Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 29, 1906)
»Vanskeren". s Ialvugentlig Nyhedss og Optisc aingsblad for det hauste Fort i A m e ri k a , UYHIVIL CI UAXISU l«l"l«ll. l«l«lkl«. ll ’ SE. Haus« JML ,Danstueu«« uvgaar hvu »Juk« cg .mdag Pus pr. Muqu ’ Ost For-neb- Smter 81.50. Udlandex s tw. Bleibet bemlei i Fokskud. Isstiling, Bemlinq, Abtegfefotandting as endet angnoenve Blut-ist arm-sent ( DAN lsil LchL PUBL. HUUSIL Man, Mbr. Urban-u A. N. Auf-usw« Ille Bidmg m .Z«a::ste:en«s Jndhold: Ifhsnttlnmer Korsemondancet og Artikm I mlwek Au, he».s avresseret · A. M Muhmen, Wur. Rohr Istered St the Post Office at Alt-M Neb» is second ltlus market-. Advektisins Rates made knovs upon Optik-! Ton «.,Dani keren« Ums feudt til Substribmtet mdtil udtryks Ist-s Opsigelse modtages as Udgivenn, og al Isld et becalt i OperUISstemmelfe med de Fokenrde Siena-s Posnovr. Zur Latium cum-endet fig til Fou, du nimm i Blodet, enten for m ksbe hoc dem Un for at faa Oplysning out det svei send-, W de altkd omkale, at de sag spendie Isutet i dem Blut-. Der oil scr- m Ia IUI Nym. Afholdssagen. Sluttet. Og hvad nu Vinens oplivende Evns angaar —— man har længe undeet six even at den syntes at have en saa dan Evne tun indtil et vist Punkt knen naar man saa drak mete, blel Virtninaen den modsatte; det gis nedover, man blev vtøvlet og tung og Stemningen blev alt andet en: lys, og Selslabets Fysiognomi ble1 singt, ja raat. Hvorledes den san-« me Drik kunde have saa højst sor statllige Virkninger, det sorstod mat itte. Nu fotstaat man det: Det hels er en Forgistning fta søtst til sidst Giften, Altoholen, angriber forst d sineste Celler og Nerven s. Eis. d· saataldte Hæmningsnerver. og lam mer dem. Naar Hiertets Hæmnings nerver lammes, slaat det hurtigcrt end sor; Blodet strsmmet en rasten gennem Aaretne, og man bliver met livlig og djerv; men Hiertet lide1 under det sorcerede Akbejde. Allereds et entelt Glas Bin angriber ogsac Hjetnens HæmningsnervetF Selts ttitiken slappesx man blivet dristig tender itke længer tlatt sin Be arcensning, slipper sig los-. Et Glas til, og man lan holde Taler, on: man ellers er aldrig saa dum og sor tnyt; so, nu gaar det, Ordene sw der saa let sra Leben, man sor bavses over sin Veltalenhed vg — vtpvler, hvad de andre staunen hvis de ille selv er tonnnet ligesaa langt· Endnu et Glas, og man bli ver en hel Kar, Polititer, Diplomai o. s. v.; man lan lese de vansleligste Spsrgsmaal og stinner bare itte for sit Liv, at ikke Ministeren for staar det der, som et saa soleklart. Nu — man tan smile as dette. Men Sagen hat en meget alvorlig Side, som jeg ilte indttcengende not kan lægge særlig de unge paa Hinte: Naar Selvtrititen er slappet, san er man dristtg, saa tør man baade sige og gin, hvad man, suldt ædrn, aldrig vilde have sagt eller gjorl: og saa mange, saa mange gik i en halvt Rat med paa de farlige Veje og saldt saa dybt og bærer Livet igennem paa Stummen og Angeken O, vogt dig· for Binenl Alletede Salomo stget: »Se ikke til Bitten lwot rsd den et, hvotledeg den per ler i segnet, hvot glal den gaat nedl Jtlsidst stal den bide som en Gange og bngge som en Hugorm« Cctdsfp 23, 81. M. Ja, tilsidstl Thi naar man dritter mete, anget bes assaa de gtoveee Retverx nn bildet Jungen M, Talen trag og Mar, seyen- vatlende, sont vi alle Mist-M pstiWllggermank hellige Pligt at befvare sm Kraft og tiære fuldt vaagen til enhver Tib? Disfe Dritte, ogfaa Vinen, for torter endog Liver, idet fer den mo derate Brua fortorter Gennernfnitgs leoetiden. Det bar Livsforsitrings felftaber lært os- nied en absolut u«1ngrit«elig Ztatistits