Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 8, 1906)
Ixfj A v- - — — Kirer i- Himlcir. Guds Kirle i Himlen — hvordan den vel er? Den er san fuldlommen, saa ten og saa starr, Den hat ille Plet eller Rnnke. Deus Medlemmer lom der ved kri stelig Tro, De hvile nu ud i en fuldlommen Ro, Nu ingen i Synden lan synte. De Fjender, fom Kirlen maa lcenlpe med her, »Zum chevelen, Werden da Kødct jo er, De alle besejrede ere, De hat ille langere Maaten derm let styde med Fristelsens gloende Pil Helt rolige da de maa vorte. Naar Jordekig dømt med Retfærs lighed her, Ved Mandem fom gil i Forltænl’ lighedder, Da dode paa Korfet detefter, Stal alle, som her udi Troen holdt ud, J Eviahed bære den Hetligheds Strud, Hvokved ingen Lyde da heftet. Thi Srmden er borte, fom her voldee Nod Med Sygdom og Sokkig og bilreste Død J vore UdlændighedsDage, Den Synd, som faa manae i Hel ved hat bragt, Fordi de ej ftode med Jesus i Papst Da Vetden ej vilde forsaar. De, som lommer med blandt di faliges Tal, Naar døde af Gravene ovstande slal· Oa Dom over alle llal holdes, De eviqt vil glades i Himmelens Land, Fordi de lom ud af den Tit-nase lens Stand, Som ber lun ved Svnden fokvoldes. J Himlen ej Hirtesttid sindes flal mer, As Samfund ej fler end det ene del ee. Der alle saa vel lan fotligesx Thi Sandheden levee jo alle der i» -- Den ask fra Vildfarelser fuldkom men fri, Om Leeren slet ille der lriaeg. Thi Stmden i Sjælen ej mere bei bor, Her alle Guds-Ordet saa helt vel sokstaaey At inaen om Viden maa ftp-rat Og alle her fynger til Gudö Lam mets Prig Med Glaede i Hiertet paa Englenej Bis. Viel ingen vil grade og sprge. Naak Jesus hat Dommen til Ende fuldbkagt, Da vil ban, fom Paulus os selt del hat sagt Sin Fader set Heere ret kalde. Da Himlens Heestaree paa fuldkem men Bis themme en Lovsang til Faderenä Pris: Thi Gud da er alt udi alle. A. J. Dahnn John Stnart Mill. («Eftek »Kr. Dgu.«) s- 20.Maj1806 —- T 5.M.1; 1873. II. Selvbiogeafi. Overordentlig interessandt es Stuaet Mille Selvbiegtafc, en al de allerinteresfanteste, det findes. Jlle mindst for Weist-m da han som han felv siger, er »et af de me get fea Elöempler i dette Land pae et Menneste, der hat, ilke botttastes sm eeliglsfe Tro, men aldrig haf1 negen.« Med »en Vetden, der et saa full af Lidelser eg faa vansiabt vet Uretfeetdighed sont ver«, menet han at man umulig ten ferene Feeestili liegen om en alpneegtig Gud »Sie Jeden tpaa Gud eveetholdes, mae han epfatiei fem en ged, men tut begeienset Mage« ·"«""· s· den« »seiner des, at des-ei OHexun l ex ich-e Wellen-mein ih zö- ein Umw- ni th um Men sites-»Is- ever den begeeensede es I flette Verden, hvori han lever, til at se en ideal Tilvcerelfe«. »J Mis «delighedstroen ligger der en ftor Kraft til at holde Haabet oppe hos lidende.