"Zadwiga.
Russut Nutidsroman
of
Ernst Schrill
(S. Keller.)
Oversat as R. Gjessmg.
(Foktsat.)
Jnden Konterensen kom samtnen, —- der var Møde
een Gang lyver Uae, —— hændte endnu noget abetiaaeligt
for Hedvig. Ved en Undersøgelse af Sengene og Sta
bene, som Elevetne haldt laaset, fawdtes tonnne ogi dato
tomnie Bondonscester has beaae Søstrene Jtonento og
cn tredir. Paia Spøkgsmaal ani, tyvordan de bavde for
stasset su de forbudne Stifterier, svarede Olga og Na
defchda med en trodsig Taushed Selv da Hedvia kalte
nie-d dem i Enru—m, tnnde hun itte fiasa noget ad af dem;
men den tredie betendte grcedende, at Pnlchetia Fee
dorowna haode leert dem at sige Fokældrene, at det
Undertiden var nosdvendiat at have Drittepenae til Tie
nerne oa diesse Penae de ,fit, gav de hende, og hxm staf
iede dem det mellem Kl. 10 oa 11 om Aftencn Hvad
ftnlde Hednig nu Fig-J? Hnn vilde endnn en Gang viere
mild «og i Stedet for at melde dest til Stoletolleaiet take
mesd Pulcheria Feodorownsa alene. Men denne msaatie
allerede have saaet Anelse on1, hosad det ajal«d:; thi tnin
svakede Hedvig, da hun sendte Bud efter hende, at hnn
hab-de Hooedpine m, hverten vilde forlade sit Værelse
ellek onstetde at tale ined nogen. Dette var oinliat not,
men Hedoigs Anelse om, at det nu vilde konnne til et
Udbrnd sit hun Beftyrielse i, da hun om Aftenen horte,
at Pulcheria Feodcrowna trods Negnen var aaaet ud on
entdnu itle tommet tilbage. Hvad andet tunde kmn vel
bade for, end at afpakere det Stag, hun i sin Goldbe
vidsthed msaatte vente fluide komme, dekved. at knm an
ilaaede Hedvig hos Erlebistoppen sor Katteri.
Da Hedsnig llcrdte stg af, sagde Pelageiat »Jad
toiga Andreiewnm i Aften maa De here paa mig, fein»
oni De ellers strenat bar fordudt mia at fortælle noget
af det, jeg horer i Køtstenest.«————«Er det da taa via
tigä?« lo Hedvia.. ,,; a, Forvalterens Kot hat sagt, at
man i den ncermeste Fremtsid vil sorbøre Dem! Te stal
slet inaen ,,retroende« vere, men en Jodinde oa en Ni
bilistinde, oa i Aften var der en Politibetjent hos For
valteren i det baaeste Vertelse sog der hat Pulcheria Fes
«dorowna oasaa verrei, oa da de haode talt lænzae sammeln
ital Politibetjenten have sagt,——jeg aenerek niig ved
at sige det,—-at de staltels landsforviste i Sibirien oa
saa tunde behøve en saadan Deinem Oa faa lo Kot
ten, og jea var hiertelig glad, da Povtieren slog med
Neben i Botdei og sagde, han stulde holde sin Kast,
der fandtes andre Mennesiek til end bans Forvalter
oa den fordotnte Eddertop Pnlchetia ...... "———»Stille,
stille. svatede Hedvig blen. »Jeg vil itte here saadanne
Historier. Den, sont bar en god Samivittiabed oa fom
tender sin Falten den forlader sisg paa dann-— oa ban
sved at søre alt til det bedste, bedre ensd vi ved oa for
staar.«————»Ja,« hviftetde Pelaaeja atcedende og git
for fptfte Gang ud af Vækelset nden at siae god Nai;
bun tunde itte tale for bate Gkaad
Da Hedvig var alene, strøa hun sig med Haanden
over Pan-den, som hun vilde sityge dort alt dei tun-e
iom nærmede fsg og greb efter en Bog, som en af Klas
ielcekesrinsderne havde ladet ligge i liendes Vettelir. Sinn
stusiet as en Stange lod hun den falde, da hun saa Tit
len, det var Dostojewstis forsærdeliae Stildringer as