Todelighed. List ftort engelst Selftab bar frem lagt soin Resultat af 88 Aar-J Er farina, at i Gruppen af absolut af holdende forsstrrde initraf der 203 U fckrre Dodsfald end iblandt de moderate Drittere iTrantere for sitres itte). Dersor forsitrer nu man ae Selftaber Totalister billigere ens? andre; ogfaa et danft Selftab bar jo nu begnndt dermed. Men bat oi da egentlig Loo til —«og bar oi nogen rirnelig Grundi til —— at bruae det, iom tan for torte vort Liv? Og dette axrtder ogsaa Vinen. En anset, nu afdod enaelft Lage Richardson figer i en Bog, oversat 3079 af en danft Distrittslaege Schousboe under Titlen »Nutidsings dommen«, at der itte er korrekt at sige, at en dritter »bare« Vin, en anden loher storre Resito, idet han dritter Øl eller endog Brandeoim ,,de dritter alle den famrne Fare«. — Den samrne Læae sigerz »in-is Dyrene drat, liaeiom Mennesiene, vilde vi fnart intet Dur have, soin tunde iærnrne5, intet, fom tunde ar bejde, og intet, fom tunde spise·«. Aa, gid Menneftene her itte var ufor nuftigere end Donne! Saa er da itte bare Mist-ragen lfarlia, men oafaa den moderate Brug. Dr. med. Poulson siaer end og: »Den faste Stot af Druttens »« holte, ethvert Land har, spiller tun Ten meget liden Rolle i den samlede « Stade, Altohot tilfojer et Folt . . l Det er den stille pyntelige Vanedrit. ’ Massernes jcevne thoholisering, T fotn er farligst for et Folts Frem i gang Paa alte Felter, i legemlig osg ii aandelig, i intellettuel, i moralit E og i otonornist Henfeende.'« Men er dette saa, da er der i Essandhed Grund til at vaagne i i Danmart og tage op et energist Ar bejde her. Jeg vil nodig sige noget nedsættende om det Edle, tætte, dan ) ste Folt; der er faa rneget godt at T sige om det. Men naar jeg ftal tale Tom denne Saa, maa jo Sandheden vsiges: Der drittes forfcerdelig me Eget i Danrnart. Jeg ved itte, oin sDanmart har forholdsvis faa man ge stere Drantere end andre Lande. Men det jævne Forbrug et faa gru fuldt stott. Medens der i Norge nu « drittes tun lidt over 1 Liter Bren devin ta 100 «;) aartig pr. Individ, drittes der i Danrnart ca. 8 Liter. Danmart, fom ellers staat saa typi i Staternes Ratte, staar her og med Henspn til Antallet af Setvmord tde to Tina folges ad) daarligft at alle Europas Stater. Hoad er itte dette for en alvorlig Sag bare i stonoinist Henseende for eders Land? Der staat i et viden ssabeligt Bart, at Danmart i 1901 gav ud over 60 Mill. Kroner fort Altohol. Over 60 Millionek! Jea ser, at man i Rigsdagen har, som rimetigt er, vanfteligt for at faa Ptads i Budgetet for 17——-18 Mill Kroner til Mititærvækenei. Men man bar Raad til at g:ve ud over det tredobbelte til Altoholt Og saa alle de af Altohol forvvldte Udgifter i Sindssygevekfenet, Politiet m. m.! Og hvern tan beregne endog tun den stonorntste Verdi af alle de tpitdte Arbejdstræfter og alle de tneettede Mennesielivt Prof. i fysiologist Kemi i Basel Dr. Bunge siger: ,,J Follettagenes fredelige Bæddetamp vil den Rase ubarmhjerttg btive traadt under stdetz der itte vit give Slip pas Altoholenk Det Ord inaa hattet i Danmart. Man maa i Sandhed andre sig over, at det trodi dette staat i mange Deutunder saa godt til i Danmart, som det sitt En at Grunde-te det ttt er vistnok deu, at Ich-indem bm dritter tidet Zenk, M spindetue Jus tm Meist-met Mit- mon « Unta- af Sinnlysci as W btyseke J da vtlde have! Dritt-I biss Mk mtsier pas-a M M tlrt Syn her! Lndets Fremtid kn. ligge c deres Haand l Men det er ilde not, som det er. Og jeg tror, J vil se det sont en Fædrelandstærlighedens Pligi at arbejde energitt for at lofte eders Folt oq give eders Land