Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 6, 1906)
sit viduuderlige Livsdktm » Af Aasta Smith Rüben ; (Fottsat.) XVIL Vort lille Barn ...... vort lille Born Jeg kunde gentage det i det uende lige Uden at falle og forstaa det hell. Vort lille Barn ...... Jngen andre paa den hele vide Jord havde Ret til at eje det og vækne om det. Det var lommet til at leve ...... Te: iille Kryb, som engang var saa rent ynkeligl at se til. Det aandede, volsede, blev stott. Intet of det kunde jeg hell ud for staa. Jeg holdt det ind til mit Hjerte pg hin-te dets lille Hjerte flaa ..... Je: lagde del ind til min Kind og folte det lille Vcesens Aande og Liv. Det var en Fryd, intet Menneske san nkagte at stildre. Naar min Mund og jeg sad der pg faa paa vott lille Bam, da vidfte vi, at inqen Rigdom paa Jord lunde lignes med vor Rindom — ingen Lvtle med vor Lnkle —- intet Born med dort Bam Det var laa for kryllende, det lille Besen, at ingen silncermelfesvis kunde lignes med dek. Om al Verdens Guld og Herliqs heder blev os budt for vort Bam, saa wilde vi kun med Foragt vende es bort fra dem, fom vovede at bvde nogexfcmhellt for dort lille elfkede Possen " Vor Rigdom var san stor, faa usigeliq mequ mere vcerd end al Jordens Herligheder· Lg naar hun kalte de fmaa Hern -««-- ritt-J Us, da strommede Kerls-T kden over i de pmmeste Navne og de well Lwetegnende Kærlighedsudtrnk, svm Sproqu ejede. « Hun vokfede, — hnn lrivedes, — lyun blev stor. Den otnhnggeliafte Pleje og Possen havde gjokt Uner Hun var ikke lænogere et saadant lille Kryb, at bendes Liv hang i c-: Traad Hun liqnede min Mond — beed stuldret og stark var hun som han. Naar jesg sad der ved hendes Lefe eg ventede paa, at hun flulde slaa Dinene op efter Nattens lange Sonn, da var del altid hans dnbe, demn mende Blit, jeq faa igen hos Bar neO De fortryllende Øjne med de dybe, vekslende Farvespil Maaneder kom og gik ..... Al Sys dvm var ligesom Vefret heu. Selv passede jeg mit lille Born. Fremmede Heender flk ikke Lov at rote ved hendr. Jngen Msje var for stor, — in gen Omhu for god, naar det gfaldt vor lille Lysengei. Som en rec dende Engel var hun kommt, som m Engel vedblev hun at vere. Yog betragtede jeg hende altid lun svm et Laan fra Gud ...... Ei Laun, seen han, naar del siulde vere, kunde fordre tilbage. Jeg vilde ikke Innere, om han kam og tog hende fra os. Jeg for ssgte hver Dag at leve mig mete vg« were ind i den Tro, at han en Dag kam og fordrede hende tilbage. «- Jkg husiede paa Abraham, som Mike ofre thjeettelsens Stu. Den Stu, Gnd havde lovet heim, og ,,i hvis Slægt alle Jordens Slcegtee Lnlde velstgnes.« - -· san gil, da Gud laldte, billig hen s-- M et af Bjekgene for at ofre sil sann - - T Ofte heim ved egen Haand ...... Jeg M date ved Tanken, naar jeg fig- hen til nein lllle Skat og lenkte M Im Gab havde for-drei nogel Finden-l as mig. Jeg blie, hvot M og Alle jog Eleuth vere, oq Tankesund og sjælefrisi var jeg nn blevet ...... anen fanatist Angst eiler tnugende Tvivl vlazxedx Un gere. Jeg eleskede niin Mai-d og mit Barn med den ftorfte og dispeste Js lelse. nogen Kvinde lunde lmtc, det Vidste jeg. Men jeg bar i min Eises Form-J ningen om min Forløfers ftore Kask 1igl)ed. J den Forvisning les-Jede jeg et Liv i Gud. Llngsiens Stunder lunde endnu komme, naar jeg tcenlte vaa mine tærr. Bilde de ogsaa noa frem til famme Tro og samme Forvisninc. Bilde vi komme til at fortscette vor: Zamliv ogfaa paa hin Side Gra ven, naar vort Jotdeliv her var