de Landstfoksviites Liv i Sibiriem »Breve ita det døde
Hug.« Hun hatt-de læft Bogen, og alle de simtteliae
Historier, som den keaavede Forfatter paa iaa meiterlig
ca rystende en Maade bavde sortalst fra sine eane Or
levelsek, stod med öt tlare sok hendes Tanter. Han var
dpdödomt sor sin forste Novelle, men siden benaadet til
ti Aais Straf i Sibirien. Sksulde denne Boa vateet
Vint am, hvad der ventede hende?——.f)un ·oilde itle tro
det oa tanwede nied sig selv for at ovewinde den leaems
lige Slælven, fom tom over Milde-Dei 8de Kapitel
i Romerbrevet oia et Par Minuttets Bein gjorde den-de
saodt, og endelig saldt hun i SM, ovennandet af le
gem-lig Træthed
Den nceste Daa var alt aaaet sin vante Gang til
bewian Middag. Men da Hedvig havde trnltet sig
tilbalge til sit Vatelse for at ice-se et Brev ira Gren
inde Malowsti-Malusinsi, bankede det paa Daten, og
Pelaaeja tom liablea ind og sagde, at hans Helft-stockr
diahed Fader Benjamin villde t«a-le med hen.de. »Herre,
hierin mia,« bad Hedwig, og saa stod Muntens høje,
nie-are Stiktelse allerede foran hende, endnu mere abna
hekig end for, i sin lange, sotte Kutte. Uden en Hit
sens, -u:den at raelste hende heran-den, satte han fig oa sagrde
toldh «dewiga Awdrejelvwa,.jeg hat i Opgave at for
hste Dem om Den-T Tro. Lad Dem tkte sorstytte ved
de N.otiser, jea indtmellem maa gore, men soar mig sa1
pnnttlig, De kan. paa mine Spørgsmaat Deguden be
der jeg Dem om itte at forlasde Detes Deutsch saa
længe jeg et her i Hasen sar ast de itte stal have Lei
isigihee m at ove Jnditvdw pas nogen ask de mig- i
sdeeei Udsaan om Dem.«——-»Ml hat jeg heller
singen Grund da jeg ser i ethveti Punkt ogsaa tun tan
sige den sulde Sandbed,« var hendeö kolige Svar.
Nu begywdte ban at gute den-de Spotgsmaial om
densdes Av. sDa bun net-nie sit Ophold i den til-land
ste Præstegaatd, noterede ban nsiagtigst, ligeledez syn
tks den neindste Ubetydelighed soan sie-d i Forbindelse
med Gtev Malowsiis Nahm at insteregsere ham meaet
Vedviig amdgil natutligvis at got-e endog den mindtte
Herrinde ttl bang Netnisng og For-hold til Kirtenx
men Fadet Bensjamin gennentstuede den-de og sag-de med
et sint Smsih »Gesin- Dsm Me. Grevsn er oz bedre be
sessen end De works-Da m hin-de somit ham den»
Dei at ssin Wort-, der angik den-des tristelige Usdvsicks
fing, lamede Munten stg tilde-ge øg degyndtezz »Gpr enia
nu den ukaqu W M VA sig W WMV Es
De en Retter ewer ist«-Dei er io tite saa satltgt
Ip- os. Dertom De bat male MI- W- W
O- stsee-»Ja saa fast De en Vetter-esse of Derg
—s
igejstlige Foresastte, sog detmesd et hele den Stotm sor"bi,
isotn Dei-es stinsyge Medbejletste hat -stemtaldt,——og
IDe ved, Geistligheden et stcetk nok til at dtcehe i sin
TSspite alle de sandte Aintlaiget movd Dem sot polsitist
lMistænkelighed med alle isens usbehsagelige Folget Væt
altsaa fotnustig, gaa til Alters og fotbind Dem med os
mod den andens Fjen«dskab. Da kostet det mig hate Er
Ord, og Pulchetia Feodotomna inistet sin Plads, og
De saat stemdeleå Loio at virtse til Velsignelse fot An
stalten.«————,,Og dersom jeg itte vil gaa til Alters?«
spntgte Hedvia tn.uget. »Da? Ja dsa tan De ikke vcete
Besthtetinde sot en gejstlig Anstalt, og det et jo mu·l-igt,
at vi da selv anbefalet,, at De sættes under Politiopsigst.
