"Zadwiga. Russut Nutidsroman of Ernst Schrill (S. Keller.) Oversat as R. Gjessmg. (Foktsat.) Jnden Konterensen kom samtnen, —- der var Møde een Gang lyver Uae, —— hændte endnu noget abetiaaeligt for Hedvig. Ved en Undersøgelse af Sengene og Sta bene, som Elevetne haldt laaset, fawdtes tonnne ogi dato tomnie Bondonscester has beaae Søstrene Jtonento og cn tredir. Paia Spøkgsmaal ani, tyvordan de bavde for stasset su de forbudne Stifterier, svarede Olga og Na defchda med en trodsig Taushed Selv da Hedvia kalte nie-d dem i Enru—m, tnnde hun itte fiasa noget ad af dem; men den tredie betendte grcedende, at Pnlchetia Fee dorowna haode leert dem at sige Fokældrene, at det Undertiden var nosdvendiat at have Drittepenae til Tie nerne oa diesse Penae de ,fit, gav de hende, og hxm staf iede dem det mellem Kl. 10 oa 11 om Aftencn Hvad ftnlde Hednig nu Fig-J? Hnn vilde endnn en Gang viere mild «og i Stedet for at melde dest til Stoletolleaiet take mesd Pulcheria Feodorownsa alene. Men denne msaatie allerede have saaet Anelse on1, hosad det ajal«d:; thi tnin svakede Hedvig, da hun sendte Bud efter hende, at hnn hab-de Hooedpine m, hverten vilde forlade sit Værelse ellek onstetde at tale ined nogen. Dette var oinliat not, men Hedoigs Anelse om, at det nu vilde konnne til et Udbrnd sit hun Beftyrielse i, da hun om Aftenen horte, at Pulcheria Feodcrowna trods Negnen var aaaet ud on entdnu itle tommet tilbage. Hvad andet tunde kmn vel bade for, end at afpakere det Stag, hun i sin Goldbe vidsthed msaatte vente fluide komme, dekved. at knm an ilaaede Hedvig hos Erlebistoppen sor Katteri. Da Hedsnig llcrdte stg af, sagde Pelageiat »Jad toiga Andreiewnm i Aften maa De here paa mig, fein» oni De ellers strenat bar fordudt mia at fortælle noget af det, jeg horer i Køtstenest.«————«Er det da taa via tigä?« lo Hedvia.. ,,; a, Forvalterens Kot hat sagt, at man i den ncermeste Fremtsid vil sorbøre Dem! Te stal slet inaen ,,retroende« vere, men en Jodinde oa en Ni bilistinde, oa i Aften var der en Politibetjent hos For valteren i det baaeste Vertelse sog der hat Pulcheria Fes «dorowna oasaa verrei, oa da de haode talt lænzae sammeln ital Politibetjenten have sagt,——jeg aenerek niig ved at sige det,—-at de staltels landsforviste i Sibirien oa saa tunde behøve en saadan Deinem Oa faa lo Kot ten, og jea var hiertelig glad, da Povtieren slog med Neben i Botdei og sagde, han stulde holde sin Kast, der fandtes andre Mennesiek til end bans Forvalter oa den fordotnte Eddertop Pnlchetia ...... "———»Stille, stille. svatede Hedvig blen. »Jeg vil itte here saadanne Historier. Den, sont bar en god Samivittiabed oa fom tender sin Falten den forlader sisg paa dann-— oa ban sved at søre alt til det bedste, bedre ensd vi ved oa for staar.«————»Ja,« hviftetde Pelaaeja atcedende og git for fptfte Gang ud af Vækelset nden at siae god Nai; bun tunde itte tale for bate Gkaad Da Hedvig var alene, strøa hun sig med Haanden over Pan-den, som hun vilde sityge dort alt dei tun-e iom nærmede fsg og greb efter en Bog, som en af Klas ielcekesrinsderne havde ladet ligge i liendes Vettelir. Sinn stusiet as en Stange lod hun den falde, da hun saa Tit len, det var Dostojewstis forsærdeliae Stildringer as de Landstfoksviites Liv i Sibiriem »Breve ita det døde Hug.