Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 8, 1906)
IT v As »panskeren". I Wagentlig Nyhedss og Oplyss uingsblad for det damke Falk i Am e r i k a, udruun a« DAdell 1«1«1 il. !'l·l’.l,. U« ·SE. Esaus IV- . » .I’c:·zke:en«·:1rsg.:m Use-. E..«-.’ z» osg kredng Uns pr« Aamang id- Ipmusk Smm 8150 Udlandei - 200 Blut-u betales i Fonkud Icsvsinfl. Bei-Umg. Abkeeiesorandtjng og endet augaaeude Bladu nieder-N DAlell Ll"l’ll. l’l-·Bl«. llUlelLs Most. Nebr. Reden-U A. M. thxdexsem Ille Vidmg nl ,,Tan!te:m«0 Jndhollk Ifhsnvmmsm Korseipmmancek og Amste I tat-on An. vspJ adnssems A. M Audeneth »Nun Mehr stuqu m the Post Utfice St Eilet-. Reh-. U second klug monesr. Advent-ins Rates made know-s spot twllcsi son. ».,Danskeken« Ilion sendt ul Substiibkatu Indtil udtryk Ochs Opsigelse modmges m quivekne, og ql Ists et hetalt c Operensitennnelie med di Form-de Stam- Pojtxovr. Ists Lein-ne sinnend-Er sig nl File du Wer i Blut-et. euren fok·at ksbe has dem isn fst at faa Lplysning ein du ave.1ende, W de alkid omtale. at de fac Aveitidsei Instit i dem Mad. Der vil Icke ul ges Iis Nym. — Kott Ovecsigt ovetRnglands nye Grundlin. Den 1U. Maj gav Czaren afRuss land fine Undersaater en Konstilu tion eller Grundlov. Tei er over 20 Aar siden hans Bedstefader, Wer ander den Anden ajorde forders dende Stridi til at indinst en Fol keforsamling, som kund-e Viftan yam i Lovaivninsgen for Einst Beku mentei sandte-; ist-a batzs Bord, efter .«.1 lian rat lehr-en i1·i-».:1-«n-«r-er. irr ;«It for bang Underfiriix Tet paaftaas dog, at nasevcxrendc Konstitution er langc more liberal endnu Alexander Ils Udlaft. D-i hat saa ofte vceret nennt, at on itle Alexander ll var bleven snigs myrdet paa den Tid, han blev det saa vilde Russland nu have værei saa omtrent sideordnet med andr europæiste lonftistutionelle Manar tier. Dei var et epoiegørende Skridt Czaren stod i Begreb med at gpre Vi lender ikke, hvormegen Grund denne Tale har. Men var det iids ligere Udlast mindre liberal eni ncetværende Konstitution, faa hai der ilke vceret ret meaet af Friheds ide deri. Læferen kan ielv dømknc Ei Kopi af den nye Grundlov et naaet til Washington for lort Tit siden, og den tussisle Ambassadm har vceret faa venlig at laane Mr Wen. E. Curtis dette Kopi. Cur tis Tiger om Loven: »Dens Jndholl er af stprste Betydning. Den mcer kee en Epole i Ruslands Historie Medens Czaren hcevder sin Mag og fine Privilegier og opholder sit Dynaftis Autokraii (Enevælde) pac det besinntefie, saa tilbvder han a dele Lovgivningsmagten med sini Undeesaater gennem deres valgti Reprcefentanter. Han opretter e Parlament, bestaaende af to Hufe det keiferlige Raad og den lejserligt Dama. Dei lejserlige Raad er ingen nt Ide. Dei er en gammel Organisa tion, indfsrt af Alexander den Fprsii i 1801 og reorganiseret as name rende Kejfer i 1901. Keiserraadei bestod tidligeee kun af lejservalgtt Medlemrnerx men Ari. 58 i den nyi Konstitution beste-neuer et lige sac start Autal folkevalgte Medlemmei med lige Magt og Myndighed sokn de keifeevalgie. Dog er det ikke ai det almindelige Falk, de beuge-· Dt vclges af og