Men—det ligger vel itte hate i Llltetigangen?«— —
»De hat Ret. Dei-i ligget det itke alene. Lige saa godt
som mange lastefulsde og vantto Medlenmiet as vot Kitie
aaat til Alter, lige saa godst tnnde jeg gøte det. Sagen
ligaet dhbete. Stulde jeg ossenstlig betend-, at jeg ttot
paa alt, sont Kitken nutildags fotsvatet, Billeddytkelssen
on lignende, vsilde det vcetse en Lean. Jeg lan godt tænle
mig, at jeg unldet visse Omsstcendighedet gsaat tilbaae
til Kitten og nydet Ra«dveten, men jeg ladet itte mini
Samvittighed toi-n-ae,—og til Hytleti stal ingen eilen-i
dig Fthgt drive mig. Vil De, Tab-et Benjami«n, si-l"
den De alligtevel notetet, nedstrioe min Troesbe·lendelse,l
saa oil jeg tale langf-ommete.» Hasn nittede og hun fort
satte tolia: »Im ttor, ait jea et en Syndet, som Jessnsl
Kristus i sin stote Batmhjettighed sog Naasde hat ajott«
salig oed sit Blod Og stden jeg ianidt Tilgsivelse sot
mine Shndet og Fted i denne Tto ....... « »Med ellet
uden Gejstliges Hsjcelp?«———»Uden! Siden et inanl
Dag gaaet, uden at jeg hat læst Guds Ovd og bedet til.
min Ftelset.«—-»De siget Guds Ord! Detmed mener
De Esvanaelietne?«——»Nej, hele den hellige Sttiist,
det gamle og de-t nye Testsantente, et Guds Ord!« ———
»Hvorfta hat De da en tusstst Bibel? sotstede Fadeti
Benjaniin spande »Den hellstae Shnode hat jo nee·gtet«
al Kolpottage og alt ossentlig Salg as »den hele Bibell
bet!«——-—,, Petetshutg og Moskau kan man alliae-«
vel tote die-se Udgaivet,« svatede Hebt-ig, idet hun tejste
sig og tat-te ham sin slidte Bibel.-——»Ah! natutlisgsvig
stsa ,,Det btitiste Bibelselstabl —- Fottscet De hate!«s
———»Og i den petssonlige Omgansg med Herren faaH
jeg lKtast til at hatte de Bytdet, Lioet lægget paa mitg.«
————»Altsaa bedet De ilte fotan Gnds Modets Bllis
1ede2«——--»Nej, dem-m staat der intet i Bienenzu
s— »F Dei-es lanste itte,« so’t Bensjamin op. ,,J De
tes heller ilte,« svatetde Hedvia koldt. Han bed sine Lee
bet oa hnns Øjne gnisttede. »Man hat aldtig set Dei-is
stille indviede Lys op fot en Helaen ellet for Ft-elseten?«l
sagde han hidsig.-—»Nej, det hat intet Vcerd fot mig;i
thi heller itte detom staat der noget i Bibelen.«—-———l
,.Hvotfot hat De der i Hiernet i Stedet for et Oel-gen-«
billede ellet den velsignede Gnds Moder ophcengt et keck-i
stetst Kristusbillede.2«——-»Naat jeg stal have et Bil-·
l
l
lede, maa det Verte min Ftelset5, soni jeg elstet. Men
at dette Billede et tættetsl, hat jeg als-drin vids.«————
,,Jtle vidst?« taabte Munken vtedt og med høj St-em-nie.