en hæderliJ gere Plads i Itaternes Ratte, end« det nu har. Men det kan alene ste» med virtelig Kraft ved at gaa per sonlig med i total «.)lsholdsarbejdet.l Er der itte ogsaa andre Midler? Vil itte hoj Bestatning og strengere Loobestemmelser hjcrlpe? Jo, ganste visi. Vi bar begae Dele i Norge. zij Bestatning hierer lidt, dog not saa lidet. Langt heldigere har de strenge Lovbestemtnelser virtet. Vi tan stundotn here vore Modstan tere i Norge stgeI ,,J tager det sor tcrt med alle disse Forbud; Dritten lsliver værre: gar alt srit som i Dan-v :nart, saa bliver det bedre!« Nei, vi vetatter os. Vi har engang haft det srit sont i Danmartx da var ogsaa det aarlige Brcendevinsforbrug som i Danrnart nu, ca. 8 Liter pr. Jn .divid! Det var omtring 1840. Saa sitt oi Brandevinsloven af 1845, ozt inart var vi nede i 5 Liter. Saa fit vi Samlagsinstitutionem der samnten med et energist Asholdsars beide bragte Forbruget ned i 3 L, ja 1.5 Liter. Og nu bar Vi faaet Ret til at nedstemrne Samlagene, der itte virtede helt efter sin Bestan tnelse: det hat vi gjort flereiteds; i min By er Brandevin absolut ittc at saa tobt lovlig, og Øl- og Vin salg er sorbudt fra Lordag Eiter middag Kl. 1 til Mandag Morgen Kl. 8. Lg iaa trtn vi i Norge ned i et Forbrug af ca. 1.1 Liter J maa faa lignende Love i Dan mart; en Gist maa itte være sri Handelsvare, men dens Salg maa otngærdes med de strengeste Regler. Men de totnmer itte as stg selv; slal J; faa dem, maa der et energist Af holdsarhejde til: de tomnier tun i Kraft as en stcett Opinion. For hver en, der slutter sig til vor Sag, ltliver den Her storre, sont oil satte de strengere Love igennem. Saa er det da ogsaa tlart, at tun ved personligtsAfhold er man med at formindste Forbruget as Alto hol. Den, der selv dritter, omend moderat, yder sit Bidrag med til, at Danmart her hat en saa lidet her derlig Plads. Selv ved den mets moderate Drit stotter man ja ogsaa Drittestitten. Men det et Dritte stitten, som bærer hele den sorsærde lige Drittetrasit. Vcet med Dritte stiften! Saa falder ogsaa Drittetrasis ten. . Er saa itte dette en god Sag? Vil du saa itte vcere med? Nogle siger: Jeg stulde gaa med, hvis der var Nsd paa Færde i min sinds-; men det er der itte. —- Mon det er mange, sont ikte i sin Kreds har en saldenZ Men am saa var, udvid dit Shn og dit HierteL Din HLreds er dit Foll! Og det har mange saldne· Bliv med for dit Falls Skyld! Andre vil vcere personlig med, men itte gaa ind i nogen Forening Nu, Ære vare det personlige Af hold! Gid mange blev med omend tun saaledesi Men her maa spre ninasmæssigt Arbejde til, s. Eis-. hvis noget stal haabes udrettet paa Lovgivningens Vef. Saa har J i: pgsaa »de forenede Bryggerier« og maasie andre lignende tapitalstcerte Stormagtet; de maa irr-des as de sotenede Asholdsvenner. Hvad tan ogsaa den entelte udrettes Se f. Ets. Kann-en mod Tubertulofen, ivm nu er oppe; hvad udkettek en enkelts At der her maa Forenings mæösigt Atbejde til, forstaar enhver. Men det er ligesaa nsdvendigt i Lampen mod Alte-hemmen Der er saa mange sorsiellige Afholdsfor eninger i Danmark nu; enhvee maa tunne sinde en, sont passer sor hani; og saa maa de alle staa samtnen i KEkaghkd i den stellez Kamp mod den scllei Wende Jeg Wes fertig de minn- tet at me need i denne Kann-. seen da suec jeg ttlsidft W de to wesent M hemmt-»W, spm Hm gecdende fes kristeltgt holde Tote-l afhpld slkidet mpd Iesu WPOL is des Leider Ist-d den« Msiekige Zei Etsempel er ganste vist forpligtendes for atle Tiders Kristne i det teligipse» og etifte, men dog itte i disse ydre Ting, fom stifter nied de stiftendel Tider