blandt Restes-ladet Adlern Universiiets Fakulleierne, de leide Selsiabee, Zenistvoetne ellet de provineiale Legislaiuree per-fes sionelle Organisatipnee og industri elle og kommeeeielle gewaltigen Dei e- itel-des see-ais as pg disk-di , Wißt dette Ida-d vclget M- We af wo Mem M II III-is If WMW set W stigm. minnt I lyvoroni Duman og Kronen er! luenigr. Et stort Flertal af Dumacn. Pinsiiterer paa at gore Miniftrene ans-. iivarlige for dette Leaeme. De,øn. Eiter, tmad man talder en parlamen . ztariit Regering. Summe Meerk-l siag har besværet Japan i mange Mar. Miniitrene i Japan er iktc csnivarlige for Parlamentet, som de ei i England og andre indsirakntede Monat-lieh Det er den førfte For drina i de konstitutionelle Demo traterss Program, at Miniftrene ogI Keiierdømmets Einbedsmcknd fhl være anivarlige for Parlamentet og Tomitolenr. Der er 542 Artitler i den nne rus iifke Konstitution samlede i 5 Kapitler. Tet forste Kapitel herv iser Czarens Jlutotrati oa erllærer det rugsiite Sizng for Embeds iproaet. Bruaen af andre Sprog oa provinciale Dialetter tan tillades ved speciel Lovaivnina. Czaren for keholder iia Eneret til at foteflaa Forandrinaer i Grundloven. Artikel S siger, at Riaets Grund lov kan ilte forelcraqes Riasraadet eller Dumaen til Rivision uden alene paa Keifereng Forsiag. Art. fss Hang Majeftcet Keiferen sanftionerer Lovene, oa uden hans Sanktion ian inaen Lov satteg i Kraft. Art. 1«,I: Den adminiftrative Maat tilborer i Videste Forftand bans Majeitcet Kejferen Art. 12 aiver bam absolut Kon trol over Reaerinaens internationale Politik oa Forholdet til fremmede Nationen Artillerne 13—23 aiver Kejseren Maat til at ertlære Kria og flutte Fred, Kontrol over Heer og Flaade,» Ret til at vræae Mont, Mundiabed til at udncrvne Miniftre oa Reak ringsembedsmcend og fjerne dem efter Behag, Kontrol over alt Kron gods, got hain til Voldgiftsmand i den teiferliae Familie, aiver ban Magt til at benaade Forbrndere og udftede Amnefti. Art. 24 oa 25 beendet den aamle Arvefslgelov. Art. 26 befiemtner, at Keiferen fial proklainere de nye Love gennem ,.det eegerende Senat«. Dette Senat hat baade lovgivende og dsmmends Mondighed.men inaen endelia Mag-A Det kan raade Kejseren til enten at autoriiere eller veto Lovene. · » Dette er i Korthed Jndboldet ai «forfte Kapitel. Efter at have laekt det er det vanfteligt at satte, hvor der bliver Vlads for Frihed eller «virlelige Rettiaheder for andre end Czaren Andet Kapitel desinerer Rigetss «Undersaatter Rettigheder og Pligtex og er et underligt Sammensuriuir Iaf Modsigelser. Dei tillader hvem Tom helft at aore hvad sein helft, ter.itke et forbudt i Loven. Dei Tindeholder Bestemmelfcr iom disse: T »Jngen tan tages i Forvaring, uden soni Loven besternmer." , ,,Enhvers Hiern sial være utrcens ileligt Husundersøgelser uden Eie Erens Tilladelse er itle tilladt, uden i som bestemt i Loven.« ,,Religionen er fri, undtagen fom rbestemt ved Lov.« »Russisie Undersaatter hat Frihed til at optette Selsiaber og Fore ninget i Hensigter. sotn itke er itnod Loven.