,,Det et en Løgnx thi det et malet as en iidenlandst,
tættetst Maler, og nedenundet staat der tysie Ord.«
»Detsoin De itte hehandlet mig paa en mete Passende
Maade, saat De intet Svat mete.«
Detmed stod Hedvig ov og git hen til Bin-dast.
Fatdet Benrjatnin sprang ov i Raseti,—han belcenwede
sig noget og sag-de smere stille: »Im De hat at sotesltisoe
mig, men jeg Dem, shvotledes De hat at opføte Dem!«·
———»Naat en Mand forglemmet ftg lisgevvetsot en
stünde et det hendes Plint igen at bringe hain til For
nust,« s-vatede hnn toldt nden at den-de sig. »Nu, det
slal De tomsme til at angre!« stønnede han. »Je·a et
det eneste Menneste paa Guds atønne Jord, sosm ensdnu
havde tunnet inilsdne Detes Stett-ne Paa dine Knæ
stnlde du, statt-e, haOe tastet dig ned sot msig og ttyalet
mig om min Gunst, — oa i dets Sted « hvilten Opføp
sel! Venck bate, din Kettetl« Detmed git han og flog
Døten besagen-de i estet sig.
Da han var horte, saa Hedvig sisg langsomst omx
det fotetom hende ncesten som en ond Drom. Saa faldt
hun paa iKnce on bad: »Herte vcee naadig msod mig!
Jeg et bate en minde! Lad mig i.kie falde i disse
Mennesters Heendet!« ——- Henimod Assten toni Pelageja
inid til hensde med The og Hvedebtød Psaa Hedvigs
.venlige Spotgsmaah hvorsot husn gtaed, hullede hun:
»Jo, den-ne Munl talsdet samtnen alle Dei-es Fjendet.
Føtst Fondaltetem saa Kosten, saa Pulchetia Feuda
totona, saa de to tødhaatede Smaapiget, Olga og Na
deschda, sog ingen as tde andre Piget og ovdenstlige Mens
nestet. Nu netop blev Protokollen under-strevet og saa
hat han fotlangt, at« Lcetettttdetne og Fadet Joses og
10 Piget sta den pvetste Klasse siulde understrive nsogets
Poren, den Stark, hat under-streben men de awdte sur-H
langte, at han sptst stulde sotelæse dem, hvad det oatJ
Han tasede og truede·dem med Kittesttaffe, knien de hat
)ikte unidersitevet entdnu. Hele Anstalten et sont forsthttet,
»lut bate Deren op, slal De hste Bot-nettes Gtaad Jn
lgen hat rtrst sin Astensmad nden Olga og Nasdeschda,
shun svat saa forslugen, sostn om hun vitde loæles af den
Judas-Bin dek sthgge Ttng.« —- —— »Stille, Pelsasgeja,
Juni-des hat du itste Lov at tale. Gwd Herden sptget
sot völ« «
. Die-i vat en swnløs Nat sot Hedvigx thi ved Si
den asf sm egen Ophidtselse btagte Gtevinsde Malowstis
Brev hende nye Sorgen Beet-et lsd saaledes:
,,Malu«msk, Zdie Oktober.
