte og paaminde hverandre med Salmer og Lovsange og aandelige »Viser, idet J shnge yndigen i eders JHjerte for Herren« Kol. J, M. I»F«ok-m.1mr dekfrn hverandre, oJ rpbygger den ene den anden, ligesom J og gere« 1. Thei. 5, 11. »Ver rer aitid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefkhgt for enhver, fom begceter Negnstctb af eder om det Haut-, som er i eder« 1. Pet. Z, 15. »Refor, hvo som M betende mig for Mennestene o. s. VI Math. 10, 32. ,,-Br-dre, dersom nsogen iblsandt eder er faren vild fra Sandheden, og nagen omvender ham, den vide, at hvo som otnvender en Synder fra hans Bejs Vildfarelse, han frelser en ISjcel fra Dei-en rg stjuler Synders Mangfoldig hed.« Jul. 5, 19. 20. Disse og lignende Steder underviser den Kristne om Tfenergerningen blandt sine egne og fortdrigt alle, han Sommer i Forbindelse med, faa han vledet af Karlighedens og Bis-dom mens heilige Aand tan være en tro Forvalter af sit hsje Kasld. Saa vidt Præstedømmet i sin Almins delighed Men begrundet paa de mange Slrsheligheder og Mangler hos sine Born, og fotdi Gavetne er san ulige delte, saa Forftyrrelser og U crden let vilde komme, fasa hat Herren i fin Karlighed og Bist-n stæntet Menigheden endnu en stere eten Gave, idet han anordnede Em bedet i samme. Jsplge Herren-I Ord fial nemlig entelte Pers-mer« som maatte være dertil siittede, be gavede, forberedte og prøvede kal des ud fra de øvrige aaindelige Prceftet til offentlig i deres Navn at forvalte Guds Ord og Sakra menter, lede Gast Borns Forstwi linger og paa en Maade være de trsoendes Mund. J Overenzsiemmeb se hermed indsatte Apoftlene i de ntydannede Menigshedek Mand, spm de ·taldte Ælsdfte, Forstandete eller Bislopper. »Der-for eiterlod jeg dig cTituD paa Kreta, at du fkulde insdkette hvad fom sattes og indsætte Ældfte i hver Stad, iom jeq befol dig.« Titus i· 5. Saa danne sit ved Siden af det alminde lige Preitedømme det scrregne, Be tjeningen af de dem overgivne Me niqhedsttedse efter Guds Ordninxx Og om end Menigheden felv verlegte sine Æ-ldste, var de dog derigen nein lige fuldt valgt af Herren, thi i Ef· 4, 11 hedder det: »Da han Reismö) bestillede nogle til Apost le, nogle til ProfeteL nogie til Gedan gelsister. nogsle til Ohr-der og Leute« Da i Aeta 20, 28 siger Paulus vm de Ælsdsiie i «Miletus, at den »Hei lig Amid satte dem fmn Allwis ymcend fat txt-giltJ Guds Menighed.«« IOm san-dankte Emdedets Jud-ha irere ihedder det: Lyder eders Vei lledere og vcere dem horige . . .. »Ehr. 13, 17; og fremdeles: ,,Men !vi bede eder, Veser at J ftpnne ipaa dem, fom arbejde iblandt oder iog ere eders Forstandete i Herren sog paaminde eder, og agte dem hol tligen i Karlighed for deres Gernings ’-Sky1d.« 1. Thes. 5, 1.2. 13. J Aasbenbaringen gisver Aanden fan danne Nat-n af Engle: »Striv til Menighedens Entgle« hedder det. fDenne Ordning i sin Kirte hat i Herren gisvet Menigheden til Hjcelp, saa Ord og Sakramenter bedre tan forvæltes uforfakstede, saa -Sjcelefor gen kan udpves, at ingen ovetjes eller glemmes, og for-origt at alt »tan sie fommelizt og med -Orden.« Men hat nu, og det tan ittel nckgtes, enhver Kkiften i Kraft afl im .Barneret, Reiten til det almins delige Ein-bede, saa maa han dog nøje Vogte sig for itle at forstyrre cller vrove at ophæve det af Gud ordnede freregne; thi ,,ilte man-te biive Leute« Jak. g, 1. Offeättig i ordnede Forfamlinger at lære ek ler forvalte Daab og Nadvere til tommer derfor itke den almindelige stritten, men den, som de Kriftne efter Herrens Orsdning hat tsaldes kertiL Saaledes er i Korthed min bibelst-luthersie Forstaaelse af Em liedet i Kirten, der sinder sit histo rifte Udtryl i den Augsburgfte Con 7es«sion 14. Artikel