fluttet. " Der var en Salme, som faa ofte klang for mine Øren, og naak jessl stille for mig lelv gentog -Ordene, faa randt ofte Taaterne. »Da aabnes den Døt til Himlens Stad, Der nævnes de kaarnes Navne. Gud lade os alle mode-Z glad Oa innen af vore savne! Det unde du os for Krifti Blod, Vi maatte i Himlen bavne." Min Mund var faa god, saa fin faa nobel, men dette bestod ille for Sind. Jeg tcenkte paa den tige Ynglin-1 fom kom til Frelseren, da han von drede hernede, og da han sagde· ,,?llt dette bar jeg boldt fea min llnxidom af.« Da staat der jo de incerlelige Ord, at Jesus faa paa bam og elskede dam, men sagde: ,.c5n Ting fattes dig.« Oqfaa min Mand var jeg vis paa. Jesus saa Paa og elsiede5 men Vglaa til«ham vilde han sige: »En Tinx fattes dig.« Troen, Forvtsninqen manglede ban. Jeg havde set ham tung og tritt iblandt ........ Det var viåseliq Gad. lom drog i de sine Sjckletraadr. Jngen Lylke, ingen Nydelfe, innen Interesse er nol, naar den deagendk Gudslængfel des-get Sjcelen. Men jeg talte ille til bam oni det, som mtn Sjæl var fyldt af. Jeei vovede ille at vcere nogens Vef !eder, jeg — vallende Rot-. Herren var det, sont maatte komme med sin opaddtagende Kraft. Jeg vidste fo, hvor Herren elsiede ham med en langt ftsrre Kætligbed end min — indeeligere og dybeee. end vi Itakkels smaa Mennesiebsrn csnede og fotstod, —- med en Kætligsl bed, som var gaaet i Dsden forT os. Men om jeg ikte talte nied ham om det, faa vidste jeg dog, at han sau, jeg levede et Liv i Gud, og al dtig lod han noget spottende Otd faldr. Naar han var sovet ind, og jeg endnu vaagede med mit lille Bakn, da saa jeg ofte, saa ofte, at hans tHænder laa foldet over Teppet I O« da steg der en jublende Tat »opad, og Fotvisningens Fryd one at Gud dtog med sin store, dtagende Magi, bævede inde i Sjcelen. Maasse var han sovet bedende ind. Bedende om den samme Tro, den samtne intensive erd, sont gjorde bans Huftku saa fto og lykkelig. J de stille Nattetimet talte jeg meft indttængende med min himmelste Fader vm den jotdisie Ven, han dovde givet mig, og sotn han disse lig elsiedez men sont fattedeg ket Troen paa Kristus. Og naar jeg nu tcenker paa, hvotledes Gad, pen end gennem de sparesie Snmtet og mest gribende Siælslidelley httte mine BInner. da man jeg bsje mtg for den store, algode Fadek og takke ham for hans nendeltge tige Ket ltgbedstanler. Takte, einend Taaeeftmnmn rin der, og Sie-ten deme, neue jeg Use fom atter fflet Djdens kolde M herren- Bej et alttd ged, —- set og rigttg not befunden».. »dan- Ten Iet ex Mc km M, og heut Bei- et me W Les-, store, hetlisie Wt . . Gntfettesx ) IE CI Gitter M U. H- ssfley Ils. Iigeste af alt, tan fammenlignesi med den Titvcerelse, der bydes enI nsselig Elide,r hviH Dag ud og Dag ind nipjsommeligt gentagne Ar bejde tun fyneså at havne i den graa og glædelpse Tomhed Men der et saa mange incertelige Ting i Aandens Vetden, saa niegei den uindviede slet itte kan fotstaa, medens det for den indviede falderz i Lade af sig ser Saa ineget staat .i ethvert aFld fast, at i AandenslI Vetden maa man vænne fig til naa:i man vil naa ftem til en virlelig dnb« Erlendel5e, at gaa eet Stridt ad Gangen. Saaledes bærek jo alle de sig ad, sont til-dagligdags levet et aandeligt Liv: dc lan ilte tage, end sige befidde alt paa een Gang — Ztnlte for Stylle maa de leve, lide eg tæmpe sig til de aandelige Vier dier. Tet, der synes at vcere user iigelige Modfcetninget, indordnet ftg da eftekhaanden i vor Erfatitng og