« Kap. 3 indeholder den betydnings fuldeste Bestemmelse i hele den no Grundlov. Her giver Czaeen Ass kald paa tin Enevælde faa vidt, at han giver det nye Parlament Del i Lovgivningsmagtem Att. 44 in deholder den streckte Jndtmnielfe, som npgen »Es-It over alle Ratten« nogen Sinde hat gjott sine Unber saattet. Merkmaler lydm »Sage-i Lov lau tundgsrei reden Rigseaadeti og Dumaens Anerken delse, heller itke san nagen Lot- fet tes i Kraft uden hon- Majefteet Titejseteas Sanktion« 7 LAP. 4 haust M Parlamenten t- dirtss Mete- vs Wiss-, vg ldeu- ert er were libeme send emhdeltsmtendt Dei m Iuitcsetolen detaf,otheu,det III- Iittt UUCN til MMI -W, tm vi- W Ism JW, fis es But-trat M f . M sue Ast-Mutter III W.» » · I Maaste denne Grundlovs Besteni snelser i Kap 3 og 4 betegner en Epoke, idei Patlamentet toges paa Rand i Lovgivningen og endog gi oes Magt til at hindre sladelige Lo oes Jndsprelse. Der er en BegrænH-, ning af Czarens Enevcklde. Men ogsaa han hat refekveret sig Magi: til at hindre en Lovs Jkraftsfættelse, ligesaa til at opløfe et Parlament der ikte vil, svm han vil. Dei bli vet sauledes vansleligt at afgsres om han i fidste Jnstans vit-z telig hat givet Aftald paa noget af, sin Enevælde. Saa uendelig megei lan her komme til at beko paa Per- I sonen. J en folteelstende ReisersJ Haand lan Loven viere ganste god ! men en hetstersyg Czar lan fremdeles »te, som han lyster. i I Det glcedek mig! Vor Kredskasfeter hat lige med delt mig, at »Dst.'·s Redaltse hat fendt en Anvisning paa 450 Dol lars til Byggefondet i San Fran cisco. Hvor det sdog glcedet mig! Vennet! vcer nu alle med til at hjælpe vor lille Menighed i San Francisco, at vi lan behnlde Pyg ningen deroppe og faa betalt, hvad der nu stal betales for Bygningss maietialet og Atbejdslpnnem Kik ten er jo fuldfprt Hjcelp at tlarete de udestaaende Regningek; thi i San Francisco lan intei gstes i Tiden, der er man loolig undsiyldt. — Detsok endnu en Gang: Tag Dei i den særlige — af vor Formand anbefalede —- Jndfamling til Anss gars Kirles Byggefond i San Franciscol Penge til denne Sag modtager ogl tritterek jo ncervaekende Bladö Re dattor for Præsteboligen i Easton. Calif. M. N. Andreasen. L i I Til ovenstaaende Glcedesytriyg og fotnyet Opfokdring af Past. An dreaer stal jeg ttlføje den Oplys ning, at jeg til Dato hat modtaget tat op til 8600 til Hjælp for Wenig heden i San Francisco. Men lad mig tillige bemerke, at det synes. sont stildcn allerede et begyndt at flyde fagterr. Jeg hat haabet, at vi stulde naa mindft et Par Tusinde. Man dette Haab stal blive bestem met? Der er i alt Fald mange Me nigheder, fom ilte hat bideaget til denne Sag eller ladet hpte fra sig endnu, saa vi faak tlynge as til Haabet om, at de vil sende et godt Bidrag. Jeg lendet saa godt, at der lan blive Udgifter nol, og de tan somme Tider komme til at trylle en og anden. Men — saa to Ting: Jeg huster en Gang en Mand sag de: Der er ilte noget ved at ofte, naae man ilte ofter, saa det fvier. Det er det ene. Og det endet jeg vilde sige, det er — J lau tro, Venner, at det hat sviet tll thdtene derude i San Fettnetze-L Vi tan ofre meget, for det sviet til os i Lighed