faaledes: » »Hm den tirtclige Embedsstnns leeres der, at ingen ssal i Kirten ot fentlig leere eller predite eller rcetke Satmmenterne uden ordentliat Huld-« Denne af tlare Striftord frem stillede Ordning vil vel innen iblandt os bestride Rigtigheden af. TIJten naar det ogsaa her gotes gel dende, at der er ikte ,,Regel ude:1 Undtaqelfe« saa er der nogle, der raaber holdt! Det hat der altid one ret. ifcrr i Pade-Kirten: men hvad det gælder om for os er, hvad vor leere lutherfte Kirte efter Striftor det bar lcrrt. Jndgsaaende at be lmndle dette vilde fore for vidt ber, derfor tun nogle faa Bemættninger og et Var Citatek. Vor Kitte, stottet pag Fredeng Vidnesbyrd, hitrsattid fremholdtz at de ttoende er itke bunden til Men nefker i deres Salighed Noat di Gud hat givet en Ordning for Men neslets Skyld, der for hans (Men nestet5) egen Styld insdsirtenker hans oprindelige Ret, faa tan han i Nsdös tilfcelde bryde denne Ordning og dog trostig ftole paa Herren-Z Bewe llag. Naar til Elsempel troende Mennester itte tan faa ssig en Or dets Tjener, eller falst Leere og Liv gjokde det umuligt for de Krisftne sat underordne fisg den, der inde havde Embedet, eller hvis den Betje ning, de tun-de fau, var aldeles mit stmtkelig til, at Sjælene lunde nee res, faa er det ikle Uret, om Lag mand leerer Gudö Ord, ja endosg forvalter Sakramenterne, hvittethan da gsor i Kraft af stn oprindelige Ret formedelsft den for Haanden VE rende Nod. -Saa«ledes leser vi i 1. Kor. 16, 15, at Folt i Stefanas's Hus »den-de bestittet sig felv tisl at tjene de heilige« og i nieste Vers formaner Apostelen til at vise Ærs bpdighed mod saadanne og mod en hver, som arbejder med. Hos vor store Kirlefader Luther sinder oi scfmbedetö Verdighed og dets O rerensttemmelse med Striften frem holdt siarpt mod Sværmeaiandew ne, rg paa den anden Side entei ie Kristnes Prcesteret ligefaa djærvt stynget imod Pape og Præstetyra niet paa hans Tid. Saaledes siger Luther i Bogen om »Kirkens ba lylonifte Fangensiab«: »Der-for fi ger jeg, at hverten Pave, Bislop el ler noget andet Msennesie hat Maqt til at byde en sStavelfe over et tri ftent Menneste.« De fleste af os er jr ogsaa tendte med Ordene fra de Schaltaldiste Artitler, vhvot det lseddert »Ligefom da ogsaa i Its-ds Md en slet og ret Lcegmand ka«1 sitt-se en anden og blisve hans Brett saaledes som St. Augustin fortæller om to Kriftne, der var samtnen paa et Stib, og af hoilte den ene dsbte den enden, som var Ratechus wen (Daabskandisdat), og derefter selv sit Aflosning of hsam.« Til lad mig at citere, hvad en forlænigft afdpd lutherst sStormand siaet i denne .Foebindelse: »Men denne Orden (Ptæditeemsbedet) et itte sat for at hindre. men wie-get smeve for at stemene Menighedeni OpbyggeUe og for faa meget som muligt at lie vate sSandheden ten og usorfqlstet iblansdt os. Dersor stal vi sttae sor, at Guds Ord tun bo rigeligen iblandl os ifolige denne Orden. kkvor nu dette ilte sler, eller naar den enlelte Kristen er paa Steder, hvor det itte lan ste, der man den ne Orden vige for en højere Lon, sden nemligt »Gud oil, at alle Men neslene stulle blioe salige og komme tik Sandheds Eilends-tsc- Meix til Sandheds Erlendelse tommer ingen uden ved Ordet, og naar Gud oil Maalet, oil han ogssaa Midlet. Staat det altsaa tlart sor en Kri sten, at sSjælene maa do og fordert ves as Mangel paa Guds Ord, og han itle tan stasse Rand paa anden Maade, da er han itte alene betet tiget men ogsaa sorpligtset til at prædite Guds Ord for de arme Sjæle.