Etlendelse sont sideokdnede aandelige :Iiealiteter, soin Grundbestanddele af den ene og samme altomfattende Zandlied vi i vort Lin vil tjene og iilhprr. l I l t · i Paa den Bis ladet det sig for klare« at det ene og famme Kristenliv tan fes under saate forstellige Be lnsningek, ja, at itle nogen Tag Livet i Kristus spiller for os i gan-« ste de samme Farver. Kristendom-«« lmen et ilte et eencifret« snnpelt Tal, is en et sammenfat Regnestntle, der« sial arbejdes med hele Livet —- cg dog bliver iyacit (ogfaa det vi faar: Ltil daglig Brug) faa tlakt og lize til at den, der vil stille sig underf IGuds Ylaiits Vejledning, nol sta!" Ifinde sig til Rette i Trosvcerdiernes" Bei-den I Men naar man til Gavns vil xfotsiaa et Stytte af den tkistelige« JSandiied da ital man helft dvæle i« Idet alene, nden forstntrende Tanerf Iog Fottoltninger andet Steds fra,« ;t;i-ilte soin Regel tjener mete til at« Indvifte og fottone end til at fordybes zZaaledeLs bar vor Heere Fig ad, da tian vandkede paa Jordein i ethvekt aivet Ojedlit fremfpkte han af Guds Dinges Statte det, soin Lieblittct: trævede —- det stulde virte og fyntc ned i de modtagelige Sind ved sin egen Tyngde og saaledes hjcelpe Men nestet til aandeligt Lin og aandelig Ettendelse paa det bestemte Banns Naat vi en Gang tommet hjem der, book Troen er aftsft af Bestuelsen, og Evighedens Overblil bliver stern tet os, da føjek Brudstytletne stg samtnen til et Hele, og da ertender Ii klnsigt til Ansigi. Her maa vi nøjes med det styltevisex thi saa lange dis se Lys beenden magtek vi itte mete. Saatedes bat altfaa vor Heere fig ad, at.han en Gang, ved en bester-it zukanledning, fremftillede Kristens livet under Billedet af et —- Minne ladende ttøsteölpst Slidetliv. Hans Otd lsd saa tin-ge og streng-, og Apoftlene, til hvein de blev rettede, tav utvivlfomt gasste stille, da han flattede denne sin Billedtalr. Dei er et Spergsmaah vm itte en dyb Mod- « vilkie lejtede fig i detez Sind, da han tatte dem disse Viltaar. Vi lan paa Fothacacd fige oi fett-, at Herren hat grebet en ganste sitt- . lig Auledning til at tale et lau alvor- « ligt og spart Ord til sine Venner. - Der ksm often i Aposilenes Samliv ( med Herren Øjeblitte, da de vilde· ftyve hter end de evnede, da de at- i iraaede en Trosmagt, de eadnu itte var mgdne til at besidde. De bod : en Gang Jesus fanletek »bem, i for-g oz Jedes-P Det ist jo en gvd I Bsnz nien Jesus, som tendte dens( hiertet og san, hvad da lau bagsed · disse fksnne Ord, vidfte, at Apost- s lene deemed vilde tiltkgge sig denj ftcetke, midergprende Tro, sont ret- - let Opsigt, som udrettet Massen-« dende Ding pg stiller sine Udsveee paa de ndvalqte Plcdser. J den Stund, da sinnen gil over dete- . Leber, dnede Apostlene ttle til en fanden Stillan de stulde first san enwdsiple isenieem indes see-. set sa- hest øg Madatigt tande sei-· ga- m Da o- h « m ei Männc- fee et Inde- sm- W luklesz op for dem —- at der-es stock-: og bøjtflyvende Fotventninger tunde vorde opfnldte, vilde hatt i hin Timel tned Forsæt have dem til at faldel ned fm deres felvvalgte høje Stadt« Paa den jævne, slidsomme Arbejd5-l mark, bvor deres Plads for det for-( ste —— og i dybeste Forstand ajtid ——l stulde være. Herrens ejendommeljge Otd (Lul.l 17, 5—10) lpd sanledes: »Mein hvo as edet, som bitt en Tjener, der pleset eller vogter Kvæg, vil ssge til thin, naat han komm-Itl bjem sra Markent Korn strals hid og sæt diq til Bot-ds? Bil han ikle detimod sige til hom: Tillav det, jeg slal have til Nadvere, og bind op om dig o«a vart mig op, medens jeg spiser og dritter; og derestek kan du spise og dritte. Mon han tak ter Tjenetem fotdi han gjorde det, skm var ham paalath Jeg mener det Elte. Saaledes ogsaa naat J have gjort alt, hvad der er paalagt eder, da sigerx Vi er unnttige Tjenete: vi bat tun gjort, hvad vi var styldige at gøre.