« Hun hatt-de læft Bogen, og alle de simtteliae Historier, som den keaavede Forfatter paa iaa meiterlig ca rystende en Maade bavde sortalst fra sine eane Or levelsek, stod med öt tlare sok hendes Tanter. Han var dpdödomt sor sin forste Novelle, men siden benaadet til ti Aais Straf i Sibirien. Sksulde denne Boa vateet Vint am, hvad der ventede hende?——.f)un ·oilde itle tro det oa tanwede nied sig selv for at ovewinde den leaems lige Slælven, fom tom over Milde-Dei 8de Kapitel i Romerbrevet oia et Par Minuttets Bein gjorde den-de saodt, og endelig saldt hun i SM, ovennandet af le gem-lig Træthed Den nceste Daa var alt aaaet sin vante Gang til bewian Middag. Men da Hedvig havde trnltet sig tilbalge til sit Vatelse for at ice-se et Brev ira Gren inde Malowsti-Malusinsi, bankede det paa Daten, og Pelaaeja tom liablea ind og sagde, at hans Helft-stockr diahed Fader Benjamin villde t«a-le med hen.de. »Herre, hierin mia,« bad Hedwig, og saa stod Muntens høje, nie-are Stiktelse allerede foran hende, endnu mere abna hekig end for, i sin lange, sotte Kutte. Uden en Hit sens, -u:den at raelste hende heran-den, satte han fig oa sagrde toldh «dewiga Awdrejelvwa,.jeg hat i Opgave at for hste Dem om Den-T Tro. Lad Dem tkte sorstytte ved de N.otiser, jea indtmellem maa gore, men soar mig sa1 pnnttlig, De kan. paa mine Spørgsmaat Deguden be der jeg Dem om itte at forlasde Detes Deutsch saa længe jeg et her i Hasen sar ast de itte stal have Lei isigihee m at ove Jnditvdw pas nogen ask de mig- i sdeeei Udsaan om Dem.«——-»Ml hat jeg heller singen Grund da jeg ser i ethveti Punkt ogsaa tun tan sige den sulde Sandbed,« var hendeö kolige Svar. Nu begywdte ban at gute den-de Spotgsmaial om densdes Av. sDa bun net-nie sit Ophold i den til-land ste Præstegaatd, noterede ban nsiagtigst, ligeledez syn tks den neindste Ubetydelighed soan sie-d i Forbindelse med Gtev Malowsiis Nahm at insteregsere ham meaet Vedviig amdgil natutligvis at got-e endog den mindtte Herrinde ttl bang Netnisng og For-hold til Kirtenx men Fadet Bensjamin gennentstuede den-de og sag-de med et sint Smsih »Gesin- Dsm Me. Grevsn er oz bedre be sessen end De works-Da m hin-de somit ham den» Dei at ssin Wort-, der angik den-des tristelige Usdvsicks fing, lamede Munten stg tilde-ge øg degyndtezz »Gpr enia nu den ukaqu W M VA sig W WMV Es De en Retter ewer ist«-Dei er io tite saa satltgt Ip- os. Dertom De bat male MI- W- W O- stsee-»Ja saa fast De en Vetter-esse of Derg —s igejstlige Foresastte, sog detmesd et hele den Stotm sor"bi, isotn Dei-es stinsyge Medbejletste hat -stemtaldt,——og IDe ved, Geistligheden et stcetk nok til at dtcehe i sin TSspite alle de sandte Aintlaiget movd Dem sot polsitist lMistænkelighed med alle isens usbehsagelige Folget Væt altsaa fotnustig, gaa til Alters og fotbind Dem med os mod den andens Fjen«dskab. Da kostet det mig hate Er Ord, og Pulchetia Feodotomna inistet sin Plads, og De saat stemdeleå Loio at virtse til Velsignelse fot An stalten.«————,,Og dersom jeg itte vil gaa til Alters?« spntgte Hedvia tn.uget. »Da? Ja dsa tan De ikke vcete Besthtetinde sot en gejstlig Anstalt, og det et jo mu·l-igt, at vi da selv anbefalet,, at De sættes under Politiopsigst. Men—det ligger vel itte hate i Llltetigangen?