« lSaa endnu et Punkt i en As bandling af Dr. Wialther: »Det er Ret og Pligt i virlelig Nod sor en hoer, som tan, i kristelig Orden at udove det ossentlisge Pradikeembede·« Ester dette soretommer det mig, at Lcegmandsmissionen i sit Forhold til Em-bedet maa være fuldt ud be tettisget i Nodstilscklde, og at ivi der med lan flntke over pasa et helt an— det Felt og sige: «Bibelst-lutherst er Lægmandsmisslonem hvor dier er Nødl Er der nu Nod hos os? Med dette Sporgsmaal er vi kommen ever paa praktist Grund, oig det er her, saa sorelorntner det mig, vi trænger til at komme til Klarhed At give sSvar her lan være let not: ’men det træoer alligevel noje Kend Jslab til den lolale Kirkeasdeling og mangt og meget, der vedrører sam me; og det er vift itle hver Monds Sag at afgore dette, langt sra min. Nogle hat tilladt sig at ·ene, at den altid, baade der og der, er Neids-til sælde, der berettiger et saadant Brnd paa Ordnin-gen. Andre ind slrænter de: til særegne Forholde, sor Esseli sunder «Statslirlen i Norge Paa H. N. Hauges Tid, og lignende Forhold i Dann1—art, der nodvensdiggjorde »Jndre Mission« med sit oelsignede Als-beide Men hvad der under Statstirlens tritt-; tende Former tan være berettiaet, er det ikte altid i en Frjlirle, san Spørgsmaalet, der ligsget lige for vor Dor, er: Verettiger Noden hos os en saadan Mission? Aarssmødet i North Dalota lendte ssitkert —4 for de ledendes Vedlotnmende ialfald ——— Bibelens og Kirlens Leere i denne Henseende. Naiar det saa be stemmer sig til et alsooelisgt For sog, saa maa del -jo have set No den for Doren baade her og der. Og at der er hiertestærende Nod blandt vort Folt herovre slader sm( itle inægtez man maa se det, on man ellers bar Øjne Lllten vil de? store Asstande herovre tlte Unste liggote Sagen? Dette, at Præster nes Lonninsg er saa sorholdsvis lille,« vil lræve, at Missionærer maa have samme Lon for at leve; oil itte de: Vcere en Hindring. Psaa ny Felterl traenges baade Ord og Salramenhs maaste ogsaa det, at Missionæretnes ille sorvalter Sattamenterne, tanl hindre noget o. s. v. Disfe StroH tanler tilfidsst for om mulisgt andre! med grundigere »Kendstab til de pral tiske Sider tunde hjcelpe os tilrette, saa Resultatet as det alt samtnen lunde blioe mere Karlighed til Sa gen. Kommer vi til at ubrede os om det praktisk gennemforliqe, san er vi, ester min Mening, inde paa det, Sagen dreier sig om. Maa saa vor store Overhyrde og longelige Præst, den Heere Jesus faa Lob til at velsigne hvert ærligt Forsog i dort leere Sasmsund der ille strider mod hans eget Ord. A. H. Jensen. Enny Bog. Ellen Bondo. Hiler fra en Ung til de Unge. Vidnesbyrd fra Dødslejet meddcir af hendes Faden Provft Bondo · Skælstøn Denne lille Bog paa 32 Sider med to sine Billeder fortk ner -ftor U—dbredelse dlandt de unge. Den hat haft megen Udbredelse lhjcmime i Don-mark og vil stkkeri vg faa herovte blive et velsignet Bud stab imellem svor Ungdo«m. Den kostet i Omssiakg 10 Cis. J Parlier as et Dusin eller mere gives betydelfg Rabai. Danifh Luth. Publ. Hou·se, Blasir, Neb. « Te med s market-c Biger er udkotnmet paa dort eget Fuqu KATALOG over danebe, nor-he og eugelske Högexn nassen-sc Isomguesik (Sluttet.) Søndagsfkolekort. Ny, Bn ny Række af meget tim- og olisgsmt udstykocle Kot-r have-s as Lager Prisorne er, som pas- tlo andre sondagssko ekort, nenn. Nr. Nr Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr Nr. 1. »so-d er nahst-«- 12 ijolske Teicstkurt med Bloms stets-and. 250 Pakken II. »Na-de og sind-mit l« Bibeltekstpr i ls’arvotryk. Phc Palme-L Z· »Oui« Steckt 12 bibolskcs Tekstort mesl Fung og lilomstek 2 (- l«akkeu. 4. »Heru! du lecke- mlz eith- dit Rus. oz Ecke-litt opt« e du mis til-kn« 10 jltustrcketle Tekstkort. 200 Pa . ö. Palmen-C 10 Hort- i suntkt Fsrvotryk mer-l Blomster og Landskaben 300 Pakkotk 6. III-. Oklsnlce’t Telmltokt 100 Landskabek mod Bi beltekst. Chroma. 