Dyrebaw Hedwig! ng maa lade Dem visde, hvilke
fvære Tsisder vi levek i. Hjælp mig at bede, at vi min
blive steckte i Troen. Jseg fortalte Dem jo nylig, ast vor«
gumle enfoldige Pope til vor spare Forunsdtinig blev for
flyttet og at en ung Man-d fra Beberssbukgs gejstlige
Alasdemi blev sen-di hid i hans Sted. Snart hørte vi,
at han udfokskede Bis-alberne, strev op alle Stags Udsagn
om vor Krisstendoim og sbegyndte ast hidse main-ge dasarlige
Mennester op mosd Bot-W Foresasgensdeh f· Ets. mod der
frivillige Bransdvæsen og lisgnenidr. Bot-is awkbagede hanc
fsot Øvrighedem men i Siedet for en Unsderspgelse loxn
Polckkibetjenten fta Byen her-nd og sag-de til Bot-is i For
tkolsighed, at han machte være forsigitig over-for Popen og
omgiaass hasm svenili«g, derfom han itte vilde san Rheinge
ligsheder. Man g-a«v i Petersburg wie Agt Paa saadanne
fetteriske Godssbessidderes Girren og Laden, og der-for
lsasd hian ham svise denne Fotsigtighed, fordi let hele
Familien vilde komme til at lside derive-it Da hande;
Bot-is faret op og sagt: ,,Vor Slægt er lsigefaa gamsmeli
oin itste ældre enkd Romanotvs, vore Forfædre hat altid
hasft de højestse Polster ved Hoff-et; min Bedstefatder dødeJ
som Feltnmrschal, msin Fasder hat verriet J)Jtiniister, vg.
alle mine Slcegtninge indtager høje S-till«inger, sligt let-i
»der jeg imig itte byde« o.s.-v. — Saa rejftte hcm strats
til Petersbsuvg for om minligst at bringe sine Klager
perfonlig frem for Kejsseren Min Mond mener, dette
er det sidste Forsøg, Boris gør, for med egen Kraft at
trænsge igennem. Vi hat endnu intet ncermere hort fra
darn, derismod hat Gusvernøren, som tidligere har tjent
under min Man-d i Petersbur«g, vceret her og gjort os
lignende Forestillinger. Ja, han ficvgde entdog, vi tunde
dlsive vist ud atf Landetl Da min Msand spurgte, hsvad
-oi var beslyldte for, opregnede han vor-se Forbrydelfe::
,,Delta«g—elfe i sdet PaschtowsieV Sektvcefsen, — ,,Lcerens«
Udbredelse ved vore Hiusasnsdagtey —— og alle Stang
Velger-ninsger, vi har vist Bø-n-derne, og hertil blev fceriig
regnet Osprettelfen af en Stole, som bespges af onitrent
:.(,-() Børnl Flete Von-der hat af msin Man-d og nagte
as vore troende Foltslærst at læfe, og Popen lyavde sagt,l
at Bibelen bliver lceft i omtring 60 Hufe! — Boris var
direkte antlaget for nihiliftsiske Tentdensen Honrledesi
tun-de ellers en ftor Gosdsbesidder finde paa at indføre etl
frivilligt Brsandvcesen i sinke Lansdsbyer, Sparebsant,
selstabelige Aftenunideriholdninger. populære Foredrag Dzi
lsignende for Bsøntderne og Arbejtdersne, —- altsammen
uhørte, paafaldende T«ing.«
Da vsi spurghe Gusvecnøren, hvasd vi stulde g-øre,
raadede han sos til ast forære Lsansdsbytirtesn (son1 vi for
egne Midiler hat bygget for 20 Aar siden) en større,
Gabe, hele Familien stulde højtidteligt gasa til Hirten.