«— — »De hat Ret. Dei-i ligget det itke alene. Lige saa godt som mange lastefulsde og vantto Medlenmiet as vot Kitie aaat til Alter, lige saa godst tnnde jeg gøte det. Sagen ligaet dhbete. Stulde jeg ossenstlig betend-, at jeg ttot paa alt, sont Kitken nutildags fotsvatet, Billeddytkelssen on lignende, vsilde det vcetse en Lean. Jeg lan godt tænle mig, at jeg unldet visse Omsstcendighedet gsaat tilbaae til Kitten og nydet Ra«dveten, men jeg ladet itte mini Samvittighed toi-n-ae,—og til Hytleti stal ingen eilen-i dig Fthgt drive mig. Vil De, Tab-et Benjami«n, si-l" den De alligtevel notetet, nedstrioe min Troesbe·lendelse,l saa oil jeg tale langf-ommete.» Hasn nittede og hun fort satte tolia: »Im ttor, ait jea et en Syndet, som Jessnsl Kristus i sin stote Batmhjettighed sog Naasde hat ajott« salig oed sit Blod Og stden jeg ianidt Tilgsivelse sot mine Shndet og Fted i denne Tto ....... « »Med ellet uden Gejstliges Hsjcelp?«———»Uden! Siden et inanl Dag gaaet, uden at jeg hat læst Guds Ovd og bedet til. min Ftelset.«—-»De siget Guds Ord! Detmed mener De Esvanaelietne?«——»Nej, hele den hellige Sttiist, det gamle og de-t nye Testsantente, et Guds Ord!« ——— »Hvorfta hat De da en tusstst Bibel? sotstede Fadeti Benjaniin spande »Den hellstae Shnode hat jo nee·gtet« al Kolpottage og alt ossentlig Salg as »den hele Bibell bet!«——-—,, Petetshutg og Moskau kan man alliae-« vel tote die-se Udgaivet,« svatede Hebt-ig, idet hun tejste sig og tat-te ham sin slidte Bibel.-——»Ah! natutlisgsvig stsa ,,Det btitiste Bibelselstabl —- Fottscet De hate!«s ———»Og i den petssonlige Omgansg med Herren faaH jeg lKtast til at hatte de Bytdet, Lioet lægget paa mitg.« ————»Altsaa bedet De ilte fotan Gnds Modets Bllis 1ede2«——--»Nej, dem-m staat der intet i Bienenzu s— »F Dei-es lanste itte,« so’t Bensjamin op. ,,J De tes heller ilte,« svatetde Hedvia koldt. Han bed sine Lee bet oa hnns Øjne gnisttede. »Man hat aldtig set Dei-is stille indviede Lys op fot en Helaen ellet for Ft-elseten?«l sagde han hidsig.-—»Nej, det hat intet Vcerd fot mig;i thi heller itte detom staat der noget i Bibelen.«—-———l ,.Hvotfot hat De der i Hiernet i Stedet for et Oel-gen-« billede ellet den velsignede Gnds Moder ophcengt et keck-i stetst Kristusbillede.2«——-»Naat jeg stal have et Bil-· l l lede, maa det Verte min Ftelset5, soni jeg elstet. Men at dette Billede et tættetsl, hat jeg als-drin vids.«———— ,,Jtle vidst?« taabte Munken vtedt og med høj St-em-nie. ,,Det et en Løgnx thi det et malet as en iidenlandst, tættetst Maler, og nedenundet staat der tysie Ord.« »Detsoin De itte hehandlet mig paa en mete Passende Maade, saat De intet Svat mete.« Detmed stod Hedvig ov og git hen til Bin-dast. Fatdet Benrjatnin sprang ov i Raseti,—han belcenwede sig noget og sag-de smere stille: »Im De hat at sotesltisoe mig, men jeg Dem, shvotledes De hat at opføte Dem!«· ———»Naat en Mand forglemmet ftg lisgevvetsot en stünde et det hendes Plint igen at bringe hain til For nust,« s-vatede hnn toldt nden at den-de sig. »Nu, det slal De tomsme til at angre!« stønnede han. »Je·a et det eneste Menneste paa Guds atønne Jord, sosm ensdnu havde tunnet inilsdne Detes Stett-ne Paa dine Knæ stnlde du, statt-e, haOe tastet dig ned sot msig og ttyalet mig om min Gunst, — oa i dets Sted « hvilten Opføp sel! Venck bate, din Kettetl« Detmed git han og flog Døten besagen-de i estet sig. Da han var horte, saa Hedvig sisg langsomst omx det fotetom hende ncesten som en ond Drom. Saa faldt hun paa iKnce on bad: »Herte vcee naadig msod mig! Jeg et bate en minde! Lad mig i.kie falde i disse Mennesters Heendet!