200 Pakt-ist« T. Wenige Orts oz Nelligc steiler-« OF Tekstkckt med fra Palastjna Landskabet löc l«al.s:ki-n. R. »Ernst csvek Io- voke Muth-tust 6 Hilledok If Kerne-then 150 Pakketk 9. 50bjbelske Bitte-klar af det. Finale ug n Testa memte est-er Original at· koksto Runstnetz im Fak vetryk.— Ny Festgavo for stoke og HmatL 400 Pall. N -. lu« .,l)e stritt-m sinds-. xs Korb mal "l·mstosprog tor ganze-Mc 156 Palmen . Il. »So-It Okd cz Unen- l.y8.·« is Musik-Im Telcstkokt med Blomster og lnltjkmm 150 Pakken . 12. 50 hibelsko lijlledok ak dot- gamlo og ny Testa mente after Uriginalen at· fordre Kummer i but Parvetryk 256 l’akken. .13. ..I-orus-shil-ca«. lo 1(’0kaarshilledfkr i smukt Farvotkyk og metl lzibeltekst 250 Palmen . Il. ..Ved üudi Hund til Liveu Nah-· k- lcokt i Mitve t1«yk. 150 Pakken .1-·). »Fr- tlveu Musik-c 10 Bibelsprog med Land skabsbilledek j tint Farvotryk 200 knicken l·'). »S- ben til Jesus-« 24 smaa Momsterkokt med 13ibeltekst. 250 knicken l7. »Es-de i Heraus-. 4 Landskahsbjlledek mecl lilomster og Puglei lint Farren-Fic. 150 Pakken s. Is. »Es-d vske mal est-« 72 smaa Kort i smuchce Far vetr k med Bibesltekst for skmdagsskoleen 250 Pal( en. 22. »Aus Gaul-·- 12 Blomsterknrt mecl lkilpelspkog i tint l«’arvetkyk. 250 Pakkuk « 25. ,.Fokslcm dctiltlcebs 12 Bibelsprog og Sangveks med Ramme- ak l·’0rglt-mmigejor. Zuc. Pakketx .29. »Hei-ten bcvske dlz««. 8 Kort mptl lkil)eltekst« 200 Pakkeu :;2. ..cyldne Oper-. 12 Dogmen-lief mal Bibeltekst og Vers. 256 Piikketk . ZJL »Alt« glitt-· 12. bibelske Teskstkokt meci Frem— stillinger at de like Autstidistx 250 Palmen. «. 57« »Gut-a ABC-S 50 thue-ste- smaxi standest-Male lmrt 25c Danke-L Sets Prævikencr us qutok P. P. Thon-U, Præft i den fokenede danste co.-Wh. Wirte i Amerika i Westbrook og Falmonth Menigheder. 64 store Sider i Omslag 30 Cents. Vig, Pastor P. S. « Den rette Brug af den hellige Nadvere. « 36 Sidck i Omjlag, Brig tu Crnts. « Stridskrift l. Om og imod Adventismen. 40 Sidctj Omslag, 10 Cents. « Stridfkrift II. Komm Udvcntismem 120 Sideki Onnlag- Brig 20 Cents « Vogt Inine com (Joh. 21——15), af T. Fortællinger for Store og Satan; 118 Sidek, 1« Omslag 25 Cents, bnndrn st« Tuns Wallace, Lewis. · Ben Hur. En Fortælling fra strifti Tit-, as Lcnns Wallacc, Nordamerikanst General, fortjenvækende Gesandt i KonstanttnopeL Tenne Atnetitas bedft kendtc Bog, er oveksat paa dansk as den bekendte duguge Overfcetter, Professor Wilhelm Mollcr, og er næsten bedrc end Originalen: Bogen er 280 Strich godt indhunoen, Brig 31 25 « Den lysc Gnd. «Thc, Mir (;»cl." Roman om Mexicosjs Erobrtng, af Forfatteren til Ben Hur; Ovcksat as Prof- Wilhenn Mollcrz Bogen er 807 denx godt indbunden, Pris W Cemsz « Wdrnmrk. Kristine, Te blidc Barndotnsdage. In Fortællingeu Ny Udgave, 75 Zwei-, I Lntjtag 15 Cents, indbuns dc1125((e1116; »Zum-holder Gaaiedrcngen, Nollo, Norbaggen. Thyregod, S. T. Unge Helte. « Form-Hing fra Nordan Oldtid for Ungdomn1en. Med mange Illustra ttonek, 121 Sider inobnnden, Ptis 60(sents. Chor-by. Pastor P. P. »Der store Sporgsmaal.« g ? Altcrbrod. Rettct Prisliste. Ælker oaa lW Stlillcr 23 tscntg I J J Afflrr paa 230 Etylker 50 Ccnls J Asstci paa slun Styfler Mist-inst I Alster pcm im« einflu- EIN-» Altcxlswd fonds-J nlsttn portofrit til ovcnscanende Prijcn øNsKER DE billige Bis-gen da skkiv ekle-r vor neelsatie Pri Liste over fleke hundrede ak fortkellige sode Bøger lil ovecordentlig billige Print-. » -: -- : DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blair, Nebr. -- — - IX ng -. . s Z- kw P F- Zu «ä-»Llsp « --»))-«) -« 7x JLN »F - N l » ZU I X H X ( REFsp ,- x Phl- XII-REM »v--«x ,- -’«-«« -J«« « -l- i D