« Hvilket malende Billede! Vi set det hele for os. Der kommer Tie neren hieni, da Solen et ved at gaa mod Lide! Hele Dagen hat han tumlet med fm Gerning derude paa Martern ingen hat set ham eller lagt Mcerle til ham, —- tnan ventek ham blot hiem igen ved Nadvertid Kro get og trcet as Dagens Byrde on Hede Vender hcm da hjem til den Hugbonde hvis Brod hnn crden Men endnu er Hvilens Tid itte inde: Da gens mojefulde Gernqu ital geres suldt nd: nu stal der stelles og laves iil Rette, at bang Hukdonde tnn nyde sit Maaltid, og alt dette paa hviler ogsaa den stilfærdige, t·...tltno dige og udholdende Süden Hatt hat inte: at vetlage sig over, —- det er ham paalagt ogsaa at gøre dette scdste, for at han derester tan slutte sin Dag med den vemodige Lanze, at yan var tun — en unyuig Tjener. Er saadant Billede as stristenlivct s:al man itte sorstyrre ved flere euer same Omsottotninger euer Jndstud ander Stedg fra. Herren lod det siaa alene, lad o-; gpxe ligesaa. Det er noget vasentligt i Livssamsundrt med yam, sont her lotnmer frem, lad css gtibe og tilegne os det sont saas dants Hvis du, tnin Lesen en Gang hat kalt med en moden og ersaren sitt-« sten om Troens Hemmelighedet, da uil han sittert have sagt dig, a: De hedste Tider i hans aandelige Liv oar dem, da han stod i det sulde, Inspændte Arbejde i sin Herres Tie neste. Han vil maaste ogsaa tale stille Ord om Randeng Dyhdet, om den usorslyldte Tilgivelseg Spinne ;m et Kristenmennesles Frihed. Alt dette tender han so, mea han talet san varligt derow. han sendet Glimi tene as Salighedösslelsen i stt Kri stusliv, han ved stg rodsæstet i den tsorkmnlelige Glæde, som ingen tan cage ska hom. Men sit Kristenlivs Moor og Sandhed maule: ham est-: Plcbejdets Trosasthed og Udholden äed estet dette, om han med Rette can sige om sig selv, at han udssrer Iet Arbeit-, der er ham paala«q:. Det- Standpuntt ee ille Begynde ;ens, men den videtetomnet Men Iot denne stdste et det atter Betingel en for at indvtnde de Edleke isg LIij ltggende Naadeäkealiteten En meget velsitueret Lage i Ho Iedsadem der godt kunde have lprt tm k en sin Vogn bver Dag til sine ldattenter for at tilse dem, sagde en sang til Fptsatteren as diise Liniek, It han sqreteak at gaa paa sine Ben, drdt det var saa selgsrende en Fr sekse for hanc otn Mienen, naar Da zens set-sing var endt. ist-file sig trat; thi dett her-de han en Stegs Sara-til for, at han vie-selig bat-de Ideeteei Wi, davde beugt sine streitet og hsulpet Mennester. Dei er den samme Feiele bei-quer atmet meget vesentltgt i Betstmltvet Nun lau io sagteni —spmsuthdeeesusoes stand — need We Furt-er asmnle IX den W es tustmidte Cle de, few Mie- l Cad- Ncade es t s l · l I l Gloede mig itte det mindste. Den-s Værdi er da, trifteltg talt, lin Nul. Men kan jeg derimod bver Dag af lægge nonen Sond, da kntter jeg ogfaa bver Tag bsjere op i Vor Heere-Z Register-. Den, der over-din der sig fetv, er storre end den, der tndtager en Stad. Bevifet for Kri stenlivets sandhed og Dybde er fremfor alt dette, om det formaar at omstabe et Menneste efter Herrens Billede. Nu ved jo imidlertid alle, at nasr