« ——- Henimod Assten toni Pelageja inid til hensde med The og Hvedebtød Psaa Hedvigs .venlige Spotgsmaah hvorsot husn gtaed, hullede hun: »Jo, den-ne Munl talsdet samtnen alle Dei-es Fjendet. Føtst Fondaltetem saa Kosten, saa Pulchetia Feuda totona, saa de to tødhaatede Smaapiget, Olga og Na deschda, sog ingen as tde andre Piget og ovdenstlige Mens nestet. Nu netop blev Protokollen under-strevet og saa hat han fotlangt, at« Lcetettttdetne og Fadet Joses og 10 Piget sta den pvetste Klasse siulde understrive nsogets Poren, den Stark, hat under-streben men de awdte sur-H langte, at han sptst stulde sotelæse dem, hvad det oatJ Han tasede og truede·dem med Kittesttaffe, knien de hat )ikte unidersitevet entdnu. Hele Anstalten et sont forsthttet, »lut bate Deren op, slal De hste Bot-nettes Gtaad Jn lgen hat rtrst sin Astensmad nden Olga og Nasdeschda, shun svat saa forslugen, sostn om hun vitde loæles af den Judas-Bin dek sthgge Ttng.« —- —— »Stille, Pelsasgeja, Juni-des hat du itste Lov at tale. Gwd Herden sptget sot völ« « . Die-i vat en swnløs Nat sot Hedvigx thi ved Si den asf sm egen Ophidtselse btagte Gtevinsde Malowstis Brev hende nye Sorgen Beet-et lsd saaledes: ,,Malu«msk, Zdie Oktober. Dyrebaw Hedwig! ng maa lade Dem visde, hvilke fvære Tsisder vi levek i. Hjælp mig at bede, at vi min blive steckte i Troen. Jseg fortalte Dem jo nylig, ast vor« gumle enfoldige Pope til vor spare Forunsdtinig blev for flyttet og at en ung Man-d fra Beberssbukgs gejstlige Alasdemi blev sen-di hid i hans Sted. Snart hørte vi, at han udfokskede Bis-alberne, strev op alle Stags Udsagn om vor Krisstendoim og sbegyndte ast hidse main-ge dasarlige Mennester op mosd Bot-W Foresasgensdeh f· Ets. mod der frivillige Bransdvæsen og lisgnenidr. Bot-is awkbagede hanc fsot Øvrighedem men i Siedet for en Unsderspgelse loxn Polckkibetjenten fta Byen her-nd og sag-de til Bot-is i For tkolsighed, at han machte være forsigitig over-for Popen og omgiaass hasm svenili«g, derfom han itte vilde san Rheinge ligsheder. Man g-a«v i Petersburg wie Agt Paa saadanne fetteriske Godssbessidderes Girren og Laden, og der-for lsasd hian ham svise denne Fotsigtighed, fordi let hele Familien vilde komme til at lside derive-it Da hande; Bot-is faret op og sagt: ,,Vor Slægt er lsigefaa gamsmeli oin itste ældre enkd Romanotvs, vore Forfædre hat altid hasft de højestse Polster ved Hoff-et; min Bedstefatder dødeJ som Feltnmrschal, msin Fasder hat verriet J)Jtiniister, vg. alle mine Slcegtninge indtager høje S-till«inger, sligt let-i »der jeg imig itte byde« o.s.-v. — Saa rejftte hcm strats til Petersbsuvg for om minligst at bringe sine Klager perfonlig frem for Kejsseren Min Mond mener, dette er det sidste Forsøg, Boris gør, for med egen Kraft at trænsge igennem. Vi hat endnu intet ncermere hort fra darn, derismod hat Gusvernøren, som tidligere har tjent under min Man-d i Petersbur«g, vceret her og gjort os lignende Forestillinger. Ja, han ficvgde entdog, vi tunde dlsive vist ud atf Landetl Da min Msand spurgte, hsvad -oi var beslyldte for, opregnede han vor-se Forbrydelfe:: ,,Delta«g—elfe i sdet PaschtowsieV Sektvcefsen, — ,,Lcerens« Udbredelse ved vore Hiusasnsdagtey —— og alle Stang Velger-ninsger, vi har vist Bø-n-derne, og hertil blev fceriig regnet Osprettelfen af en Stole, som bespges af onitrent :.