« Men Betingelsen for at hcevde Religionen er, efter hans Mening, Antagelsen af ,,en Modsætning met lcm en god Guddoni og en brutal overmcegtig Natur.« Stuait Mill udtaler sig et Steds i sin Selvbiografi saaledeg orn Re ligionen: »Hvad scerlig Religionen angaar, faa tror jeg, at den Tid er lomnien. da eithver sorstandig Mand, der iftek nioden Lvervejelse har werbe rsisl sig onl, at de gældende Menins ger itte alene er falfte, nien ogsaa ftadelige, har den Pliat at gøre sin afvigende Mening betendt; i det mindste bør han note det, hvis lxans Stilling eller Navn gør det sandfynligt, at der vil tillcrgges hang Mening Betndning. En saadan Tilstaaelse vilde en Gang for alle gøre en Ende paa den almindeliae Fordom, at hvad man, meaet ueaentlia, talder Van tro, er forbunden ined en utlar Tan: te ellet et flet Hierte Verden vilde blive forbavset, hvis den vidste, hvor mange af den-Z fmuttefte Pri)delfer, af dem, som den mest udmakrter paa Grund af der-es Visdoni oa Ind, der er fuld stændig steptifle i religiøse Sparkas maal. Manne af dem undlader iniidler tid at tilstaa deres Slepticisme mindre af Versonlige Henfyn end paa Grund as en samvittighedsfuld, itønt efter niin Mening aldeles mis forstaaet, Frngt for at gøre mere Stade end Gavn ved at udtale no get, der tunde bidrage til at svcetle den etsisterende Tro og —— som de mener —- herved oasaa slappe de Baand, mange nu leegaer paa sta. As de saataldte vantro er der, ligesaa vel fom as troende, mange Arm-, der omfatter etbvert Stags moralst Karaltet.« Sæklia niærtelig er hans Stil dring af ,,en Kriie i mit aandelige Livs Historie«. Han fortæller, hvorledes han i nogle Aar havde ,,grundet sin Lytte paa et varigt oa fjernt Maal, hen iniod hviltet der bestandig tundc gutes Frernstridt, uden at det dog nogen Sinde tunde udtommes ved fuldstcendig Opnaaelse.« J adftillige Aar havde han levet paa dette, men saa glippede det for dam; han siget felv, at han tom i en Tilftand sont han antaget fo: analog nied den, ,,i hvilten Metodi lterne plejer at tornme, naar de spr ste Gang rammes af »Syndserlen delsen«. Denne Tomhedsfplelse var dog tun intellettnel oq aav sig gansle mcertelig Udflag, f· Ets. naar han tyngedes under den Tante, at de imusitalfie Kombinationer engang maatte blive udtpnite, faa der itte mete tunde blive Fund at gøre fcr Komponistean ,,Ottaven bestaar tun af fem Toner og to halve TO ner; heraf lader derf fig tun danne etbegrcenset Antal Kofbinationer, af hvilte Tidsrurn af hans Liv spr te harn til veelentlig Forandring af hans Livsteori. »Ganste vift vatlede jeg aldkig i den Overbevisning, at Lytten altid tnaa være det besternmende for vor Handlernaade; nien jeg saa nu, at dette Maal tun tunde naas, naak man itte gjorde det til dirette Maul. Kun de, tcenlte jeg, et lyttelige, der hat detes Blit rettet paa nvget an det end deres egen Lytte, paa andres-s Lytte, paa Mennesleslcegtens For bedring, ellet