tcensde Lys for Stsytshelsgenem hol-de op med de for
argelige Husgusdstjenester faminten med Tjenerne, rsgi
Boriz stulde slutte med sine man-ge Foretagenderx Bem-l
derne stulde itke mere fasa Unsdevvisnsing -i Skrisvnsing og
Lcesning, og Stolen stulde sættes unsder Popens Le
i
l
I
delfe. Naturligvis fik hatt deit Svar, at vi i vor Gøren
og Latden vilde rette os efter vor Samivittigshed og Guds
Ord, til man gennem Politiet forbød os alt dette, som
vi hidindtil hat-de anset for svor Pligt Hvad var Vel
nyttigst for Ruslansd, at de rige Aristoitraier interes-«
serede sig for deres Bønder og anventdte deres overflødige
Penge til almennyttige T«ing, eller asi de i Udlansdet bott
ødslede deves Renter til Fordel for de sfremtnede Statersx
—— Hans Excellence hasvtde bare en ænsgstelig Bøn til det«
hete: »Men vi lever nu engang «i slige Tiber, at man ahe
tinsget maa føje sig i Højgejftlighedens Billie, modfcet
Dem derfor itte længser, ellers fusar De de allerubehage
litgfte Historier.« —- Min Mund losd derpsaa vore FolH
talde« sa-mmen, der mødte omkring 200 i Stolestuen, o«;t«
han holdt faa i Guvernørens Nærsværelfe en An-da-gt,
fom slrittede med en tncelende Bon. Min Mund og
flere af Bønsderne b·a—d til Slut crg ogifaa Excellenccn
hatt-de tnælet med os. Bagefter omlfavnede kyan min
Man-d on fagde med Tat-tret i Øjnene: »Jeg vil lasde niig
zforflytte til et andet GU-vernemenit, for at de Befalin
ger, som vil odelægge alt for Dem her, iikle sial gaa
gen-new mine Hemden og for at jesg itte man fætte mit
Navn under et For-bald som min Samvittighed ille tan
sgaa med pau.« — Dette er 14 Dage sehen, Bot-is striver
itle, og svi venter angsftfsulde paa idet, som stal komme.
Dersom det ogsaa gaar tungst for Dem, fsorn De jo nn
lig anwdede, saa lasd os holde sammen og bede med
hinan-den, for hinan-den! J trofast Kærlisghed.
Deres L. .M.«
Hedoig strev et tort, deiltagensde Brev og lod det
liasge Pasa sit Natbord. Langt over Midniat faldt hun
endelsia i Søvn oa blev vælket ded, ast der bantedcs
heftigt Paa Deren. For-streitet fo’s hun op: »Hven1 er
«der?« spnrgte hun angst. ,,Sta-a op, Jadwigu Andre
jewna,« raabte den tjeneftqørende Klasselærerindr. »Na
defchsda Jtonenlo har Krampe og holder paa at do, Da
jea lan ille udholde at være alene! Piaerne er vaagne
oa holder paa at grcede, og detsom De ikke lommer, le
jber jeg min Vej." s-— ---— ,,Væk rolig, Marie Alexejetvn1,
Ijea komme-r firals! Send Bud efster Lcegen!« —- —
,,Det hat jeg aller-de ajort for 10 Minutter siden. Gud
ste Lod, ast De tommert«
Nogle Minutttek efter slsodtHedvlig let paaklædt i
den habvmørke SovesaL hvor der var den ftsørste For
-virking. De fleste as Pkigerne var ftyrtet ud af Sen.ge11e,
kslagede oa streg om hveriasndrex msangc aif dem bad foran
Helgenbilledet, andre ftod og svvesd Handerne ved den
beoidstløses Sen-g. Hedvigs Nævværelse og rolige Op
træden beroligede dem, og for Doktoren kom, var de
alle rolige i Seng igen, og den syge, sosm under-tiden
sikesg op og ftønnede uhyg-gel·ig-t, Var baaret over i Sy
geværelssei. Da Doktoren underspigste Naideschda, var
hun ved Bevidsthed og tlagede over Smerter i Halsen og
ondst for at spcelge og var sasa strækkelsig angft Han saa
hende i Hallen, berolitgede hende, loved hende et Mid
del, fom fnarst wilde hjælpe og vinketde til Hedvig, da han
gil, at hun stulde folge hawm Der uden for sagde han
alvorlig: ,,Jadtviga Andrejewna, Bat-net har Difterit.