(,-() Børnl Flete Von-der hat af msin Man-d og nagte as vore troende Foltslærst at læfe, og Popen lyavde sagt,l at Bibelen bliver lceft i omtring 60 Hufe! — Boris var direkte antlaget for nihiliftsiske Tentdensen Honrledesi tun-de ellers en ftor Gosdsbesidder finde paa at indføre etl frivilligt Brsandvcesen i sinke Lansdsbyer, Sparebsant, selstabelige Aftenunideriholdninger. populære Foredrag Dzi lsignende for Bsøntderne og Arbejtdersne, —- altsammen uhørte, paafaldende T«ing.« Da vsi spurghe Gusvecnøren, hvasd vi stulde g-øre, raadede han sos til ast forære Lsansdsbytirtesn (son1 vi for egne Midiler hat bygget for 20 Aar siden) en større, Gabe, hele Familien stulde højtidteligt gasa til Hirten. tcensde Lys for Stsytshelsgenem hol-de op med de for argelige Husgusdstjenester faminten med Tjenerne, rsgi Boriz stulde slutte med sine man-ge Foretagenderx Bem-l derne stulde itke mere fasa Unsdevvisnsing -i Skrisvnsing og Lcesning, og Stolen stulde sættes unsder Popens Le i l I delfe. Naturligvis fik hatt deit Svar, at vi i vor Gøren og Latden vilde rette os efter vor Samivittigshed og Guds Ord, til man gennem Politiet forbød os alt dette, som vi hidindtil hat-de anset for svor Pligt Hvad var Vel nyttigst for Ruslansd, at de rige Aristoitraier interes-« serede sig for deres Bønder og anventdte deres overflødige Penge til almennyttige T«ing, eller asi de i Udlansdet bott ødslede deves Renter til Fordel for de sfremtnede Statersx —— Hans Excellence hasvtde bare en ænsgstelig Bøn til det« hete: »Men vi lever nu engang «i slige Tiber, at man ahe tinsget maa føje sig i Højgejftlighedens Billie, modfcet Dem derfor itte længser, ellers fusar De de allerubehage litgfte Historier.« —- Min Mund losd derpsaa vore FolH talde« sa-mmen, der mødte omkring 200 i Stolestuen, o«;t« han holdt faa i Guvernørens Nærsværelfe en An-da-gt, fom slrittede med en tncelende Bon. Min Mund og flere af Bønsderne b·a—d til Slut crg ogifaa Excellenccn hatt-de tnælet med os. Bagefter omlfavnede kyan min Man-d on fagde med Tat-tret i Øjnene: »Jeg vil lasde niig zforflytte til et andet GU-vernemenit, for at de Befalin ger, som vil odelægge alt for Dem her, iikle sial gaa gen-new mine Hemden og for at jesg itte man fætte mit Navn under et For-bald som min Samvittighed ille tan sgaa med pau.« — Dette er 14 Dage sehen, Bot-is striver itle, og svi venter angsftfsulde paa idet, som stal komme. Dersom det ogsaa gaar tungst for Dem, fsorn De jo nn lig anwdede, saa lasd os holde sammen og bede med hinan-den, for hinan-den! J trofast Kærlisghed. Deres L. .M.« Hedoig strev et tort, deiltagensde Brev og lod det liasge Pasa sit Natbord. Langt over Midniat faldt hun endelsia i Søvn oa blev vælket ded, ast der bantedcs heftigt Paa Deren. For-streitet fo’s hun op: »Hven1 er «der?« spnrgte hun angst. ,,Sta-a op, Jadwigu Andre jewna,« raabte den tjeneftqørende Klasselærerindr. »Na defchsda Jtonenlo har Krampe og holder paa at do, Da jea lan ille udholde at være alene! Piaerne er vaagne oa holder paa at grcede, og detsom De ikke lommer, le jber jeg min Vej." s-— ---— ,,Væk rolig, Marie Alexejetvn1, Ijea komme-r firals! Send Bud efster Lcegen!