paa en eller anden Kunst eller Bidenstab, som de stre bek efter itte fom et blot Middel, "rnen fom idealt Maul. Jdet de saaledes tager Sigte paa noget an det, findet de Lytten undervejö. Li vets Nydelser er tilttkcettelige til at note det behageligt, naar disse Ny sdelser tages med en passant uden « at feettes som Ovvedrnaal Men be tragt dem engang fom det endetige i Maul, og det vil strats vtse sig, at » de ttte forslaart De taaler ttte nsjete . Underssgelsr. Gsr dig det Syst-Is ! maal, om du et lyttelig, — og »du !»vtt ophsre at veere det. Man maa zttte betragte Lyttern nien et For ..maal, sum ligget ud over den, som Ltvett ngave.« . Ist- —- -- « s, Eis-m Ausdehnt-J· at vom s fiern tta Krißendom i » Den aandeltge Kette i thteren l182.26-—27 fpkte ham nie tii»Synds icrkendelfen«. Ogsaa hans Hierte var »stabt til Gud«, nien han staat fom et Els: empel Paa, hvorledes en ensidig Jn tellettualisnie, Forftandsretning lan Isdtprre og tilintetgøre det religiose Anlceg MOP-— Kan for Kincserne Det linesiste Toldvcesen De Tider er farbi, da Kina med Rette tunde betragteg soin en god Maltelo for Startnagterne, der uden videre hitagede ind paa Bhttet og itle alene maltede det, men endog saa havde den Ftælhed at udslære fig adstillige fede Bøsser — i Stil lelse af Landafstaaelser og Koncesi lsioner Paa alt muligt sss af den le Ivende Organisme Herefter vil Ki .na manste not lade sig malte, men Ifrabede sig at blive ligefrem parteret. I Vi ointalte for et Par Manne der sidcn adsiillige Vidnesbhrd der oin, sont vifer, at Kina herefter ikt: vil tillade nogen fotn helft Landaf staaclse til Udlcendinge. Og den Omftcendighed, at England nu er tng not til, ved en fredelig Ober cnstomst at tilbagegive Weihaiwei til Feina, viser, i hvad Retning Ud villingen gaar. Vesiddelfen var i vorigt ilte ineget vcerd for England, og dette Land ovnaar nu at lade Thfkland tilbage i Stillen som den enestc evopceifte Mant. der i betten lelig Ncerhed af Peting har en Be siddelse ti Kiaufchoul i Hjertet af det linesisie Fastland Det er tmidlertid itle not med, at Kinn itke vil finde sig i yderligere Landasstaaelse og helft vil have det tidligere afftaaede Land tilbaae. Tendensen gaar videre endnu og vifer sig som en ftiaende National følelse, ja, maafte Nationalisme, idet den ilte er fri for Overvurdes ring af egne Kræfler. Et Vidnes bhrd derom har man i den Om siændighed, at Kinn fornhlig har gjort et Farspg paa at- flippe at med den evropæifte Overinfpektion af sit Toldvcesen Sammenhængen hermed er spl gende: Ved Freden i Tientsin 1858, niellern Kina paa den ene Si de og England vg Franttig paa den anden, tiltvang de to sidsie Stor magter sig Reiten til i Kan at holde stadige og ossicielle Renten-sen tanter. -Frantrig var utlog nol til for sig at nøjes med Protettora tet o er Katolillerne i Østen — en ntaknemlig