vg. reitet sig efter de forftellige. Landets Kaar og Klima ost Der er jo ingen danst Kristen, som sindet fig forpligtet til at ligne Jesus i. Ets. i Mad og Kleider-. Jesus fpthH Olie paa Brodet; J spiser trngtj eders gode danfte Sinon Jesus git med Eandaler paa de bare dederH men det vilde nu itte bekomme edssr godt i Vintertulden: J foretrætler Støvler og Stromver. Men book-« for da se Sagen anderledes, naaH det gcrlder Dritte? Dei at han i sit Land og paa sin Tid nod Vin, for- . Pligter dog itte os i vore Land-« rq i vor Tid til at dritte Bin tJegs rører itte ved Nadverem der hat Je sus anordnet Vin, og han ded, heter for lian har gjort det. Kun vil jeg: pege vaa, at vi burde gpre alvorligH Foriog paa at faa regte Druevin til; Nadvcrbrug). —- Men hvis nu ende·» lig nogen vil være paastaaelig Ig holde fast ded, at i Dritte maa vi folge Jeiu Etsempeh stpnt vi itie gpr det i Mad og Rlcededragt, faa vil jeg sige: Gsr Alvor af Sagen! Folg yans Etseinpel yettl Men da maa du itte dritte Brendevim dei bar Jesus aldrig druttet. Og itte DI; det har han heller itte druttet. IOg nceppe not Vin; thi vore almin Tdelige saataldte »Vine« , Portvin, Sherry, Madeira o. l., har han hel ler itte smagt. Nej," stulde Jer Etscinpel vcere fotpligtende her, sag maatte vi med ije og Betostniug staffe os Edle, regte Druevine frei iVinlandene; ncen det falder jo dog sitte nogen af vs ind som tristelig Pligt. Vi folget visielig Jer Ets empet bedie, oin vi med aabent Lxe for vor Tids Nod bringer i Rettig khed ethvert Osset for at betæmpe No Iden og lsfte vort Folt. Vi tcrnter ingenlunde dernied at ville »gsre d:t bedre end Jesus felv,« fom nogle lmener om os. Men det vilde dog Jvcrre adsurd, om vi for at undgaa »den Fare ftulde af og til nyde lidt ",,Vin«, sont itte engang er Vin. » Og nu den tristelige Frihed. Ja, dersom jeg fagde, at enhver Kristen var forpligtet til at vcrre Tatalitt, eller endog at han itte tunde frelseg uden dette, da maatte de Kriftne reife sag imod mig og hcevde sin tristelige Frihed: »Alt er mig tilladt". Men det Tiger vi jo itte. Bi hcevder tun« It netop i Kraft af vor tristeligei Frihed har vi Lov til at viere Tata litter; har vi Lov til at nyde, saa inaa vi dog ogsaa have va til at« lade være at nyde. Og vi henstiller til enhvers Hierte og Forstand, om der itte stulde viere stcerte, ja for Rristentcerligheden overordentlig starr te Grunde til i vor Tib, da Dritte riet er btevet en Folteulytte omtring i Landene, at være i absolut Af hold, det eneste fuldt tonletvente, med i Kampen inod denne Ulytte. Lad os lcese Avostelens Ord helt udx ,,Alt er mig tilladt, men itte alt er nyttigt; alt er mig tilladt, men itte alt opbygger". tl Kor. 10, 28). Vor Tids stcette Dritte er itte nyts tige, men ftadelige og fatlige; og de bygger intet godt op, men river ned, tan rive ned det bedfte i os og iblandt os og volder Ødeleeggelser. hvis Spor vi ser overalt, og hvis Omfang ingen tan beregne. Der indvendes ogsaa, at Totalaf hold friiter til Egenretfcrrdighed, at just de ivrigste Totalister itte gaar i Kitte o. m. a. Lad mig fpsrgu Git disse Folt i Kitte, ist de blev Totalifterls Da fsrst vilde der viere noget ved den Jndvending. Man tan dog oel itte fra triftetigt Stand punkt vente, at Afholdösagen stal gsre Fvlt til Kirtegcengere eller end og til Kriftnel —- Og Egenretscri dighedenl Ligger der itte i alt godt en Fristelse til Egenretfcerdigs M tage sig af fattige og syge, at viere med t Nitsch-new at gaa i Kirte — tan det itte alt trifte til Egenretfcers dtghedt Bi faar have Muene aalme for den Fare og bede Sud om Raade til Mc at falde i