« —- — ,,Det hat jeg aller-de ajort for 10 Minutter siden. Gud ste Lod, ast De tommert« Nogle Minutttek efter slsodtHedvlig let paaklædt i den habvmørke SovesaL hvor der var den ftsørste For -virking. De fleste as Pkigerne var ftyrtet ud af Sen.ge11e, kslagede oa streg om hveriasndrex msangc aif dem bad foran Helgenbilledet, andre ftod og svvesd Handerne ved den beoidstløses Sen-g. Hedvigs Nævværelse og rolige Op træden beroligede dem, og for Doktoren kom, var de alle rolige i Seng igen, og den syge, sosm under-tiden sikesg op og ftønnede uhyg-gel·ig-t, Var baaret over i Sy geværelssei. Da Doktoren underspigste Naideschda, var hun ved Bevidsthed og tlagede over Smerter i Halsen og ondst for at spcelge og var sasa strækkelsig angft Han saa hende i Hallen, berolitgede hende, loved hende et Mid del, fom fnarst wilde hjælpe og vinketde til Hedvig, da han gil, at hun stulde folge hawm Der uden for sagde han alvorlig: ,,Jadtviga Andrejewna, Bat-net har Difterit. Assonidre hende øjebliltelig og send Busd efter en barm hjertig Seiten indtil hsun kommen bliver jeg. Gaia Detq —- ——- —- ,,Hivorf-or? Jeg tasn pleie den syge!« —- —I »Nej, jeg er Anftalitens Læge og hat ast anordne des fansitære Forstrifter. De kommer daalig i Bekokelfe rned de andre Bern, dest gsaar ikle an « Hedvig indsaa dette og gsik iwd paia sit Verrelfe og strev en Billet, som Pontieren sieblittelig bragte til den ncerliggende An-; stalt for barmhjertige Søstrr. O ——. I««) Ved Millionen-um Gavdeoberst von Paschiom op ftod der i 70 Aar-one en Bækkelfe blandt Peters btkvgs højoste Ariftokraii. IxO Der herstede stor Bestyrtelse i Anstalten næstse Mor gen, sda Pigerne sit ast vide, ai Mdeschdu hwvde Dif teritis. For lett Tiid siden havsde der Mel-et mange Dødsfald i Byen as denme farlige Sygdosm, og mmme Anstalter maiatte af den Grund lulsles for en Tid. Dei «vak, svm al Velssignelfe var veget fm Hufei i Gans Hedovig gik bleg osmlring med en bræwdende Hovedpine, og udføric de mansge Plisgtek, som laa paa hende. — Pulcheria Feodovowna spreng Upasselighed og havde forladt Anstalt-en, faia Hedvig ogsaa ha«v.de hendeö Ar liejden Deriil lom, at Bis-gerne i den øverste Klasse ille par til at ber.olige paa Grund af Urolsighederne Dagett fest Der brøsd formelig en Begejstringsstorm les, das Hedvsig lom ind, og den første Elev bad i Klassens Nsasvn om at faa iat vide, hsdwd man hab-de dillei hende Og hvad man havde beflyldit hende for. Hedvig beherskesde sig og gasv forqigtige og Unsdoigende Ssvar og bad dem, at kse ved Stilshed og god Opførsel vilde gøre hewdes Opdrasgelse Astve Enhiver not faa velment Demowstra tirm iil den-des Fordel kunsde gøre hendes Stilling endnu vansteilisgere Kl. 11 telegriaferede Doktoren til Nadaschas Fa der, at hans Datter Var i Lisvsfare. Saa iunigt del end falsdt Hedvig ikle ai tut-de besøge den sygie, maaite hun dog føje sig efter Doktoren, fom lom hveranden Time for at fe, om hans Befalinger blev udført samvitiig hedsfuldt asf den plejende·Sø-ster. Efier Midsdagen havde Hedvig lagi sig ned paa Sofan for at hvile lidt. Me dens Pigerne for hensdes Slyld spadferede mere stille i Korridoren end ellers, fulgie en høj, fornem Man-d est-er Psoriieren hen rund Hedvigs Vcerelfe. Piigerne standfede deres Snak, da de faa ha·m, og stirrede sehs -gertige efier busin. Men Nysgerrigheden svolsede til det grcetrseløsse, da Pelaigeja paa Poriietens forsigtige Ban len lom ud og, idet hsnn lukklede Deren efter fng og la stede sig ned for Herrens Fødder og grædewde sagde: »An, Gud, vor Bat-in, — Borsis Wladimsirowitsch, den barmhjerfige Gud hat sen-di Dem til os!