Opgave, der lun tnnde siasse det Brhderi og Had, hois det altfor thdeligt vilde lade sine mate rielle Jnteresfer ftinne frem gennem de formentlige ideelle Protettorats bensyn. England derimod traeved.1 for sig Overopshn med Toldvæsenct i alle Traktathavnene. Franlrig opgav da faktist ogsaa snart sit Krav i Pralsis, England deriniod gennemforte ved Hjcelp as den udiitærlede dygtige Adminisira tor Robert Hart en fuldftændig Æn dring og shstiinatift Sthtelse as Toldindtcegterne og fil, idet det til lige stattede sig til sine to fasteStpt tepuntter:: Shanghai o·a Hongtang Haand i Hanle med Størstedelen at Kinas UdenrigshandeL som det end nu ganste dominerer. Transaltionen var saa meget des mere indbringende for England, sotn det paa den anden Side havde op: naaet at faa Kina gjort eet for-goal det, dels — og væfentlig —- til England selv, dels til andre eu ropæisle Magter, for en ringe Delä Vedtommende ved Optagelfen at direkte Laan, for langt Størsiede len ved at itende det eller tvtnge det til at vedtage mægtige Straf febsder for mhkdede Missioncerer etc. Og Toldindtvegterne admini streredes med saa fast og lhndig Haand, at England gennem dem havdt Garanti for at faa sin udeftaaendc Geld betalt; det var med andre Ord en for England hderst gunstig Svikmslle at have i Gang. Men samttdtg var den heller ittt den berste Udvei for Rina. Thi faktist kostede Toldadmini sieattonen tun 10 pCt. af dens Jud tægtek at faa styret af He. Hatt« og hans Stab met-end den — this Ktna selv vtlde admtnlftrere denk »vtlde koste mindst; 66 pCt., thetil kommen at de .- testetende 32785 Wit. endda vtlde sinnldre hderljgeri ben. inden de naaet-e ind tgzden ktnesiste Stett-lagee » sisnt allseedt Vicelongetne, Guvetnørerne og Em ilsedgmændene regnedes at have fyldt deres Lommer med de 2 Tredjedele. I Alligevel hat Kineserne tængt ·paa at slippe fri for Hart og Eer ·p(13erne, idet de forleden Udnævn Je den hnjtstiuede Mandaxin Tei Hiang til Prcesident og Summe-v tendent for Toldindtægterne og Mandarinen Tangsjsji til hatt-s ,,Adjoint«, øjensynlig med Henblik paa efterhaanden at faa stubbet Eu ropceerne til Side, hvilket dog na turligvis er for gennemslueligt og tillige naivt, dels fordi Europæerne likke vit finde sig i at bkive studdede stil Side, dels fokdi de kinesisie Em ibedsmcend er for fordærvede til tendnu at kunne erstatte Evropæerne. i Kineserneg Lyst til paa Toldom Iaadet at L.rleliggøte det unge Ki lnccs Slagord »Kan for Kineferne« ier fauledes straks opdaget i Eer pa, fcerlig i England, der hat fleil lmaterielle Jnteresser paa detle. Punkt, og man tan vcere sikler paa, ·at Englanderne ille uden videre Ilader sig sætte udenfor. De hat« al lterede siiket sig diploniatisk Hjcep af deres allierede, Japan, hvis Ge sandt i Peling hat gjort Foreftil Ilinger samtnen med den britisle Ge- : lfandt. Og selbe Tyftland, der int lsey at det her dreier sig om fælles- s i evropoeisle Interessen il følge iTrop med England. Kan blivcr altsaa nødt til at" gaa langsommere til Paris, hvil tet itle tiltaler den vaagnench Chauvinisme, sont itke kender, il hvert Tilfeelde ikle ynder, det ita liensle Ordfptog, fom siger, at den, der qaar langsomt, gaak siklert. ,,Forward« i »Kr. ngl.