den; men vi maa bog Mc for at undgaa Genuss-k dtghedsns Fare bltve totalafholdende i at site godt! Es AMIUWM ev gvd Sag, soc tom og blit- medl Og fertig J We M- I met i Jet- Rai-ist W We IM M, at m Men nu hat J jo i Danmarl ialJ l fald eet Afholdsfelsiab, som hat stil let sig afgjokt paa leistelig Grund. »Det blaa Kot-DE Faa da dann-l en Underafdeling deraf paa dit Sted,«« og virk saa der i din Itelfeks Navn og i hans Kæklighed, i Fred og med de andre og for det samme Maal som de og for et endnu hpjete Maal: Sjæles Frelfe ved Guds Naade i Kristus! Gud velsigne del danfle Kristenfoll til at lage et start Tag i denne stote Sag! l Er Afholstagen en god Sag — og jeg faar den ikle til andet, book dan jeg end fnur og vender den —,« flulde det da ille ligge færlig net. for Ptcestetne at gaa med og gaa i( Spidsen? Jeg vilde lunne fotflaa det, nm man vilde sige: Sagen et slet, en er nlristelig, den er imod Jesu Els entpeL oq derfor vil jeg betcempe dec: as al Magi. Del Standpunkt vilde date flatt, men vistnol saa uhold bekl, at jeg endnu ilke hat teuf fet nagen, fom aabent hat vedlendt sig det. , Men at sige, som mange siger: Det er en god Sag, og jeg ausser Guds Velsignelse over Arbejdet; men jeg lan ille gaa med, thi det et imod Jesn Eisempel ——, det er baade saa uklart og saa uhcldbart, at del umus lig ladet sig hande. Nu da — faa lom og bliv med, alle som elsler sit Falk, og alle som elsiet Kristusl Del lau ille væte Guds Villie, at Stotmotderen langer sial kafe uhmdret iblandt os. Han hat gjokt Stade nol; han bot ille faa tage flete Liv, sdelægge flete Hiern, tæte ftæll paa vore Falls skonomiste Evne og aandelige Kraft. Han maa ille længer faa gaa los iblandt os. Lad os reife os imod haml Lad vs ftaa samtnen om at faa bundet hatn med saa strannne Baand som mu ligt! Lad os prsve at faa taget Li vet af hom, denne Foltefjende og Follemokder! Lad oö — jeg lror faa nist, vi hat Ret til det — reife oö i hellig Beqejslring og sige: Den state Morde-: flal ds, Gud v il det ! -«-—— -—-—-·I.-- —-—-—-. l Tit JapansMisionens chuec. Folgende Brev fra Past. N. Han sen, Missionær Winthekg Svogek, modtog jeg i Gaat og meddelet det ordlydendr. Dei bringet jo Budfiav om, at Missionckk Winther med Fa milie er vel landei i Amerika. Jdet vi bydek dem hjertelig Beltommen, vil vi udtale del Haab, at deres iilles Maja, med Guds Villie. snart man blive rast Red. d si- sit Oregon, Wis» d· 26· Mai JLML Ziæte Pastot A. M. Andetsen. Guds Ftedi J Afteg Kl. 8 modtog jeg Tele gram fra Tacoma, Washington, fta Pasior Winther. Han med Familie et lige ankommen; men dekeö ca. d Aar gamle Bam, en Pige, Maja, er livgfarlig syg af Lungebetcendelsez han siget, at de umulig lau reer tangere med hende for Tiden. Tænkte Du iunne snsie denne Op cysning for »Dansieren« for vor Ririeg, vor JapansIRissions Abn ners Litle Saa hurtig Bedring, vi haaber, maa indttcksse, refser de direkte til os. Ftedens og Karlighedens Hiler i Jesu Ravni ( Din ford. N. H a n s e n. Bote Binde. Det vax vist bedre at stasse nogle gove, læfeværdige Artikler til vore Blade end strive om dem. Erin drer, at man hjemme i Danmart streviaa megetom »Kr. Dagbl.«, at Ledelfen for Bladet maatte sige: »Send os hellere Abonnenter og gode Artiklexy ellers dar maner Bladet as bare Omsorg(!)« Alligevel vil jeg tillade mig et Par Bemerkningey bog ikke vm »von Blade«, men kun om eet as dem, »Dansteren«. Naar der er Tale —som i den icnere Tid — vm at forandre »ch.