Assonidre hende øjebliltelig og send Busd efter en barm
hjertig Seiten indtil hsun kommen bliver jeg. Gaia Detq
—- ——- —- ,,Hivorf-or? Jeg tasn pleie den syge!« —- —I
»Nej, jeg er Anftalitens Læge og hat ast anordne des
fansitære Forstrifter. De kommer daalig i Bekokelfe
rned de andre Bern, dest gsaar ikle an « Hedvig indsaa
dette og gsik iwd paia sit Verrelfe og strev en Billet, som
Pontieren sieblittelig bragte til den ncerliggende An-;
stalt for barmhjertige Søstrr.
O ——.
I««) Ved Millionen-um Gavdeoberst von Paschiom op
ftod der i 70 Aar-one en Bækkelfe blandt Peters
btkvgs højoste Ariftokraii.
IxO
Der herstede stor Bestyrtelse i Anstalten næstse Mor
gen, sda Pigerne sit ast vide, ai Mdeschdu hwvde Dif
teritis. For lett Tiid siden havsde der Mel-et mange
Dødsfald i Byen as denme farlige Sygdosm, og mmme
Anstalter maiatte af den Grund lulsles for en Tid. Dei
«vak, svm al Velssignelfe var veget fm Hufei i Gans
Hedovig gik bleg osmlring med en bræwdende Hovedpine,
og udføric de mansge Plisgtek, som laa paa hende. —
Pulcheria Feodovowna spreng Upasselighed og havde
forladt Anstalt-en, faia Hedvig ogsaa ha«v.de hendeö Ar
liejden Deriil lom, at Bis-gerne i den øverste Klasse ille
par til at ber.olige paa Grund af Urolsighederne Dagett
fest Der brøsd formelig en Begejstringsstorm les, das
Hedvsig lom ind, og den første Elev bad i Klassens
Nsasvn om at faa iat vide, hsdwd man hab-de dillei hende
Og hvad man havde beflyldit hende for. Hedvig beherskesde
sig og gasv forqigtige og Unsdoigende Ssvar og bad dem,
at kse ved Stilshed og god Opførsel vilde gøre hewdes
Opdrasgelse Astve Enhiver not faa velment Demowstra
tirm iil den-des Fordel kunsde gøre hendes Stilling
endnu vansteilisgere
Kl. 11 telegriaferede Doktoren til Nadaschas Fa
der, at hans Datter Var i Lisvsfare. Saa iunigt del end
falsdt Hedvig ikle ai tut-de besøge den sygie, maaite hun
dog føje sig efter Doktoren, fom lom hveranden Time
for at fe, om hans Befalinger blev udført samvitiig
hedsfuldt asf den plejende·Sø-ster. Efier Midsdagen havde
Hedvig lagi sig ned paa Sofan for at hvile lidt. Me
dens Pigerne for hensdes Slyld spadferede mere stille
i Korridoren end ellers, fulgie en høj, fornem Man-d
est-er Psoriieren hen rund Hedvigs Vcerelfe. Piigerne
standfede deres Snak, da de faa ha·m, og stirrede sehs
-gertige efier busin. Men Nysgerrigheden svolsede til det
grcetrseløsse, da Pelaigeja paa Poriietens forsigtige Ban
len lom ud og, idet hsnn lukklede Deren efter fng og la
stede sig ned for Herrens Fødder og grædewde sagde:
»An, Gud, vor Bat-in, — Borsis Wladimsirowitsch,
den barmhjerfige Gud hat sen-di Dem til os!« —- —
,,Sisille, Pelageja, hvad flal sdeck be-tyde?« smilesde han,
nien Pigerne saa, hvorledses Rødinen sieg oip i hans An
sigt. »Kan jeg faci« Jadwigia Andrejewna i Tales« —
»Ja, ja, siulde hun ilke være at faa i Tale asf vor
»Barin«? — Aa, min Gud, barmhjertige Faider, nej,
densne Glæde2 Hsvad er del dog fior en Trøst at se Dem
igen!« — Aawdeløsse haivde Psigerne lyttet til disfe Ord.