« Pan Soo-Banen til Antis ntødet J Forlnndelfe tned Den fort-tust danskts ev. «lntlt. ältrkc i Autorik0«5 Aarsztttøde i lKummre Ic Dak, fra den 12tc til den lllde Juni NOT give-r »Fort-Butten« (9)kinncapoli6, St. Paul A» Zault Stc Ninus-) fol gende ncdiuttc Prisz Fra St Paul oq Mutnmpolis til Kenutate oq Rctnr Blle Tiefe Vil letter vil blive til Folg fra den ttdc til den löde Juni inklusivc oq knn bcnuttess for Ttlbagcrejicn indtil den Eilttc Juni saa taugt sont Min neapoltsz ellcr Et. Paul. Hviö nogcn unstet at ftoppc vcd andre Stationcr paa Tilbagcrejsrtt, vil dcttts blive armugeret ved Aarst unt-det. Reisen tilbagc kan, utn on «sch, gutes over Thin Rier Falls« W. K. OALLOWAM Nisus-ritt Rassen-Hist Ag« ist. M I N NI-L.u-(«,1s..xttx N sTORARTSDS MlDTSOMMcI «ExKURsl0NER MED DSN OAMLE PAALlDELlOS cllMRll LINIE Stuhls-set II40. IIICICOIIII PARIAGIJ «5 Its-. 1 Tut-II. es um« Til slmcnlisutvieu c page, 5 ’l’un0k. de Ijsmpcslom bat-Ugo- ays csmpsltlhs oAKMAnlA Ums-usw« wo Vol Its-Its Tut-hin Usmsaklh sont oxlttsrsr. oAKoa lA Entsinnst-ed » 670 l·’0sllsuke.20.008)'koa21.00011-lskk. k0 sk Oli- sollst-sit- l Versteck do staat-Mk schnitt-ku- stumm-s LUcANIA cAMPAN lA. 020 Post lau-o. Zw. 000 Ist-tust- ists-stor cs html-ils bunte-lith- l Un Tot-Its Uns-wol dato-I cs Instituts-mi- Sttpkou psmpsltldo UMSRIA STRURIA sit-I Is’0tl statt-. 14 500 Icntekkwnot. do hist-speisen soddsltslikus Ums-Ils lVSRNlA sAxON IA WITH-il lsssse. 14 150 Tot-. so U so mit-m disk-Mk so- neu-Mo all-bot sma. ft- ISW Tosk: fis sosfclls EIHPHYHMIWZ stumm-; Wes tue-mu. « o uns-W » o lminnt-. Jus-« (mu0uu. « to i stumm-. « 28 «0070!III«SII IIMIlUlsVIl llsf IIUUlIIVIIl klIZVUM «I'·I sphtlkll 'AS-U III-I «0d«l.l«llIO 's) UI «Illllllllll)l’llllllllllllllslll sittswlll kllllkllhb Mo ossssocss sp onus-usw nun-s ow- es Danks cqsusz so IIIIIAIIIIWIIIS Olls llI JsslspUlIW Illls älter-Malerin - - d satte Kunstmalekier. fom Port-amt, smstrt samt Landstabss og Mariae Ccenet ein« udim imukt og billigt. Bed ste vg flnestc importireve Farren ltnbi Gold-U og prepated csavus hemmt-. i - sestlllinger modtages pas Tegninget til Ib kaum-net oft-· H. JSNsEN I. staut-Ist can-en plus-. loss .—-. .--.-....·.—.—. -. --»s-- .- - -.-. Typswtsltsts for Sslg F l list en udmterltet sltrlvcmusltlne, cl let aTkmtswkltct— VVellin on NOJD .