deemed. A. M. Andersem Endnn lidt om note Blaue. J mit Jndlasg i »Danfteren« for 1l. Mai om »Von Blade« fremhæ Vede ieg at Bladet »Danfteren« som ngentlia eller halb-agentqu Nnhedss vlad for mangeg Vedkommende iike tangere hat nogen Bethdninq; men jeg har dermed ikse paastaaet, at det gælder for alles Vedtoms mende, ikke heller for de fiefte af »Dansierens« Laseres Vedkommendr. Men jeg feemhcevede dette ud fra personlige Jagttagelser i min Mei fomhed og drog den Stutning, at det maasie ogfaa tunde passe i an dre Kredfe. Jeg strev ogsaa ad sia lden Kendsgerning, at den overvejen de Del af vott dansle Falk ifke hat I«Dansieren«, men holder andre lskandinaviste Blade, og jeg citerede lUdtalelfem der almindelig steinha .ve3 som Grund herfoh at »de er pbilligeee og bedre«; men for mit eget ,Vedkommende paastaar feg iste, at denne Udtalelle er fand og rigtig. Sotn ugentlig Nhhedsblad mener :«jeg, at »Da-Ismen« san maale siq med ethvert andet standinavisi Blad Rade hvad Dhgtighed og Billighed angetan Men Kendtgerningen tan man ille komme fra, at Fleriallet Ihofdee Msse Blade og af den Aar Ifag kkke vll have »Das-steer Steg W siete Alle-Ide, hvot Zoll Her haft Das-stetem men ladet den ges Ig taget et andet af de danste Bla de, og i disse antydede Tilfælde »Den danste Pioneer«. Er det fordi dette Blad er dngtigere og bedreZ Man maa anerkende dens journa listisle og ftiliftifle Dhgtighed, men det vedre i Stosset bliver efter Smaa oa Behag. Overfor det Lcesestos, Foll meft hnder, lan anvendes det tendte Ord: »Ein mig, hoem du ciiigaag, saa flal jea sige dia, hvem tu er«. Den vcesentlige Aar-sag til, at en nnder dette Blad, en anden itle, ligger i Menncflets personliae Ztandpuntt og ikte i Dngtighed Or Billiahed Og naar saa mange as Dort danste FolL der tilhorer vore: danst lutherfle Menigheder, holder norsle Blade, da er det ilte fordi de er vedre og billigere end Danftes ren«: nien den vcefentliae Aarsaa er « at der er noget iorlert ved die-ie Menneflers baade lristelige og nass tionale Standpunkt Dette figes il le til Dadel for de norsle Blade: men naar man er dansl oa vil vcerel danft, da er det meget daarliat ajort itle at vife det danfte Arbejde oa Virkfomhed mere Henfnn. Og naar man vil beere det leistne Navn, da er der noget foklert ved den Flrifcendonh der ille hat mere Jn teresse oa Karlighed til det ftore lriftelige Arbejde, der udfores af og for vort dansle Folt i dette Land, end at man lan viere ligeanltiia i at folae med i dette arbejde. Da bvors dan tan man have Kendilab til det triftelige Arbejde, der udspres blandt vort Foll nden at holde de Blade, fom beretter om denne Virtsomhed Oa hvor der itle er Kendftalx der lan heller ilke være Karlighed oa hoor der ille er Rærliahed der bro der man sig heller ille om at folge med. Her er den væsentliae Aarsag hvorfor vore Blade ilke bar mere Amt-tendele end de har. Men, sporger du, vil den an tvdede Omordning as vore Blade da jvceke vedre; tunde det nye Blad vente at faa flere Holdere, end ,,«."eJ-an-l fleren« og ,,Dansl Luth. Kirteblad« nu har? ·Ja, det Sporgsmaal er ilke let at besvare