« til et blot sitteligt pryggelseös blad, vil der vist viere gydt at trenkk to«Tqtzge, fsr her ster Forenvring idqn Reming. « ways noqu Aar sidtzn Hltzv DIE til " Su« M seminis km Folk Instede et saadant Blad, Guds Rige krcevede det, Stridtmaatte tageö, saa lId Melodien. Nu en ster man fra flere Sider at freue den ud af Werden Se, det er Svingning! Blot man nn ikke bli ver spimmel, thi da kan man — ifølge scedvanlig Virkning —- imct gere. Personligt klarer jeg inia not nden »Dir-« som atmen politifk Nu hedsblad, thi ogsaa jeg lcesck et Dagblad, endog et af Landetss bedste. Gennem det ladet icg Tankerne gaa nd i den vide, vide Verden for at tage en lille lialv Time iVerdenshistorie af senefte Taro. Men ikke alle gar det. En Tel af vort Folk lceser ikke Engelfk, og mange knn saare tarveligt. Ter er icke fau, fosn feger den-s Lplnss ninger om, lzvad der sker i den ftore Verden, gennem den dansbametis kanske Presse. Jeg kender flekc, for hvem ,,Dsk.« gar Tjenefte i den Retning. Saa er der Damnark, »e: lcdet, fattigt Land«, for lidet tilat komme ret meget nied i de store Tagblade, som udgivesiAmerika, men dog rnmmer det herlige Sinne Tet er viftet daarligt Trcek i Folkekas Polieren at glenime den Rod. book af man er runden, hvad Falke Ystamme angaar· Sandheden er —- · »og det er ret —- at mange vil blive ved at vende Tanke og Lje over Ldet store Hav og vente Bnd fra det kære Land, livor deres eller deres chedres Vugge sind. Vil»T-ik.« Title bringe Oplysninger oni, hoad der rerer sig—kirkeligt, socialt, po klitisk-— i Danmark, faa vil jo andre danst-amerikanske Blade. Hvorfor ikke lade »Ist-« fortsæts »tende gere Tjeneste paa de ncevnte LOmraader og faa tillige bringe iSædekorn fra Gnds Rige til Hinte og .Hjein? l Financieltl der trykker Skoen. Ja, mon den nu ger? Maasse, lad gaa. Men kan san de gode Folk. som Inster Reform, give klar begrundet Forfikring em, at det nye alsidigsidealeskittelige Opbygs gelfesblad vil klare sig godt finan eielt. ja give et lille Qversiud til Pub. Husetä GceldP Kan der ge red, gaar vi maaske med, felv om der er lidt Svingning. Chr. Haufen, Kenvsha, Wis. - - --, -4— «Fokflagsret.« Past. A. M. Anderer stal have Tat for Lplhsningerne om de par lamentariske Regler for at stille For slag ved offentlige Moder. Man kan altiaa foreslaa fokskellige For andringek til det foreliggende For ilag og stille Ændringsforflag om samme Sag, men heller ikke an det; selv om de laldes «Subftitut forflag«, maa de holde sig inden for denne Ramme. Det er »fair plah«. Men at stille et Forflag, der er di ametralt modiat et foreliggende Forflag, som er fremlagt til Dres telse og Alstemning, det maa altfaa voere at overtræde de parlamenta riske Regler. Gom! lad det blive ihukommet. Pastor A. siger: «Selv om det ek vg vil være Reglen, at Komite forflag gaar igennem.« Jeg for mit Ver-kommende ncerer intet san dant Zuste og har ikke haft det for Sie-. Jeg venter tun, at enten et Forflag kommer fra en Komite eller fra en enkelt Person i Moder, bsr der have en retfeerdig, parlamenta risk Behandling, saa Trøftelfen og Afftemningen, og ikke momentane Modforslag, bliver afgørende for Forslagetö Vedtagelse eller For kastelse. J. M. Han sen. III Anm. Til hvad Pastor Hausen kalt-er et «diametralt modsat« For slag stal jeg tillade mig at anmarsc, at ogsua et saadant Forflag, saa ret jeg weitaus-, indbefattes under »Ændringöforslag«, blot det an gaar iamme Sag iom det oprins delige Forslag. Dette ihnes mig at maatte vcere Meningen as ist gende parlamentariike Bestemmel le: »EtÆndrig-forslag kan gvdt forandre Meningen af det oprindes läge Forslag til det modiatte eller strive lmvd et anbet, der alles-ehe er Uhu-set- men det man staa i Forbludslle med Judholdet af set »Mens- Fern-« . I M. Il J