- lok suljk as- føqet den lnk versitzen-( ot. le m vla sslce du« vi".llls Nuter Kalten species ltetncmisssl seit Dust-h List Publ. Muts-. Blatt-. Nod-· Mssltlnen es- belt ny· Den et. lnsmä lml klei- n visit-le Typ unstet-, elpt vll sägt-. man l lum est-· hvaå der Ihm-es uden sit loltc op. 4 · O as de alminbelig fotekommende Sygdomme ihr-ke (I a tl Lra urent Bind, ek spækker de Edle Organen WIND —————— et der vtl tenie Blodet, vil hell-rede Sygdommeu Dr. peter’ sKuriko hat ikke sin Lige i at rense Vlodet og bygge op Systemet. Den hat vætet i Btug i over hundrede Aar-—l(knge nok at bcvife dens Værdi atter og amt. Den indeholdcr inm, som ikkc vil gjøre dig geist· Spørg ikke Apotheke-ten bereiten Alcne ipeciclle Agenter fokhandler den. Skriv til DR. PSTSR FAHRNSY C SONs co., ins-u So. sey-se Ave. ctlchüo. Il·l·. .. q . .,s,.-- . ZYD «FOLLOW THE FLAG.« — EXCEEDINCLY LOV ROUND TRlP RATES S( )1.1) RATL Unsinn. Mass» Jnnc Ist tu Mh 829.75 Rufs-Mk X. Y. Juno NhJJUL 1()th 82525 I,»uisvillc. Ky. Junc 11t11 tu 1.«)- 81975 Mexico Lin-. Mex. Jnnc 25111 m July 7t11 853.25 Unsinn untl New Hin-un trips tickets good on boats stcmss Lake Eric. either m· liuth (1i1·ecti()ns, without extra charge cxuspl Inculs und I)c1«tlis. Stnp over alkowcd at De trnit mitl Magus-i Falls. 1«’(«·(lcsu«iptive I)()()k1cts. ti111c-1uhlcs. slccping car re set variousv nncl all infhrnmtinn citll ist Xcahash City ,l«ic1x(-L()«icc. 1(3(«)1 Famam St. ()riu1(lrcss: HARRY E. M()()Rlis. U. A. l’. I). Wah. R. R . Onmhxi. Nebr. LOPOVOVOEOEOWOGEOMOHOWOHOMOPOE ; ««SKOLEBOCER»« »z» « " « « J« Osaa - . A -B c 4e l«Iu sanktile Lust-Hing sm- Snmnlml"n. lll sldef wes Ists-I ZU '- le .cr. : last-let imllsunichk llriss Alc. . NY DANSK LÆSEBOG. l l il lkiug i tlks (l ««I-l(· Skuli r i A merilen smmlek ils et- Xomstc. . Et-( Siilc I- iIIul lllIHir IIi·-I«- r. gule incllmnd n 50c. ? ITANSK sPROGLÆRE lik. Iliklaslspm lmllinntltsn '.’."ic.. den Note Uslgsre CHO MODERSMAALET. kas list iIiz l ( in (l-ssi Hi at l ;.-le let-se ni: Alt-five Dankt Idol-bei (I si ;I· HIgImI Ank- - th sucht nie-J lilustmtjoaeh kartosIrtel Mc» i dliistitigxliintl sm. l.UTHERs LlLLE KATEKlsMUs. hemman sc h« Ii pngelkslce tilgen-en i Ums-lag sic· - .F. BALsLEVs LÆREBOG. I » i» rsi lc itvkikniug sitt-d Dem-- I«nklelttI-lng.ll1dbllsckcp M l« II ( II«.:(--l —-·lc( läg nd. ist-U II Cl- n Lit. C F BALSLEVS BlBELHlsTORlE, IIllikzsssIIocl lislt nl Kiste-sm- llikimrie ekle-I- Agzstlech VII-« iniihuntlen Alc· — Vogt-« lLIIglislI lkilslehistokl KORTFATTET KlRKEHlsTORlE. . ZEO MEOEOHO EOEO . ON Hk As A. Fabricius-. nIksd As lllusuutiotIer. ladbuudcs M , DANMARKSHBTORE. Ost- Ai Kr. lln In. Hinweg-am snrtislt for Ungdomwes« losll Vel ic-( liImL Uf- sidrh insllmntltsn sl.(l0. :.:· A IV GSSKOLE-SALMESOGEN. kais-set us ..«c-IlIc-(1a" i Køixeiilisvm stæklct lasbuvdeu Asc BA R N ETO N ER 1.:0 must-. til Hi «·.s - Skolen a- liienimet. ssmlet at en Bomo I·«-n. lltI Sitten i out-riet ums-lag 1(ks. SANGEREN. I Lommofokmst l«.