men som for paa- ’ veget, det er billigere at udgive et Blad end to eller Z. Og jeg nie-; ner med Paftor Andersen, fom frem-? hervet i »Dansteren« for 18. Mai," at for man gaar til Forhandling om den Sag ved Aarsmodet, da maa man fortt have Klarhed over Bla denes Status, beregne Bekostningen ved en Omordning og have Rede paa den Interesse, et laadant Blad tunde faa —- mere end hvad et AarSJ mode lan give. Og jeg mener heller ilte, at et Aarsmsde, felv om det tunde vælle Stemning derfor, saa-J dan lunde afgste Sagen med det samme. Thi det er jo dog tun et Mindketal, der er repræsenteret, Ia Sagen er af den Art, at den ene itle godt lan afgsre det for den an den· Men Aarsmodet kunde tage en Bestemmelse, og ud deefra lunde faa forsoges, hvad Tillid oa Til flntning man lunde vente at faa over bele Linien. Endnu et Ord med Henshn til det antydede Organ· Naar jeg holder raa Magasinformen, da er det for! Opbevaringens Slhld; thi et Ort gan af den Art maatte indholde fnr meget af Verdi til at lastes bott, og Bladformen vilde vcete for be« fveerlig at opbevare. Ei saadant rummeligt Organ lunde ogsaa godt ovtage det vcesentlige af, hvad der( nu sindes i Dansleren —- baade detl sociale, politiste og Danmarls Ny heder. saa vi behsver itle, som Chr.! hausen anfsrer i Dansteren for 29 Maj, at glemrne at give Domain aer fra det Land, hvor vor Vuages flod. Dei er ilte mig en ligegyldig Sag heller. Der-for holder jeg selv »Keifteligt Dagblad«, Andre-Miss Tidende«, «Annexet«, og andre Strifter og BIgee hjemme fra for at kunne folge med i hvad der roter lig der hierinne. Raak det videre er bleven bemer let, at hseer vi fern Samt-end op med at meddele, hvad der foreaaae der hieinrne,« da vil andre lage Opgaven ov, da lydee det fom om der var tngen andre, sont gte det. Jeg essender-, at de engelste slade like befase Jstg meget der-ist« seen bei er Inn de standinavisse « Mode, leg hat T peget M ivm Uivaler. Den diglige Glaan W me faa Hyheder fes Danniåeh et andet slad hat com Mk Jst-d over W lpm m si, les W se was-« — see weisc Ist-Its tlm IMP let. Jeg anfsrer Inn disfe Eis-emp ler :nod den ftemhckoede Panstand, It felv om man holder det bedste Vagdlad her i Landet, faae man itle mange Nyhedet fta Danmael. Jeg ansaker det itle for at anbefale oort Full at holde disfe Blade; jeg fanktioner Past. Andetfens lldtalel fe, at der et Blade, vi ikle lan an befale til vort Folc, og som Kitte famfund og Fell hat vi felv den Opgave at bringe vort Folk fund og god Læsning. Dg som fst frem habet, da mener jeg heller Me, at Dansleeen i del væsentlige Jndhold flal forandkes, men lun udfyldes og optage i sig Kitkebladels Leefestof. Den fest-sie Forandting vilde blivq i Formen, jeg hat antvdelx men vi san saa godt bit-erwid- dk hidtigi stedfundne Nnbederx thi Dansieren hat aldrig befattet sia mere med Vo litik. end del godl lan indeholdes i et saadanl Organ, og heller aldrigl meet ssem til at meddele de mange» Rever-, Mord- og Tyverihistoeier,« fom san mange Nyhedsblade er saa csmhyggelige i at stildre i deteö En-» leltheder. Sau i Vieleligheden be-; baver Fotandringen