Hvisllei Fell for Gisniirgeri Vor »Batin«, hvad bei-d
vel det and-et for Pelageja, end a-t det var Jasdwsiga
Anidrejewnas Manid eller Eil-siede? Og hinor var ikle
den fornemme Herr-e bleven rødl
Gottfættey
n
C. Hauchs Beger.
En Polst Familie-As C. Hauch Historist Roman
Skildring fra Poland om den Strid som opstod om
HerredømmetiPoland 424 Sider, godt indbun
den. Prisen er nedsat fra 8240 til 81.40.
Guldmaqeken.——En romantist Begivenhed fr·a det for
svundne Aarhundrcde af C. Hauch· 365 Stder, godt
indbundetL Prisz R5 ctsZ.
H. F. Ewalds Bogen
! Johannes Falls-Roman i to Dele i et Bind, 624 Si
der, godt indbunden. En særdeles interessant Stil
dring. Prisen er nedsat fra 82·40 til 81.40.
Den Skotfkc Kvinde paa Tjele.—Livailleder fra Res
formationstiden af H. F. Ewald. 590 Sider, godt
indbunden, nedsat fra 82.60 til 81.60.
Evenfternk paa Ki-onbokg.—Historist Roman af H. F.
Ewald,inyt Oplag. 686Sider, godt indbnnden.,.
Prisen er nedsat fra 82.40 til 81.40.
Jngemans Historiske Romaner.
i
ltlinldcmak Scict——AfJngeman. 724 Sider, godt ind
- banden. Pris S1.20, i Omflag 80 cts.
l
iiriksjjicnvcds Vorwort-M Jngeman. 750 Sider,
, godt indbunden, 81.20, i Omslag 80 cts.
Mann Erik on de Protest-M Jngeman. 630 Sider,
I godtindbunden. Pris 81.20.
iPrins Otto as Tanmakt on hans Samtid—-Af Juge
f man· 570 Sider, godt indbunden. Priö 81.20,i
l Omslag 80 cts.
l
Lewis Wallaces Bogen
JBen Hut-—En Fortællingfra Kristi Tib, af bewi
I Wallucc, Nordamerikansk General, forhendvcerende
Gesandt i KonstantinopeL Denne Amerikad bedst
! kendte Bssq er oversat paa daan af den bekendte
! dygtige Ooersætter, Prof. Wilh. Msller, og er nee
sten bedre end Originalen. Bogen er 280 Sider,
godt indbunden, Pris 81.25.
Den Luft Gub. «The Pair God."—-Roman om Mex
icas Erobring, af Forf. til Ben Hur. Overiat af
Prof. Wilh. Wollen Bogen er 307 Sider,. godt ind
bunden. Pris 80 cts.
Ztmudfogdcns Dami. —AfN. P. Mal-few 300 Si
der, godt indbunden. Pris 8100.
Olivkr Zw-st.—Samf1mdsroman af Charleö Dicken-,
oversat af Prof Wilh Moller. Dronning Alexandre
siger, af alle Foif atuu er Charleö Dickens hendes
Yuglings Forfatter. Boqu er paa 350 Sider.
godt indbunden. Prier er 80 cts.
Uudck Bilde Roset. « Besides de Bomüe Brier Busb."
Fortællinger og Erindringer fra en stotst Landsby,
as Jan McLaren. Ny Udgave paa dunst. Bogen in
deholder Doktoren af den gamle Stole, Lsnnen for
bang Kærlighed, Tom sie, Hand Modeks Predikety
Lachlon Campbellø Forvandlina, En Samvittiqs
hedssag Bogen er paa 272 Sitte-, qodt indbundeth
Priö 80 cis
html-d Publlshlng thust-, hist-. Ist-.