-I Rs Imlinix as mldns m- iiyere krisiellxxcs Sankt-. lvdbumlen i. Las-it Riml inc- .. iIIdlIsmsluI i len R nd nie-l Titel icukl lmlliuml « i lmis lIkt Bin-l Ins-l linl i Guid ps- lcyssea o lumulcn Mc. Nun-In mekl (-ulclsnit St. All sANGEREN istosst Post-Ist meel Nod-tu liniliiinsltn i Undt lkinil sl M- incilmnschn i Stiel-let Lweleskhlncl ng »I« (l (-Iilrlkinit Bl. Ell ( l( « mt mrllmntlt II i lmjeligt Bin-I wes runde- lljomek. metl m(lt under Guldsuit 82. lo. . Bestil alle edel-s skolebøger frs ? Danislj Lutheran Publishing Hause, BLAUQ NEBRASKA. IOÆOÆOIROEOELOOOZOOEO »Es. OPÆMOHOHOWOBOMOGOGOVW Langt clet største Udvalg ak « DANSKE BØGERs DANMARKS Mle-01)chc. 1.s,--»mclt »s- N)-t. entwunden-de ssusrinllgh Bot sit-des i hvert ist«-sti- dnnslc "«0m. l» 2. oc Z. Hel. tin-r indess-Im Asdkelskiclsstsunqe inm! Melodien Pkis 51410 im- hvek Dol sust khi f. alle 3 Dest- 82.75. lrit til-each NANPEN i den staune Versen Uislmsnslsslicz interessant o, vol-stere wsn. MI- S ist-r sue-d 117111. le eg. Imm Im onst himi meel Gattin-. Pkls 82«00. MENNESKET. As l)r. N. l«iljsi. Demse- Bog Im- vag (l·-t ihn sama-»ste- lnterense lms et me nst Sinkt ihn-net Publikum. Mjcvskts nich-t- med fleu- lluntlrede litt-Std Icleg. komp. hind. Prla N.(l). SEN AUE As Lea-is Will-ce. "Amektkss bedste Izu-« i sit-ente- datzst Ovekssttelsc vesl l)-. Hur Neues-. slessnt Icmpones set lsimL Prls Ast OLlVER TWIsT· sasnfnmlnmmsts II chskfss VII-MI Venienslsewmh Pen- codt last-» Mc. MOD sTMMMEN os sVÄR As l. (’. Heuch. M siclek ruf 119 sielek Ist-misfumt kommt-ekelt l- mi. Pri henlusulsvis 81.»()osk65c. liess-e bit-c »Im-muten 81.50. ZT LYKKEXJCT L1V. As II. V. s. veå V. l·. It Als-Is- Sollt hulhunkleth Pcis Co. lNcEMANNs ROMANIK. lndbesatten Valtlsmsk ssst ski Nenvecls Satori-sm. Kot- Irik s- des »Nimm-. Ptlns Otto as mir « Prin 8120 pr Binü.s011dtiackh Ute tirc Mutl M. N) ltlt til-entit· Et- Cum-he lzogsmnlinc Luni ilkke utsdwsece lu skemqvns Rom-net DANMARKsHlsTORllL Amor-Dok Af Adam Fabricius. Dette Dis-Ism Vaxklt.M1-cvaktsit1ek motl Her-: käm-— Ckede Ins-Ists oi l eles . komp. Uns met-l Goldtkylt euer-AK ADAM KOMO. Af Pr. Puludsn Motten todt-. LEC DEN sKOTslcE lchNDE pas Tjeld As Il. F. Ewnlci. 576 Sitte-. san-It incllmnmsm ijs 81.20. UVOR Danskems i Amerik- sinds-. Ai A. bl. Amtes-sen Ptts lot-. E BlNDsTOUW. As st· St. suchet-. 1 cost-sh DANSK sPROOLÆRL Ai A. Nischel-am dich-. Ptss Oc· sALMEBØcEK Dunst-. sont-Inst Utlstfsn M DIBLER. s pl Hist-mö· arm-Z- tust-IN Is— : : HOLDER DE VORE BLADE7 : : »Don-keusch «·D-mk luthmlt Klkkehlstl«. «l)s Unse- slsd l Ameriks". W « 81.50 unt-lich klle uns-Mk M. set-list. I- III-Us MM Auss- m alt klve site- vokt must-» satt-los sota til-— III-s eist stets-te osk sue-te ils-site ist-tho- 1 Ame-O Asemek wka- -« Is’sin»s-klke- much-ges sum Bot-link lot such-Up oANisH u. « HLRAN PususHth House.susn. »Es-I