ilke at veeke saa tevolutionær, og dog paa samme Tid vilde et saadant Organ blive as enestaaende Art for vorl drum-lu thetfle Folk, saa man bavde noget at pege paa fom Grund, hvotfot en hver, der betend-et feg til den linder sle Küste-, ogfaa bntde holde ej fau dant Blad. Jeg ved vel, det ha: vi ogfaa i de nuvarende Blade, men den imødegaas med: vi hat cl godt Nnhedsblad, og ,,Danfl Lu thersl Kirleblad« et ille alsidigl nol til at faa lidet-lirleligt-intetessetede Foll til at intereslete sig for del. C K rogb. Bote Binden Jeg hat ventet en lang ? p- Ji s: noget eller ringen, fix-m oilde iiae ei godt Ord til Bedste for »Tanitec«.t'. jeg, som bar lckst »Tnnskeren« fm im Bnrndong Dass on indtil dennc Dag. Og jea er onsaa vig paa, nt der er mange fokuden mig, som følek ilde, hvet Gang at der tales esg strives om, at »Dnnileren« ital ud of Ver-den Nu set jeq i »Dansleren« as 29. Maj, at Chr. Hausen tax-er til at forfvake vor Ven »Danfteren'. Jeg et fuldstændig eniq med hani i et og alt. Hcm nævner to Tina. lom et vcetd at oretreje tiefe-, fpr der fler nogen Forandrina. Lg je-. hat Lnit til at hentnde til een Tinq mete, nemlin, at mnn bist henvende sig til de betalende Abonnenter og bote, hvad de mener· Vel ved jeg. at Aorstnpdet hat Ret til at gere, hvad det sindek for tiatigi. Man jea ved, at en Del af Aarsmødeis Stemmek er itte betalende Abonnen ter. Og der er, som Ehr. Honlen stkivet, sinansielt Stoven trntten Det tan jo itte ncegtes, at det et de betalende, som ftal lette den tunge Vorde. om den er saa tung, sont det lydet til. Sluttelig vil jeg snste eder alle, som reitet til N. Datota, at Gud csg Lntlen maa folge edein Oqfaa vi, som blivek hjemme, vil folge edet. P. Nvgaard, Bazile Mills, Nebr - —»—... -»—. Ei Ungdomsmødr. Den 23. Maj, Atten, var den danste luth. Ritte i Kenofha fnldt til stdfte Plads. Ratten alle i For samlingen var unge Mænd vg« Unin dek, ca. 130 var fta vor Naboby, Racine, fra de tre Mch henhtrende under Den for. Kirte". De havde givet Mode ifslge Jndbydelse fka Ungdomsforeningen her. Det er· et smutt Syn at se saa mange unge, stifte, starke Menne ster give Mede, hvor der tales vm det, som hsret til Riget med, »Ret feerdighed Fred og Gleede i den Hel ltg Aand«. Eiter Salmesang og Bin talte Pasioeerne Prsvenfen og Ding. »J have ille udvalgt mig, men ieg hat ndvalgt edee og sat edee, at t stulle bete Feugt«. Mennestet vendte sin bort fea Gnd og mtstede Evne og Btllte ttl at ftge hom. " End stgte Mennestet. J Dritte-s udvalgte han os. J Mtstut kein han neer ttl es. I Ketstus ssgte og Wer Im os. Guts og Menneflet man feeenes tgen, og Vegyndellen stete fes Gut-H St de. Se, betetenftoe Me,ctden bete og heÆy MWI sg Ase sub set til dett Syst-en tun-M es tabte Menneslebnrn Gud moder os allersorit i vor tidlige Morgenitnnd i »Vandbadet ved Ordet«. Der nd vælger han og on flutter med IS Nandepaqten, bvoroed vi bliver tmns Botti. Men lad os huste, til en Overenskomit horer to Parier. Gnd er villig, rede, han hnr gjor sin Del, er du ogian Vil du leoe i kenne Pant, i dette itonne, riie Li-) fttld af Naade og Sandhed7 Eller