det store ethisieKrav i Evangelist møder os, og vi for Alvor tager det op til Gennemspkelse baade i de ttore og fmaa Ting, da flal vi not faa at inærle, at det er et umaadeligt Slidx tht der er Tusinder og atter Tusindek af Ting i vort Liv, der ille du«-. Og det stal jo altsammcn dlive helt nnderledes. Vi stal kil Bunds. belt ned til vort Livs in derfte dider. Ploven flal dybt ned i Hiertets Muldjord, der flal gotts Vogtettjeneste hver Dag og hele Dagen, til Solen gaar ned. Det nyttet intet at lappe hist og her — en bel nn chedning stal de flittige Hander arbejde paa at fotfækdtge. Saaledes er Herrens Krav til dem, der talder stg hans Venner. Dct er jo i det hele en af de dybefte To ner i Evangeliet, at det er Svgdom til Døden at sigez Herre, Herrel »den at gøre den himmelsle Faders Villie. Smdanne beflitte scg jo tun paa llret. Jesus er kommen for at tilintetgøre Djævlens Ger ninget, for at hjcelpe os til en find tommen Opfyldelfe nf Fuldtonnnem lxedeng Lov. Paa den stote Tag dom mesJ vi derfor efter vore Gerningek, efter hvnd vi bar gjott i Kodet. Dette Slidcrliv, der baade be: staar i vor egen sordærvede Natnrs Omftabelfe og i Arlsejde udefter th Und-: Rine —- bcerer sin Velsignelfe i siq selb. Ligesom vi lan glæde oZ inde1·lint, nanr vi vinder en virlelig ny Erlendelsc eller vaattelfe cf nandeliqe Tim, sttaledes herer det cyfaa til et Stristenmenneftes bedste lttladen nanr han med Sandbed lan tine om sig felv, at ban paar frem nd i Personliq Hellighed og Sandhed en lannt dnbere Glæde end den i dojfiemte Okd at svcelge i Naades mnttetietne. Men bvotledes hat det sig med blnt Ttæl i Billedet, at Slideren Il te slal betrantes tom andet end en unyttig Tjener? Vil dog en sit-isten itte bade Ret til at scgq at det nyt tede bam at tcempe og stride, at han vandt nonet, ja, meget dervedZ Jo t«ift, det nyttet os at flide i det, ot tage Lampen op med det syndefutde Hjekte og den befmittede Villle, vi alle better i os. Men den ftilfcerdige og ttotaste Slider i Lignelsen laldes en anyt tig Tjener, itte fordi han intet nd rettede, — det gjotde han io netop —- men for-di Tjenersindet var i den lykad udpeceget hos hacn, at han lige lotn helt soktvandt for den Herre, i lwis Gerningshan gil. Den bedsfte Tjenek er den, der got sig saa lidt bewertet sont muligt, hvis Arbejde et et fuldt lldttvl for hans Herres Villie, ille for noget af hans eget. Tjeneten er da, naar Atbejdet et nd kettet og Herren tager dets Fragte-e i Besiddelse, intet, Herren alt. Saa ledes er det just, vi Kristne hat det. Naar vi hat gjott alt, hvad vt var ftnldiqe at Aste, da hat vi vel nd kettet noget; men vor Ære et den, at vi da selv forsvtnder for Glanten og Heritgheden af den Herre, vi tim te og elftede, og hvts Kraft fuldtoms medeg i vot Sktjbeltghed Stulde jeg snfle dtg, mln trete Leser, sont mtg selv, noget godt i lristeltg Anstand da vtlde jeg sige: Bllv en trofasi Sltder t herren Mngaardl Thl for en saadan votser de sineste og cdlefte Vlomsier t Nac dens Rigel « Muth-M 03 Otnesn —l IILLSVSR. VIIIII M ps- ss Iy sunltns It st- M m W Roms-tut Was-tun ps- thlm Tkysse Kast toklskt III-sahns IMIW W ItotI Mk If most M Uns i Wie-m os Opssv MUIW M pyI Why-, Mut-mor Utcstn W km Urte, Vot- det.