« —- — ,,Sisille, Pelageja, hvad flal sdeck be-tyde?« smilesde han, nien Pigerne saa, hvorledses Rødinen sieg oip i hans An sigt. »Kan jeg faci« Jadwigia Andrejewna i Tales« — »Ja, ja, siulde hun ilke være at faa i Tale asf vor »Barin«? — Aa, min Gud, barmhjertige Faider, nej, densne Glæde2 Hsvad er del dog fior en Trøst at se Dem igen!« — Aawdeløsse haivde Psigerne lyttet til disfe Ord. Hvisllei Fell for Gisniirgeri Vor »Batin«, hvad bei-d vel det and-et for Pelageja, end a-t det var Jasdwsiga Anidrejewnas Manid eller Eil-siede? Og hinor var ikle den fornemme Herr-e bleven rødl Gottfættey n C. Hauchs Beger. En Polst Familie-As C. Hauch Historist Roman Skildring fra Poland om den Strid som opstod om HerredømmetiPoland 424 Sider, godt indbun den. Prisen er nedsat fra 8240 til 81.40. Guldmaqeken.——En romantist Begivenhed fr·a det for svundne Aarhundrcde af C. Hauch· 365 Stder, godt indbundetL Prisz R5 ctsZ. H. F. Ewalds Bogen ! Johannes Falls-Roman i to Dele i et Bind, 624 Si der, godt indbunden. En særdeles interessant Stil dring. Prisen er nedsat fra 82·40 til 81.40. Den Skotfkc Kvinde paa Tjele.—Livailleder fra Res formationstiden af H. F. Ewald. 590 Sider, godt indbunden, nedsat fra 82.60 til 81.60. Evenfternk paa Ki-onbokg.—Historist Roman af H. F. Ewald,inyt Oplag. 686Sider, godt indbnnden.,. Prisen er nedsat fra 82.40 til 81.40. Jngemans Historiske Romaner. i ltlinldcmak Scict——AfJngeman. 724 Sider, godt ind - banden. Pris S1.20, i Omflag 80 cts. l iiriksjjicnvcds Vorwort-M Jngeman. 750 Sider, , godt indbunden, 81.20, i Omslag 80 cts. Mann Erik on de Protest-M Jngeman. 630 Sider, I godtindbunden. Pris 81.20. iPrins Otto as Tanmakt on hans Samtid—-Af Juge f man· 570 Sider, godt indbunden. Priö 81.20,i l Omslag 80 cts. l Lewis Wallaces Bogen JBen Hut-—En Fortællingfra Kristi Tib, af bewi I Wallucc, Nordamerikansk General, forhendvcerende Gesandt i KonstantinopeL Denne Amerikad bedst ! kendte Bssq er oversat paa daan af den bekendte ! dygtige Ooersætter, Prof. Wilh. Msller, og er nee sten bedre end Originalen. Bogen er 280 Sider, godt indbunden, Pris 81.25. Den Luft Gub. «The Pair God."—-Roman om Mex icas Erobring, af Forf. til Ben Hur. Overiat af Prof. Wilh. Wollen Bogen er 307 Sider,. godt ind bunden. Pris 80 cts. Ztmudfogdcns Dami. —AfN. P. Mal-few 300 Si der, godt indbunden. Pris 8100. Olivkr Zw-st.—Samf1mdsroman af Charleö Dicken-, oversat af Prof Wilh Moller. Dronning Alexandre siger, af alle Foif atuu er Charleö Dickens hendes Yuglings Forfatter. Boqu er paa 350 Sider. godt indbunden. Prier er 80 cts. Uudck Bilde Roset. « Besides de Bomüe Brier Busb." Fortællinger og Erindringer fra en stotst Landsby, as Jan McLaren. Ny Udgave paa dunst. Bogen in deholder Doktoren af den gamle Stole, Lsnnen for bang Kærlighed, Tom sie, Hand Modeks Predikety Lachlon Campbellø Forvandlina, En Samvittiqs hedssag Bogen er paa 272 Sitte-, qodt indbundeth Priö 80 cis html-d Publlshlng thust-, hist-. Ist-.