vil du folge Verdens Jndbydelie til den-Z forlorne Glcede« og tnndiqe Lust? Vcelq rigti«q, vcelg i Tide, verlq efter den hojeite Visdorn, vole Gud on bang Rim. J Unxidomstiden indgaaess Kask linbeds Forliold on Venflabsztiaand lnnttes. Jnden for Sind-I- Vieles einemcerler er drtte Forhold mere rent oq sandi. on dette Baand stere tere. fastere end i Verdens !iii·,1e. Tcrnt von David oa Jonatban. Her fer du et Venilnlt, bojt Op. vDeli, fandt og fast, iotn innen Maat i Verden lan bryde, tbi Sjæl er bun den til Sie-L Guds Eiland holder Vogt over Paqten 4 »Jet: bar iat eder, at J flulle kne re Fruqt.« Her bar Vi en Oensiat nied Jesn Udveelgelfe af Diicivlene. De ital bcere Fragt, fom lan quo ne hans Riar. De unge, io::« er funden cri Herren, ital erindre, It en itor Opggve er henlngt til dem, iærlig over for dein of edetH Stam merater, Venner og Belendtilabeh soin itic tendcr Herren. Vor Be tendelse, vort Liv stnlde beere den Fruqn at det tunde vcere en Reini ser til Jesus Krssth foa at manqe tunde ie ham og faa Lnst til min. ; Zorn Kongelige Born ital ni »o.1ndre paa »Kongeoejen. Tenne »Bei zwar ind i Herrens Hug- op Itil Dohefont og derfra til Herren-Z thter. Lied Jhutommelfe af Txubens ibellige Pagt, oed flittig at nære since-It oed Herrens Bord, og oed ·«t »Hu-re on bevare hans Ord tan oort Firiitenliv holdes frist og fund. Tsn ilan oi frenistille og for Herren Vor ltpttd ,,friviuigt«, »soin Tug Snf thorqenrodeng Ilioderftod«. Tit tHr oandret en Soniinerinorgen og iei det herlige Syn, hvorledes Tug idraabens tlare, rene Perler funtler spart Blomst og Blad i Naturen-s sftonne Tempel. Det er Salmisteng iBillede af Herrens unge Monostao, der holder sig frift og fund, glao og stcert ved stadig at dritte af »Fal Isereng Rilder.« Dei er ilte sont Werden siger: »Kristendoin tlæder ialt i Sorgeflor, gpr Livet trist Ug "glædelost. Men Verden mangler nandelig Sands og Forstand til at kedøtnme Guds Rige, fom itte er af denne Verden, derfor er deng Me ning og Dom falsl. Kristus dpde, l)engav sit Liv, oprejstes, ovfor til Himmelen i Mandommens traftige, friste Alderstid Ogiaa det tsetegney at Riget, som han derved ftiftede, stulde itle vcere et Svagliedens glcedeslost og trist Rige, men et Sied, hvor Sjcel, Aand og Legeme tan gennemfyres af den Renheds ag Sandheds Surdejg, der got Livei evigt ungl. Dersor har Guds Nige netoo Jn teresie for de unge. Eiter Modet i Kirten git vi alle ned i Kirlens Krnpt og nod Forfriilningen Pastor Kildsig talte om Betvdnin gen of fcelles Ungdomsmsder, og Forhandlingen derom reinlterede i, at vi besternte at holde« Formg insde igen den sidste Sondag i Juli i et Slovanlæg mellem Racine og stenoihm Modet var i alle Henseender ei stont Mode, der gav Lyst til at iaa flere af samme Art. Herren velsigne vort Ungdonis arbejdr. Venlig Hilfe-n Chr. ·.hanien, Kenoshch Wis. Jndsendt til »Dsi.« efier Opior dring. August Himmel gar Illiekvilleeler M tin spat-lalltest send oftm- ny illu· steckst Rat-Io- tnelctmleisnels Illustra tion-r It 40 totskolltks Brunet » August schritt-. zksm Muttvsttmsslr. see-on in Mut-mi- c-- tosen-Mc