-sen M Basel-Es Ell-ts, Konsumvka HI W Mu, kutl It thun-vorn W MMIH brennt-ex beut-es Zw· AMICI Milde Untat-träg o. tl All-Maul much-« »als W VIIII in sin töntnlms m III Indus-Sen cela-. Inmit. T- PUBL- WHA Sior IDW Bsget til ovekotdeatlig nett-at Pri lzcuyi heilt-hegen Loh koste It Cis-e billige Esset-, tade- se et Ida-txt. De · uaetaate Nat-n u seist. Da vi net-e zkan since sen ssket M fle tut-ne tave Print-, san sestmiss ins-ende snaresy os- Iaa onst-et Iosls It Co Bssenn til-en poktth Besen-e destilles ettet III-. S. Jndien af Edward Looentba1. For og nu. ltdgave 1895, meo ca. 40 store, sine Billeoer, fint tryti, stoki Fermat, 365 Sidek i Omslas. H Redsai fra 82.40 til 75c. ·12. Meddelelser om mit Levned, af " Dr J. P. Mynstkk. uvgape 1884. 290 Sider i Omflag· Nedsat fta s1.80 til 40c. 14. Ludvig Hei-tel: Hans Wirbeln-: Hertei. Bidrag til den sondetjydste Folteoceitelses Historie, med Por ircet. 394 Sider i Omslag. Nessat fta sl .00 til Mc. 16.En Kiste under Korsei Stills tinget fka de russiste Ostersoproviw set as Thorvald El mquist fra 75c til 25c. 34. Smaaslrifter til Oplysning for Krisine. Udgivei af Prof. Dr. Frederit Niellen. Redlat fra 82 . til St pr. Bind. lsa zsksik Bind 1886. Jud-holder l Bidmg If E. J. Brandt P. Mao I sm, C. A. Rom sk. Buhl, Fr. Nile I I s i I I s i i I I s sen, A. S. Poulsen og V. Scheus bor. 86 Andei Bind·1887.Jndeholdet Bidrag af A. D. Jorgensem R. Flint, F. Niellen, F. Buhl, N. Volf, J. N:tssnovitsch, H. Westergaard os H. «3chat:ictg. "07. Tuka Bind. 1888· Jud-holder Mittag If C. J. Brandt, h. C. Siden, A. Sincerus, F. Nielien, L Gude og H. Uösing. "38. ijkde Bind. 1889. Jud-holder Mqu af F. Petersen, C.J.Brandi, R. Kiibet F« Buhl, A. Kiolhede og G. ZalrrsoiL BI. Femte Bind. 1890. Jndeholder Bidrag af F. Delitzfch, F. Peterlem J. v. Dollinger, F. Nielsen, F. h R. Frank, V. Obel og C. L. Nielsm 41. Sydende Bind, 1892. Jndebols der Bidrag af A. von Oeitinger. Otto Moller, G. Melbom J. Welhoven, C. E. Flsystrup. 42. Ottende Bind. 1898. Judehols der Vidkas af h. F. Atti-um« D Msller, M. h. C. Koch og C. G Flsystrup. —- Dette Bind Leip tun i Forbindelse med Smaasiris terms ni andre Bind. 43. Niende Bind. 1894. Jnvehoii der Bidrag af J. Köstliu, H. M· Larsen, F. Rielfen, Ei Naville, G. A. Col-hold og E. Cassius 44. Tiende Bind. 1895. Jnoeholi der Bidrag of V. Strensem F. Go dei, h. M. Lassen, F. Nielsem c v. Orelli. B. Schmidt (Silvia) og C. E. Fltystnm Alle nedsai fta 82 til 81 Styitet. 45. 30 Modulationer for Orgel ellet Hatmonium sotn Fotbindelset mel lem Saimemelodier. Komponeret af L. Jastrau. Pris nedsat til Isc. 49. Minder fra Nordens Histori«, as A. Fabricius, 235 Sidec i Omflag. Nedsat fra 50c- til 25c. 50. Evangelium og Lon, Bidrag iit Mennefielioet, ved P. J. Bettelleu, Zoaneprwlt for Sonderup og Sul dtup. 59 Sider i Ocnslas. Red sai fka Löc. til 10c. 53. Livet i Gub, religiose Bett-agi ninget as Jakob Paulli. 191 Sidet i Omflag. Nedsat fta 81 til 40c. 54. herren og Tjenerne, Preditener of Jakob Paulli. 260 Stdn i Om flag. Nedlat fra 81.25 til 50c. »So. Dagbogsoptegnelser af Pafioe ; Thomas Nordams efterlavie Dos ; Hatt 59 Sidet iOmslag. Red l sat fra 30c. til 15c. G. hetlttf Rot-dal, en Horte-sing fo . det fertige Aarhundrede of Makka insowqu most-know flag. Nedsai fra 81.20 til Soc. S7. Jakob Thr. Lindbetz Den hauste Kirsefags sorkæmpete, Ei Minde sttift as siedet-it Manard med Ja kob chr. Andan Mede. 82 Ci X i W Mai fta Oe. til O· stietmdimieu. Male tit se lten-mell- «i Stimm. as Appka W w site-most as si M i Dmiloo Akt-tat it- sok. m soc 71. Indianekhsvdinqeu must-« cu bisstaiist Stich-ing, as W Ring-taro Vorstandes fpk st» sing otttlote as sm- i Dis-M Mdsai fra soe. til 10r. I WWI « Ums-LU- W